Overvågning, censur og droner: Etik får medarbejdere til at undgå tech-giganter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overvågning, censur og droner: Etik får medarbejdere til at undgå tech-giganter

Mulighederne for at pille med morgendagens teknologi stemmer ikke overens med nogle potentielle medarbejderes indre moralske kompas. Illustration: Google

De kan lokke nok så meget med lukrative lønpakker og chancen for at sætte sit præg på morgendagens mest indflydelsesrige teknologier.

Ikke desto mindre oplever eksempelvis Amazon, Facebook og Google, at nogle grupper af programmører og ingeniører takker nej, når de store foretagender fisker efter nye medarbejdere.

De potentielle medarbejdere affærdiger interessen med bekymringer om selskabernes etiske værdisæt eller firmaernes negligering af, hvilke overordnede samfundskonsekvenser deres teknologi medfører.

Det viser en tendens, hvor programmører og ingeniører lægger deres korrespondance med selskaberne på Twitter under tråden #TechWontBuildIt.

Læs også: Google-ansatte til chefen: Stop våben med kunstig intelligens

En af dem er Anna Geiduschek, der arbejder som programmør for Dropbox. Hun er tilsyneladende en ombejlet programmør og plejer at ignorere de job-forespørgsler, der havner i hendes mail-indbakke.

Anna Geiduschek gjorde en undtagelse, da Amazon Web Services henvendte sig med et potentielt jobtilbud. Hun afviste tilbuddet med henvisning til, at Amazon lægger servere til det amerikanske overvågningsfirma Palantir Technologies. Kritikere mener, at Palantirs systemer typisk bruges til håndtering af oplysninger om store grupper af ikke-mistænkte borgere, altså masseovervågning og såkaldt predictive policing.

For Anna Geiduschek var udslaget, at Palantirs teknologiske tjenester anvendes af USA’s immigrationsmyndigheder og således har været anvendt i sommer, hvor migranter blev skilt fra deres børn og holdt fanget i bure i det sydlige USA.

»Jeg er måske et enkeltstående eksempel, men det kan ændre sig, hvis Amazon modtager masser af henvendelser fra folk, som e-mailer dem med budskabet: 'Hey, jeg vil ikke arbejde for jer på grund af det her',« siger Anna Geiduschek til Spectrum IEEE.

Jackie Luo, en programmør fra Square, blev kontaktet af Google med et jobtilbud. En tilnærmelse, som tilfældigvis blev afsendt, samtidig med at Jackie Luo forfærdet læste om, hvordan Google arbejder sig ind i Kina ad bagvejen.

Ifølge The Intercept har Google-udviklerne bygget en fungerende version af deres i Kina censurerede søgemaskine, og den skal udgives som android-app.

Appen er ifølge The Intercept designet til at filtrere indhold, som Kinas kommunistiske parti vurderer som følsomt, heriblandt oplysninger om politiske modstandere, ytringsfrihed, menneskerettigheder og fredelige protester.

Med det in mente og påpeget over for Google takkede Jackie Luo nej til den vordende nye arbejdsgiver.

Overfor Spectrum IEEE fortæller Jackie Luo tillige, at Googles kontrakt med Pentagon om at udvikle AI til forsvarsministeriets droner ej heller har gjort noget godt for hendes motivation om et jobskifte.

Etik og moral er blevet kampplads

Som sådan kan afvisningerne af jobtilbuddene på grund af samvittighedskvaler eller moralske anfægtelse også anskues som led i en større tendens. En tendens, som også afspejler sig i, hvordan forskere eller medarbejdere internt i tech-selskaberne forsøger at sige fra, hvis den teknologiske udvikling bevæger sig ud i en gråzone, som strider mod deres indre kompas.

I april krævede over 50 af klodens førende forskere inden for kunstig intelligens og robotudvikling, at et sydkoreansk universitet skrinlagde alt samarbejde med våbenproducenten Hanwha Systems, såfremt der fortsat skulle eksistere et internationalt forskningssamarbejde.

»Udviklingen inden for AI og autonome våben går i en potentiel farlig retning med dette her. Det er vores pligt at tage stilling og forsøge at gøre beslutningstagerne opmærksomme på konsekvenserne,« sagde en af de 50 medunderskrivere på boykotten, Thomas Bolander, til Ingeniøren.

Læs også: AI-udvikling kan gøre Google til et militært mål

Han er ph.d. og lektor i logik og kunstig intelligens ved DTU Compute og pointerer, at der er mange ubekendte faktorer ved Hanwha Systems’ universitetslaboratorium.

Læs også: Internationale forskere boykotter universitet af frygt for kapløb om dræberrobotter

Få dage senere kom det frem, at over 3.100 Google-ansatte i protestbrev kræver, at deres chef annullerer projekt Maven – en opgave for Pentagon, der handler om at udvikle en visuel overvågningsmaskine med AI beregnet til dronekrig.

»I en tid med voksende bekymringer over AI, som er fordomsfuld og bevæbnet, kæmper Google allerede med at opretholde offentlighedens tillid. Ved at indgå denne kontrakt kommer vi i selskab med foretagender som Palantir, Raytheon og General Dynamics,« lyder det i protestbrevet.

Nogle af de ansatte truede med at sige op. Indtil videre er der blevet indgået en slags kompromis. Google har sagt, at de ikke vil forny konktrakten på arbejdet på projekt Maven, og at samarbejdspartnere i nye kontrakter skal underskrive et regelsæt, der afspejler Googles værdisæt.

For Anna Geiduschek, som affærdigede Amazon Web Services' jobtilbud med henvisning til Palantir, har hendes 'lyder spændende, men nej tak'-afvisning muligvis haft konsekvenser. Ifølge hendes korrespondance lagt på Twitter blev rekrutteringsmedarbejde fra Amazon overrasket over begrundelsen på afslaget ud fra Palantir-ordren:

»Wow, det havde jeg ærlig talt ingen idé om. Jeg vil fremlægge det for ledelsen. Normalt er de virkelig proaktive i forbindelse med sådanne sager. Tak for svaret. Værdsætter virkelig din ærlighed.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten