Overtræk på naturen: Vi har allerede forbrugt hele årets budget
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overtræk på naturen: Vi har allerede forbrugt hele årets budget

Illustration: Wikipedia

I går, den 1. august, var Earth Overshoot Day for 2018. Det markerer, at verdens befolkning endnu et år har præsteret at bruge et helt års ressourcer, et godt stykke tid før året løber ud.

Det er en af pointerne fra en ny opgørelse fra klimaorganisationen Global Footprint Network, som hvert år udpeger årets Earth Overshoot Day

Udregningen bygger på produktion kontra forbrug. Det, Jorden leverer, kontra det, vi forbruger.

Produktionssiden udgøres af ressourcer fra skov, græsningsareal, marker, havareal og hvilke ressourcer, vi kan udvinde for bestandigt.

Forbrugssiden udgøres af vores forbrug af mad og ressourcer, herunder hvor meget CO2 vi udleder.

Og det går ikke fremragende - i går havde vi på rekordtid brugt et helt års ressourcer.

Illustration: Earth Overshoot Day

Udregning

Optegnelserne sker ved at sammenligne en region eller et lands biokapacitet med dets forbrug. Desuden har man en gennemsnit for antallet af globale hektarer, en person har til rådighed (gha per person).

Brasilien, som er et stort land med meget stor biokapacitet, har 8,9 (gha per person) set på landsplan. Det giver dem et overskud, for den gennemsnitlige brasilianer har et ret lavt forbrug på omkring 3 gha per person.

Ifølge 2014-udregningerne var der forbrug for 1,71 globale hektar til rådighed per person, hvis vi skulle gå i nul. Dette er den globale biokapacitet.

Regnestykket er (globale hektar per person i et land / den globale biokapacitet)

For at udregne dagen ganger man det med 365, altså:

365 x (globale hektar per person i et land / den globale biokapacitet)

Danmark er 'bedst' i Norden

Opgørelsen for Europa. Grøn viser et overskud på forbrug kontra biokapacitet (altså større forbrug end biokapacitet), rød et underskud. Illustration: Earth Overshoot Day

Danmark har en biokapacitet på omkring 4,43 gha per person, men et forbrug svarende til 7,13 gha per person. Det giver os en flot førsteplads i forbruget foran vores nordiske naboer.

Sverige har til sammenligning en biokapacitet på 9,74 gha per person, men hver svensker har ifølge udregningen kun et forbrug på omkring 6,59 gha per person. Dermed har svenskerne et overskud på regnskabet, på 3,15 gha per person.

Andre store nabolande som Finland og Norge klarer sig også noget bedre end os og forbruger henholdsvis 6,09 og 6,03 gha per person. De lande har oven i købet en noget større biokapacitet på henholdsvis 12,86 og 7,41 gha per person.

Her skal det forresten nævnes, at datasættet for de nordiske lande er fra 2014.

Illustration: Earth Overshoot Day

De helt store syndere

Qatar har meget lav biokapacitet på omkring 1,18, men et meget højt forbrug, på 15,65. Dermed får de førstepladsen i forbrug samt det største underskud.

De efterfølges af Luxemborg, Saudi-Arabien, Mongoliet, Bahrain, USA, Canada og Kuwait.

Derefter ligger Danmark på en flot niendeplads på listen over lande, som har den tidligste World Overshoot dag. Vores ville ligge den 28. marts.

Kan ironien i artiklen ikke fjernes? Der er intet flot i at ligge nr. 9. Det er Vietnam der ligger flot. En 9. plads er pinligt og beskæmmende, ikke flot.
"Det giver os en flot førsteplads i forbruget, foran vores nordiske naboer."
"Derefter ligger Danmark på en flot 9. plads, over lande, som har den tidligste World Overshoot dag. Vores ville ligge den 28. marts."

  • 19
  • 5

Danmarks 9 plads blive hjulpet godt på vej af vores store indkøb af biomasse i andre lande.
Nårrrr nej, det er nok ikke talt med hvis opgørslen er fra 2014?

Men vi kommer heldigvis til at gøre det bedre end en 9 plads i fremtiden, for vore "super ambitiøse energiplan" planlægger med meget mere biomasse end idag.

Ironi er desværre ikke noget vi kan komme i fyret, og vi kan ikke drive et atomkraftværk på sarkasme, eller et gasfyr på humor!

Men betegnende for niveauet her, at artiklens budskab: " we are royaly fucked", drukner i brok over stil og sprogbrug.

  • 7
  • 2

...danskerne som hele udgør 5mio, som folk belaster vi ikke kloden ret meget. Ved at opgøre det per capita undgår man behændigt det virkelige problem: overbefolkningen.

  • 7
  • 8

Heldigvis er Grønland ikke med i regnestykket for så havde Danmark jo havnet langt langt nede i "regnestykket".

  • 6
  • 2

Er det ikke lidt ligemeget hvor meget det enkelte land 'klarer' sig i den her opgørelse?

En arabisk ørkenstat eller Grønland har jo ingen chance for at komme i overskud på den måde, og lande med kolossale arealer med bevoksning og spredt beboelse topscorer jo uden anstrangelse.

Jeg synes det er meget vigtigere at se på jorden som helhed. Hvis de har underskud i land A men overskud i Land B, og overskudet er større end underskudet, så går det jo udmærket.

Det kan illustreres bedre ved at koge det endnu mere ned: I stedet for lande, så kig på personer:
Alle landmændene og gartnerne i Danmark er i enormt overskud, mens alle de andre (advokaterne, IT-folkene, jord- og betonarbejderne, etc.) er i håbløst underskud!
Er det også alarmerende?
Eller kigger vi på landet som helhed?
Hvorfor så ikke kigge på jorden som helhed?

  • 3
  • 0

Er der nogen der kan forklare hvordan man når frem til at vi har brugt vores 4,43 gha efter blot 3 måneder.
Det betyder at vi kun forbruger 2,7 gha de efterfølgende 9 måneder?

  • 0
  • 1

se vild og voldsom benægtelse af realiteterne - så prøv en tur på eb.dk, som har en tilsvarende artikel. Kommentarsporet der viser med stor tydelighed, hvorfor der ikke bliver gjort noget ved vores problemer.

Man mister alt håb når man ser så mange, som på alle mulige og umulige måder forsøger at benægte at der er et for stort træk på naturens ressourcer.

  • 9
  • 0

Det er muligt at jeg er matematisk analfabet, men jeg forstår ikke hvad det er man har beregnet.

Hvordan kan man opgøre en biokapacitet i arealenheder? Kapaciteten afhænger vel af hvor man er, jordens bonitet, nedbør, klima osv. osv. og dermed også meget lidt af hvor stort et areal vi taler om. En mark i sydfrankrig giver vel uendelig mange gange mere kapacitet end et stykke is i Grønland?

Jeg kan ikke gennemskue hvad det er for et resultat man får ud af det, ved at sammenligne arealer i bestemte lande, med befolknings forbrug målt i arealenheder.

Alene begrebet "biokapacitet" - i mit ingeniørhoved er kapacitet noget der måles i kg, liter, Watt, Joule, Kalorier .... Biokapacitet må være afkastet - produktionen - fra et areal, altså f.eks. Jule/hektar. Tilsvarende må forbruget måles i kg, liter, Watt, Joule, Kalorier, og kan vel ikke opgøres pr. arealenhed, med mindre man selvfølgelig tildeler hver person et areal svarende til hvor meget landet fylder divideret med antallet af indbyggere.

Men gør man det bliver lande med store uopdyrkede området behandlet helt anderledes end tætbefolkede områder. Føres den tanke til ende - til sin yderste konsekvens - så vil det på landsplan betyde, at regnestykket vil vise, at folk i byerne bruger biokapaciteten (pr. arealenhed) megt meget hurtigere end landbofolk. Matematisk er det korrekt, men hvad siger det resultat om vores landbrugsproduktion, eller klodens evne til at brødføde os?

Kan nogen forklare mig hvad det egentlig er det regnestykke går ud på.

  • 2
  • 0

Det er svært at forklare men her er min udgave:

Betragt dyr og planter som produktionapperatet, der producere både kortlivede varer og langlivede varer.
Det havner så på lageret, dvs naturen, landbrugsarealer, havet, etc.
Det lager er kæmpestort og vi går på lageret hver dag og henter hvad vi skal bruge.

Men vi kan se lagerbeholdningen falder og falder, fordi produktionen ikke kan følge med.
Vi kan også se at produktionen falder, bla.a pga vores adfærd på planeten.

Men lageret er så stort at vi stadig kan øge vores forbrug, og det gør vi, men vi kan se en større og større del af endevægen.

Så de tal, om begreber, vi har svært ved at sætte de rigtige betegnelser på, er afstanden til bagvægen på lageret og størrelsen af produktionen fra naturen.

Eksemplerne er der nok af:

Mængden af fisk i havet for eksempel!
Skovrydning!
Nedgang i bier!

  • 7
  • 0

Men lageret er så stort at vi stadig kan øge vores forbrug, og det gør vi, men vi kan se en større og større del af endevægen.

Ja, det er en god analogi.

Personligt mener jeg også at vi bestemt er for mange, og jeg tror også at vi forbruger flere ressourcer end der er på 'lageret'.

Men jeg synes stadig at denne opgørelse pr. land er fjollet, fordi der jo netop er lande som producerer mere end de bruger, selv om der er mange der producerer mindre.

For at blive i analogien: Det er rigtigt at der er folk som fjerner mere fra lageret end de sætter ind, men der er stadig nogen som sætter mere ind end de tager.
Det interessante er, om vi kan se mere eller mindre af endevæggen som tiden går.

Og jeg kan ikke se hvordan det skulle kunne flytte noget, at slå f.eks. ørkenstater oven i hovedet med at de sætter for lidt ind i forhold til hvad de tager, hvis de ikke kan producere mere.

  • 1
  • 0

Det underliggende, centrale problem er, at vi simpelthen er for mange mennesker på jorden. Det er derfor jordens ressourcer ikke slår til. Lige meget hvad vi gør, vil det ikke hjælpe noget, hvis vi blir ved at være 7 mia (eller flere i fremtiden).

  • 6
  • 4
  • og hvem er så det geni i dette "Global Footprint Network" der mener at kunne tillade sig at påstå, at "vi" eller andre overhovedet har et sådant "budget." ?

Kan vi ikke snart blive fri for den slags selvudnævnte verdensfrelsere og dommedagsprofeter i det der skulle være et seriøst teknisk medie ?

  • 4
  • 10

Det problem som "Global Footprint Network" ridser op - det globale lager af ressourcer løber hurtigere tørt end det fyldes, er vel dybest set uløseligt. Vi kan ikke gøre jordkloden større, og vi kan ikke spare os ud af det ved at bruge mindre - det vil blot udskyde tidspunktet for hvornår lageret løber tør.... med mindre befolkningen reduceres.

Er det mon det de prøver at fortælle os.
Og hvis det er, så har de allerede regnemaskinen til at bestemme, hvor effekten af en befolkningsreduktion er størst. Så mangler vi bare metoden.

Så ja, der er virkelig dømt verdensfrelser og dommedagsprofet.
Jeg undrer mig lidt over at Ingeniøren lægger spalteplads til sådan en omgang dystopi.

  • 3
  • 6

Så ja, der er virkelig dømt verdensfrelser og dommedagsprofet.
Jeg undrer mig lidt over at Ingeniøren lægger spalteplads til sådan en omgang dystopi.

Det er et reelt problem, at vi overforbruger jordens ressourcer. Vi gør det fordi vi er for mange, og fordi vi kan. Og det er værd at lægge mærke til netop "fordi vi kan". Vi er nået til en tilstand som menneskehed, hvor vi kræver og forventer transport, varme, køling, kraftsystemer, kloakering, varmt vand i hanerne og et stort udvalg i supermarkedet. Det er et system, vi har indarbejdet, som vi forventer, kan give os disse goder. Det kan være, at dette system er forkert. Men hvad er alternativet? Kan vi forvente at fortsætte med at rå-forbruge? Nej.

  • 4
  • 1
  • hvem kender "jordens ressourcer" ???? Ingen seriøs videnskab vil lægge navn til sådan en omgang spådomskunst i kaffegrums.

I 1973 skrev datidens klogeste hoveder i bogen "Grænser for Vækst," at olien ville være opbrugt i år 2000. Nå, det var den så alligevel ikke, faktisk tværtimod.

Men alligevel har sådant "fake news" tyranniseret offentligheden lige siden, da lebendige journalister elsker katastrofeteorier, og ikke forstår løsninger.

Nå, men vi skal jo opføre os fornuftigt, og al teknik ændrer sig, og pt. arbejder seriøse folk på fossilfri løsninger - og fint nok, det skal nok komme, men ikke fordi "jordens ressourcer" slipper op, men fordi vi finde rå noget bedre.

  • 4
  • 11

Vi gør det fordi vi er for mange, og fordi vi kan.

Skal jeg så tolke det på den måde, at du mener, at vi skal til at udrydde dele af jordklodens befolkning?

Og nej, det hjælper ikke at forbruge mindre - det vil kun udskyde problemet - ikke løse det. Selv hvis du gik helt tilbage i evolutionen, og levede som urmenneskerne - ville du ikke løse problemet - det vil opstå. Bedste løsning er, at vi med vores højteknologiske krige kan slå mange flere ihjel mange gange hurtigere end urmenneskerne, men det er næppe den løsning der er tænkt på fra det globale fodaftryks netværk. Eller....?

  • 2
  • 2

Svend Nielsen, du kan tolke så meget du vil og tolke herfra og til evigheden.
Og efter al din tolkning, er det hvad dit intellekt kan frembringe, at du tror jeg mener vi skal udrydde dele af jordens befolkning med "højteknologisk krig"? Vanvittigt. Flere kommentarer til det er unødvendige.

Vi skal begrænse os. Vi skal erkende at vi er for mange. At vi tærer uforholdsmæssigt på jordens ressourcer. Og vi skal handle derefter. Det kan tage mange mange år, måske 100 år, at begrænse antallet af mennesker, men vi skal gøre det. For det haster. Vi kan gøre det med en global et-barns-politik gældende de næste 50 eller 100 år.

Du siger det ikke hjælper at forbruge mindre eller at leve som urmennesker ... Pointen her er netop at vi skal forbruge mindre. Det er hvad diskussionen handler om.

  • 3
  • 2
  • der er ideologisk set ikke langt fra økologi til fascisme. Faren for råbet på "Den Stærke Mand" kommer, ham der kan gennemføre en global etbarnspolitik og indføre personlige forbrugskvoter på alting, er meget kort.

Vi ser det desværre igen og igen: De der mener at have fundet "sandheden om alting" er tit også parate til at presse denne "sandhed" ned over alle andre, og med alle midler.

Det starter med strafafgifter, går over små forbud til store, og ender med at enhver borger skal leve sit liv i detaljer efter den fælles økofacistiske kogebog.

Det er uhyggeligt.

  • 2
  • 4

Det kan tage mange mange år, måske 100 år, at begrænse antallet af mennesker, men vi skal gøre det. For det haster. Vi kan gøre det med en global et-barns-politik gældende de næste 50 eller 100 år.

Alene tanken om en et-bars politik kan få det til at løbe koldt ned af ryggen. Mener du virkelig det du skriver?

Så min tolkning af, at du mener at vi skal udrydde (den ufødte del) af jordens befolkning var ikke helt forkert? Tror ikke den idé slår an globalt. Måske Kina vil være med (igen), men den bliver svær at sælge i f.eks. USA. og i demokratier rundt omkring i verden.

  • 1
  • 1

Tak for linket til omtalen af "Grænser for Vækst," men det er vel værd at bemærke, at hele dette forsvar for bogens profeti er en fortsat tro på det globale kollaps engang midt i det 21.- århundrede. Citat:

"Scenariet vil ifølge modellerne føre til et kollaps i det globale system en gang i midten af det 21. århundrede - som illustreret i diagrammerne her på siden. Data passer derimod ikke så godt med de to alternative hovedscenarier, der forudsætter enten en effektivisering af teknologierne, eller en stabiliserende reduktion i forbruget."

Så bogens forudsigelser falder stadig som ren spådomskunst målt op imod dagens fakta, nu 45 år efter udgivelsen. Så læren er vel bare, at vi i højere grad skal koncentrere ressourcerne om at løse de konkrete faktuelle problemer der er pt. i stedet for at politisere ud fra tyve-tredive-scenarier eller tyve-halvtreds-scenarier.

Og ang. relevansen af at nævne øko-facisme som en reel trussel: Når nogle som løsning på ressourceproblemer og miljøproblemer nævner politisk styret reduktion af jordens befolkningen, er der grund til at være på vagt, da den slags nok kun lader sig realisere under anvendelse af tvangsforanstaltninger der kræver våben vendt imod borgerne.

  • 2
  • 1

Sådan en betragtning hører hjemme hos abortmodstanderne på USA's yderste højrefløj.

Ah, den betragtning findes nu flere steder. Læs §71 stk. 1 i den Danske grundlov. Den personlige frihed er ukrænkelig.

Tvangsabort er en krænkelse af den Danske grundlov, så en et-barns politik i Danmark vil kræve en grundlovsændring - også selv om man ikke tilhører den yderste amerikanske højrefløj.

Og heldigvis for det. Hvis en stat (læs diktatur) skulle blande sig i noget så fundamentalt som retten til at få børn, får samfundet helt andre problemer at slås med, end overtræk på naturen. Hvordan gik det i øvrigt lige med et-barns politikken i Kina?

  • 0
  • 0

Tvangsabort er en krænkelse af den Danske grundlov, så en et-barns politik i Danmark vil kræve en grundlovsændring - også selv om man ikke tilhører den yderste amerikanske højrefløj.

Hvis vi tar som udgangspunkt, at jorden som habitat er truet pga menneskenes rovdrift, og det er hvad denne tråd drejer sig om, så skal vi finde løsninger, ikke sandt?
Svend Nielsen, dine argumenter minder om et forstenet menneske, der nægter at se virkeligheden i øjnene, og i den yderste nød nægter, at der skulle være nogen problemer, og siger: "Let's have a nice cup of tea", mens det hele ramler for øjnene af ham eller hende.

  • 1
  • 2

Løsninger som måske ikke er så fjerntliggende og urealistiske. De er i sagens natur ikke tiltalende eller sympatiske (hvilket ingen løsning på dette problem er).

  1. Prævention og abort til kvinder (især i Afrika, som får en eksplosion i befolkningstilvæksten de kommende år, hvis ikke der gøres noget) der får uønskede børn.

  2. En storkrig mod Kina, det Kinesiske tankesæt og stolthed vil få dem til at kæmpe til “sidste mand”. Det vil medføre udflytning af produktionen i Kina, til resten af verden. Hvilket vil gøre produkterne lidt dyrer og dermed mindske forbruget, samtidig vil produktinen være mindre miljøbelastende.

Hvis et sådant scenarie skulle komme til at udspille sig, vil det have en midlertidig effekt. Men hvis dette skal holde på længere sigt skal varer og produktion være mere kostbar. Flere lande skal inddrages i WTO og der skal være krav om pension, bæredygtighed mm. for at kunne blive inddraget i samhandelsaftaler. (den nuværende moderne form for leje-slaveri inden for produktion skal væk)

  • 0
  • 0