Den indavlsdeprimerede kartoffel: Avler håber på godkendelse af Crispr

Merethe Bagge er på evig jagt efter viden om genetikken hos de komplicerede kartofler.

»Det betyder ufattelig meget, at man begynder at få styr på genetikken for især de typer kartofler, som vi dyrker,« siger hun, der er forædler hos virksomheden Danespo i Give, som både forædler og producerer spise- og læggekartofler til store dele af verden.

På grund af kartoflens komplicerede genetik med hele fire genomer og ca. 40.000 gener er det en anderledes svær opgave at forædle den i forhold til f.eks. byg eller hvede, understreger Merethe Bagge.

Hvede og byg er nemlig selvbestøvende, og derfor er det muligt at styre og fiksere egenskaber i afkommet, fortæller hun videre. Men sådan styrer man ikke en kartoffel.

»Det ligger i en kartoffels genetik, at den får indavlsdepression, hvis ikke den bliver fremmedbestøvet og opretholder variationen,« fortæller Merethe Bagge.

Fidusen er derfor at kende de enkelte gener i afkommet så godt, at det er muligt at lave en slags tidlig ægsortering, inden planten bliver sat på marken.

»Når vi udvikler, starter vi med 80.000 afkom, som vi først har i drivhus og senere planter ud, inden vi kan se på knoldene. Har vi flere genetiske markører, kan vi teste frøplanterne i drivhuset og kassere ⅔ allerede der,« siger hun.

Derfor krydser hun også fingre for, at værktøjer som Crispr/Cas9 bliver godkendt i EU. Med Crispr vil man kunne foretage målrettede klip i genomet og flytte specifikke gener mellem sorter.

»Kunne vi f.eks. klippe skimmelresistente gener ud af en sort og ind i en af vores elitesorter, ville det være en kæmpe fordel. Men det kræver også, at vi kender genetikken rigtig godt, og der er vi stadig kun i begyndelsen,« siger Merethe Bagge og tilføjer:

»At forskerne nu er nået længere med overblikket over de tetraploide varianter, kan derfor flytte en masse for os, men der er selvfølgelig altid et stykke vej til praktisk anvendelse.«