Et enestående tiltag inden for grøn energi blev med ét skudt i sænk, da regeringen og folketingets partier i sidste uge valgte at forbyde store solcelleanlæg, der står på jorden.
En gruppe partnere bestående af blandt andre solcellevirksomheden Viridis Solar A/S, Danfoss, en stor dansk bank og en pensionskasse havde fundet en forretningsmodel, der skulle sikre 600 danske landbrug et 400 kW-anlæg pr. bedrift. I alt 240 MW grøn energi var på vej ud i det danske landskab. I forvejen er der godt 430 MW solceller herhjemme.
En særlig investeringsmodel skulle sikre, at pensionsmidler kom i spil til at investere i grøn energi, samtidig med at hver enkelt landmand efter ti år risikofrit havde sit helt eget fuldt finansierede solcelleanlæg på 400 kW.
Den model blev dog droppet, efter at Martin Lidegaard (R) og solcelleaftalens forligspartier i forrige uge justerede solcellelovgivningen. Planen var nemlig, at landmændenes anlæg skulle stå på jorden, hvilket pludselig blev forbudt.
»Det giver ingen mening, at man laver loven om med tilbagevirkende kraft, når vi i landet gerne vil lave grøn omlægning,« siger bestyrelsesformand for Viridis Solar A/S, Peter Tørsløv.
»Nu gav vi en masse landbrug muligheden for at kunne etablere anlæg, der reducerer deres CO2-udslip og få grøn lokal produktion af strøm, som kunne sikres mange år fremadrettet. Det er en beklagelig panikløsning,« siger han.
Han får opbakning af Kurt Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Solcelleforeningen. Projektets modstand er endnu en følge af et lovgivningsarbejde, der ikke fungerer.
»Dette projekt har jo været bygget op, sådan som loven lagde op til, og sagen viser, at det er kropumuligt at drive solcellevirksomhed, når loven bliver lavet om med to til tre måneders mellemrum hele tiden. Det kan ikke nytte noget, at regeringen går ind efterfølgende og laver et indgreb, fordi ’lovens intention’ ikke er overholdt,« siger Kurt Jørgensen.
Projektet var bygget op, så pensionskassen, der ikke vil stå frem, skulle yde et lån til landmændene. Hver bedrift fik dermed et anlæg på 400 kW, som var den højst tilladte kapacitet for jordanlæg. Hvert anlæg skulle køre i godt 10 år alt efter solforholdene, og strømproduktionen skulle sælges direkte til elnettet.
Indtægterne, 1,30 kroner for hver produceret kWh, skulle være landmandens afdrag på gælden til pensionskassen, som på den måde fik de investerede midler til at yngle.
Efter omkring ti år skulle anlægget på den måde være betalt hjem for hver eneste landmand, der ville få overdraget anlægget, som kunne bruges til at strømforsyne landbruget flere år ud i fremtiden.
Da energiministeren med ét slag lukkede festen, var det fordi, han havde fået nys om, at 'spekulanter' ville udnytte statens støtte til solceller. Udtrykket stod i en officiel meddelelse, der handlede om at lukke et hul i lovgivningen.
Ved blot at sætte en masse af de maksimalt tilladte 400 kW-anlæg op ved siden af hinanden, kunne man anlægge massive solcelleparker, der skulle sælge strøm med gigantiske tab til statskassen som følge.
Anlæg på jorden blev derfor skrevet ud af støtteordningen til stor frustration for Viridis Solar, som mener, at de har fulgt intentionen i lovgivningen og med vilje undgik ideen om deciderede parker af solceller.
»Ankepunktet fra ministeren er jo, at folk har sat anlæg op ved siden af hinanden. Vi har jo netop fulgt hensigten med lovgivningen. Vi har da haft kunder, der gerne vil have fem anlæg, men det har vi afvist at sælge til dem. Gjorde man det, gik det jo imod intentionen i lovgivningen,« siger Peter Tørsløv.
I stedet kunne man blot have gjort som i Spanien, foreslår han, hvor simpel planlovgivning kræver, at store anlæg skal ligge mindst 300 meter fra hinanden. På den måde kunne ministeren simpelt være kommet problematikken til livs.
Peter Tørsløv forstår desuden ikke, hvorfor pensionskassernes involvering skal betragtes som spekulation.
»Der er kommet et stort fokus på, hvorvidt pensionskasserne har penge i virksomheder, der producerer våben eller benytter børnearbejde. Derfor er der stor appetit fra pensionskassernes side på at gøre det rigtige. De vil jo rigtig gerne investere i bæredygtige løsninger,« siger han.
»Pensionskasserne har det formål, at de skal sikre deres opspareres penge, og at pengene skal være sikret mod inflation. Her har vi en pensionskasse, der kan tilgodese deres opsparere, måske ikke med de højeste afkast, men den er sikker mod inflation, og samtidig understøtter den en udvikling, vi gerne ser herhjemme,« siger Peter Tørsløv.
Peter Tørsløv ærgrer sig. Han var ellers begejstret for den nye solcellelovgivning, der åbnede op for store anlæg, hvilket ville bidrage til planlægningen af fremtidens smart grid. Sådan beskrev klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) det ved et dialogmøde med solcellebranchen, ikke lang tid inden loven blev vedtaget.
»Ministeren havde et ønske om at kigge med langsigtede briller i forhold til udbygningen af elnettet. Der var politisk appetit på at få stimuleret den decentrale produktion. Kunne produktionen flyttes derud, hvor forbruget er, kunne trykket på vedligeholdelsen af elnettet lettes, og samtidig reduceres kravet til udbygning. Det var vi lykkelige for at høre, og vores projekt kunne jo bidrage til den plan.«
Han har derfor ikke stor fidus til ministeren, efter at den pludselige lovjustering blev hastet igennem.
»Lidegaard var stifter af tænketanken Concito. Hvor er de holdninger og ambitioner, som han stod for, blevet af? Jeg er skuffet på bæredygtighedens veje,« siger bestyrelsesformanden.
Som det grønne prik over i’et var der også indblandet landskabsarkitekter, som skulle lægge levende hegn rundt om hvert af de installerede anlæg, sådan at området omkring kunne blive en lille økologisk enhed med dyr og planter.
Desuden var planen, at anlæggene skulle fastmonteres til jorden på en måde sådan, at de kunne fjernes, og jorden igen kunne blive brugt til landbrug.
Alt i alt et rigtig velgennemtænkt projekt, mener Peter Tørsløv. Alligevel står han nu tilbage og ærgrer sig over måden, hvorpå firmaet og partnerne er blevet behandlet.
»At man tre eller fire måneder efter, at lovgivningen er vedtaget, laver det hele om, forstår jeg ikke. Der er måske nogen, der har ansøgt om kæmpestore anlæg. Men det er jo ikke sådan nogen som os, der ødelægger intentionen med udbygningen eller skævvrider den økonomiske ramme for solceller,« siger han.
