På job med Texas’ borebisser: »Vi kan sagtens producere skifergas sikkert«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

På job med Texas’ borebisser: »Vi kan sagtens producere skifergas sikkert«

»Det er jo perfekt timing.«

Dave Leopold stiger ned fra trinnene på det mobile kontrolrum og bevæger sig ud i larmen. På den støvede boreplads er et hold olie- og gasarbejdere ved at lukke ned for endnu en af i alt 78 hydrauliske fraktureringer, også kaldet frackings.

Med et tryk på 396 bar har pumperne med i alt 40.000 hk tvunget mere end 20.000 liter vand, sand og kemikalier ned i undergrunden. Efter godt to timer har væsken skabt millioner af bittesmå sprækker i skiferformationen to kilometer under os. Sandet i væsken forhindrer sprækkerne i at lukke sig, når vandet trækker sig tilbage, mens det naturlige tryk i reservoiret gør, at gas trækker hen til den tre kilometer lange horisontale gasbrønd og op til overfladen ved pladsen.

Vibrationer fra fraktureringen forplanter sig fra grus og småsten op i benene, mens larmen fra det tunge maskineri gør det svært at snakke sammen selv på tæt hold. Kort efter stopper pumperne, og Dave Leopold vender sig om med et smil.

»I skulle lige opleve forskellen i lydniveauet. Frackingen er den mest larmende del af gasproduktionen, og inden for bygrænserne må vi kun fracke i dagtimerne,« siger han.

Galleri: Sådan indvinder de skifergas i Texas

Dave Leopold er øverste chef for Chesapeake Energys operationer i Barnett-skiferen, der ligger i det nordøstlige Texas klos op ad metropolen Dallas/Fort Worth. Barnett-kaldes også skifergassens bedstefar, fordi her er boret efter gas siden 1940’erne, og fordi det i høj grad er her, USA’s skifereventyr er udviklet.

Men det, der for alvor gør Fort Worth-området specielt, er, at man her borer og fracker midt inde i tætbebyggede områder. Chesapeake er den næststørste gasproducent i USA og har alene i Barnett-formationen over 800 aktive produktionspladser eller ‘well pads’. 40 procent ligger inden for bygrænserne.

»Området her er specielt for gasproduktion. Ofte har vi operationer klos op ad skoler, private hjem, sportsområder og plejehjem. Det gør tingene mere udfordrende, end hvis vi var på åbent land,« fortæller Dave Leopold.

Guds gave

Chesapeakes hovedkontor ligger i Oklahoma City, men regionskontoret for Texas står nu ikke tilbage for hovedkontoret, hvad angår glamour. 20 etager i glas og stål samt en speciel marmor, der med sine blodrøde nuancer og hvide linjer leder tankerne hen på en fedtmarmoreret rib eye-steak i overstørrelse, danner rammerne om selskabets operationer i Barnett.

Chesapeake er operatør, men er partner med franske Total, der for 12,3 milliarder kroner har købt sig ind i varmen. I mødelokalet på 10. sal med udsigt over det vidtstrakte Texas møder vi Julie Wilson. En venlig og imødekommende kvinde, hvilket er gode karaktertræk, når man som hende skal sikre opbakning og tilladelse fra de private og forretningsdrivende, som bor og arbejder midt i licensområderne.

Modsat i Danmark er det de amerikanske grundejere, som råder over både undergrunden under deres jord og de ressourcer, den måtte indeholde. De kan med andre ord tjene tusinder af kroner på, at gasselskaberne borer brønde i deres undergrund, og det letter på tolerancen over for gasprojekterne, der flere gange er sat i forbindelse med forurening af grundvandet rundt om i USA.

Årsagerne til forureningen er stadig et varmt emne, der kan koste professorer deres job og sælge biografbilletter som få andre emner. De amerikanske miljømyndigheder har sat gang i en stor undersøgelse, hvor man én gang for alle vil klarlægge årsagerne, men flere undersøgeler har frikendt fracking. Til gengæld har de stort set alle peget på sjusket brønddesign og dårligt vedligehold. Cheasapeake har selv oplevet problemer så sent som i 2011 i staten New York, hvor en brøndfejl resulterede i en såkaldt blow-out.

Julie Wilson anerkender risikoen for lækager, men fastholder, at man sagtens kan indvinde skifergas sikkert. Med vokaler fladere end landskabet udenfor forklarer hun, hvordan fracking har været anvendt i Texas siden 1940’erne og i over 180.000 brønde. Chesapeake har til dato ikke været involveret i forureningssager i Texas og gør i øvrigt alt, hvad de kan brøndteknisk og miljømæssigt for at reducere risikoen, forsikrer hun.

Og så er der ‘gaven fra oven’ – eller fra neden skulle man måske sige. Som noget unikt for Barnett ligger der en gigantisk, vandholdig sandstensformation under skiferen, hvor selskabet må deponere det brugte produktionsvand fra fraktureringen. Det reducerer de mængder af kemikalieholdigt vand, der skal håndteres på overfladen og dermed risikoen for lækager. Mere end 3,5 kilometer nede i undergrunden forårsager det ingen skade, lyder forklaringen.

»Det er på en måde guds gave til Barnett-skiferen. Samtidig er Barnett geologisk set en ukompliceret formation at bore og frakturere i. Det reducerer risikoen betydeligt sammenlignet med andre steder i USA, og det viser, at man sagtens kan indvinde skifergas sikkert, selv om vi borer helt inde i byen, som vi gør her,« siger Julie Wilson, mens hun viser billeder af borerigge og gasbrønde i parker, mellem skoler og private hjem, op ad plejehjem, velplejede golfbaner og selv nær stadion for det lokale football-hold, Dallas Cowboys.

I Europa er flere lande stærkt inspirerede af den enorme økonomiske og miljømæssige betydning, som skifergas og skiferolie har haft for USA. Landets CO2-udslip er faldet 20 procent, og USA vil være selvforsynende med olie fra 2020 primært på grund af skiferolie. Samtidig har de enorme mængder af gas som her fra Barnett betydet lave priser på blandt andet elproduktion til gavn for industrien.

Læs også: Kom til teknologisk topmøde om dansk skifergas

Chesapeake er et godt eksempel på udviklingen. Selskabet er stiftet i 1989 og omsætter i dag for over 60 mia. kr. Selskabet har olie- og gasproduktion seks forskellige steder i USA, men alene i Barnett producerer Chesapeake årligt godt 13 mia. kubikmeter gas svarende til godt fire gange Danmarks forbrug. Og der er masser mere at tage af. Chesapeake estimerer selv, at Barnett indeholder 1.100 milliarder kubikmeter.

De to partnere udbygger da også hele tiden deres operationer her i Fort Worth og omegn. Dels for at holde produktionen oppe, dels fordi skifergasbrønde af natur minder om en 100 meter-sprinter og hurtigt taber pusten. Resultatet er, at selv om produktion af skifergas allerede er så udbredt som mudrede cowboystøvler og kirker, dukker der hele tiden nye produktionspladser op – og i stadig højere grad i byområderne.

Har gennemboret hele Texas

Et par hvide, højbenede Chevy Silverado-trucks med V8-motorer og mudder på siderne holder parkeret ved en boreplads i en forstad til Fort Worth. De gasdrevne V8-motorer står stille, og ved siden af står Eric Ashmore i sandfarvet kedeldragt og tager imod med et håndtryk som en stålpresse i Detroit. Han er borechef og har med egne ord gennemboret det meste af Texas, før turen kom til Fort Worth.

Barnett-formationen ligger i en gennemsnitlig dybde af 2,4 kilometer. Den udgør et areal, der i runde tal svarer til halvdelen af Jylland, men med over 2.700 Chesapeake-brønde i området er det til gengæld slut med overraskelser, fortæller han.

Udfordringen bag de lydisolerende vægge på denne plads er, at den ligger midt i licensområdet og ikke i kanten – hvilket ellers ville være optimalt for udnyttelsen. Men det er på ingen måde noget, der bekymrer Eric Ashmore.

»Vi placerer riggen, hvor det praktisk lader sig gøre, og så borer vi bare derfra,« konstaterer han tørt i larmen fra boreriggen, som med 365 meter om dagen gnaver sig ned mod skiferformationen.

Gnaveriet tager i gennemsnit et par uger, så er brøndene klar til frakturering, og boreholdet kan inden for to dage bore på næste plads. Fraktureringen tager i runde tal en uge pr. brønd, og herefter skal der monteres forskelligt produktionsudstyr. På en gennemsnitlig produktionsplads med seks brønde betyder det, at der går cirka tre måneder fra borestart til brønden producerer gas.

Det er møgeffektivt, det er industrialiseret, og det er – i høj grad – på grund af teknologier og metoder, der er udviklet her i Barnett. Alle skiferformationers bedstefar.

Ingeniøren var inviteret til Texas af Total.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved ikke om det bare er mig der syntes de har nogen lige lovelig store bygninger i Texas? Men et stadion på lige godt 200km i længden ifølge billedet må da være en fejl?

  • 0
  • 0

Det ser godt nok ikke ud til, vi løber tør for billige fossiler lige foreløbig. Jeg synes, vi skal se og få skabt noget økonomisk vækst og jobs. Lad os simpelthen tilbyde industrien den billigst mulige energipris, så vi kan få skabt nogle arbejdspladser! Fyr Lidegaard, der bare liiiider, og ansæt en energiminister dr har modet til rent faktisk at producere energi.

  • 7
  • 2

Ja det er utroligt at man bare lader disse "juletræer" stå i bymiljøet uden så meget så som lidt pynt rundt om dem, de er trods "juletræer"! Men det er man åbenbart også ligeglad med!

  • 0
  • 0

Hvis skifergas er så sikkert, som det påstås, vil jeg foreslå, at en dansk produktion for en gangs skyld ikke placeres i udkants-Danmark, men at man begynder eksperimentet i Nordsjælland, fx i Rungsted og Tisvilde.

  • 3
  • 0

Ja, det er kun få år siden, man borede efter gas i Karlebo. Jeg besøgte de polske borebisser der oppe, men de ville ikke fortælle noget positivt om boreresultatet. Måske ved Tetis AB mere. I Karlebo ligger gassen ca. 4 km under æbleplantagen, og der er aldrig berettet om milieu problemer.
Jeg har også besøgt det indiske natur gasområde i Punjab. Det er et landbrugsområde med en stor risproduktion. Basmati ris og naturgas kan godt komme fra samme område uden at genere hinanden. Så vi kan jo bare spørge inderne om hvordan man udvinder gas uden at genere naturen.

  • 1
  • 0

SIKRING AF GRUNDEN.
Ja, man sikrer området med en fast belægning. I Karlebo fældede man et større areal med æbletræer, ca. 100 x 100 meter, og forsynede hele området med en asfalteret plads til operationen. Afløb sikrede forsvarlig bortskaffelse af regnvand til rensningsanlæg. Da bore riggen var placeret på et højdedrag, har man kontrol med utilsigtet nedsivning. Og alt dette blev så fjernet efter brug, og jeg vil tro,man har plantet nye æbletræer.

  • 0
  • 0

Der skal bores 4 km for at komme ned til den danske skifergas. Artiklen beskriver en 2 km opgave.

Der er væsentlig forskel på 2 km og 4 km. "prøv at køre 100 og 200 km/t på motorvejen ;-)"

Det danske skifergas lag er radioaktivt, er artiklens skifergas lag også radioaktivt.

Tryk og temperatur er forskellige. Sikkert også det kemiske miljø.

De skal bruge ca 40.000 HK til faktureringen på 2 km, skal der bruges 60.000 HK i DK ?

Artiklen nævner ikke krav til membraner, det er der i DK

Artiklen nævner ikke støjkrav, det er der i DK

Artiklen nævner ikke om Ingeniørens medarbejder fik kost og logi betalt.

Artiklen nævner ikke om Total også har betalt for andet.

Artiklen er ikke relevant i relation til efterbehandling af borevandet.

Artiklen nævner intet om KS eller myndigheds krav.

Så hvorfor dette besøg kære ingeniøren ?

Ville det ikke have været mere relevant at tage til Polen hvor Total vist også er aktiv. Så kunne i også fortælle om at de vist kun har fundet ca 10 % af det som de forventede i Polen.

(Det samme kan være gældende for DK også, således at hele skifergas projektet måske er funderet på et 90% forkert udgangspunkt ???? )

  • 2
  • 1

Har ing.dk selv betalt for turen, eller har Total betalt for noget eller hele af turen? For hvis de har, så er det i min verden, (medie) det man kalder for en ludertur. I får et par steaks og en cowboyhat og møder en ensidig side af sagen og skriver positivt om skifergas!. Hvis det skal være bare en smule troværdigt og overbevisende, så besøgte i nogle af de små byer der har skifergas inde på livet. Måske I vil få lidt mere med hjem til artiklen!!!
Spændt på at høre hvilken en af delene det er?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten