På jagt efter MRSA-smitte: DTU støvsuger luften nær svinefarm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

På jagt efter MRSA-smitte: DTU støvsuger luften nær svinefarm

Trappestige, støvsuger og generator – DTU er på vej i marken for at opsamle luftprøver i området omkring en svinebesætning, der har husdyr-MRSA. Illustration: DTU Fødevareinstituttet

Danmark har de seneste år haft fokus på smittevejene for MRSA-infektioner. Andelen af svinefarme smittet med den antibiotikaresistente stafylokokbakterie MRSA CC398 – også kaldet husdyr-MRSA – er vokset fra få procent i 2010 til 88 procent i 2016, mens antallet af mennesker smittet med husdyr-MRSA tilsvarende er gået fra under 20 i 2010 til 218 tilfælde i 2016.

I sidste uge viste en rapport fra Statens Serum Institut (SSI) og DTU, at tre ekstra sejlivede MRSA-bakterier samt handel med svin er hovedårsag til spredningen. Men det forklarer ikke alt.

F.eks. viste en undersøgelse i begyndelsen af året, at hvis man bor i et område, hvor der er svinefarme, har man en øget risiko for at blive MRSA-CC398-smittet. Undersøgelsen handlede netop om at afdække en eventuel risiko for at kunne stoppe spredningen.

Netop nu samarbejder SSI, DTU og Aarhus Universitet om at undersøge, om smitten også kan spredes til nærmiljøet via støv, der kommer ud fra svinestaldene gennem ventilationssystemerne, der kører døgnet rundt, året rundt.

»Vi prøver at konkretisere den debat, der er omkring MRSA-spredning via miljøet fra svinebesætningerne. For der er mange interessenter og mange holdninger til lugt og andet fra svinebesætninger, og der er risikoen for smitte med husdyr-MRSA fra svinebesætninger også blevet en faktor. Nu får vi lavet et grundigt studie, og prøver på den måde at adressere spørgsmålet omkring miljøspredning og smitterisiko,« siger sektionsleder Anders Rhod Larsen fra Statens Serum Institut.

Mistanken om miljøsmitte er blandt andet opstået på baggrund af et tysk studie, der viste, at husdyr-MRSA kunne måles i luften 300 meter fra en kyllingefarm.

13 støvsugere, 13 trappestiger, tålmodighed og godt vejr

Indsamlingen er faktisk en historie helt for sig selv – lavpraktisk og effektiv, fortæller projektleder Martin Weiss Nielsen fra DTU Fødevareinstituttet.

Læs også: Spredning af husdyr-MRSA skyldes handel med svin og tre sejlivede bakterier

Dosmersedlen indeholder blandt meget andet 13 støvsugere, 13 mindre trappestiger, sterile sokker, arbejdsdage på op til 18 timer, tørt og frostfrit vejr og en svineproducent, der tillader forskerne at traske ind på markerne og placere måleudstyret, der i runder af tre timer suger luft ind.

»Vi har været fem gange på samme besætning, og vi regner med, at vi gennem prøverne fra den, får et godt billede af miljøspredningen. Dernæst går vi videre til andre besætninger,« siger Martin Weiss Nielsen.

Sådan ser støvsugeren ud, der suger luft ind og sorterer insekter fra. Illustration: DTU Fødevareinstituttet

Luftprøverne bliver taget med en støvsuger, der har en vandbeholder i stedet for en pose, og så bliver al luften kørt igennem væskefasen, så alle bakterier bliver tilbageholdt i væsken.

Prøverne bliver senere analyseret af SSI, der kører dem gennem filtre, dyrker bakterierne og detekterer antal bakterier pr. volumen. Desuden af Aarhus Universitet, hvor Institut for Miljøvidenskab analyserer prøverne via flow cytometri.

De 13 støvsugere placeres i en vifte rundt om svinefarmen i en afstand af 50, 100, 200 og 300 meter fra et fikspunkt på gården. Hver støvsuger har en generator og kører i runder af tre timer.

Læs også: Nyt center: Danmark skal samle viden om antibiotikaresistens

Sideløbende tager man prøver fra jordoverfladen i de samme afstande samt et par enkelte som yderpunkter på 400 meter fra fikspunktet. Til det bruger man en steril sok, som man sætter på den ene fod for at se, om der ligger MRSA-bakterier på jorden.

Sokken bliver efterfølgende tilsat et dyrkningsmedie med 6,5% NaCl og inkuberet til næste dag, hvor tilstedeværelsen af MRSA-bakterier detekteres på
specifikke selektive plader til MRSA-analyse.

Model fodres med mange data

Alle parametre bliver taget med: Hvor længe støvsugeren har kørt, GPS-data for dens position og data om, hvor mange kubikmeter luft, den har suget ind. Og dertil kommer vejrdata som vindhastighed, vindretning, retningsskift undervejs i vinden, turbulens og temperatur.

»Derefter lægger Aarhus Universitet alle data ind i en model, så vi kan sammenligne alle målepunkter, hvor vi har opstillet støvsugere og se, hvordan en eventuel spredning sker. Og vi vil kunne se, om der er opsamlet en mindre mængde bakterier i runde 1 i forhold til runde 2 og sammenligne med eventuelle skift i vejrforholdene,« forklarer Martin Weiss Nielsen.

Læs også: Professor: Det haster at få undersøgt smittespredning fra svinefarme

Forskerne forventer, at hvis man finder en spredning af MRSA-inficeret støv i nærmiljøet, vil mængden afhænge af aktivitetsniveauet i stalden, f.eks. om der bliver givet mad, og om dyrene er vågne. Om vinteren kører ventilationen også på lavere hastighed, så der ikke udskiftes så meget luft i stalden som om sommeren, hvor det er varmt.

»Vores model kan tage højde for det, men vi har et år mere til undersøgelsen, og det vil være gavnligt også at tage luft- og jordprøver i det tidlige forår, om sommeren og i det tidlige efterår,« siger Martin Weiss Nielsen.

Ingen regn eller frost

Forskernes arbejdsdage er typisk mellem 15 og 18 timer. Men sommetider må de aflyse eller køre hjem, fordi vejret er dårligt.

Læs også: Forskere: Kan frisk luft og støvmasker bremse MRSA?

Man kan ikke måle i regnvejr, for bakterierne binder sig primært til støvet, som regnen skyller ned på jorden. Man kan heller ikke måle i frostvejr.

»Da vi i februar testede metoden af, var det årets koldeste dag, og vandet i støvsugeren frøs hurtigt til en isklump, og så kunne vi lige så godt køre hjem til Lyngby,« forklarer Martin Weiss Nielsen.

Luftprøverne bliver indsamlet i forskellige afstande fra et fikspunkt på gården. Her ved gylletanken. Illustration: DTU Fødevareinstituttet

Læs også: Replik: MRSA-debatten: Er det farligt at bo på landet?

Man kan heller ikke foretage målingen i blæsevejr, for så vælter trappestigerne, som støvsugerne står på.

»Det er en lidt vild opsætning, når det hele kører. Og det må ikke storme for meget. Vi har mistet en støvsuger på den konto. Og i forrige uge tydede vejrudsigterne ikke på særlig meget vind, da vi kørte hjemmefra, men da vi nåede frem, væltede de to første trappestiger inden for et par minutter, og så måtte vi køre hjem,« forklarer Martin Weiss Nielsen.

Allerede inden nytår regner DTU med at være færdig med indsamling af de første prøver. Så skal de analyseres, og man skal vurdere indsamlingsmetoden. Og så går man videre med måling på nye svinefarme. Man har ikke lagt sig fast på størrelser eller lokaliteter.

Der bliver også taget luftprøver direkte fra ventilationssystemet i svinestalden. Illustration: DTU Fødevareinstituttet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

vi ved fra 'mutation research', at kobber på ionform (gylle fra smågrise) hos jordbakterier kan inducere multiresistens mod antibiotika. Japanske forskere har fundet multiresistens i gylleholdig jord, og afklaret den genetiske mekanisme. Rsistensgenet kan være placeret i plasmider (cirkulære genstumper i plasma), som let udveksles mellem mikroorganismer på tværs af arter og klasser, herunder patogene organismer. Denne faktor bør medtages, når målet er afklaring af spredning MRSA/multiresistens. Og, hvis mekanismen fungerer hos jordbakterier, er det en teoretisk oplagt mulighed, at den ligeledes gør sig gældende på staldniveau og i smågrises mave/tarmsystem. Normalt smågrisefoder opvarmes til 81 C og man har derfor frikendt foder som smittekilde, men det bør undersøges om det ekstremt høje kobberindhold i smågrisefoder kan fungere som 'intern initiator' af multiresistens.
Michael Høst Rasmussen
cand. scient (biokemi/toksikologi)

  • 3
  • 0