Paller, papir og stopur: Sådan kan man også teste produktionsceller
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Paller, papir og stopur: Sådan kan man også teste produktionsceller

Kantiner og andre lokaler med rigeligt plads tages af og til i brug, når Linak tester ergonomi og montagetider i nye produktionsceller i et fuldskala-prototype-setup. Illustration: Linak

Vi outsourcer i stigende grad beslutningskraft til regnekraft i skyen, virtuelle simuleringer og digitale tvillinger. Men man kan ikke nødvendigvis se alt på en computerskærm.

Det har man taget konsekvensen af hos aktuatorproducenten Linak, som har haft succes med at opbygge komplette produktionsceller i pap og papir, inden man overhovedet begynder at bestille udstyr hjem hos underleverandører. I disse prototypeceller tester Linak arbejdsstationernes ergonomi samt cellens montageflow og normtider.

»Så længe vi befinder os på tegnings- og papirniveau, kan vi lave alt det om, vi vil. Har vi først en fysisk maskine, er det enten helt umuligt at lave om, eller det koster rigtigt mange penge,« siger Torben Levisen, produktionsleder på Linaks deskline-produktion og drivkraften bag de papircellerne, som efterhånden bliver anvendt bredt i Linaks produktion på Als.

Fuldskala-model i pap og papir

Setuppet er med Torben Levisens egne ord nærmest helt Olsen Banden-agtigt: De primære komponenter er paller, papir, 3D-printede emner og et stopur.

Inden en ny produktionscelle implementeres – det kan være både semi- og fuldautomatiske celler – bygger Linaks produktions- og arbejdsmiljøfolk en 1:1-model af cellen op af eksempelvis paller og papir med protyper på emner, værktøjsholdere, værktøj og selve den produktionsmaskine, som arbejdsstationen skal servicere. Herefter tester man flowet i cellen ved at lade en operatør køre de pågældende arbejdsprocesser igennem fra start til slut – fra håndtering af emnet over indfødning i maskinen til eventuel slutmontage eller aflevering til næste arbejdsstation.

»Det er primært selve de manuelle arbejdsstationer, vi har fokus på. Robotterne simulerer vi typisk virtuelt, men ergonomien og medarbejdernes sikkerhed er virkelig vigtig for os,« forklarer Torben Levisen.

Kantinen måttes tages i brug

Typisk køres processen igennem tre gange a to timer. I sidste runde plottes ergonomien ind i et Excel-ark, som Linak benytter til at kvalitetssikre sine arbejdsstationers ergonomi. Deltagerne kan være en operatør, en arbejdsleder, en sikkerhedsrepræsentant, en tekniker og en produktionschef. Undervejs tages der normtider med et stopur, så man også tidligt får styr på normtiden.

»Det er vigtigt, at vi får så mange forskellige øjne på som muligt, for vi ser hver især forskellige ting,« siger Torben Levisen.

Som regel testes scenariet igennem om morgenen mellem seks og otte, mens der stadig er nogenlunde ro i produktionen. Oftest bygges prototypecellen op midt ude på fabriksgulvet, men Torben Levisen har også prøvet at tage Linaks kantine i brug

Forkert løft med håndleddet

Tiltaget har blandt andet vist sit værd, da Linak skulle investere over tre millioner kroner i noget nyt varmejusteringsudstyr til en montagelinje. Her skal en operatør putte emnerne ned i nogle huller i bordet, inden de ryger ind i varmestationen – og da Linak kørte forløbet igennem i papircellen, opdagede Torben Levisen og hans kolleger, at operatøren ved det ene af hullerne var nødt til at vippe håndleddet for at få emnet ned i hullet.

Derfor sørgede man i den endelige celle for at justere vinklen på hullet, så operatøren ikke behøvede vippe med håndleddet.

»Det er en lille ting, vi aldrig ville have opdaget inde ved et skrivebord. Men at løfte sådan et emne på to kg med en forkert håndledsbevægelse kan betyde rigtig meget,« siger Torben Levisen.

Koster ingen penge – kun timer

Det er ikke raketvidenskab, understreger han, men det er en fremgangsmåde, som har fungeret for Linak. Ikke mindst i forbindelse med indkøringen af virksomhedens mange robotceller i produktionen, hvor der er manuelle operatørstationer involveret, har det vist sit værd.

»I robotcellerne kører vi med takttider ned til 30 sekunder, og hvis operatøren skal foretage en given bevægelse hvert 30. sekund, er det altså vigtigt, at arbejdspladsen er indrettet fuldstændig korrekt – uanset om man så skifter plads hver anden eller tredje time,« fastslår Torben Levisen.

Senest er Linak begyndt at implementere samarbejdende robotter, såkaldte cobotter, i produktionen, hvor operatørerne arbejder side om side med robotarmene.

»Og der giver det os noget sikkerhed for, at vi ikke pludselig har bevægelser, der krydser ind i robottens arbejdsbane. Det kan vi også få testet igennem på denne måde,« siger Torben Levisen.

Han understreger, at det netop ikke er meningen, at det skal være dyrt:

»Det er simpelt, og det koster ingen penge, ud over de timer vi investerer i det. Især i de her tider skal man ikke blive alt for fascineret af computere, for man kan ikke se alt på en computer.«