I en rundspørge har Landdistrikternes Fællesråd udspurgt partierne om deres strategi for at udbygge vedvarende energi i landdistrikterne.
Spørgsmålet lød: »Hvordan vil I sikre, at udbygningen af vind- og solenergi på land udvikler – ikke afvikler – de danske landdistrikter, som kommer til at lægge jord til fremtidens grønne energiproduktion?«
Her svarede 12 af partierne, at de vil arbejde for at sikre opbakning for vedvarende energi gennem lokale gevinster.
Nye Borgerliges svar adskilte sig ved, at de ikke vil sikre decideret lokale gevinster, men i stedet vil sikre medbestemmelse ved at udskrive kommunale folkeafstemninger om projekterne. Frie Grønne har ikke svaret på undersøgelsen.
Ingen af partierne nævner specifikt en almennyttig fond i sine svar, men de fleste er enige om, at der skal lande penge på naboernes bord.
Både Radikale, Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne og Moderaterne mener, at en del af afkastet fra den producerede strøm skal gå til lokalområdet.
Moderaterne åbner desuden op for, at noget af afkastet også skal gå til kommunen som helhed, uden at modregnes i bloktilskud.
Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti taler om at sikre kompensation til de berørte borgere.
En anden mulighed er at tilbyde medejerskab for de lokale borgere, evt. i form af andelsfællesskaber.
Det vil Radikale, Enhedslisten, SF, Moderaterne, Alternativet og Kristendemokraterne gerne åbne op for. Enhedslisten vil gerne sikre mindst 20 procent medejerskab til de umiddelbare naboer, mens Kristendemokraterne siger 50 procent.
Alternativet går især ind for at lave forsøg med lokale folkebevægelser, f.eks. ved at genåbne puljen ‘Grønne Ildsjæle.’
Kristendemokraterne vil gå et skridt videre og sikre naboernes komfort ved at rykke afstandskravet til vindmøller. Møllerne skal stå 10 gange møllens højde væk fra naboerne, i stedet for de fire møllehøjder, kravet lyder på i dag.
»Jeg er glad for at se, at stort set alle partier deler den opfattelse, at vi ikke kommer i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi har lokalbefolkningen med,« siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
»Der skal være respekt for de demokratiske inddragelsesprocesser, (...) ellers risikerer vi at se endnu større modstand.«
Samme opfattelse deler flere eksperter, Ingeniøren tidligere har talt med.
»Staten skal skabe nogle rammer, som gør det attraktivt lokalt at få vindmøller opsat,« sagde energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet i forbindelse med en bred aftale, Folketinget indgik i sommers om at firedoble vedvarende energi på land.
Aftalen er endnu ikke udmøntet i konkrete tiltag, men det står klart, at staten kan ende med at få det sidste ord om, hvor der skal bygges anlæg. Men hvis borgerne ikke kan mærke en gevinst eller medbestemmelse, kan projekterne risikere at blive bombarderet med protester, og så bliver de i sidste ende skrottet alligevel, forklarede Brian Vad Mathiesen.
Den bedste model for at sikre lokal opbakning er ifølge Mathiesens kollega, forsker i energiplanlægning Kristian Borch, at stifte en almennyttig fond i lokalområderne omkring projekterne, som skal sikre, at pengene kommer lokalområdet til gode. Hvis det blot er kommunen, der modtager pengene, kan de nemlig ende helt andre steder i kommunen end lokalområdet.
»Det er vigtigt, at pengene går til værdiskabelse i lokalområdet som for eksempel arbejdspladser og natur,« sagde han til Ingeniøren.
Ingeniøren har tidligere skrevet om, hvordan mange kommuner kan have svært ved at håndtere de tunge planlægningsprojekter.
I rundspørgen nævner Socialdemokraterne specifikt, at de ønsker at sætte initiativer i gang, der bistår kommunerne i planlægningen.
Venstre ønsker at »drøfte mulighederne for at forenkle og ensarte processerne omkring offentlige myndigheders indgreb,« samt styrke borgernes retssikkerhed.
På samme måde har Radikale Venstre tidligere udtrykt et ønske om at ensrette retningslinjerne for, hvor vedvarende energi må placeres, simpelthen for at strømline processen i modsætning til situationen i dag, hvor kommuner i høj grad selv sætter rammerne.
Det forventes, at aftalen om grøn strøm og varme udmøntes i konkrete beslutninger kort tid efter valget.
