På Frihedsmuseet går gæsterne under jorden

Kun indgangspartiet til Frihedsmuseet er synligt over jorden. Herfra fører en trappe to etager ned til selve udstillingen, der er bygget op som en kronologisk rejse gennem besættelsestiden. Illustration: Frihedsmuseet, Thorkild Jensen og Lene Wessel

Modstandsbevægelsen måtte operere under jorden, da tyskerne besatte Danmark i 1940. Den historie fortæller Frihedsmuseet, som åbner den 3. juli.

Fortællingen om besættelsestidens Danmark præger ikke blot udstillingen, den afspejler sig også i bygningen, der erstatter det oprindelige Museum for Danmarks Frihedskamp, der gik op i flammer på grund af en påsat brand i april 2013.

Ligesom modstandsbevægelsen skilter det nye museum ikke med sin tilstedeværelse. Kun en elliptisk bygning stikker op af jorden som et mørkt tårn på en ubåd, og med tiden vil også den falde mere og mere i ét med parken, efterhånden som den camoufleres af de grønne planter, der vokser op ad murene.

Ikke kun vinderen, men alle fem hold, der var indbudt til konkurrencen om at tegne det nye friheds­museum, havde indsendt et forslag, hvor udstillingen lå i kælderplan, fortæller Ulrik Abild, der er bygnings- og projektchef ved Nationalmuseet:

»Det var vi overraskede over og i udgangspunktet ikke særligt glade for, fordi vand kan ødelægge rigtig meget for et museum, men det skyldes sandsynligvis den måde, konkurrenceoplægget var udformet på,« vurderer han.

Blandt de udstillede genstande er fiskerbåden ‘Ternen’, der deltog i redningen af de danske jøder i 1943. Illustration: Frihedsmuseet, Thorkild Jensen og Lene Wessel

Grundvand og coronavirus

Af udbudsmaterialet fremgik det nemlig, at der skulle være en åben sigtelinje fra museet, der ligger i Churchillparken, og over mod Kastellet. Desuden skulle museet opføres inden for samme byggefelt som det gamle. På den måde kunne man styre uden om dispensationsansøgning og høringsproces i et område med flere fredninger og mange historiske bygninger.

Da dommerkomiteen i 2015 valgte vinderforslaget, var det planen, at byggeriet skulle stå klar i 2018.

Geotekniske undersøgelser viste imidlertid, at der var behov for en grundvandssænkning, som betød, at indvielsen blev skubbet frem til 2019. Der blev lagt yderligere tre måneder til, da en gammel afvandingsrende dukkede frem og skulle undersøges af arkæologer. Opdagelsen af en kotefejl forsinkede byggeriet yderligere og udskød byggeriets færdiggørelse til det sene efterår 2019. Herefter havde museets folk seks måneder til at etablere selve udstillingen.

Åbningsdagen blev derfor fastsat til 75-årsdagen for befrielsen, 5. maj 2020, men som om der ikke havde været forhindringer nok, kom der en coronavirus i vejen, og nu er åbningsdatoen fastlagt til ‘inden sommerferien’.

Ulrik Abild lægger ikke skjul på, at det har været et projekt med store byggetekniske udfordringer:

»Folk advarer altid mod at bygge i jorden, og selvom man er opmærksom, er det omkostningstungt og risikofyldt. Det koster tid og penge at skulle grave dybt og grundvandssikre, så vi har været i finansudvalget for at bede om flere penge. Men da det først var afklaret, gik det godt med grundvandssænkningen,« understreger han.

Udstillingen rummer også ‘skyggespil’ om fem historiske personer. Her modstandskvinden Musse Hartig, der sammen med sin mand måtte gå under jorden og efterlade deres to små børn. Illustration: Frihedsmuseet, Thorkild Jensen og Lene Wessel

Skal mane til eftertanke

Udefra syner museet som nævnt ikke af meget, og det gør det for så vidt heller ikke, når man træder indenfor i den ellipseformede foyer, hvor en trappe fører ned i udstillingen, som ligger to etager nede. Alle indvendige mure består af in situ-støbt beton, hvor forskallingsbræddernes mønster træder tydeligt frem som en mulig reference til besættelsestidens beskyttelsesrum og de tyske betonbunkers.

Grundtemaet i udstillingen er det valg, hver eneste dansker stod over for, da landet blev besat i 1940: Ville man gå til modstand mod tyskerne, samarbejde med dem eller forsøge at fortsætte en normal hverdag, forklarer Ulrik Abild.

»Da det gamle frihedsmuseum blev etableret i 1957, var vi tæt på Anden Verdenskrig, og mange havde selv oplevet krigen. Sådan er det ikke længere, og derfor skal vi fortælle en anden historie. Vi vil gerne have gæsterne til at tænke over, hvad de selv ville have gjort.«

En kronologisk tur

Hele udstillingen er lavet som et langt gadeforløb og en kronologisk tur gennem besættelsestiden.

Gæsterne træder ind i udstillingen om aftenen, 8. april 1940, og træder ud igen 5. maj 1945. Da vi besøger udstillingen, er den endnu ikke færdig, men der er allerede mange interaktive elementer, man får lyst til at prøve, som f.eks. at gribe lommelygten og morse en kode op til en engelsk flyver, der skal kaste våben ned. Her gælder det om at pege lommelygten den rigtige vej på det rigtige tidspunkt og morse den korrekte kode, hvis aktionen skal lykkes.

Historien om besættelsestiden er desuden fortalt gennem fem historiske personer, som traf forskellige valg, og som gæsterne følger i små filmiske fortællinger gennem hele krigen.

»Udstillingen viser, at der var kæmpestor forskel på at være modstandsmand i begyndelsen af krigen, hvor både kongen og statsministeren advarede mod at gøre modstand, og i tiden efter 29. august 1943, hvor tilpasningspolitikken ophørte,« fortæller Ulrik Abild.

En af de historiske personer, der er med i udstillingen, er ingeniørstuderende Thorkild Lund-Jensen, der under besættelsen boede på Nordisk Kollegium i København. I udstillingen kan man høre, hvorfor han i 1944 valgte at blive medlem af undergrundshæren Korps Ågesen, og hvordan han til sidst måtte gå under jorden, da tyskerne begyndte at trevle gruppen op.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Koter er kurverne i et højdekort over et landskab eller en byggegrund, som typisk bliver opmålt af landmålere. Fejlene kan skyldes mange ting - forkert opmåling, eller måske har entreprenøren, der skulle udgrave byggepladsen gravet for dybt eller ikke dybt nok.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten