På med den selvkritiske brille

Lone Clowes husker tydeligt første gang, hun mødte sin action learning-gruppe i vinteren 2006. Forventningerne var høje, men usikkerheden lurede i baggrunden. Hun vidste, det ikke var et almindeligt efteruddannelseskursus, hun var blevet udvalgt til. Ikke noget med at sidde som passiv tilhører til en overheadpræsenta­tion. Nej, forløbet krævede, at hun turde tage sine selvkritiske briller på og handle på de input, hun fik.

»Jeg skulle være parat til at tale om egne faglige svagheder over for mennesker, jeg anså som nogle af virksomhedens dygtigste projektledere. Det var en udfordring,« fortæller hun.

Som projektleder i Rambøll var Lone Clowes blevet udvalgt til at gennemgå et kursus i projektledelse sammen med en række andre projektledere. Kurset gjorde brug af metoden action learning, der går ud på, at deltagerne jævnligt mødes i små grupper og deler erfaringer omkring et givent emne. Lone Clowes mødtes med seks andre projektledere fra Rambøll syv gange i løbet af 2006 og diskuterede daglige udfordringer med projektledelse.

»Umiddelbart virkede de andre deltagere som om, de havde meget anderledes projekter end jeg, og jeg var i tvivl, om jeg kunne bidrage med noget til deres projektledelse,«

Action learning er en efteruddannelsesmetode, der er udbredt i mange danske virksomheder. Fordelen ved metoden er, at deltagerne lærer både gennem refleksion og handlen, men udbyttet afhænger ene og alene af deltagernes mod. Tør de lægge deres faglige problemer frem til offentligt skue, eller er de for tilbageholdende?

»Hurtigt gik det op for mig, at hvis jeg ville have noget ud af gruppen, måtte jeg selv åbne op for egne problemer og ikke være bange for at kommentere de andres,« siger Lones Clowes.

Viden samler støv på hylderne

Et af de problemer, Lone Clowes bragte op i gruppen, var, hvordan hun skulle håndtere en medarbejder, der ikke leverede de forventede resultater. Hun diskuterede også, hvordan hun kunne sikre, at alle interessenter i et projekt fik den tilstrækkelige opmærksomhed. Sammen med gruppen kom hun frem til, at hun allerede tidligt i projektfasen skulle få afstemt forventninger med alle interessenter. Og hun fik en række gode råd til, hvordan hun kunne tage den svære medarbejdersamtale.

»I gruppen kunne jeg vende problemer, jeg ikke havde tid til at tænke over i en hektisk hverdag, men som alligevel bekymrede mig. Ofte var jeg bange for, at de andre deltagere ville synes, det var bagateller, jeg bragte op, men som regel viste det sig, at de havde lignende problemer.«

Ved siden af action learning gruppen deltog hun og de andre projektledere på tre seminarer, der gennemgik en række projektledelsesmetoder, som gruppen efterfølgende diskuterede. Ifølge Lone Clowes er fordelen ved action learning, at deltagerne følger hinandens problemer over tid, kommer med forslag til løsninger og følger op på, om problemerne rent faktisk bliver løst.

»I action learning-forløbet blev jeg tvunget til at praktisere min nye viden, fordi jeg vidste, at de andre i gruppen ville spørge ind til, om jeg havde fulgt deres opfordringer. Efter et traditionelt efteruddannelseskursus ender den nye viden ofte med at samle støv i ringbindene på hylden.«

Hele organisationen ændres

De seks deltagere i Lone Clowes gruppe kom fra forskellige brancher - vand, miljø, byggeri og infrastruktur.

»Spredningen havde den fordel, at gruppen aldrig diskuterede faglige detaljer, men fokuserede på processen ved projektledelse. Det lærte mig at have meget mere fokus på processen i min egne projekter,« siger Lone Clowes.

Hun lærte blandt andet betydningen af at prioritere opstartsmøder tidligt i forløbet og har inspireret af en oplægsholder på et af møderne indført bodyteam blandt sine medarbejder, så de kan sparre med hinanden i dagligdagen. For at holde et fælles fokus på projektledelsesprocessen arbejdede gruppen med syv lærersætninger for god projektledelse. Målet med læresætningerne var, at deltagerne skulle indarbejde dem naturligt i deres daglige projektledelse og på den måde være med til at ændre hele organisationens måde at arbejde med projekter på.

»Det var fra begyndelsen tydeligt, at action learning-forløbet ikke bare skulle gavne mig som projektleder, selv om jeg var udvalgt til at deltage. Den viden, jeg erhvervede fra gruppen, skulle spredes som ringe i vandet i afdelingen. Jeg følte derfor et stort ansvar under hele forløbet for at få det bedste udbytte ? også for mine kollegers skyld.«

Lone Clowes har i dag - to år efter det første action learning møde - stadig løbende kontakt med de andre projektledere fra gruppen.

Hvad er action learning?

- Action learning er en metode til at forankre den viden, som en deltager har lært på et ledelsesudviklingsforløb.

- I en action learning-gruppe mødes 4-6 projektledere en hel dag ca. hver 6-uge i 9-12 måneder. Deltagerne diskuterer de udfordringer, de møder i deres hverdag som projektledere.

- Sideløbende med gruppemøderne, deltager projektlederne på en række ledelsesudviklingskurser.

- Action learning-gruppen faciliteres af en pilot, der hjælper deltagerne udfordre hinanden og diskutere de værktøjer, de har fået på kurserne.