På jagt efter enzymer: »Jeg kigger ind i planternes maskinrum«
Tomas Laursen er gået i våbendepotet. Og det er et meget lille våbendepot.
Det er nemlig det specialdesignede sted i mikrometerskala, hvor planter opbevarer de giftstoffer, der bliver frigivet, hvis insekter eller svampe skulle få lyst til at slå kløerne i dem. Nogle af disse stoffer er dem, vi kan dufte, når vi gnider et basilikumblad eller går tur i en skov med nåletræer.
