På tærsklen til intelligent trafik

Udviklingen med intelligente transportsystemer (ITS) racer af sted. Navigationssystemer var for fem år siden noget, der fandtes i BMW og Mercedes. I dag kan alle købe dem i Bilka.

Det er en vogn, flere og flere skubber bagpå. Industrien, forskerne og EU. I Danmark, hvor politikerne hidtil har tøvet, anbefaler regeringens Infrastrukturkommission nu en offensiv ITS-strategi.

Intelligent trafikstyring er i færd med at vokse ud af 1. generation, der grundlæggende består af enkeltstående ydelser som navigationssystemer eller køvarslingssystemer. 2. generation er nu på vej med: Dynamisk interaktion mellem bil og servicecenter. 20-30 år længere ude i fremtiden venter 3. generation: Den forbundne og beskyttede rejsende.

I 2. og 3. generation medfører udviklingen både billigere elektronikpriser, udbygget infrastruktur og bedre data om f.eks. farer forude, hvilket vil udvide bilistens horisont fra få 100 meter til flere km.

Ifølge Jens Peder Kristensen fra ITS-konsulentfirmaet KeyResearch går udviklingen i retning af mere teknologi om bord i bilerne og mindre på vejene. Anvendelsen af sensorer i eksempelvis radarer, kameraer og afstandsbedømmere vil vinde frem, hvilket vil mindske udgifterne til ITS-systemer.

I forhold til resten af verden er Europa dog ikke langt med praktisk brug af ITS. I USA har de fleste byer allerede sikkerhedssystemet eCall. Og til næste år vil 67 pct. af de solgte biler i USA være født med navigationssystemer, hvilket er langt mere end i Europa. Japan er også meget teknologisulten og villig til at give sig i kast med noget nyt, hvilket, ifølge civilingeniør Michael Møller Nielsen, udviklingsdirektør i Ertico, er både godt og skidt:

»Jeg har set systemer installeret i Japan, som aldrig vil have en chance i Europa, fordi brugerfladen er så forvirrende, at bilisterne konstant skal kigge på skærmen for at tjekke for nyt. Men deres parathed gør, at industrien i Japan ikke er så bange for at prøve ting af. I modsætning til i Europa, hvor industrien er meget mere konservativ, fordi den ved, at det altså skal virke første gang,« siger han.

20 siders manual

Den britiske konsulent, John Miles fra Ankerbold International, der har arbejdet med trafikinformationssystemer i mange år, advarer også mod umoden teknologi.

»Hvis produkterne ikke virker, er det bare teknologi til tåber. Mange systemer virker ikke intuitivt, men kræver en 20 siders manual. Og de budskaber, bilister får, om tåge, kø og trængsel forude, er alt for komplicerede og af en art, som vi ikke kan gøre noget ved.«

Ifølge ham har ITS flere "problemområder":

  • Overkompleksitet, dvs. brugeren får for meget information. Brugerne vil ikke have mange muligheder, de vil bare have den bedste.

  • Overafhængighed, dvs. tab af vurderingsevne i kritiske situationer samt øget risiko for katastrofe, hvis systemet fejler.

  • Dårlig kvalitet og upræcis information.

Mangel på fælles systemarkitektur og standarder.

I Danmark anbefaler Infrastrukturkommissionen, at landet tager hul på sin ITS-strategi ved at lave en analyse af, hvilke virkemidler der skal tages frem. Men myndighederne bør fungere som et certificeringsorgan for at sikre, at forskningen kører paneuropæisk. Samarbejdet er vigtigt for at undgå at genopfinde det hele selv, mener Michael Møller Nielsen, der i syv år har haft ansvaret for al ITS-udvikling i EU-regi.

Og det er en samfundsopgave:

»Grundlæggende skal samfundet sikre sine borgere, ligesom det i mange år har sikret, at asfalten er af god kvalitet, at vejene ikke er farlige, og - ved at tage bilerne ind til syn indimellem - at bilerne har en vis teknisk standard. Og med informationsalderen bør det stadig være myndighedernes opgave at sikre, trafikken virkelig bliver styret intelligent.«