På gyngende grund i det nye søfartsmuseum

Et kig ned i den gamle tørdok til en af de ‘broer’, som forbinder museets udstillingslokaler, der ligger under jorden rundt om dokken. (Foto: Signe T. Lundgren, M/S Museet for Søfart)

En tegning fra et 56 år gammelt nummer af Ingeniøren var, hvad der fandtes af dokumentation, da Helsingørs gamle tørdok skulle omdannes til søfartsmuseum.

Hvor går man ind? Hvor går man ned? Umiddelbart kan det være lidt svært at se, hvor indgangen til Danmarks nye museum for søfart er. Museet gør ikke meget væsen af sig udadtil; det er blot en aluminiumsrampe ned i et firkantet hul. Ikke noget med at stjæle opmærksomhed fra det nærliggende Kronborg, der knejser mod Øresund.

Og det var netop intentionen, da Museet for Søfart i sin tid udskrev arkitektkonkurrencen om sit nye hus. På det tidspunkt var Kronborg, hvor Museet for Søfart ellers havde ligget, kommet på Unescos liste over vores fælles verdensarv, så museet måtte finde andre lokaler. Samtidig måtte et nyt museum ikke skygge for Kronborg, endsige tage opmærksomhed fra de karakterisktiske spir på pynten.

Den synlige del af museet set nede fra dokken. (Foto: Signe T. Lundgren, M/S Museet for Søfart)

BIG Architects med arkitekterne Bjarke Ingels og David Zahle i spidsen vandt konkurrencen om at tegne et museum i den gamle tørdok fra 1882. BIG’s forslag gik ud på at udgrave den gamle dok og placere museet under jorden på ydersiden af tørdokkens vægge. Når man går ad de broer, der forbinder udstillingssalene, kommer man dermed til at krydse den gamle dok.

Samtidig har arkitekterne gjort brug af skibsmetaforer i arkitekturen. Associationerne til skibe og hav melder sig straks, når man sætter fod på den aluminiumsrampe, der leder ned til museet. Det er som at træde om bord. Et indbygget gelænder af aluminium fortsætter udefra og går ind bag glasdøren og ender som receptionsskranken.

At beklæde en stor del af museet i aluminium er ikke det eneste arkitektoniske fif, der skal lede tankerne hen på søfart; gulvet hælder så meget, så det indimellem føles, som om man er på gyngende grund på et af de syv verdenshave. Det samme gælder den trappe, der afslutter den permanente udstilling, og som igen leder op til receptionen. Den er svær at betræde.

»Vi har tegnet den, så man kan sidde til højre og gå til venstre,« lyder det fra arkitekt Bjarke Ingels, da en af journalisterne ved en rundvisning siger, han er lige ved at falde over de små trin.

461 ankre 42 m under overfladen

M/S Museet for Søfart var det første projekt, tegnestuen BIG vandt, efter stiftelsen i 2005, så Bjarke Ingels og hans partner David Zahle kan se tilbage på otte års intenst arbejde med at få de arkitektoniske ideer til at gå hånd i hånd med de byggetekniske udfordringer. Det viste sig nemlig, at det ikke var sådan lige at konstruere det, de havde foreslået. Det gav Rambøll, der var rådgivende ingeniør på byggeriet, en del hovedbrud:

»Den gamle tørdok er som et badekar, som har været sunket ned under vandets overflade. Derfor var vi nødt til at sikre os, at al den luft fortsat kunne holdes nede under vandets overflade. Men da vi begyndte at grave, kom ingeniørerne frem til, at hele dokken ville blive løftet. Og hvis vandet bare blev pumpet ud, mens vi byggede, ville det nærliggende Kronborg synke en halv til en hel meter,« siger David Zahle, der fortæller, at den klare besked fra Rambølls ingeniører i første omgang lød:

»’Det er for kompliceret. Det kan vi ikke.’ For de kunne ikke give nogen garanti for, at det hele ville holde, når vi først havde pumpet alt vandet ud. Derfor kom de tilbage med en anden løsning. Nemlig at bygge en ny mur rundt om byggepladsen, som gik hele vejen ned til kridtlaget, så vi kunne pumpe vandet væk fra byggepladsen,« fortsætter David Zahle.

En lang proces begyndte. Grunden skulle undersøges nøje, når både slidsevæg og spunsvæg og 461 ankre skulle forankres. Det viste sig, at kalklaget under Kronborg var ret specielt. Her mødes to typer kalk, så for at være på den sikre side, måtte ankrene fastgøres 42 meter under havets overflade.

Som Bjarke Ingels siger:

»Paradoksalt nok gør det museet til Danmarks højeste bygning. Den er højere end Rundetårn.«

Tegningen her fra Ingeniøren anno 1957 var den eneste dokumentation, ingeniørerne kunne finde for, hvordan den gamle tørdok egentlig var konstrueret.

En tegning fra Ingeniøren

Dertil kommer, at ingeniørerne ikke havde nogen tegninger at gå ud fra.

»Vi ledte efter originale tegninger til tørdokken i halvandet år, men vi fandt ikke en eneste, kun artiklen her fra Ingeniøren,« siger projektchef Charlotte Trillingsgaard fra bygherren Maritimt Museums Byg og peger på en tegning fra Ingeniøren fra 1957, der viser, hvordan man har bygget en ny tørdok oven i den gamle fra 1882. Sammen med en lang række andre tegninger og fotos fra konstruktionen udgør den museets første temporære udstilling, der bliver vist i en af ‘broerne’, der går fra den ene væg til den anden i den gamle tørdok.

Museet er nu også værd at besøge for den permanente udstilling. Den fortæller ikke bare historien om, hvordan Danmark gennem tiden er blevet kædet sammen med resten af verden via handel, den tager også den besøgende med om bord og viser en fin samling af de forskellige måleinstrumenter, kaptajner gennem tiden har brugt for at sætte kursen. Og man kommer både til Indien, forbi Amsterdams ‘red light district’ og får et indblik i den last, en supertanker sejler rundt med i dag.

Udstillingen er designet af det hollandske firma Kossman Dejong, og som Herman Kossman siger:

»Vi har bestræbt os på at lave en udstilling, der formidler, hvad søfart og livet på havet ville sige uden at bruge alt for mange ord. Ideen er, at udstillingen skal tale til sanserne.«

Det lykkes meget godt.

M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, Helsingør. Åbent tirsdag-søndag kl. 11-17

Kommentarer (3)

Jeg troede egentlig at det var Herlev hospital med 120 meter, hvis man fraregner pyloenrne på storebælt.
Mangler der ikke en forklaring på hvor de sidste 78 meter bliver af, da den umiddelbart ikke ser ud til at rage 78 meter op i luften.

  • 3
  • 0

"Den gamle tørdok er som et badekar, som har været sunket ned under vandets overflade ..."

SUK! Den har været sænket ned under...

  • 1
  • 0

"Men da vi begyndte at grave, kom ingeniørerne frem til, at hele dokken ville blive løftet." De vidste flere af de tidligere værftsarbejdere vist i forvejen, men dem ville man efter sigende ikke lytte på...

  • 0
  • 0