På vej mod en energiplan uden fossile brændsler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

På vej mod en energiplan uden fossile brændsler

For godt 36 år siden fik Danmark som et af de første lande en officiel energiplan, fordi vi havde behov for at komme væk fra den dyre afhængighed af olie og over til billigere naturgas og kul.

Nu trænger behovet for en ny plan sig på. 36 år ud i fremtiden – altså i 2050 – har politikerne bebudet, at en endnu mere omfattende omstilling skal være afsluttet, nemlig til et energisystem, der netto klarer sig uden brug af fossile brændsler.

Derfor har politikerne – med udgangspunkt i energiforligets rammer frem mod 2020 – bedt Energistyrelsen give en række bud på et robust, effektivt og langtidsholdbart energisystem i 2050, samt hvordan vi kommer derhen; og det knokler styrelsen så med lige nu med deadline til nytår.

I praksis omfatter arbejdet delanalyser af for eksempel biomassens rolle i energisystemet, af fjernvarmens rolle, af potentialer og økonomi i biogas og en el-analyse af blandt andet forsyningssikkerhed. Plus en række tværgående scenarier for hele energisystemet frem mod 2050, som lægger op til, at politikerne skal vælge. Parallelt hermed skal hele tilskuds- og afgiftssystemet også nytænkes i et tværministerielt arbejde.

Aktører utålmodige

Arbejdet følges tæt af aktører i energiverdenen, som længe har savnet svar på langsigtede spørgsmål som: Bliver der plads til store eller små kraftvarmeværker i fremtiden, hvor skal vi have fjernvarme, hvor skal vi bruge vindmøllestrømmen, og er naturgassystemet fortid?

På et velbesøgt halvvejsmøde for disse aktører for nylig forklarede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) den komplicerede opgave således:

»Vi ved godt, at vigtige beslutninger, som får konsekvenser langt efter 2020, ikke kan vente til 2020, fordi I står over for at skulle investere i nye anlæg og teknologier. Derfor vil vi gerne finde ud af, hvilke robuste beslutninger vi kan tage i dag, og hvilke vi med fordel kan udskyde, indtil vi er klogere på, hvordan verden tegner sig politisk og teknologisk,« sagde han.

Han pointerede samtidig, at øvelsen er at finde balancen mellem planlægning og marked, fordi det er markedet, der skal drive udviklingen på den billigste og mest effektive måde.

Regner tilbage fra 2050

Rent praktisk tager Energistyrelsen udgangspunkt i, at Danmark skal være fri for fossile brændsler i 2050, og ud fra dette har man designet fire scenarier, som hver for sig kan opfylde målet, og som er regnet igennem med fornuftig samfundsøkonomi. Herefter regner man populært sagt baglæns hen imod i dag, men med solide milepæle i 2020, 2025 og 2035.

Ifølge kontorchef Flemming G. Nielsen er det så op til politikerne at vælge, om det ene eller det andet scenarie er det rigtige i 2050:

»Et meget centralt valg omkring scenarierne handler om biomasse. Tør vi satse på at importere biomasse, eller vil vi kun bruge vores egen indenlandske? Og vil vi reservere biomassen til transportsektoren eller til kraftvarmeværkerne?« sagde han på halvejsmødet.

Centralt placeret i maskinrummet i Energistyrelsens scenarieværksted finder vi chefkonsulent Sigurd Lauge Pedersen, som står for de tværgående scenarier, som i den nærmeste tid skal opkvalificeres med de forskellige sektoranalyser.

Puslespil med vind og biomasse

De fire forskellige scenarier fordeler sig med to vindscenarier og to biomassescenarier. Fælles for alle fire er en kraftig elektrificering og gedigne energibesparelser. Brændselsforbruget udgør 700 PJ i 2020 og falder i 2050 til den mængde biomasse, der anvendes i de respektive scenarier, da de fossile brændsler er ude, og vindkraft, solvarme og sol-el netop produceres uden brændsler. Det totale danske energiforbrug i 2050 er ikke regnet færdig.

En vigtig forudsætning er, hvor meget biomasse vi bæredygtigt kan producere indenlands, og det er indtil videre anslået til omkring 265 PJ inklusive det organiske affald fra husholdningerne. Men det præcise tal skal opkvalificeres, når analysen af tilgængelig bæredygtig biomasse er færdig.

I de to vindscenarier leverer vindkraften hovedparten af energien og suppleres med den mængde, vi kan levere i Danmark – henholdsvis 250 og 100 PJ.

I de to biomassescenarier bruger vi mere massive mængder biomasse, henholdsvis 400 og 700 PJ, hvoraf en del skal importeres.

»Selvom der ikke har været så meget tvivl om, at vi skulle anvende masser af vindkraft og en vis mængde biomasse, så har det da været noget af et puslespil at få skruet scenarierne sammen, så de både er teknisk konsistente og ikke alt for dyre,« siger Sigurd Lauge Pedersen og understreger, at de stadig er foreløbige.

Hvad økonomien angår, så viser de foreløbige beregninger af scenariet med meget vind, at energi, også til transportsektoren, vil koste det danske samfund 150 mia. kr. om året i 2050.

Transporten styrer

En hel central udfordring i scenarie-arbejdet har været at skaffe energi nok til transportsektoren i 2050 – uden fossile brændstoffer.

»Vi begyndte faktisk med at se på, hvordan vi kunne forsyne transportsektoren, og selvom vi regner med, at personbilerne skal køre på el, så sluger produktion af biobrændstoffer til forbrændingsmotorer i fly, skibe og lastbiler med lave virkningsgrader så meget energi, at der stort set ikke er biomasse tilovers til andre formål – hvis vi ikke vil importere biomasse,« forklarer Sigurd Lauge Pedersen og tilføjer, at man i transportberegningerne har forudsat, at det rent mekaniske netto energi-forbrug – altså uden konverteringstab – stiger frem mod 2020 med 75 pct. i forhold til i dag.

Hvis den tunge transport skal køre på biobrændstoffer, og vi producerer dette på danske fabrikker, så afgiver det overskudsvarme nok til at klare næsten halvdelen af det reducerede fjernvarmeforbrug i 2050.

»Derfor har det rigtig stor betydning for scenarierne, om vi selv vil fabrikere transportbrændstoffer, eller om vi vil importere dem. Vi kan jo også vælge, som vi gør det i et andet scenarie, en kemisk opgradering af biogas med brint til syntetiske gasser, som den tunge transport kan køre på. Det letter presset på biomassen noget,« siger han og tilføjer, at der nok vil indgå industripolitiske overvejelser i beslutningen om, hvorvidt vi skal fabrikere biobrændstoffer, da vi har industrier i Danmark herhjemme, som gerne vil fabrikere biobrændstoffer.

Sigurd Lauge Pedersen lægger stor vægt på, at det ikke er en energiplan, man fabrikerer, men et beslutningsgrundlag til politikerne på baggrund af en række delanalyser:

»Derfor adskiller vores arbejde sig også fra Klimakommissionens og fra andre, for eksempel IDA, der har lavet deciderede energiplaner. Ydermere skal vi jo også sørge for at forbinde det lange sigte med det korte – og som nævnt lægge op til, hvilke beslutninger der skal tages hvornår,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Han pointerede samtidig, at øvelsen er at finde balancen mellem planlægning og marked, fordi det er markedet, der skal drive udviklingen på den billigste og mest effektive måde.

Den med markedet er vel nærmest en joke. Det kan godt være at det ser ud som et marked, men når staten med tilskud, afgifter og krav bestemmer det meste, er det så som så med dette marked.
Hvorfor tales der i øvrigt så meget om CO2, når målet åbenbart er fossilfri. Om målet er fornuftigt er så noget helt andet, hvis det i stedet medfører solid import af biomasse.

  • 9
  • 8

»Vi ved godt, at vigtige beslutninger, som får konsekvenser langt efter 2020, ikke kan vente til 2020, fordi I står over for at skulle investere i nye anlæg og teknologier. Derfor vil vi gerne finde ud af, hvilke robuste beslutninger vi kan tage i dag, og hvilke vi med fordel kan udskyde, indtil vi er klogere på, hvordan verden tegner sig politisk og teknologisk,« sagde han.

Det er uklart, hvem "vi" er, men de kunne starte med en helt grundlæggende beslutning om, hvor meget Danmark vil lære af andre landes herunder især andre EU-landes erfaringer og brug af teknologi, og hvor meget Danmark groft skrevet skal opfinde sine egne dybe tallerkener.

Et eksempel fra transportsektoren er, at Danmark vil arbejde for øget brug af såkalte modulvogntog, mens andre EU-lande satser mere på godstog. Det giver udfordringer i forhold til Tyskland, fordi danske vognmænd gerne vil kunne køre i Tyskland med sine modulvogntog, mens tyske delstater som Slesvig-Holsten ønsker mere gods flyttet fra landeveje til jernbaner. Modsat Danmark har EU i øvrigt mål for CO2-udledning fra transport i 2050 og såmænd også mål for reduktion af CO2-udledning fra biler i 2015 og 2020.

Som jeg ser det, er et af de store problemer i Danmark, at vi misforstod resultaterne af klimakonferencen i Bella Centret i 2009. Fra dansk side opfattes fravær af en bindende international aftale som fravalg af aktivitet, mens andre lande herunder EU-lande opfatter det på den måde, at de kan træffe egne beslutninger el. på amerikansk "The sky is the limit".

  • 8
  • 0

Det virker som om kernekraft endnu en gang ignoreres komplet og aldeles - af ideologiske årsager. Det er fagligt uansvarligt og politisk pinligt, at man ikke medtager moderne kernekraft i en sådan analyse. Vi taler trods alt så lang tid ud i fremtiden, at der må forventes at være nye og forbedrede teknologier tilgængelige, som er baseret på kernekraft.

Ét er, at de danske politikere ikke vil røre ved dén diskussion. Men når en styrelse, som skal rådgive politikerne, ikke forholder sig til hele dette teknologiske område, nærmer det sig et alvorligt svigt af deres rolle.

Og når yderligere det førende danske teknologiske medie, Ingeniøren, også frygtsomt undgår enhver snak om kernekraft, udstiller det ingeniørstanden som en flok nyttige idioter, som er ude af stand til at forholde sig rationelt til et problemområde.

Pinligt og egentlig sørgeligt.

  • 13
  • 12

Atomkraft er ikke med på grund af økonomiske og teknologiske årsager. Det er åbenlyst for enhver at atomkraft i Danmark ingen gang har på jorden, så det er siet fra i prækvalifikationsrunden.

En enkelt blok på et atomkraftværk kan forsyne 100% af Danmarks elforbrug om natten og fire blokke kan forsyne 100% af Danmarks peak-forbrug. Det lyder smart? Ja, men vil du smide alt vores eksisterende infrastruktur ud? Det behøver vi slet ikke regne på, prisen for at kassere ALT vil være astronomisk. Væk med fjernvarme, ombygge 2 millioner husstande til varmepumper, riv alle vindmøller ned og så videre. Den slags kan kun lade sig gøre i en fantasiverden.

Og så er der forsyningssikkerhedsproblemet. Med så få aktive producenter er vi alt for sårbare. Hvad gør du, når der bliver fundet en systematisk fejl der tvinger alle fire værker til at lukke samtidig? Men også mindre problemer er stærkt problematiske, hvis to værker tilfældigvis får problemer samme vinterdag, så bliver det koldt i de danske hjem.

Dertil kommer så alle rentabilitetsproblemerne. Moderne atomkraft er ikke spor billigt. Ud over massive tilskud, så forudsætter alle projekterne at de kan afsætte 90% af kapaciteten. Men om natten vil man maksimalt kunne afsætte 25% og det kun hvis man har revet alle vindmøllerne ned. I et system med vindmøller, vil man typisk kunne afsætte 0% om natten. Lande som Frankrig klarer den ved at sælge strømmen til nabolandene, men den går kun så længe at nabolandene ikke selv har samme problem.

  • 20
  • 12

Ærligt talt, Baldur, så er din lille minianalyse absolut ikke tilstrækkelig til blankt at afvise et helt teknologisk område.

Der er intet fagligt belæg for at tie denne teknologi ihjel. Tværtimod burde et medie som Ingeniøren tage seriøst fat om emnet, fremfor blot at være slappe politiske medløbere.

  • 14
  • 15

Der er intet fagligt belæg for at tie denne teknologi ihjel. Tværtimod burde et medie som Ingeniøren tage seriøst fat om emnet, fremfor blot at være slappe politiske medløbere.

For bare lige at ta' det i det små, uden møller og solceller. Det Danske el-behov: Peak i vinterhalvåret er 6 Gw, og minimum i sommerhalvåret om natten er 2 Gw. Og i sommerhalvåret når de nordiske el-markeder oversvømmes af billig strøm fra de nordiske vandkraftværker som yder mest netop i sommerhalvåret..

Et gumpetungt a-kraftværk der bare skal dumpe sit baseload ud i nettet alle årets timer, det er en økonomisk katastrofe, under disse produktionskonditioner...

  • 14
  • 8

Der er intet fagligt belæg for at tie denne teknologi ihjel.

??? Man kan ikke nævne ordet vindmølle uden at nogen siger atomkraft her på ing.dk. At vi ikke alle er enige i agendaen er ikke at tie det ihjel.

Redaktionen rapporterer også trofast om nye teknologiske udviklinger inden for atomkraft. Ja der er ikke mange artikler om hvordan atomkraft kan integreres i Danmark men det er måske fordi der ikke findes nogen aktører der tror på den ide. Der sker simpelthen intet inden for atomkraft i Danmark og det er der som sagt ganske gode årsager til.

Jeg synes atomkraftforkæmperne er lidt for hurtige til at konkludere at det blot skyldes irrationel frygt for teknologien. Vi er nogle stykker der er villige til at vurdere atomkraft som en mulighed. Det er bare ikke en mulighed for Danmark fordi vi er for små. Udviklingen inden for moderne atomkraft har været at bygge enorme kraftblokke der ikke passer ind her.

Jeg synes derudover at der her på forumet er blevet vist at atomkraft næppe er rentabelt ej hellere for de store lande, men det er en anden debat.

  • 14
  • 6

Her i Ringkøbing Skjern er der basis for 600.000 Mwh biogas som kan opgraderes og sendes på gasnettet se http://nhsoft.dk/work/FG22/Sep/rkskmodelle...

Danmark's årlige el-behov: 33 Twh.

Det er inden for rækkevidde at lave kraftværker som Avedøre blok 2 som kan yde 50 % el af halvt gas og halvt biomasse (halm og træ) og 40 % fjernvarme.

Ved en 3 dobling af den nuværende møllekapacitet vil der være sammenfald mellem forbrug og mølleproduktion for 60 % af el-behovet eller ca. 20 Twh el...

HVis det herefter antages at nordens vandmagasiner kan yde 20 % af landets el-behov når møllerne ikke forsyner.

Under dette senarie så kan biogassen fra Ringkøbing Skjern kommune (godt nok den største med mest dyrehold) via effektive kraftværker sammen med træ og halm yde hele 3 Twh el eller næsten 10 % af hele landets el-behov.

  • 1
  • 1

af, hvor materialet til biogas, biofuels kommer fra. Og hvorfor den jord, hvor disse materialer kommer fra ikke har brug for at blive tilført nye stoffer for ikke at erodere jordlaget...

Rapport om jordfrugtbarhed og bioenergi 978-87-92044-08-2 bør læses.

Hvis tilførelsen delvist sker vha. kunstgødning så er det kassetænkning og er bare en måde at konvertere fossile energiformer på samtidigt med at man ødelægger jorden.

Man kan se at dele af Danmark ligger på grænsen for god jord - pga. den intensive nedslidning af jordlaget. At man tilsætter kunstgødning hjælper kun i begrænset omfang. Der er brug for tilførelse af organiske materialer for at opretholde strukturen i jorden, som også gør den frugtbar og mulig at bearbejde.

Jeg vil stadigvæk gerne se en seriøs argumentation for at biofuels og biogas er en vedvarende energi kilde. Det har jeg ikke set endnu. Tilsyneladende handler det bare om at ødelægge den frugtbare jord vi har for i desperation at dække over den totale magtesløshed overfor energiproduktionen.

Ønsker vi virkeligt at opnå både et ødelagt jordlag samtidigt med en endnu større energikrise?

  • 8
  • 0

Baldur, jeg taler ikke for kernekraft (i denne tråd). Jeg taler for at kernekraft bør indgå i en sådan samlet analyse, som Energistyrelsen udarbejder til regeringen. Og så taler jeg for, at Ingeniøren spiller en mere aktiv rolle som fagligt medie.

  • 8
  • 9

Baldur, jeg taler ikke for kernekraft (i denne tråd). Jeg taler for at kernekraft bør indgå i en sådan samlet analyse, som Energistyrelsen udarbejder til regeringen. Og så taler jeg for, at Ingeniøren spiller en mere aktiv rolle som fagligt medie.

Jeg er sikker på at analysen inddrager strøm produceret af atomkraftanlæg i vores nabolande.

De kan dårligt inddrage atomkraft som forslag om at opføre et anlæg i Danmark. Ingen seriøs aktør er fremkommet med et sådan forslag, så der er jo intet at regne på.

Jeg synes Ingeniøren gør det fint som fagligt medie. De dækker den udvikling der er inden for både vedvarende energi som biomasse, vindmøller og også atomkraft. Hvad mere vil du have? Jeg fornemmer at du vil have Ingeniøren til at tage aktivt stilling for atomkraft fremfor andre teknologier, hvilket netop IKKE er meningen med fagligt medie.

  • 7
  • 5

Jeg vil stadigvæk gerne se en seriøs argumentation for at biofuels og biogas er en vedvarende energi kilde. Det har jeg ikke set endnu. Tilsyneladende handler det bare om at ødelægge den frugtbare jord vi har for i desperation at dække over den totale magtesløshed overfor energiproduktionen.

Biogas er ikke en vedvarende energikilde i Ringkøbing Skjern (tvært imod) som det praktiseres de næste 5 - 7 år. Det er majs ang mass. som tilsætning til gylle som energiafgrøde, som lægger beslag på landbrugsarealer til fødevarer og herunder forbruger meget kommercielt produceret gødning (dog overvejende ved norsk vandkraft)..

Biogasstøtten udfases efter en årrække og herunder er der krav til majs, roer som energiafgrøde som skal udfases.

Men branchen arbejder på halm, græs og andre ting til erstatning for majs og herunder robotter som kan dyrke lavtliggende områder (uden gødning) og herunder hente græs, tang eller andet. Drift uden gødning er mulig, hvis robotten kan gøre det kommercielt, men vigtigst at robotten ikke synker i det sumpede områder (moser enge mm) som derfor ikke dyrkes i dag med tunge traktorer. Robot i gang på 'lette jorde' se http://vimeo.com/70180571

  • 5
  • 0

Det er sådan set meget simpelt:

Biofuels har en egenskab ingen andre energikilder har: Det kan holde liv oliesamfundet.

Derfor er der ret mange penge der er klar til at kaste sig over alt hvad der bare lugter lidt af success i det område.

Overvej f.eks hvad olieselskaberne skal betale for at lave 'græsplæneoprydning' af alle tankstationerne.

Det er den absolut eneste fordel der er ved biofuels, alt andet er ulemper.

  • 7
  • 3

Man kan se at dele af Danmark ligger på grænsen for god jord - pga. den intensive nedslidning af jordlaget. At man tilsætter kunstgødning hjælper kun i begrænset omfang. Der er brug for tilførelse af organiske materialer for at opretholde strukturen i jorden, som også gør den frugtbar og mulig at bearbejde.

Er DØR's arbejdsrapport læst og forstået? Hvorfor ligger Danmark på grænsen for god jord? Der står en del om nedmuldning af halm (halm har et C/N forhold på 100), dvs. ved omsætning af mikroorganismer mm. i jorden tilstræbes en ligevægt på 20 så kvælstoffet på saltform bindes. Der er højst 1/3 af halmen der fyres med, ca. 80% af asken genanvendes. Resten inkl. stubbe og rødder nedmuldes allerede.

Dog med det besvær der er med fyring,(og omkostningerne for bjærging, lagring og transport) er det bedre med halm til etanol.
http://ing.dk/artikel/halm-bliver-til-bioe...

  • 1
  • 0

Jeg er sikker på at analysen inddrager strøm produceret af atomkraftanlæg i vores nabolande.

Lige som du også forventer, at vi kan få el fra norske og svenske vandkraftværker.
Hvad med forsyningssikkerheden. Tænk hvis svenskerne virkelig er så dumme, at de lukker deres kernekraftværker, så får de mangel på el, og vil selvfølgelig købe vandkraft-el fra Norge.
Tyskerne siger jo, at de også lukker deres kernekraftværker, så her får vi et kæmpeland, der også bejler til Norge.
Hvor vil du så få el fra?

  • 5
  • 4

Tyskerne siger jo, at de også lukker deres kernekraftværker, så her får vi et kæmpeland, der også bejler til Norge.


Hvorfor tror du, de bejler til Norge? Personligt tror jeg ikke, Tyskland udfaser sine atomkraftværk hurtigere, end de selv tilvejebringer erstatningskapacitet. Faktisk kan deres solceller på en god dag producere mere el, end deres atomkraftværker gør, og EUs energipolitik lægger op til bedre distribution af bl.a. el over grænserne. Foreløbig producerer Tyskland dog mest el med kul, ligesom Danmark gør.

  • 2
  • 6

Meget fin pointe! Det er aldeles tåbeligt at lave 'fuels' for at promovere en teknologi som med et 4-hjulet køretøj som skal tabe 2/3 af energien fra tank til baghjul.

Mnjae, helt så simpelt er det ikke.

Jeg har f.eks endnu ikke set noget der var i nærheden af at ligne en elektrisk traktor der kunne trække en rimelig vendeplov.

Vi får brug for biofuels, som et minimum til landbruget selv og formodentlig også til luftfart.

Men at brænde det af i biler der ville være bedre hvis de var elektriske, bare for at holde liv i nogle bestemte CVR numre ville være idiotisk.

  • 6
  • 1

Hvor skal biomassen komme fra spørges der. Det anslås at ca. 300.000 tons fødevarer spildes hvert år i fødevare industrien, og at husholdningerne oven i det spilder ca. 240.000 tons - madaffald.

Holder disse tal, så har vi her en en overordentligt god kilde til biogasproduktion med noget der ligner 540.000 tons råmateriale, med et langt højere energiindhold, end gylle m.v.

http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.... (som igen har det fra Landbrug og Fødevares beregninger)

Da mad bred set, og godt blandet har et meget, meget højt energiindhold kan der produceres store mængder biogas på fødevarespildet.

Dernæst, så kan der produceres store mængder biogas på vores alle sammens lort, som stadig er ret energiholdigt - dog ikke så højt som madresterne.

Tages ovenstående resourcer i brug, har vi intet problem med at skaffe biomasse nok.

  • 3
  • 0

Lige som du også forventer, at vi kan få el fra norske og svenske vandkraftværker.
Hvad med forsyningssikkerheden. Tænk hvis svenskerne virkelig er så dumme, at de lukker deres kernekraftværker, så får de mangel på el, og vil selvfølgelig købe vandkraft-el fra Norge.
Tyskerne siger jo, at de også lukker deres kernekraftværker, så her får vi et kæmpeland, der også bejler til Norge.
Hvor vil du så få el fra?

Jamen herre jemini! Er du i det hele taget klar over hvor meget evne til el-produktion der bare sovses bort i tåbelige kraftvarmevæker og fjernvarmeværker i danmak, og hvor meget el-energi der kan produceres når der netop er behov for strøm (igen møller eller vandkraft) af de brændsler som forbruges, og herunder hvor meget vindmøllestrøm der kan tilflyde de danske stikkontakter direkte, hvis ikke behovet for bare at dumpe strøm ud i el-nettet fra fjernvarmeproduktion forekom og ditto a-kraft.

I 2010 sovses der 90 Twh brændsler bort i Dk for at lave lidt over 20 Twh el efter møller og afsætte 30 Twh fjernvarme i boligmassen..

Danmarks sovseri kunne vel yde 60 Twh el (sammen med de nuværende møller), hvis brændsler blev brugt ordentlig..Sammen med en kraftig udbygning med møller, hvis 90 Twh brændsler kun indsættes til el-produktion når der er behov, når møllerne ikke yder strøm, så kan Tyskland lukke deres a-kraftværker 2 gange og de mangler ikke strøm. Måske lige en problem med at få strømmen derned..

  • 2
  • 1

Vi får brug for biofuels, som et minimum til landbruget selv og formodentlig også til luftfart.

Vi får brug for syntetisk brændstof - medmindre der sker et mirakel på akkumulator fronten.

Syntetisk brændstof vil også være betydeligt renere end fossilt brændstof - og af samme grund brænde renere.

Kig på billedet:
https://en.wikipedia.org/wiki/Synthetic_fuel
Citat: "...
Side-by-side comparison of FT synthetic fuel and conventional fuel. The synthetic fuel is clear as water because of a near-absence of sulfur and aromatics.
..."

Er vi smarte, helgarderer vi ved målrettet at gå efter elbilhybrider. Indtil brændselsceller er blevet en realitet, kan lineare generatorer anvendes:

.6. mar 2013, Tyske forskere bygger stempler og elektrisk generator ind i samme motor.
En kombination af modsatvirkende stempler og lineære generatorer omdanner brændstof direkte til el. Målet er at lave en rækkeviddeforlænger til elbiler.
http://ing.dk/artikel/tyske-forskere-bygge...

Så den sidste fordel. Flydende brændstof gemmes i flere år næsten uden energitab.

-

En blanding af vand og ætanol har yderligere nogle fordele:

Først om ren ætanol:

Aug 10, 2006, Business Wire: Rotapower Engine Achieves SULEV Emissions Goal:
http://web.archive.org/web/20120330201446/...
Citat: "...The 530cc engine tested produced 22 hp at 4500 rpm with an air/fuel ratio of 20 and lambda of 1.35.
The toxic emission levels with ethanol were as follows:
Unburned hydrocarbons (HC) = .5 ppm or .0043 gm/hphr
Carbon monoxide (CO) = 9 ppm or .03 gm/hphr
Nitrous oxide (NOx) = 3 ppm or .016 gm/hphr..."

Den store overraskelse:

Ethanol-Water-Mix_Press_Release_5-18-07:
http://web.archive.org/web/20071018230555/...
Citat: "...
fuel composed of 70% ethanol and 30% water
...
This fuel mixture had a number of remarkable advantages when used as a volantor fuel including:
* Reduced fire hazard since it is nearly incombustible outside the engine.
* Reduced emissions to well below the Super Ultra Low Emissions Vehicle (SULEV) standard
set by the California Air Resources Board.
* Improved fuel consumption through the use of a higher compression ratio possible with the
fuel’s high octane rating.
* Significantly increased engine power through the fuel’s cooling effect on the incoming
fuel/air charge.
..."

-

CO2 får vi fra luften. Dog skal CO2 laves om til CO - "fjern" O - svært at gøre effektivt pt. Brinten kommer fra fx solpaneler:

Helmholtz Association of German Research Centres (2013, July 29). Best of both worlds: Solar hydrogen production breakthrough. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...
Citat: "...
"Basically, we combined the best of both worlds," explains Prof. Dr. Roel van de Krol, head of the HZB Institute for Solar Fuels: "We start with a chemically stable, low cost metal oxide, add a really good but simple silicon-based thin film solar cell, and -- voilà -- we've just created a cost-effective, highly stable, and highly efficient solar fuel device."...We found that more than 80 percent of the incident photons contribute to the current, an unexpectedly high value that sets a new record for metal oxides"
..."

  • 2
  • 0

Hvis man medtager alle omkostninger ved energiforbrug så kommer typisk eksternaliserede omkostninger som støj og luftforurening frem i lyset.

Ambitionen bør ikke være at importere biobrændsler men at levere energi til samfundet med minimale omkostninger.

  • 2
  • 0

Det er forvirrende med disse PJ og TWh blandet sammen, så jeg vil foreslå en ny enhed som er lettere at forholde sig til.
En PJ er ca 300GWh som svarer til 34MWår (engelsk måske MWy). Altså 34MW effekt i et helt år.
100PJ som er de størrelser der tales om er altså 3400MWår, som kan sammenlignes med elproduktionen herhjemme på i middel ~4000MW.
Der skal ca 10.000t træpiller til at lave 4MWår energi. Et standardhus bruger 2KWår til opvarmning pr år og omkring 0,5kWår til el.
Min bil bruger lige omkring 1000l benzin om året og det svarer til 1,2KWår.
Håber det kan hjælpe nogle til at se størrelserne i det rette perspektiv.

  • 2
  • 2

Det er rigtigt at kernekraft helst skal køre som grundlast. Også at der er mere vand i de norske elve om sommeren, hvor der er mindst brug for strømmen.
MEN
Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det meget sjældent at Danmark og med os Norden som helhed, klarer sig uden en god portion energi fra termiske værker.
Således er der plads til et par kernekraftværker som grundlast.
Det har man indset i Findland.

Prisen på sådanne værker er sådan det samme som ved vindkraft (Målt i Kr/kWh installeret)
Hertil kommer at levetiden er det dobbelte og at load faktor for KK også er nær det dobbelte af det for vind (Nedlukninger af KK kan planlægges)

Således er det svært at finde saglige begrundelser for at udelukke kernekraft i Danmark.

  • 2
  • 3

Nå så kommer der nok lidt benzin på bålet.

Så vidt jeg har forstået er 4G atomkraft, som Bill Gates promovere det, væsentlig mere sikker, med hensyn til løbsk reaktion og udslip.
Samtidig bruger vi alt det uanbringelige radioaktive affald, som brændsel, frem for at gemme det til vores børn og børnebørn. Og affaldsproduktet er minimalt og hurtigt væk.
Kina bygger to.

Jeg ved da godt at det nok ikke er helt så rosen rødt. Men noget siger mig, at når det nu ikke får mere omtale end det gør, er det nok fordi det er pisse godt.

Hit me

  • 2
  • 1

Hit me

Okay

“Det lyder fantastisk. Når disse foreløbigt skrivebordsreaktorer er klar til markedet tidligst i 2030, så skal det da genovervejes om atomkraft kan blive en del af den danske energiforsyning. Indtil 2030 kan vi fortsætte med den overordnede linie i dansk energiforsyning, da det i minimalt omfang vil konflikte med en sådan eventuel fremtidig ændring i politikken. Og så må det forhåbentligt lægge alle ønsker om at indføre atomkraft på baggrund af nuværende reaktordesigns i graven, da de vil være online få år før en sådan beslutning ville gøre dem til levende fossiler”.

Bemærk forresten at 4. generations atomkraft er en fællesbetegnelse for en langt række forskellige teknologier og ikke et bestemt reaktordesign.

  • 2
  • 0

God ide...
Vi lader Kina beherske dette område - også.

Også lige den sædvanlige med at vi jo ikke forbyder biler, selv om de dræber (og sikkert forurener) noget mere en atomkraft.

  • 0
  • 4

Anders J.

Det var måske mere generelt jeg tænkte. Selv om det går ganske godt i verden, så kan mennesket godt tendere til at vælge den vanskelige vej. Ellers tror jeg at det så meget, meget bedre ud allerede.

  • 1
  • 0

God ide...
Vi lader Kina beherske dette område - også.

Vælg dine kampe med omhu…

Vi har INGEN erfaring med atomkraft her i landet, ligesom vi stort set ingen erfaring har med bilproduktion, chipproduktion, produktion af fly og en langt række andre varer. Foreslå du at vi kaster os ud i ALLE disse områder for ikke at “overlade området” til andre lande?

På hvilken måde tror du konstruktionen af en atomreaktor på dansk jord vil være på nogen måde anderledes end når det sker i Finland, hvor landets egen industri er meget lidt involveret og nærmest overhovedet ikke, når det handler om den centrale højteknologiske viden?

  • 6
  • 0

Med det klarsyn du her lægger for dagen, må du jo kunne fortælle hvilke teknologier det så er der kommer til at forsyne os med energi - gerne så præcist at vi kan begynde at planlægge udbygningen og indfasningen af det nu - for ellers når vi det jo ikke engang i 2050.

Ordet er dit.

  • 0
  • 0

Anders J

Jeg betragter ikke dette som en kamp der kan tabes...Den kan højst ebbe ud :-)

Nej jeg har ikke forslået noget endnu - det er jo dine ord. Men jeg vil forslå at vi kommer ind i kampen. Hvis vi skal overleve på at sælge know how, er det en super dårlig strategi at holde næsen ude af alt. Man får ingen erfaring af at vente og gøre ingenting....

Lidt erfaring må vi have med atomkraft, eller har de bare siddet og gloet på Risø?

Vi kunne have været et bilproducerende land. Vi var blandt de første og der har været flere samle fabrikker og bil producenter gennem tiden.

Vi laver også glimrende elektronik.

Lige om lidt er vi en rumfarts nation, er det så også noget vi skal lade alle andre lande om?

Og atomkraft kunne da være et meget interessant område.

  • 3
  • 4

Se Poul, ja selvfølgelig er der områder som kan prioriteres.
Det var mere fordi der blev remset op og antydet at det som andre lande har erfaring med, skal vi bare holde os fra.

  • 3
  • 0

Med sådan et årstal har man jo fejlet som udgangspunkt, specielt som et forgangsland.

Det er en sandhed med modifikationer. Danmark var et foregangsland for 35 år siden, men har nu glemt meget om det. Tvinds vindmølle i Ulfborg i 1978 blev snart efterfulgt af Vestas' produktion af vindmøller i den nærliggende by Lem. I Folketinget blev ikke mindst Socialdemokratiets Svend Auken kendt som agitator for det, der nu kaldes "grøn vækst". Svend Auken sagde dog nogle gange i desperation, at grøn teknologi skulle indføres for at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark.

Jeg synes, noget af det mest pinlige ved nutidens danske klimadebat er, at Danmarks rolle som agitator for grøn energi og energibesparelser er glemt og afløst af en modvilje mod omkostninger endsige dansk deltagelse i det, bl.a. Svend Auken og talrige undervisere har prædiket siden 1970'erne. Med andre ord er det, som om den danske befolkning ikke vil være med, når nu mange af verdens lande endelig er gang med det, Danmark har prøvet at få dem til i mere end tre årtier. Den danske klimadebat fra 2009 er løbet ud i sandet, akkurat som lignende debatter fra 1970erne gjorde under 1980ernes højkonjunktur.

  • 4
  • 0

Børge, det er vel ikke helt 35 år siden.


Nej, det startede nok før. Det, der er 35 år siden, er, at skolesamvirket Tvinds vindmølle i Ulfborg startede sin produktion af el. Det var vist en mærkedag for tesen om Danmark som internationalt foregangsland.

Nej, tanken om grøn energi i Danmark løb i realiteten ud i sandet længe før 2001 med forbehold for, der overhovedet var noget, der kunne løbe ud i sandet. Grunden til, den danske produktion af grøn energi ikke var imponerende frem til 2001, var nok, at debatten, som dengang var en miljødebat og nu er en klimadebat, mest var en uforpligtende, akademisk debat. Danmark var alene førende inden for produktion af teknologi - ikke brug af teknologi. Det har vi aldrig været. Faktisk mindes jeg ikke, olkekriserne i 70erne, som medførte bl.a. bilfrie søndage, førte til andet, end livet efterfølgende gik videre, som intet var hændt.
Det var også præcis, hvad der skete, da klimakonferencen i Bella Centret sluttede i december 2009. En helt afgørende forskel var blot, at Danmark først for sent opdagede, at de fleste andre lande ganske vist fortsatte, som om intet var hændt, men det indebar, at de fortsatte de debatter, de havde med Connie Hedegaard op til klimakonferencen, og i mangel af forpligtende international aftale arbejdede videre med det, de gav tilsagn om under klimakonferencen. Danmark herunder både Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal, opdagede aldrig, hvad vi blev ramt af, og har stadig ikke opdaget det.

  • 2
  • 1

Omvendt er der ikke meget salg i at kaste sig over uprøvet variant af en af de mest forhadte teknologier i historien, tilmed en teknologi vi hverken har erfaring med, forstand på eller øvelse i at håndtere.

Og måske det er på tide at få pillet det forhadte af atomkraften. Vi kan lade religiøse mennesker om at have emotionelle opstød, på områder der er rationelle og forklarelige.

Ud over den hype der opstår hvis der er noget der blinker lidt er det vel gået meget godt. Både Tjernobyl og fukushima kunne være blevet til meget, meget større katastrofer og den risiko er jo ikke tilstede ved 4G.

Og er der ikke lige nogen der kan regne lidt på Co2 regnskabet, hvis verden aldrig havde brugt atomkraft, men kul og olie i stedet.

Jeg gætter at olien nok var brugt, solen lidt svær at se og antallet af lungekræft tilfælde, så massivt at man ligesågodt kunne bo ved Tjernobyl eller fukushima.

Så - tak atomkraft.....

  • 5
  • 1

Og måske det er på tide at få pillet det forhadte af atomkraften. Vi kan lade religiøse mennesker om at have emotionelle opstød, på områder der er rationelle og forklarelige.


Ku' vi ikke lige få at vide, hvordan man skal forsynde de danske fjernvarmerør med i størrelsesorden 30 Gw effekt, når det er koldt og herunder plus 30 Twh/år varme sammen med a-kraft. A-kraft som jo af gode grunde skal være store enheder, hvor det ikke sådan er lige til at udnytte spildvarmen til opvarmning via fjernvarme. OG når varmevehovet er stort så er strømbehovet også stort og det taler jo ikke ligefrem for a-kraft som skal ha' mange produktionstimer.

Herunder er møllens produktion langt billigere end både a-kraft og kul-kraft, så er valget vel lige til...

  • 0
  • 2

Alt med 4G KK er desværre for langt ude i fremtiden. Kineserne kan tænke fremsynet men det er tilsyneladende svært i Danmark.
Målet er et CO2 frit system og det er udgangspunktet.
Selv med det snart gamle, men velprøvede 3G vil det være økonomisk at opvarme med KK og varmepumper. I hvert fald væsentligt billigere end den vind og solenergi, der modtager store tilskud for at overleve.

Sammenlignet med vindkraft er anlægsomkostningerne for KK, målt som Kr/kW tæt ved at være det samme – måske mindre.
KK har erfaringsmæssig i hvert fald den dobbelte levetid og kan køre med næsten 100 % load factor hele vinteren uden at kræve back up.
Solenergi har maksimum om sommeren når der er mindst behov for energi.
Af grunde det er svært at forstå, har man under mange skiftende regeringer været bange for at få fri konkurrence på el-markedet.

  • 2
  • 1

Selv med det snart gamle, men velprøvede 3G vil det være økonomisk at opvarme med KK og varmepumper. I hvert fald væsentligt billigere end den vind og solenergi, der modtager store tilskud for at overleve.

Det er simpelthen ikke korrekt! Horns Rev 2 og Samsø vindmøllepark producerer strøm til uhørt lave priser over en 10-årig periode på et sted mellem 250 og 300 kr/mwh. Det er under kul-, gas- og a-kraft. Det eneste som er billigere er skiffergas i USA og gasturbiner (combi-cycle)..

Den der med a-kraft og varmepumper: Det er en total død sild! A-kraft har udhulet alt afskrivningsgrundlag for de andre energisystemer, fordi a-værket lægger beslag på de lette produktionstimer i sommerhalvåret. Så kan gasturbiner og kul-kraft stå standby til dels når a-værket bryder ned, og til når varmepumperne skal bruge strøm i vinterhalvåret for at yde en eksplosiv varmeeffekt når det er koldt, og det (meget) øgede behov for strøm til alm. forbrug i nettet skal også komme fra disse 'alternative' producenter...

Prøv da lige og brug logikken!

  • 0
  • 0

Hvad har det med fjernvarme at gøre? Har tilskud ikke mest at gøre med financieringen?

De seneste tyske tal for elproduktion, jeg har set, bekræfter, at produktion af solenergi er størst om sommeren, mens vindenergi modsat er størst om vinteren. Jeg ved ikke, om behovet for el er markant mindre om sommeren end om vinteren. På det punkt er Danmark måske endda markant anderledes end Tyskland i kraft af, at Danmark har lavere elforbrug til transport og formentlig også til industriproduktion.

Andre landes energipolitik ved jeg ikke ret meget om. Hvad angår Kina mindes jeg kun, Connie Hedegaard engang citerede Barack Obama for, at Kina gik all-in på vedvarende energi, og Kina bygger mange vindmøller. Hvordan er kineserne fremsynede?

Mit indtryk er i øvrigt, at den vigtigste grund til, danske vindmøller får store tilskud, er et ønske om et hjemmemarked, som danske producenter af vindmøller kan bruge i sin markedsføring. Derudover er mit indtryk, at afgifter, der officielt financierer tilskud til vindmøller, er indført for at øge incitamentet for lavere elforbrug.
Det underlige er som nævnt tidligere, at den danske befolkning nu ikke længere står bag den politik om vedvarende energi, der har været fremherskende i Danmark de seneste 35 - 40 år. Alt handler åbenbart om penge, og indtil nu har tanken om vedvarende energi været accepteret som et middel til indtjening og, som andre har antydet, verdensherredømme. En sandsynlig psykologisk årsag kunne være et ønske om ikke at 'blive kigget i kortene' med risiko for afsløring af de svagheder, vi udmærket ved, vi har.
Det har bare ikke ret meget med denne debat at gøre.

I forhold til transportsektoren berører Energistyrelsen ikke engang muligheden for udvikling af mere effektive motorer, nok fordi Danmark ikke udvikler forbrændingsmotorer, og Energistyrelsens udsyn ikke rækker ud over landets grænser. Mig bekendt sker der ellers meget også på det område. For skibsfarten kan det også undre mig, at der ikke tænkes nogle hundreder år tilbage til sejlskibe og evt. overvejes, om skibe kan drives med vind og evt. solenergi noget at tiden. Mange skibe må have god plads til solceller, især hvis der kan udvikles en slags måtte af solceller til at lægge over skibscontainere.

  • 0
  • 0

Anholt vindmøllepark har kostet 25.000 Kr/kW og det er endda billigt I forhold til tyske havmølle parker. Men ikke dyrere end KK, der ikke kræver back up.
Gode placeringer nær ved land og uden alt for dybt vand er vist svære at finde – ellers ville man ikke have bygget ved Anholt.

Måske kan man i stedet for bare spørge hvordan man vil klare CO2-fri opvarmning med vindmøller.
Naturligvis kan der spædes op med biobrændsel, men det bliver også dyrt.
Træpiller vil næsten altid enten blive rovdrift på fjerne landes skove eller sådan bare overlade til andre at fyre med kul.

Mon dette ikke er logikken, i hvert fald realiteterne.

  • 0
  • 0

Hej Børge..

Jo Jo..

Men grundlæggende er det jo en eller anden perves aftale, om at der skal nogle penge i DONG's kasse (for at gøre selskabet salgsklar), og derfor har eliten af beslutningstagere lavet det som det er blevet! Men et eller andet sted er de gået over stregen, for hvad der er 'god tone'..

Hvis man vil ha' vind på kommercielle vilkår, så er der ingen økonomisk begrundelse for ikke at udbygge meget krafttig med vind.

  • 0
  • 0

Anholt vindmøllepark har kostet 25.000 Kr/kW og det er endda billigt I forhold til tyske havmølle parker. Men ikke dyrere end KK, der ikke kræver back up.
Gode placeringer nær ved land og uden alt for dybt vand er vist svære at finde – ellers ville man ikke have bygget ved Anholt.

@Thorkil

Du har fuldstændig ret! Men nu har Planøkonomen Thor Pedersens værk/fiasko med sammenlægning af Elsam og E2 jo ikke meget med de forelæggende muligheder (de daværende) at gøre. Ps! Så åbenbart!

  • 1
  • 0

Prøv da lige og brug logikken!

Bare lige for at forstå logikken.
Fint med vindmøller hvis det er billigere og mere bæredygtigt end 4G atomkraft, så er det den vej vi skal. Men hvad med alt det atom affald som, efter sigende, kan bruges i 4G værker. Alt det pissefarlige affald fra bomber og gamle atomkraftværker, som man ikke ved hvor man skal deponere de næste par tusind år.
Vi har jo selv et mindre deponerings problem fra Risø som vi kunne begynde med.
Det er da det jeg syntes er rigtig fedt med 4 generation.
Vi kan rydde op og samtidig få energi ud af det. For mig er der en vis logik i det??
Selv hvis vi ser bort fra energi produktet, lyder det stadig som en bedre løsning på atomaffaldsproblemet, end at støbe det ind i finsk granit.

  • 0
  • 0

Fint med vindmøller hvis det er billigere og mere bæredygtigt end 4G atomkraft, så er det den vej vi skal. Men hvad med alt det atom affald som, efter sigende, kan bruges i 4G værker. Alt det pissefarlige affald fra bomber og gamle atomkraftværker, som man ikke ved hvor man skal deponere de næste par tusind år.

Fra min side ingen forbehold eller religiøs tilgang til a-kraft. Jeg håber verden får taget sig sammen og udbygge meget krafttig med fremtidens energikilde a-kraft og vindmøller. Men a-kraft dur bare ikke i DK.

  • 0
  • 0

Jeg blev afsporet af Dong, fordi jeg stadig mener, den vigtigste grund til støtte til opstilling af vindmøller i Danmark, er et ønske om støtte til især Vestas' eksport af vindmøller.

  • 3
  • 0

Jeg har f.eks endnu ikke set noget der var i nærheden af at ligne en elektrisk traktor der kunne trække en rimelig vendeplov.

Vi får brug for biofuels, som et minimum til landbruget selv og formodentlig også til luftfart.

Organiske forbindelser egner sig som brændstof til lastbiler, landbrugsmaskiner, ja. Men hvem ved, om de ikke til den tid bliver produceret udfra atomkraft? Med 11 mia mennesker er der nok ikke meget landbrugsjord tilovers til biofuels til den tid. Du glemmer også, at fossilerne ikke bare skal erstattes som energikilde, men også som råmateriale for materialer som asfalt, maling, plastik.

Du glemmer også, at fosfat er en begrænset ressource; landbrug er ikke mere bæredygtigt end olieudvinding ;-)

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten