Panik på kysterne: Risikoanalyse er strandet i ministerium

Mens efterårets storme og uvejr gnaver sig ind på de danske kyster, er den analyse, som med udgangen af 2015 skulle have givet beslutningstagerne og myndigheder et forkromet overblik over landets 7.300 km lange kystlinje, gået i stå, endnu før den er kommet i gang.

»Kystanalysen er ikke sat i gang, for kommissoriet er endnu ikke på plads. Går vi i gang, før vi kender det konkrete kommissorium, risikerer vi at spilde krudtet,« siger Kystdirektoratets kommunikationschef, Ole Navntoft.

Ingeniøren har bedt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) kommentere forsinkelsen og har modtaget et skriftligt svar:

'Jeg har bedt Kystdirektoratet i gangsætte en kystanalyse, da det er vigtigt, at vi får en analyse, der ser på kystbeskyttelsen i hele Danmark samlet. Analysen skal kunne danne grundlag for en eventuel politisk beslutning om, hvorvidt vi skal ændre på den måde, kystbeskyttelsen reguleres, finansieres og organiseres på i dag. Kommissoriet for kystanalysen er fortsat under udarbejdelse, men jeg forventer, at analysen sættes i værk snarest muligt.'

Ministeren har tidligere bebudet, at kystanalysens bagkant er to år fra start, men nu siger hun:

'Som jeg tidligere har sagt, så vil kystanalysen være færdig inden udgangen af 2015. Den er ikke kommet i gang endnu, men i den virkelige verden er det resultatet, der tæller.'

Kostbare lappeløsninger

I forvejen har mange års laden stå til, lange sagsbehandlingstider i både ministerier og kommuner samt diskussionen af, hvem der har aben, ført til, at meget af Danmarks lange kystlinje er eroderet.

Læs også: Private bruger millioner på kystsikring, der flytter problemet til naboen

Det er sket til trods for, at lodsejere, som har pligt til at sikre kysten, hver for sig eller i kystsikringslav hvert år anvender mange millioner kroner til formålet. Den indsats karakteriserer eksperter imidlertid som lappeløsninger. Og vurderingen er, at det eneste, der for alvor nytter, er en koordineret indsats. Det er den koordinerede indsats, kystanalysen skal bidrage til.

Som sådan udgør kystanalysen et nybrud med Kystdirektoratets hidtidige praksis, der har koncentreret sig om at sandfodre et stykke af den jyske vestkyst:

»Vores tanker er at se mere åbent på en masse forskellige kysttyper og komme lidt bredere omkring. Årsagen er, at oversvømmelserne ved stormflod osv. ikke kender grænser, men som ved Bodil både rammer Nordsjælland og Isefjorden voldsomt,« forklarer Ole Navntoft.

»Vi kommer ikke med en stor manual om, hvordan der skal kystsikres, men med en åben palet af ideer til, hvorhenne og hvordan der er størst behov for at kystsikre, og som politikerne så kan bruge til at beslutte, hvad der skal ske,« tilføjer han.

Den sidste del af analysen skal afdække forskellige strategier til at finansiere kystsikringen:

»Men der er altså ikke grønt lys endnu. Opgaven ligger i Miljøministeriet og venter på at blive blåstemplet af Finansministeriet,« understreger Ole Navntoft.

De penge, der er afsat til opgaven, stammer fra en bevilling fra Transportministeriet fra før sidste års stormflod.

Venstre: Uacceptabel forsinkelse

Forsinkelsen af kystanalysen kommer bag på Venstres miljøordfører, Henrik Høegh:

»Det er ganske enkelt uacceptabelt, at Miljøministeriet, der har ansvaret for at tage sig af kysterne, ikke har sat arbejdet med kystanalysen i gang for længst,« siger Henrik Høegh, valgt i Guldborgsundkredsen, hvor hele den sydlige tredjedel af Nakskov er truet af oversvømmelse ved stormflod.

Kystdirektoratet, der tidligere hørte under Transportministeriet, flyttede tidligere i år over under Miljøministeriet for at afslutte et standende rod om grænsefladerne mellem de to ministerier, fortæller Henrik Høegh:

»Før det tog Miljøministeriet sig af havet, kysterne og området bag digerne, mens området fra digerne og et lille stykke ud i havet lå i Transportministeriet. Resultatet var et evigt konfliktpunkt mellem de to ministerier, der stort set altid lå i intern strid og forhalede indsatsen, når sommerhusene var ved at skride i havet, og ejerne ville have besked på, hvad de måtte og ikke måtte.«

På den baggrund finder Henrik Høegh det fornuftigt, at Miljøministeriet med Kystdirektoratet under sig nu har eneansvaret for at koordinere indsatsen for alle landets kyster.

»Men hvis ministeriet ikke magter at skrive et kommissorium for kystanalysen, er det jo ikke opgaven voksent,« fastslår Henrik Høegh.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

og risikere, at den næste regering kommer til at sole sig i det ?

Med de udsigter den nuværende regering har til genvalg, stopper enhver langsigtet planlægning på en dato der hedder.

[Næste ordinære folketingsvalg] - [Projektets varighed incl. planlægning x 1,5] - [1 år til selvanprisning].

D.v.s. at dette projekt er stoppede, længe før det overhovedet kom i gang.

Og det vil også sige, at al seriøs langtidsplanlægning stopper knapt 2 år inde i en valgperiode.

Eller har jeg nu igen misforstået, hvordan Staten fungerer i praksis ?

  • 9
  • 0

Jeg kan godt forstå at det giver problemer at skrive det kommissorium.

For det første skal svaret, når det foreligger, jo endelig ikke koste nogen penge.

For det andet skulle det nødigt afsløre at både stat og kommuner har syltet sagen i årevis.

Og endelig skulle det nødig afsløres at mange kommuner i de seneste 10 år har udstykket og solgt områder der burde have været beskyttet inden salget.

  • 11
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten