På vej mod deleøkonomi med kWh som valuta
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

På vej mod deleøkonomi med kWh som valuta

Illustration: Kristian Balle Ravn

Ikke langt fra Trekroner Station ved Roskilde Universitet ligger der to bofællesskaber, Svalin 1 og Svalin 2. Grundtanken i begge har fra starten været at basere sig på et bæredygtigt energiforbrug.

Godt halvdelen af beboelserne er såkaldte ‘aktivhuse’ med et negativt energiforbrug, og det har fået beboerne til at drømme om et system, hvor de uden om det kollektive net kan handle energi med hinanden.

Mads Aarup er civilingeniør og energiarkitekt i den forstand, at han har stået for energisetuppet i bofællesskaberne. Han forklarer, at de fysiske rammer for projektet om energihandel er på plads – omend lovgivningen mangler:

»Rent fysisk kan det sagtens lade sig gøre, i hvert fald med el, men rammebetingelserne mangler,« siger Mads Aarup.

I 2011, da planerne til Svalin 1 gik i gang, ønskede beboerne mere end blot bæredygtige huse. De ønskede, at husene skulle være aktivhuse.

'Det ærlige BR15-hus'

Ejerkredsen ville have huse, der levede op til energirammen for såkaldte Bygningsklasse 20-huse, men i 2011 var der ikke mange entreprenører om buddet til den slags.

De blev derfor enige om i stedet at lave, hvad Mads Aarup kalder ‘det ærlige BR15-hus’ (Bygningsreglement 2015).

»Der er mange måder at lave BR15-huse på. Middelmådige huse, der opfylder nogle tvungne komponentkrav, kan gøres til BR15-huse blot ved at tilføje varmepumper og solceller. Det ses ofte i alment boligbyggeri for at overholde energirammen,« forklarer Mads Aarup.

Det var ikke det, man ville i Trekroner. I stedet specificerede de det ærlige BR15-hus ved, at det udelukkende på bygningsfysikken skulle leve op til energirammen.

»Da vi efterfølgende tilføjede solvarmepumpe og nærvarme, strøg vi forbi Bygningsklasse 20-kravene. Og da solcellerne blev integreret, gik husene ikke bare i nul, men i minus, hvad angår energiforbrug,« fortæller Mads Aarup.

Energihandel beboerne imellem

Når Svalin 1, der har solceller på alle beboelser, overproducerer strøm, sker der en udveksling af strøm mellem de to bofællesskaber.

»Strøm er ligesom vand: dovent. Det løber den korteste vej, så det er 100 procent sikkert, at den overskudsstrøm, solcellerne på Svalin 1 producerer, løber over i Svalin 2,« pointerer Mads Aarup.

Fysisk sker udvekslingen af strøm allerede, men rammebetingelserne er ikke til, at de kan afregne derefter. For strømmen løber via det offentlige net over i Svalin 2, og så kan man ikke se, om strømmen kommer fra et atomkraftværk i Sverige eller fra naboernes solceller.

Pierre-Elouan Réthoré, der er en af beboerne i Svalin 1, fortæller, at de lige nu, i samarbejde med DTU arbejder på at afspejle den virkelige verden i et fiktivt system, hvor de så vil påvise, at det kan lade sig gøre at afregne individuelt.

Læs også: Professor: Deleøkonomi på vej i elforsyningen

»Vi har ikke brug for et stort firma som Radius til at fortælle, hvad vores nabo skylder os. Den udregning kan vi selv lave med et decentraliseret system,« forklarer Pierre- Elouan Réthoré og tilføjer, at de ikke har sat pris på, hvad eksempelvis en kWh el skal koste, og om den skal have en monetær værdi.

»Vi forestiller os, at valutaen skal være kWh el, og så er det op til den enkelte at definere, hvad den skal koste,« siger Pierre-Elouan Réthoré.

Et eksempel kunne være, at hvis en af naboerne låner Pierre-Elouans elbiloplader, så kunne denne nabo skylde en middag eller lignende.

»Bofællesskaberne er ikke bygget op om økonomiske værdier, så vi vil selv bestemme, hvad en kWh el skal være værd. Man kan også forestille sig, at vi kan sælge energi til lokale virksomheder og så få nogle tjenester til gengæld,« forklarer Pierre- Elouan Réthoré.

Varme betalt med strøm

Svalin 1 og Svalin 2 har hvert deres fælleshus, og på dem er der ud over solceller til strøm installeret sol­paneler, der producerer varme. Hvor de i Svalin 1 har en overproduktion af strøm, har de i Svalin 2 en overproduktion af varme.

Fælleshuset i Svalin 2 producerer dobbelt så meget solvarme som fælleshuset i Svalin 1, hvilket i teorien betyder, at Svalin 1 kunne få gavn af den overskudsvarme.

Men Mads Aarup forklarer, at Svalin 2 ikke er bygget med henblik på at skulle varme Svalin 1 op, omend han synes, at det er en væsentlig betragtning at tage med i det ‘fiktive’ energimarked, de arbejder på i bofællesskaberne.

»Jeg vil anbefale, at de simulerer, at der går et vandrør mellem de to bofællesskaber. Hvis vi en dag står og skal bygge Svalin 3 og Svalin 4, kunne det nemlig sagtens blive tænkt ind,« siger Mads Aarup.

Hvis man kunne finde en smart måde at måle både strøm- og varme­forbrug for de enkelte beboere på, ville det således være muligt at sælge kWh el for kWh varme.

Ejeraspekt spænder ben

Da Svalin 1 blev bygget, kom alle boligerne på den ‘gamle’ årsnetto­målerordning. Det betyder, at det var særligt fordelagtigt at installere solceller, hvilket alle huse fik. Overproduktionen må de imidlertid ifølge årsnettomålerordningen kun dele med hinanden, hvis alle boligerne ligger på samme matrikel.

Men for at man kan realkreditbelåne sit hus, skal boligerne stå på hver deres udmatrikulerede grund.

»Havde det eksempelvis været andelsboliger, så havde hele dynen ligget på samme matrikel, og så ville man kunne dele strømmen mellem sig og afregne individuelt,« forklarer Mads Aarup.

I praksis betyder det altså, at de ikke kan dele strøm med hinanden – men de kan lade, som om de gør.

På sigt håber både Pierre-Elouan Réthoré og Mads Aarup, at det fælles projekt i bofællesskaberne kan påvise, at almindelige husholdninger kan handle sammen på et decentraliseret energimarked på samme måde, som større selskaber køber og sælger el på det offentlige net.

»Vi ønsker et energidemokrati, der decentraliserer den planlægning af energisystemer, der indtil nu har været forbeholdt regeringen og meget få, men store virksomheder,« siger Pierre-Elouan Réthoré.

Ha ha det her passer jo rigtig godt ind i de sorte penge i Jylland. Der hvor vi/man kører med jyde krog og trailer.
Penge direkte til naboen - venne tjenester.
Men hvad siger skattefar?
Er dette en vare eller tjeneste ydelse som skal belægges med en punkt afgift? Eller er det en mer værdi afgift som kræver moms?
Ja og ja i det nuværende system.
Men for at det skal blive muligt at kunne overføre overskudsenergi fra en matrikkel til en anden matrikkel, så skal de kære politikere tage stilling til hvor billigt det må skulle gøres.
Idag er det for dyrt. Stem på de politikere som fremmer en lettere og billigere måde at kunne overføre energi til naboen eller din arbejdsplads. Uden at det drukner i punkt afgifter eller moms.
Og dette bliver endnu mere aktuelt når jeg gerne vil oplade min elbil et andet sted end der hvor jeg bor, netop fordi jeg producerer el nok til bilen men bare ikke er hjemme på det tidspunkt hvor energien er til rådighed.
Og herre Gud. Tabet i elnettet er jo ikke særligt stort. Men det hjælper os meget.

  • 6
  • 0

Når det drejer sig om el mellem husene, så var en udvej vel at kun det ene hus koblede sig på nettet, og de andre koblede sig fra og havde så et kabel til dette hus.
Ville nogle love forhindre sådan et arrangement?

  • 8
  • 1

Kan de ikke bare droppe forbindelsen til det offentlige net og koble de to enheder sammen? Er der virkelig regler i mod det?

Men sandheden er måske at de aktive huse bruger elnettet som batteri for at udjævne forskelle mellem hvornår energien produceres og forbruges. Hvis det er tilfældet så kan de vel ikke med rimelighed forvente at det er gratis.

  • 11
  • 1

Pt er markedet alt for rigidt. Jeg ville fx gerne købe og opstille solceller på min fars grund, og kunne aftage strømmen hjemme hos mig selv 80 km væk hvor jeg ikke har plads til solcellerne - og det kan man ikke Pt.
Det kunne fx koste mig et administrationsgebyr på 250kr / året - men er nok sanktioneret pga afgiftsregler

Ligesådan kunne det være oplagt at overskudsstrøm kunne i hældes elnettet og tages ud som gas hvis man har brug for det istedet, indtil at man får bygget sin installation om .

  • 1
  • 5

Kan de ikke bare droppe forbindelsen til det offentlige net og koble de to enheder sammen? Er der virkelig regler i mod det?


Ja, det er der!
Vi må ikke selv lave billig energi og dele med andre.

Staten skal jo malke folket maksimalt.

Men sandheden er måske at de aktive huse bruger elnettet som batteri for at udjævne forskelle mellem hvornår energien produceres og forbruges. Hvis det er tilfældet så kan de vel ikke med rimelighed forvente at det er gratis.

Mon ikke de gerne betaler for den strøm de bruger fra el-værkerne/backup.
Sidste jeg tjekkede så koster den service omring 70-75 øre/Kwh alt inklusive. (før afgifter)

De 70-75 øre/kwh for backup fra elværkerne er en pris der kun stiger og stiger.
De nyeste generationer af batterier er ved daglig cyklus ved at være nede på samme niveau, men her falder og falder priserne konstant.

Traditionel monopolistisk forsyning er presset af selvforsyning & billig individuel energi.

  • 4
  • 5

Pt er markedet alt for rigidt. Jeg ville fx gerne købe og opstille solceller på min fars grund, og kunne aftage strømmen hjemme hos mig selv 80 km væk hvor jeg ikke har plads til solcellerne - og det kan man ikke Pt.
Det kunne fx koste mig et administrationsgebyr på 250kr / året - men er nok sanktioneret pga afgiftsregler

Fjernplaceret nettomåler ordning, har jeg nævnt herinde flere gange.
Jeg mener dog vi skal betale for transport af strømmen, hvilket er omkring 40-50 øre/kwh afhængigt af hvor man bor.

Så gad jeg godt smide penge efter en andele i vindmølle- og solcelle parker.
Måske endda også betale fjernvarmen (eller andre) for at lave backup når vinden ikke blæser.

  • 1
  • 1

Hvis man vil nyde godt af det fælles elnet, så skal man også betale for det.
De nuværende afgift regler kunne godt trænge til en gevaldig overhaling.
Og mere fleksible mugligheder for brug af nettet syndes jeg også vil være rimelig.

En muglighed vil være at skille betaling i to dele. Een der dækker forbrugs relaterede udgifter. Og een der dækker øvrige udgifter til installation og net.

Men jeg har en fæl mistanke om at ikke-forbrug delene vil vise sig at udgøre langt størstedelen af udgifterne.
Dermed vil det blive svært at forrente udgifterne til egenproduktion.
Med mindre man går over til ren Ø-drift. Som nogen her fabler om.
Man så skal det også være Ægte Ø-drift. Altså uden muglighed for at koble på nettet hvis det kniber med at holde lyset tænd og stuen varmen. Hvis man vil have den muglighed, så skal man betale for vedligehold af nettet, som alle andre.
Det vil være meget dyrt at bygge et sådanne Ø-anlæg.
Og for langt, langt størstedelen af befolkningen er det en teknisk umulighed. Og nok også ret u-ønskværdig.
Stort set al by boere vil simpelthen ikke have plads nok.
En stor del af befolkningen vil ikke have råd til de meget store investeringer der skal til.
Og mange vil simpelthen ikke gide alt det besværg for at spare lidt penge.

Et moderne samfund på Ø-drift er en, gammel, lyserød elefant som nogle få idealister bliver ved med at løbe efter.
Men jeg syndes absolut godt at afgift systemet kunne være meget mere fleksibelt. Inklusivt at tillade mugligheden for el-deling Ø-drift og lignende eksperimenter.

Men hvis man vil nyde, så må man yde. Det gælder også for elnettet.

  • 6
  • 1

Mange afgifter er oprindeligt indført for at begrænse forbruget, e.g. Registreringsafgift på biler eller energiafgifter på el, gas, olie, træpiller, ....
Det kan, inde i økonomernes hoved, se fornuftigt ud, men hurtigt bliver det indtægtskilder som ikke kan undværes i statsfinancerne.
Der for er der ingen, selv med den største fornuft, som kan lave ændringer. Disse skjulte indtægter er så store, at en omlægning til moms eller indkomstskat er utænkelig - procenterne bliver synlige og meget, meget store. Selvom det er neutralt forced fleste, så er der sikkert en hønsegård, på en lille ø som bliver dyrere, og så tæt ingen .....

Der skal helt andre parametre ind FØR der kan komme ændringer.
Jeg plæderer fortsat for, at "energi må ikke spilles" - det gælder overskud fra supermarked eller naboen. Så reglen skal være: "ingen regel kan stå i vejen" - minder lidt om "rettidig omhu".
Hvem tør tage de politiske initiativ ?

  • 3
  • 1

Men sandheden er måske at de aktive huse bruger elnettet som batteri for at udjævne forskelle mellem hvornår energien produceres og forbruges. Hvis det er tilfældet så kan de vel ikke med rimelighed forvente at det er gratis.


Huset der er koblet på bruger jo nettet som alle andre med timemåling osv. At han så har et kabel ud til garagen eller huset ved siden af og hhv leverer eller modtager strøm burde ingen tage sig af, bortset fra at han skal have større sikringer.
Kunne han oprette sig som en lille lokal elhandler?

  • 3
  • 0

Tak for de mange gode kommentarer og spændende betragtninger.
Svalins energiprojekter går netop ud på at indføre Matador-valutaer, fx kaldet "kWh el" og "kWh varme", men uden at afregne dem, blot for at visualisere, hvordan deleøkonomi inden for energisektoren kunne komme til at se ud. Hermed kan der fokuseres på potentialet uden at skele til nuværende regler, skattesnyd o.m.a.
Det er klart, at med faldende priser på solceller, batterier og vindmøller samt fremkomsten af mere fleksibelt energiforbrug til varmepumper og elbiler, så er der ikke plads til ret mange flere afgifter og snævre bånd, før det bliver mere attraktivt at gå eller bygge off-grid, selv om det samfundsmæssigt set må være bedst at dele resurserne på et det veludbyggede eksisterende elnet. Projekter som dette kan være med til at belyse, hvordan vi aflønner spillerne på en hensigtsmæssig måde, der også er privatøkonomisk attraktiv på det kollektive net.

  • 7
  • 0

Medens 67% af energien stadig leveres af fossile stoffer er dette virkelig interessant og noget der burde fremmes.
Da de utrolige love om at alle skulle betale for en vandmåler kom foreslog jeg at vi anbragte en måler ved ind-løbet til grundejerforeningen og afregnede vi a den måling til det leverandøren.
her var der tale om en en sommerhus GF med et lille forbrug. udgiften til alle de målere tager rigtig mange år og tilfører ikke nogen værdi i det hele taget.
Desværre ville mine naboer ikke rigtig købe ideen.

  • 0
  • 0

Jo der faktisk en lov der siger at produktion og forbrug af el, skal forgå på den samme sammenhængende matrikel, for at man kan benytte nettomålerordningen.
Hvis man forsyner nabomatriklen, kommer der alle afgifter på.

  • 2
  • 0

Det er rigtig interessant og der er mange ting der skal kigges på mht. lovgivning. Men håber det er hvad fremtiden kan byde os, så vi kan være bedre mod naturen!

Med det sagt så er deleøkonomi princippet ikke kun negativt, selvom det giver plads til folk kan "udnytte" det. Men gør de fleste ting ikke det? Læste en artikel om en onlineportal der hed byggetilbud.dk, som også har deleøkonomi princippet men skaber en masse arbejde for og billigere priser. Så jeg er optimistisk med disse huse :)

  • 0
  • 0

Afgiftsmøllen


For lige at illustrere hvad elafgiften betyder for elregningen:
(Beregnet ved et forbrug på 4000 KW)

Elforbrug: 15 %
Net udgifter: 30 %
Elafgift: 55 %

Hvis man fjerner elafgiften får man:
Elforbrug: 34 %
Net udgifter: 66 %

Så hvis man kan dække 90 % af ens elforbrug, så er det, uden afgiften, kun 30 % af regningen man spare.
Og det skal så forrente produktionsudstyr, (lager?), installation og vedligeholdelse.

  • 0
  • 0

Så hvis man kan dække 90 % af ens elforbrug, så er det, uden afgiften, kun 30 % af regningen man spare.
Og det skal så forrente produktionsudstyr, (lager?), installation og vedligeholdelse.


Jeg forstå ikke dit regnskab, med mindre du antager at man ved 400Kwh forbrug skal betale samme beløb til net udgifter som ved 4000 Kwh.

De der i dag har mindre forbrug har også en lavere samlet betaling til net udgifter, om end denne er højere pr Kwh end de som har stort forbrug. Men samlet er deres total bidrag til nettet mindre!

  • 1
  • 0

Jeg forstå ikke dit regnskab, med mindre du antager at man ved 400Kwh forbrug skal betale samme beløb til net udgifter som ved 4000 Kwh.

De der i dag har mindre forbrug har også en lavere samlet betaling til net udgifter, om end denne er højere pr Kwh end de som har stort forbrug. Men samlet er deres total bidrag til nettet mindre!


Du har egentlig forstået det rigtigt.
Det nuværende system gør at dem der bruger meget el også betaler en stor del af udgifterne til elnettet.
Det er en ganske god ordning, syndes jeg.
Men hvis vi bevæger os mod en situation hvor mange kun trækker en meget lille del af deres forbrug fra elnettet, så begynder der at opstå problemer med denne ordning.
Dem der har muglighed for/har råd til at blive Næsten selvforsynende, de vil ende med at få adgang til elnettet næsten gratis.
Og dem der ikke har muglighed/har råd, de bliver tvungen til at betale for de privilegeredes adgang til det fælles elnet.
Det mener jeg ikke er hverken retfærdigt eller holdbart. Selvfølgeligt meget afhængig af hvor mange der bliver Næsten selvforsynende.

Men jeg mener også at afgift systemet bør ændres så der er muglighed for/plads til at eksperimentere med sådanne løsninger. Så længe det kun er relativt få der får disse fordele, så er det ikke noget problem. Og det kunne sagtens tænkes at der kommer megen nyttigt viden ud af sådanne forsøg.

Men i sidste ende, så skal elnettet betales. Og det skal foregå på en retfærdig og holdbar måde. Både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk.

  • 2
  • 0