Pæleormene breder sig i danske småhavne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pæleormene breder sig i danske småhavne

Trægnaskende pæleorm er i al ubemærkethed trængt længere sydpå i de danske farvande, hvor de energisk går til angreb på broer, pæle og bolværker i havnene langs den østjyske kyst. Ifølge en opgørelse fra Vejle Amt fra maj i år betegner otte ud af ni lystbådehavne pæleorm som et stigende problem, ligesom havne længere sydpå i Lillebælt har måttet udskifte broer og fortøjningspæle. Udskiftningerne koster mil lionvis af kroner. Fra rådgiverside bekræfter civilingeniør Jørn Jensen fra Niras, at grænsen for pæleorm er rykket sydpå: Tidligere holdt pæleormene sig pænt nord for Samsø, men inden for de sidste fem til ti år har vi set angreb på de østjyske småhavne helt ned til Sønderborg, siger han. Pæleormene kræver et minimum af salt i vandet for at overleve - over 10-12 promille.

Hos DHI Vand og Miljø ar bejder man også med de små skadedyr: Det er helt sikkert et stigende problem i visse af de danske småhavne. Min research viser også, at problemet har bredt sig endnu længere sydpå. Den tyske delstat Mecklenburg-Pommern har måttet ofre op mod 100 mio. kroner på at udskifte træ i de vestligste af deres havne, siger biolog Flemming Møhlenberg fra DHI.

Fremmede arter sydfra

Der findes, såvidt Ingeniøren erfarer, ingen autoriseret forklaring på, hvorfor pæleormene har bredt sig gennem de sidste ti år. Én forklaring lyder på, at renere vand i havnene giver de små cellulosesmovsere bedre livs betingelser. En anden peger på, at pæleorme - som er muslinger - også har gavn af det reducerede forbrug af tinholdige bundmalinger. En tredje går på, at nye og mere agressive pæleormsarter er kommet hertil fra udlandet med ballastvandet fra fremmede skibe. I en ny sammenslutning af lyst bådehavne, Flid, stiftet i Dansk Sejlunions Regi, har man også fat i emnet, men har indtil videre haft svært ved at finde ud af omfanget af problemet, samt præcis hvordan man skal tackle det. Men vi ved, at nogle er hårdt ramt, siger havnefoged Benny Andersen fra Grenå Lystbådehavn, som ikke selv er angrebet af pæleorm. Det er nemlig småt med eksakt viden. De gran- og fyrrepæle, som er imprægneret til klasse NTR M, angribes ifølge konsulent Keld H. Henriksen Teknologisk Institut ikke af pæleorm men hvis imprægneringskvaliteten ikke lever op til dette niveau, kan der alligevel komme angreb. I mange havne har man i stedet investeret i hårde tropiske træsorter, der typisk koster to til tre gange mere end nordisk træ. Det er træsorter som Azobé, Bas ralocus og Greenhart.

Praksis skudt i sænk

Men også denne praksis fik et skud for boven, da man i foråret 2000 fandt pæleormsangreb i seks år gamle azobépæle i færgelejet på Kattegatøen Tunø. En analyse fra Botanisk Institut viste, at træarten var azobé, men af en lettere type, der åbenbart ikke er resistent over for angreb af pæleorm. Civilingeniør Jørn Jensen fra Niras, som havde med Tunø-færgelejet at gøre, forklarer: Vores daværende kvalitetssikring afslørede desværre ikke, at der var blevet brugt enkelte pæle af Azobé fra et andet afrikansk land. Men det viser, at man skal købe hårdttræ af en god kvalitet og med en høj rum vægt - og det vil i praksis sige, at Azobé skal være det helt tunge træ fra Cameroon, som ikke kan angribes af pæleorm, siger han. På Teknologisk Instituts afdeling for Træteknik har Keld H. Henriksen længe været opmær ksom på problemerne og er netop nu i gang med at indkalde til en konference den 17. januar 2002, hvor man vil sætte fokus på problemerne med pæleorm. Vi trænger til at få systematiseret vores viden på dette felt, så vi kan rådgive havnebyggerne og undgå fejlinvesteringer i mil lionklassen, siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten