På tværs af partier: Solceller og vindmøller skal udløse lokale gevinster

Naboer til syn som dette skal have noget igen som gevinst eller kompensation. Det mener langt de fleste partier. Illustration: NREL

I en rundspørge har Landdistrikternes Fællesråd udspurgt partierne om deres strategi for at udbygge vedvarende energi i landdistrikterne.

Spørgsmålet lød: »Hvordan vil I sikre, at udbygningen af vind- og solenergi på land udvikler – ikke afvikler – de danske landdistrikter, som kommer til at lægge jord til fremtidens grønne energiproduktion?«

Her svarede 12 af partierne, at de vil arbejde for at sikre opbakning for vedvarende energi gennem lokale gevinster.

Nye Borgerliges svar adskilte sig ved, at de ikke vil sikre decideret lokale gevinster, men i stedet vil sikre medbestemmelse ved at udskrive kommunale folkeafstemninger om projekterne. Frie Grønne har ikke svaret på undersøgelsen.

Kompensation, afkast eller medejerskab

Ingen af partierne nævner specifikt en almennyttig fond i sine svar, men de fleste er enige om, at der skal lande penge på naboernes bord.

Både Radikale, Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne og Moderaterne mener, at en del af afkastet fra den producerede strøm skal gå til lokalområdet.

Moderaterne åbner desuden op for, at noget af afkastet også skal gå til kommunen som helhed, uden at modregnes i bloktilskud.

Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti taler om at sikre kompensation til de berørte borgere.

En anden mulighed er at tilbyde medejerskab for de lokale borgere, evt. i form af andelsfællesskaber.

Det vil Radikale, Enhedslisten, SF, Moderaterne, Alternativet og Kristendemokraterne gerne åbne op for. Enhedslisten vil gerne sikre mindst 20 procent medejerskab til de umiddelbare naboer, mens Kristendemokraterne siger 50 procent.

Alternativet går især ind for at lave forsøg med lokale folkebevægelser, f.eks. ved at genåbne puljen ‘Grønne Ildsjæle.’

Kristendemokraterne vil gå et skridt videre og sikre naboernes komfort ved at rykke afstandskravet til vindmøller. Møllerne skal stå 10 gange møllens højde væk fra naboerne, i stedet for de fire møllehøjder, kravet lyder på i dag.

Eksperter: lokal opbakning er afgørende

»Jeg er glad for at se, at stort set alle partier deler den opfattelse, at vi ikke kommer i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi har lokalbefolkningen med,« siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

»Der skal være respekt for de demokratiske inddragelsesprocesser, (...) ellers risikerer vi at se endnu større modstand.«

Samme opfattelse deler flere eksperter, Ingeniøren tidligere har talt med.

»Staten skal skabe nogle rammer, som gør det attraktivt lokalt at få vindmøller opsat,« sagde energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet i forbindelse med en bred aftale, Folketinget indgik i sommers om at firedoble vedvarende energi på land.

Aftalen er endnu ikke udmøntet i konkrete tiltag, men det står klart, at staten kan ende med at få det sidste ord om, hvor der skal bygges anlæg. Men hvis borgerne ikke kan mærke en gevinst eller medbestemmelse, kan projekterne risikere at blive bombarderet med protester, og så bliver de i sidste ende skrottet alligevel, forklarede Brian Vad Mathiesen.

Den bedste model for at sikre lokal opbakning er ifølge Mathiesens kollega, forsker i energiplanlægning Kristian Borch, at stifte en almennyttig fond i lokalområderne omkring projekterne, som skal sikre, at pengene kommer lokalområdet til gode. Hvis det blot er kommunen, der modtager pengene, kan de nemlig ende helt andre steder i kommunen end lokalområdet.

»Det er vigtigt, at pengene går til værdiskabelse i lokalområdet som for eksempel arbejdspladser og natur,« sagde han til Ingeniøren.

Hjælp til planlægning

Ingeniøren har tidligere skrevet om, hvordan mange kommuner kan have svært ved at håndtere de tunge planlægningsprojekter.

I rundspørgen nævner Socialdemokraterne specifikt, at de ønsker at sætte initiativer i gang, der bistår kommunerne i planlægningen.

Venstre ønsker at »drøfte mulighederne for at forenkle og ensarte processerne omkring offentlige myndigheders indgreb,« samt styrke borgernes retssikkerhed.

På samme måde har Radikale Venstre tidligere udtrykt et ønske om at ensrette retningslinjerne for, hvor vedvarende energi må placeres, simpelthen for at strømline processen i modsætning til situationen i dag, hvor kommuner i høj grad selv sætter rammerne.

Det forventes, at aftalen om grøn strøm og varme udmøntes i konkrete beslutninger kort tid efter valget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan skaber Solcelle marker og Vindmøller arbejdspladser i lokalområder? Er det job for vinduespusere og hvad ellers?

Et stort atomkraftværk, som de 14 stk Polen er ved at købe i USA, giver både masser af bygge jobs under opførslen og højtbetalte service jobs til 300-400 personer i 60-80 år ved driften.

Men lønudgifter er kun en belastning i atomkraftsektoren, mens jobskabelse er godt i VE sektoren?

  • 7
  • 22

Når vindmøller giver bonus til dem som bor i nærheden. Så bør dem som bor i nærheden af kraftværker også få støtte. Hvorfor ikke også støtte til folk som bor i nærheden af motorveje? Der er meget få som ønsker sig en motorvej, et kraftværk eller vindmøller i baghaven. Istedet for støtte skal politikerne tage beslutninger om hvor vindmøller (og veje) skal stå og så leve med not in my backyard.

  • 16
  • 4

Jeg syntes, at der er den afgørende forskel, at hvor motorveje og kraftværker opføres hvor der er et regionalt behov, så er store vindmølle- og solcelleanlæg ofte investeringsobjekter for ”folk langt væk”. Så, jeg kan godt forstå, at følelsen af at ”andre” tjener på at ødelægge ”min natur” opstår, - hvorfor jeg hilser den lokale forankring (og gevinst) velkommen.

  • 14
  • 2

Når vindmøller giver bonus til dem som bor i nærheden. Så bør dem som bor i nærheden af kraftværker også få støtte. Hvorfor ikke også støtte til folk som bor i nærheden af motorveje? Der er meget få som ønsker sig en motorvej, et kraftværk eller vindmøller i baghaven. Istedet for støtte skal politikerne tage beslutninger om hvor vindmøller (og veje) skal stå og så leve med not in my backyard.

Er forskellen ikke, at motorveje er noget staten bygger, og de er lidt mere ligeglade med tosser der står og protesterer, mens sol og vind på mystisk vis er lagt ud til kommunerne, som straks trækker i land ved den mindste shitstorm på Facebook.

Hvis man vil beholde den model, hvor man ikke synes, at det er vigtigt med solceller og vindmøller, så må man jo lokke med et eller andet.

Jeg gad da fx også godt have 1kr. hver gang der letter et F35 fly i min baghave. Det ville gøre larmen meget mere spiselig. Sådan er det jo bare. Men jeg accepterer også, at det er vigtigt, at vi har et moderne luftforsvar.

  • 11
  • 0

Er forskellen ikke, at motorveje er noget staten bygger, og de er lidt mere ligeglade med tosser der står og protesterer, mens sol og vind på mystisk vis er lagt ud til kommunerne, som straks trækker i land ved den mindste shitstorm på Facebook.

Jo, problemet er netop at kompensationen tager udgangspunkt i statens arrogante og nærige tilgang.

Og netop Skrydstrup er jo et godt eksempel. Man køber jagerfly for mange, mange mia. kr., og bruger samtidigt alle mulige krumspring for at undgå at erstatte naboernes tab, som samlet set ligger på nogle få mio. kr.

Det er af stor betydning for en del naboer, men negligibelt for F35s budget.

Jeg synes det er magtbrynde og pinligt nærigt, og bestemt ikke et eksempel til efterfølgelse.

  • 8
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten