Et uudnyttet halmoverskud i Danmark på 1,5 mio. ton halm årligt bør spille en vigtig rolle, når Danmark skal bevæge sig hen imod at erstatte de fossile råstoffer med grønne alternativer.
Det mener Det Nationale Bioøkonomipanel, der er nedsat af regeringen, og som tirsdag kom med sine anbefalinger.
Panelet vurderer, at hvis halmressourcen skal udnyttes med den størst mulige værdi for samfundet, er det afgørende, at der etableres fuldskala bioraffineringsanlæg i Danmark.
Sådanne bioraffinaderier vil på sigt skulle medvirke til at levere henholdsvis biomaterialer, biokemikalier samt biobrændstoffer til den tunge transport, skibe og fly, mener man.
Derfor går panelets første anbefaling ud på, at politikerne bør vedtage et nationalt iblandingskrav på 2,5 procent af avancerede biobrændstoffer, som vil skabe efterspørgsel efter 2. generations biobrændstof, og som minimum skal gælde frem til 2030.
»Et nationalt iblandingskrav kan fungere som et springbræt til at bygge danske fuldskala bioraffineringsanlæg, så vi på sigt i Danmark kan udnytte halmen optimalt, dels til højværdiprodukter, dels som bæredygtigt brændstof til fly og skibe,« siger panelmedlem Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
Anbefalingen kommer, dagen efter at SF mandag foreslog det samme – plus en statsgaranti til det første raffinaderi i Maabjerg.
Overskuddet på 1,5 mio. ton halm er ifølge panelets opgørelse realistisk at bjærge ekstra med de nuværende areal- og afgrødeanvendelser og uden negative påvirkninger af klima, miljø og natur.
Panelet er opmærksom på, at fjernelse af halm fra markerne har en effekt på jordens kulstofindhold. Derfor bør der på nogle arealer følges op med kompenserende tiltag, som eksempelvis efterafgrøder, udspredning af biochar og lignende. På visse andre arealer er kulstofindholdet så lavt, at nedmuldning af halmen anbefales.
For det andet anbefaler Det Nationale Bioøkonomipanel, at de samlede rammevilkår inden for en overskuelig årrække revideres, så de understøtter anvendelsen af gul biomasse til højværdiprodukter (f.eks. biokemikalier og biomaterialer) samt til drivmidler i den tunge transport samt fly og skibe (for eksempel 2. generations bioethanol og biogas), da det er i denne del af energiforbruget, der er færrest bæredygtige alternativer.
Panelet mener også, at en favorisering af bioøkonomiske produkter baseret på den gule biomasse kan stimuleres gennem eksempelvis øgede forskningsmidler, offentlige indkøb eller målrettet økonomisk støtte.
Det Nationale Bioøkonomipanel, som består af 27 medlemmer fra myndigheder, virksomheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og ngo’er, har til opgave at anvise konkrete tiltag for, hvordan man bedst fremmer udviklingen af en bæredygtig dansk bioøkonomi.
Panelets centrale opgave er at finde muligheder for konkrete tiltag, der på kort og langt sigt kan fremme den bæredygtige bioøkonomi.
