Overskudsstrøm fra danske vindmøller kan lagres i stål
En klump af stålplader opvarmes til 650 grader med overskudsstrøm. Energi kan derefter trækkes ud af systemet ved at vand passerer igennem klumpen. Dampen herfra bruges i en dampturbine til elproduktion eller via varmeveksler til fjernvarme. Ofte begge dele, da man dermed får den højeste energieffektivitet. Simpelt.
Det kan opskaleres og er billigt, det kan ikke reagere med samme hastighed som et batteri – men det er hurtigt nok til, at køre i kombination med et lands vindmøllestrøm – sende strøm til nettet, når vinden ikke blæser, og lade, når man har for meget strøm. Phillip Alexander Hiersemenzel vil være tilstede på EnergyTech 2018 som afholdes den 15. november ved Mediehuset Ingeniøren.EnergyTech 2018
»Systemet giver ikke mening alene, men med en masse vedvarende energi, som sol og vindmøllestrøm, kan man bruge den strøm, som man overproducerer – en nødvendighed, når alt skal køre på vedvarende energi,« siger Phillip Alexander Hiersemenzel som er rådgiver for Lumenion.
Jo større mængden af vindmøllestrøm bliver, jo mere relevant bliver teknologien. Og det er det Lumenion sigter mod.
»Vedvarende energi ændrer spillet totalt. Og når man når op til at producere en tilpas stor del, kan man ikke nøjes med at sende den videre til et naboland. Så vil det give bedre mening at lagre den,« siger han.
Læs også hvordan pumper kan gøre vandkraftværker til gigantiske batterier
Det er samme dynamik, som gør sig gældende for et pumpelager (pumped storage), hvor man pumper vand op i et reservoir, når man har tilpas billig strøm. Noget som krævet et højtliggende reservoir og et vandkraftværk.
»Vores løsning er en af måderne, man kan gøre det på. Der er andre, men vores er en af de mest tilgængelige,« siger han.
Læs også: Underjordiske søer skal være batteri for vindmøllestrøm
Stålkerner holder i 40 år
Man har valgt stål, fordi det afgiver og optager varme ret hurtigt og kan holde til høj varme, før det deformeres eller smelter. Desuden er det billigt, og systemet er let at opskalere. I princippet kan flere stålplader sættes i stakken, når behovet for større kapacitet opstår.
»Vi regner med, at stålkernerne kan bruges i mindst 40 år, før vi behøver at overveje udskiftning. Når det kommer dertil, kan de smeltes om til nye stålkerner,« siger Phillip Alexander Hiersemenzel.
»Det er ikke muligt med et batteri. Det holder som regel 10 til 15 år og sjældent over 20 år. Desuden må store dele af det destrueres, når det er udtjent,« siger han
Teknologi i udvikling
Lumenions teknologi er netop nu ved at blive implementeret. Man har tidligere lavet små testanlæg, men et relativt stort pilotprojekt på 2,4 MWh med fuld nettilslutning er under opførelse. Det forventes klar i 2019.
Phillip Alexander Hiersemenzel vil være tilstede på EnergyTech 2018 som afholdes den 15. november ved Mediehuset Ingeniøren.EnergyTech 2018
»Vi regner med, at det her bliver vigtigt, især for et marked som Danmark og Tyskland, hvor man har virkeligt meget vindmøllestrøm og planer om fremadrettet at udbygge det,« siger han og uddyber.
»Danmark er også særligt interessant i den forstand, at man har et stort og veludbygget fjernvarmenet, som kan optage den varme, systemet producerer,« siger han
Man har også en aftale om at udbygge et anlæg i Nordtyskland, hvor opførelsen ifølge Phillip Alexander Hiersemenzel påbegyndes i 2019, og anlægget forventes færdigt i 2020. Det skal have kapacitet på 40MWh.
