menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Et enestående tiltag inden for grøn energi blev med ét skudt i sænk, da regeringen og folketingets partier i sidste uge valgte at forbyde store solcelleanlæg, der står på jorden.
En gruppe partnere bestående af blandt andre solcellevirksomheden Viridis Solar A/S, Danfoss, en stor dansk bank og en pensionskasse havde fundet en forretningsmodel, der skulle sikre 600 danske landbrug et 400 kW-anlæg pr. bedrift. I alt 240 MW grøn energi var på vej ud i det danske landskab. I forvejen er der godt 430 MW solceller herhjemme.
En særlig investeringsmodel skulle sikre, at pensionsmidler kom i spil til at investere i grøn energi, samtidig med at hver enkelt landmand efter ti år risikofrit havde sit helt eget fuldt finansierede solcelleanlæg på 400 kW.
Den model blev dog droppet, efter at Martin Lidegaard (R) og solcelleaftalens forligspartier i forrige uge justerede solcellelovgivningen. Planen var nemlig, at landmændenes anlæg skulle stå på jorden, hvilket pludselig blev forbudt.
»Det giver ingen mening, at man laver loven om med tilbagevirkende kraft, når vi i landet gerne vil lave grøn omlægning,« siger bestyrelsesformand for Viridis Solar A/S, Peter Tørsløv.
»Nu gav vi en masse landbrug muligheden for at kunne etablere anlæg, der reducerer deres CO2-udslip og få grøn lokal produktion af strøm, som kunne sikres mange år fremadrettet. Det er en beklagelig panikløsning,« siger han.
Han får opbakning af Kurt Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Solcelleforeningen. Projektets modstand er endnu en følge af et lovgivningsarbejde, der ikke fungerer.
»Dette projekt har jo været bygget op, sådan som loven lagde op til, og sagen viser, at det er kropumuligt at drive solcellevirksomhed, når loven bliver lavet om med to til tre måneders mellemrum hele tiden. Det kan ikke nytte noget, at regeringen går ind efterfølgende og laver et indgreb, fordi ’lovens intention’ ikke er overholdt,« siger Kurt Jørgensen.
Projektet var bygget op, så pensionskassen, der ikke vil stå frem, skulle yde et lån til landmændene. Hver bedrift fik dermed et anlæg på 400 kW, som var den højst tilladte kapacitet for jordanlæg. Hvert anlæg skulle køre i godt 10 år alt efter solforholdene, og strømproduktionen skulle sælges direkte til elnettet.
Indtægterne, 1,30 kroner for hver produceret kWh, skulle være landmandens afdrag på gælden til pensionskassen, som på den måde fik de investerede midler til at yngle.
Efter omkring ti år skulle anlægget på den måde være betalt hjem for hver eneste landmand, der ville få overdraget anlægget, som kunne bruges til at strømforsyne landbruget flere år ud i fremtiden.
Da energiministeren med ét slag lukkede festen, var det fordi, han havde fået nys om, at 'spekulanter' ville udnytte statens støtte til solceller. Udtrykket stod i en officiel meddelelse, der handlede om at lukke et hul i lovgivningen.
Ved blot at sætte en masse af de maksimalt tilladte 400 kW-anlæg op ved siden af hinanden, kunne man anlægge massive solcelleparker, der skulle sælge strøm med gigantiske tab til statskassen som følge.
Anlæg på jorden blev derfor skrevet ud af støtteordningen til stor frustration for Viridis Solar, som mener, at de har fulgt intentionen i lovgivningen og med vilje undgik ideen om deciderede parker af solceller.
»Ankepunktet fra ministeren er jo, at folk har sat anlæg op ved siden af hinanden. Vi har jo netop fulgt hensigten med lovgivningen. Vi har da haft kunder, der gerne vil have fem anlæg, men det har vi afvist at sælge til dem. Gjorde man det, gik det jo imod intentionen i lovgivningen,« siger Peter Tørsløv.
I stedet kunne man blot have gjort som i Spanien, foreslår han, hvor simpel planlovgivning kræver, at store anlæg skal ligge mindst 300 meter fra hinanden. På den måde kunne ministeren simpelt være kommet problematikken til livs.
Peter Tørsløv forstår desuden ikke, hvorfor pensionskassernes involvering skal betragtes som spekulation.
»Der er kommet et stort fokus på, hvorvidt pensionskasserne har penge i virksomheder, der producerer våben eller benytter børnearbejde. Derfor er der stor appetit fra pensionskassernes side på at gøre det rigtige. De vil jo rigtig gerne investere i bæredygtige løsninger,« siger han.
»Pensionskasserne har det formål, at de skal sikre deres opspareres penge, og at pengene skal være sikret mod inflation. Her har vi en pensionskasse, der kan tilgodese deres opsparere, måske ikke med de højeste afkast, men den er sikker mod inflation, og samtidig understøtter den en udvikling, vi gerne ser herhjemme,« siger Peter Tørsløv.
Peter Tørsløv ærgrer sig. Han var ellers begejstret for den nye solcellelovgivning, der åbnede op for store anlæg, hvilket ville bidrage til planlægningen af fremtidens smart grid. Sådan beskrev klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) det ved et dialogmøde med solcellebranchen, ikke lang tid inden loven blev vedtaget.
»Ministeren havde et ønske om at kigge med langsigtede briller i forhold til udbygningen af elnettet. Der var politisk appetit på at få stimuleret den decentrale produktion. Kunne produktionen flyttes derud, hvor forbruget er, kunne trykket på vedligeholdelsen af elnettet lettes, og samtidig reduceres kravet til udbygning. Det var vi lykkelige for at høre, og vores projekt kunne jo bidrage til den plan.«
Han har derfor ikke stor fidus til ministeren, efter at den pludselige lovjustering blev hastet igennem.
»Lidegaard var stifter af tænketanken Concito. Hvor er de holdninger og ambitioner, som han stod for, blevet af? Jeg er skuffet på bæredygtighedens veje,« siger bestyrelsesformanden.
Som det grønne prik over i’et var der også indblandet landskabsarkitekter, som skulle lægge levende hegn rundt om hvert af de installerede anlæg, sådan at området omkring kunne blive en lille økologisk enhed med dyr og planter.
Desuden var planen, at anlæggene skulle fastmonteres til jorden på en måde sådan, at de kunne fjernes, og jorden igen kunne blive brugt til landbrug.
Alt i alt et rigtig velgennemtænkt projekt, mener Peter Tørsløv. Alligevel står han nu tilbage og ærgrer sig over måden, hvorpå firmaet og partnerne er blevet behandlet.
»At man tre eller fire måneder efter, at lovgivningen er vedtaget, laver det hele om, forstår jeg ikke. Der er måske nogen, der har ansøgt om kæmpestore anlæg. Men det er jo ikke sådan nogen som os, der ødelægger intentionen med udbygningen eller skævvrider den økonomiske ramme for solceller,« siger han.
Naturligvis er der tale om spekulation. Men, hold nu fast: spekulation er en god ting!
Denne panik-lovgivning, der naturligvis er stærkt problematisk - intet er mere skadeligt for erhvervslivet end lovginving, der konstant og uforudsigeligt ændres - viser blot, at statstilskud kan være et middel til at få nogle hjul i gang, men så snart aktiviteten opnår kritisk masse, skal sådanne tilskud selvfølgelig fjernes.
Jeg tænker bare: hvilken forrentning kalkulerede pensionsselskabet med?
Det er trist, hvis vores landskab skal domineres af solcelleanlæg, vindmøller og endeløse majsmarker. Det er en god lovændring!
Kreative inititativer og løsninger er nok ikke velsete, når de ikke stammer fra ministerens eget bord.
[quote]Naturligvis er der tale om spekulation. Men, hold nu fast: spekulation er en god ting![/qoute]
Ja, spekulation i særlige lovgivningssanktionerede gunstige vilkår er en god ting, fordi økonomisk uholdbare ordninger derved bliver afdækket og lovgivningen kan ændres. Fuldstændigt som det er sket i denne sag.
Spekulation på et frit marked kan være et gode fordi det kan i nogen tilfælde være med til at gøre markedet mere effektivt, ved at udjævne skævheder på markedet. Spekulation i “udenommarkeds” ordninger støttet af fællesskabet udjævner ikke markedet på samme måde, det fungere som en ustoppelig taphane direkte ind i en i prinicippet uendelig pengetank. Her er det poliikerne, der må stå for reguleringen.
Peter. I det her tilfælde ville du nok ikke lægge mærke til dem eftersom det er placeret bag et levende hegn med mindre du er pilot og flyver hen over dem ;-)
Syntes det er en skam at de har ændret lovgivningen så sådan et godt projekt går til spilde. Specielt når man tænker på at den bedste kombination mellem vind og sol er 80/20 og eftersom vores elforbrug er 35TWh betyder dette ved 100 procent VE at sol skal udgøre 7,1TWh, hvilket nok ikke kan dækkes af de 430MW på nuværende tidspunkt.
Reference http://ing.dk/blog/solceller-mindsker-beho...
Ja, landskabet bør fortsat være domineret af endeløse rapsmarker, som vi er vant til.
som jeg har forstået det, så er det fuldt ud lovligt at anlægge sådanne parker, staten vil bare ikke støtte dette, og det ser jeg som fuldt ud forståeligt. Hvorfor skulle staten gå ind og give så enorm stor støtte til så få ejere! bare fordi de har kapitalen til at anlægge det.
Loven om de enorme tilskud til solcelleanlæg, der var panik ? -
Og ellers, som Thomas Johansen skriver: Har man lyst til at gøre noget for miljøet (på markedsvilkår) kan man opsætte alle de solceller, man har lyst til - gør man det ikke på markedsvilkår, er det vel netop: Spekulation i offentlige subsidier - eller hvad?
mvh Flemming
Så vidt jeg kan læse, er der tale om 600 ejere - det er vel ikke så få endda - og man kan da godt argumentere for, at vedvarende energi ikke skal statsstøttes - men man er ikke konsekvent i sin reduktion af støtten - der gives stadig støtte til store anlæg på tage - her kan en enkelt landmand/virksomhed i princippet stadig få ubegrænset støtte, da der ikke er noget loft over anlægsstørrelsen. For slet ikke at tale om vind, hvor støtten næsten er ubegrænset - husstandsmøller støttes med 2,5 kr pr. kWh.
Det fremgår to steder af artiklen, at store solcelleanlæg nu er blevet "forbudte". Det er jo ingenlunde tilfældet. Jordbaserede anlæg på over 6 kW kan bare ikke komme med på den samme støtteordning, som tagbaserede solcelleanlæg kan. Jordbaserede anlæg forbyddes ikke og støtten fjernes heller ikke helt. Sådanne anlæg er stadig garanteret en aftagningspris på 60 øre i 10 år og 40 øre de næste 10 år.
Lovforslaget kan findes her http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20121/lovfo...
Ministeren kan da fjerne støtten til hver en tid, men det der bekymrer ham er mistede elafgifter. Resten er misbrug af ord.
Hver landmand kan jo også bare anlægge sådan et anlæg på sin grund og selv score støtten.
Om landmanden så kan fikse det sådan at investorene ejer eller lejer det ved jeg ikke. Og der til går der nok også en helt del flere mindre invertere mv. til.
Anlæggene ville i den grad have skæmmet landskabet. Placeres de lavt vil de kunne ses fra højere liggende områder, på skrænterne vil de ikke kunne skærmes af med beplantning. Der er jo masser af plads på erhvervsbygninger - det andet var bare lettere, men på bekostning af landskabet. Dejligt at se handlekraft fra ministren - mere af det.
Og de banker som yder lån til dem som stadig kan sætte solceller op, de er altså ikke spekulanter. Gad vide om Lidegaard har frekventeret Akademiet for uhæmmet kreativitet. Hvornår mon den næste ændring kommer? Måske særlig afregning til tage der ikke vender optimalt eller tage der ligger i skygge. Det kunne også være at det bliver præciseret at taget skal sidde over en beboelse. Den med mistede elafgifter passer jo ikke. Der bliver brugt det samme el uanset hvor det produceres, og betalt samme afgifter.
Må man også spørge sig selv om, hvorfor Ing.dk vil være mikrofonholder for ovenstående - UDEN på nogen måde at søge en "second opinion" ?
mvh Flemming
Men nogen skal jo betale differencen mellem den garanterede pris på 1.30 kr. og den pris el ellers kan indkøbes eller produceres til - og det bliver de øvrige elforbrugere, der er jo ikke andre til det.
Ja - så kulkraft er og bliver det bedste og billigste... Investering i vedvarende energi er noget rod og alle støtteordninger burde stoppes....
Jeg anset ikke ing.dk som ensidig mikrofonholder i denne sag. Artikel her er nok ensidig, men det var lovindgrebet også, hvor der i pressemeddelsen derom var nævnt, at det skulle stoppe for spekulative projekter. Dette er så netop det projekt som politikerne ville stoppe. Det er rart selv at kunne få lov at vurdere om det er spekulation eller ej.
Ja - en historie om store slemme spekulanter, der ville udnytte loven og samle hundredvis af anlæg på en mark var nemmere at få opbakning til end en historie om, at 600 landmænd ville bygge et anlæg til sig selv. Men sådan er politik jo så sjovt.
Netop den ulige konkurrence, hvor afregningsprisen er 1,20 kr KW altså garanteret mølleafregning på 2,50 kr/kw og solpaneler 1,30 kr KW, og hvem er ikke forvirret/skuffet, netop den private hånd til imødekommelse til Lidegårds Fossille kviksand. I Danmark bor godt 5 millioner mennesker, og vi redder verdens klima, netop fordi kul er out, men resten af verden nyder det billige kul, og hvad er meningen. Dyr energi er made in DK. Finn Bjerrehave Vig
Hellere at de 640 kvm. bliver installeret på stald-, kontor-, fabriks- og lejleghedsbygninger en at man bruger uanede mængder af landbrugsjord på vindmøller, solceller og hvad man ellers kan finde på.
stop al den klynken det skal sku ikke være resten af befolkningen der betaler for andres solcelle anlæg og vindmøller det holder jo kunstigt priserne oppe på solceller og vindmøller hvem fanden skal betale skatten er det kun de rige der skal have adgang til fradrag nej det må snart have en ende med al den opfindsomhed for at slippe for at betale til samfundet men sådan er den blå side jo født med dette ego lad andre betale sa kan vi jo snyde nogle flere udlændinge med 40-50 kr i timen i øvrigt er det ikke virksomhederne der skal bestemme hvordan der lov gives
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger vi omkring 40 *10^9 kWh om året i Danmark. De koster i omegnen af 25-30 øre / kWh fra traditionelle kraft/varmeværker. Skulle vi have dem fra solceller (og kunne disse levere 24/7) ville de med de nuværende priser koste vel i omegnen af 150 øre / kWh.
Det vil betyde en årlig ekstraudgift per dansker på omkring 8.000,-
Er vi villige til at betale det for det grønne image? Hvis vi ikke er villige til at gå "all in" (eller i hvert fald langt in), er al opsætning af solceller vel mest "feel good" tiltag - eller: Spekulation i offentlige subsidier ;o)
Jeg troede faktisk det var umuligt inden for EU´s rammer, men det ser ud som om at vindmølleproducenterne igen har den mest effektive lobbyvirksomhed. Desværre er det ikke dansk industri der vinder dette kapløb, men Siemens.
Enig for så vidt, men det er de øvrige elforbrugere, der evt. betaler. Ikke det offentlige. Den gamle nettomåleordning var hovedsageligt finansieret ved at der ikke skulle betales nogen form for afgifter af den strøm, der blev hentet tilbage fra nettet.
Potentielle Finansministre holder sig klogeligt fra valgtaler. Til gengæld betræder potentielle Miljøministre/Energiministre gerne talerstolene under valgkampe. Her loves der bogstaveligt talt guld og grønne skove og staten skal have grønne tal på bundlinjen. Hvorvidt de er klar over at finansministeren står blandt tilhørerne med spanskrøret gemt bag ryggen er ikke til at vide, for hos ham er sorte tal langt klart at foretrække over grønne ditto. Når valget så er overstået bliver de sekundære grønne ministre kaldt ind på skolemesterens kontor til en omgang envejskommunikation.
Det er tydeligvis svært at navigere som invester i mulige vedvarende energitiltag. Selvfølgelig ser erhvervet og den private borger på de sorte tal. Det er langt mellem idealisterne. Til gengæld bør vi kunne regne med statens udmeldinger. Man vil gerne have os til at køre i elbiler. De fleste idealister har nok anskaffet en elbil (se på antallet). Os andre har vel efterhånden lært lektien. Denne lærdom (brændt barn . . . y'know) skal nok sikre at Miljø- og Energiministrene ikke skal op til skolemesterne foreløbig.
Bare det ikke går ud over statskassen. Elbiler , som væsentlig mere energi affektive, nej det kan man ikke uden afgift. Gas biler, samme. Solceller, bestemt det vil se grønt ud. Bare det ikke går ud over statskassen. Poltikerne troede at der bare ville dukke et par enkelte op her og der, men av, da det blev populært, og koster indtægter til statskassen, ja så går den ikke længere. Jeg var med til at lave et vindmøllelaug i 1996, vi blev lovet et godt tilskud, nu da vi alle have grøn energi. Av det blev pludselig populært, og mange meldte sig til. Og pludselig, ja forsvandt tilskudet. Jeg fik forøvrigt ingen tilsvarende skattelettelse, så min skat steg, da jeg stadig skulle betale grøn afgift via min elregning. Så vi er altså kun grønne, så længe det ikke påvirker statskassen negativt.
Paniklov om solceller, ja der er ingen tvivl om at det samfundsøkonomisk er en rigtig god investering med solceller også med den gamle lov L1390 som ville give 1,3kr pr produceret kwh i 10 år. Efterfølgende var der jo markedspris for solcellestrøm. Det er da en yderst fornuftig investering set med samfundets øjne. Og der er da ikke noget galt i at anvende landbrugsjord til dette. Ydelsen af en hektar mark er ca 8 tons korn og det har en brændværdi af ca. 32000 kwh, og solceller vil på en Hektar kun optage ca. 3700m2 og ydelsen vil være 500000-700000 kwh afhængig af afstand mellem solcellepanelrækker. Der er altså tale om at samfundet får mere end 20 gg mere energi ud af landbrugsjorden. Her er ikke medregnet græsningsarealer imellem solcellerækker til eksempelvis får, og andre dyr. Danmark har hidtil fået braklægningsstøtte og hektarstøtte fordi der er for meget landbrugsareal i Europa. Så umiddelbart er der ingen argumenter for ikke at gøre det. Så er der solceller kontra vindmøller. Dong hvor staten selv sidder i bestyrelsen har bevilliget sig 1,05 kr pr kwh produceret på havvindmølleparker. Det er jo utrolig dyrt at servicerer og vedligeholde havvindmølleparker, og hvem siger at man ikke om 5-10 år er blevet så kloge at det måske koster mere i service og vedligehold. Så er det måske 1,3 kr pr kwh vi alle sammen skal betale for havvindmøller ?? Nej årsagen er en helt anden og det skal vi jo som borgere ikke vide, nej det drejer sig om afgifter . Hvordan skal staten få sit budget til at hænge sammen hvis vi selv producerer strøm så mangler der jo lige pludselig afgifter ! Så er det jo meget nemmere med havvindmøller for det er centralt styret og så får staten sine afgifter. Det har absolut intet med grøn omstilling at gøre for så havde vi solceller som i tyskland her er man allerede oppe på 21% af den samlede energiproduktion som dækkes af VE teknologier. 2,5 kr pr kwh for husstandsvindmøller er også en politisk and for der er ikke ret mange der har afstand nok til naboerne til at etablere disse. Det er i så fald kun landmænd som vil få gavn af dette. Man kan vel med rette spørge sig selv om om det er retfærdigt fordelt ? Nej men sådan er politik . Vi som solcellefirmaer har i hvert fald svært ved at planlægge nye anlæg og indgå kontrakter da vi ikke ved om vi har ændrede regler i næste måned. Vi spørger os selv om det er den rette ånd rent politisk . Solceller som fælleseje i landsbyerne ville give et rigtig godt dansk grønt image og nok være billigere end vindmøller efter 10 år. Sjusk og fifleri med lovene uanset om der er politisk flertal eller ej det må være en ommer !
argumentere imod subsidier til vedvarende energi.
Ikke når fossile brændstoffer får MASSIV støtte både direkte og indirekte.
Konklusionen er at Danmark ikke skal omstilles til vedvarende energi ifølge politikerne. Og resultatet vil være simpelthen katastrofalt om et årti for Danmark.
Martin Lidegaard ved sikkert ikke engang at USA var verdens største olieproducent eller at Tyskland nu brænder brunkul og lignite - de brænder ikke dette elendige brændstof fordi det er sjovt eller godt - men fordi der ikke er andet tilbage.
Kig på den danske nordsø og de decline rates der er på felterne.
Danmark kommer meget snart til at være ekstremt udsat for høje priser på olie og gas.
Og deres TOTAL løgn omkring ukonventionelle ressourcer har endnu ikke forklaret, hvorfor de skulle kunne lave profit i Danmark - når der er tab over hele linjen i resten af verden ang. disse ressourcer.
Det kan kun betyde at TOTAL har fået besked på at det SKAL ske fra deres ejere (som i høj grad er statslige) og subsidierne skal være totale, hvis det skal give overskud eller så beder man TOTAL om at skyde sig selv i foden...
Kan godt forstå Martin Lidegaard: Naturligvis vælger man den mest beskidte uøkonomiske energikilde og støtter den. Det var det samme med biofuels - ren kassetænkning og idioti med en samlet EROEI på omkring 1,5.
Den eneste biofuel der er bare nogenlunde er alger.. ALLE de andre er at forarme jorden og pøse ekstra gødning på den - for at få en lille smule dårligt brændstof. For ethanol er hverken godt eller har samme energi indhold, som benzin.