Oversigt: Derfor blev australsk giftsag til en dansk hovedpine

Den lokale regering, producenten af de farlige stoffer og en uafhængig kommission. Alle var i 2002 enige om, at det australske firma Orica selv kunne tage sig af det farlige HCB-affald, de siden 1963 havde skabt som et biprodukt gennem 28 års produktion af chlorholdige opløsningsmidler. Og Orica ville gerne.

I stedet vil det første transportskib lastet med hundreder af tromler med HCB og HCB-forurenet materiale i slutningen af denne måned forlade Sydney med kurs mod Kommunekemi i Nyborg. En rejse på cirka 20.000 kilometer gennem åbent hav.

I 2002 var transporten af HCB ellers set som en af de vigtigste årsager til, at Orica skulle destruere det farlige HCB på depot-grunden i Botany Bay.

I en 167-siders kommissionsrapport hed det, at eksport af HCB-affaldet ville være svært at forsvare på grund af de teknologiske fremskridt i Australien. Desuden måtte Australien ikke eksportere farligt affald med mindre, at der var tale om exceptionelle tilfælde.

Rapporten pegede endvidere på, at der allerede i 1990 var folkelig modstand mod at eksportere affaldet, fordi det ville indebære 'større risici på grund af håndtering og transport over store afstande'. Af samme årsager afviste Orica dengang at eksportere affaldet.

Smelter skidtet

Orica selv var langt fremme med planer om at bygge et destruktionsanlæg på affaldsgrunden i Botany Bay. Planen var at opføre, drive og efterfølgende nedlægge et HCB-behandlingsanlæg,
og selskabet forventede, det kunne gøres med to år til planlægning og konstruktion, fire år til at behandle affaldet og et halvt år til at nedlægge anlægget og rydde op igen. Lukket og slukket.

Teknologien, der skulle anvendes, hed GeoMelt. Her reagerer HCB med kvarts og aluminiumoxid i smeltedigeler af stål. Tønderne med affaldet flænses og blandes med jord og forskellige additiver, hvorefter massen smeltes ved hjælp af strøm. Den tilføres gennem to elektroder af kulstof, som gradvist nedsænkes i massen. Processen betyder, at HCB nedbrydes under de høje temperaturer og omdannes til saltsyre og carbonmonoxid, brint og kulstof.

Selv om teknologien var på pilotstadiet i forhold til at destruere HCB, havde den vist sig egnet til at nedbryde lignende chlorholdige stoffer med stor effektivitet og med en høj grad af sikkerhed for den omgivende befolkning. Også dette blev bekræftet at den uafhængige regerings-kommission, der beskrev risikoen for udslip i forbindelse med arbejdet som usandsynlig.

Kommissionen fremhævede endda, at destruktion ved Botany Bay ville reducere risikoen for transportulykker, hvor HCB kunne slippe ud i omgivelserne. 'Fra et teknisk synspunkt, er Botany det foretrukne placering i forhold til at beskytte borgere og sikre samfundets sikkerhed og sundhed både på kort og lang sigt', hed det.

Kommissionen gav altså deres ok til at Orica fortsætter planen med at etablere et GeoMelt-anlæg til at skille sig af med HCB-affaldet én gang for alle. Prisen for projektet blev sat til 70 millioner australske dollar svarende til 367 millioner kroner i 2002-priser.

Folkeligt nej

Men i 2004 ændrer tingene sig. Efter en lang høring, hvor befolkning og fødevareindustri i Sydney opponerer mod anlægget, konkluderer et Independent Review Panel, at Orica skal placere anlægget på en fjerntliggende destination i delstaten New South Wales. Det giver problemer.
Orica ønsker, at anlægget skal ligge tæt nok på civilisationen til, at den nødvendige infrastruktur i form af jernbaner og veje er til stede eller i det mindste er til at etablere inden for rimelighedens grænser.

Lokalebefolkningen i de potentielle områder derimod vil ikke vide af anlægget. De er bange og ser heller ingen jobfremtid i projektet, da anlægget skal lukkes ned efter arbejdet. Stort set de samme begrundelser som to år før i Sydney.

Efter syv måneders forsøg begynder Orica at åbne for eksport af affaldet. De kommer ingen vegne, og i 2006 konkluderer et nyt IPR panel, at der ikke er nogen realistisk chance for, at affaldet kan håndteres i New South Wales inden for en overskuelig periode.

Samtidig vokser bunkerne af HCB-forurenet materiale år for år. HCB er så ætsende, at emballagen skal udskiftes hvert femte år, og det giver 10 procent mere emballage per år, anfører panelet. Sagen er, ifølge IPR, blevet exceptionel, og dermed kan Australien eksportere affaldet.

Samme år ansøger Orica om at måtte eksporter affaldet til et højtemperatur forbrændingsanlæg, HTI-anlæg, i Europa, nærmere betegnet Tyskland, hvor tre virksomheder har vist interesse for at håndtere affaldet.

Tysk nej

I Tyskland modtages nyheden om importen af 22.000 ton australsk HCB-affald af 15.000 underskrifter mod projektet. Politikerne afviser til sidst at importere affaldet med den begrundelse, at australierne ikke har godtgjort, at de ikke selv kan håndtere det.

I Danmark modtager Miljøstyrelsen året efter de australske ansøgninger, og denne gang er de bakket op af en rapport fra et uafhængigt australsk analysebureau, der fastslår, at Australien kan ikke selv tage sig af affaldet inden for en rimelig tidsperiode, og at GeoMelt teknologien alligevel ikke er anvendelig. De australske miljømyndigheder, der har bestilt rapporten, er blandt de faste kunder for analysebureauet.

I Danmark kontakter professor i metallurgi fra firmaet Ausmelt, Markus A. Reuter (i dag Outotech) Miljøstyrelsen. Han anfører i december 2008, at firmaet kan tage sig af affaldet i Australien. Firmaet driver over 50 værker globalt og har speciale i at håndtere og genbruge materialer herunder det HCB lignende stof PCB.

Miljøstyrelsen udbeder sig kommentar fra den australske miljømyndigheder, der blot sende en pressemeddelelse om, at det lokale Whyalla-værk er lukket. Miljøstyrelsen kontakter, ifølge Ingeniørens oplysninger, ikke Ausmelt selv.

Halvandet år senere indgår den danske regering efter godkendelse fra Miljøstyrelsen en aftale med den australske regering om at importere 6.100 tons HCB-affald fra Botany Bay. Styrelsen kalder ansøgningen for 'behørigt begrundet' og anbefaler, at Kommunekemi i Nyborg, der ifølge pressen står til en gevinst på 50 millioner kroner, får tilladelse til at modtage affaldet fra australierne.

De første skibe kan sejle afvsted fra Sydney. Næsten 50 år efter problemerne opstod i Australien og forsikret for 1,2 milliarder kroner.

Hverken Markus Reuter eller Orica har svaret på henvendelser fra ing.dk.

Dokumentation

Rapport om GeoMelt-anlægget fra 2002 (pdf)
Panelrapport fra 2006 (pdf)
Oricas side om HCB-sagen
link

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De første skibe kan sejle afsted fra Sydney. Næsten 50 år efter problemerne opstod i Australien og forsikret for 1,2 milliarder kroner.

Kan 1,2 milliarder kroner genopvække døde?

I Danmark modtager Miljøstyrelsen året efter de australske ansøgninger, og denne gang er de bakket op af en rapport fra et uafhængigt australsk analysebureau, der fastslår, at Australien kan ikke selv tage sig af affaldet inden for en rimelig tidsperiode, og at GeoMelt teknologien alligevel ikke er anvendelig. De australske miljømyndigheder, der har bestilt rapporten, er blandt de faste kunder for analysebureauet.

Uafhængigt australsk analysebureau?

  • 0
  • 0

Kan kommunekemi ekportere deres eksperise i at opføre og drive højtemperatur forbrændingsanlæg, HTI-anlæg?

Verden er fuldt af farligt kemiaffald som dumpes, opbevares og transporteres uforsvarligt.

  • 0
  • 0

Frygt og diffus angst får folk til at vende ryggen til og evt. flygte - altså at overlade problemet til andre og ofte til at rette kraftige beskyldninger mod andre.

Denne historie er også et eksempel på, at det, at "lægge sig fladt" for folks irrationelle frygt, altid bare vil føre til, at den bliver værre. - Når man straks gav efter for, at affaldet ikke skulle behandles lokalt men i "øde områder", da efterlod det straks et indtryk hos folk af, at affaldet var meget farligere, end man sagde, da man åbenbart ville skule det.

Det er også et eksempel på, at især folk i Nordeuropa har en overdreven mistillid til private firmaer i forhold til offentlige. - Derfor endte affaldet fra Australien på den anden side af jorden hos det eneste offentligt ejede anlæg, man kunne finde. - Men også derfor kommer alle de frygtstyrede - som Benny Allan Andersen - straks op fra sine huler og spreder nye frygtmyter.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
  • Men også derfor kommer alle de frygtstyrede - som Benny Allan Andersen - straks op fra sine huler og spreder nye frygtmyter.

Jeg kalder det dårlig erfaring. Det er menneskeligt at fejle, guddommelig at tilgive, og [b]djævelsk at fejle 2 gange[/b]. Og her bliver regningen for oprydning efter en fejl betydeligt mere omkostningsfyldt for befolkningen, end Kommunekemi kan tjene.

  • 0
  • 0

KK er ikke kommunalt ejet. Benny hvad mener du med den kommentar ?:Og her bliver regningen for oprydning efter en fejl betydeligt mere omkostningsfyldt for befolkningen, end Kommunekemi kan tjene.!! Det er totalt volapyk det du skriver. Hvilken erfaringer har DU med udslip af HCB? DU må have nogle siden du skriver :Jeg kalder det dårlig erfaring. Hvis du ikke selv har erfaring så lad være med at give udtryk for det.

  • 0
  • 0

@Tommy Johansen

KK er ikke kommunalt ejet.

For nøjagtigt et år siden blev der indgået aftale om at Kommunekemi skulle overtages af EQT Infrastructure Fund, der var oprettet for at overtage traditionelle offentlige infrastrukturområder, hvor det var ønsket fra det offentlige at samarbejde med kvalificerede private virksomheder eller helt over drage drift og ejerskab til dem.

http://www.datadan.dk/inupload/kk/aktuelt/...

Aftalen om købet er indgået mellem EQT Infrastructure og de hidtidige ejere, KL samt Københavns og Frederiksberg kommuner. <<<

Kontakten med Kommunekemi omkring overtagelsen af affaldet fra Australien var imidlertid taget før ejerskiftet. - Desuden er betingelserne for overtagelsen af Kommunekemi, at det skal overtage alt affald, som kommunerne har ansvar for, hvorfor det skal drives med samme sikkerhed som da det var et interkommunalt selskab.

Så, når du ville score et billig point ved at nedgøre mine oplysninger, så burde du vel fortælle hele sandheden?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvilken erfaringer har DU med udslip af HCB? DU må have nogle siden du skriver :Jeg kalder det dårlig erfaring. Hvis du ikke selv har erfaring så lad være med at give udtryk for det.

Peder Wirstad skrev: ,,- Men også derfor kommer alle de frygtstyrede - som Benny Allan Andersen - straks op fra sine huler og spreder nye frygtmyter."

Hvortil jeg replicerede: ,,Jeg kalder det dårlig erfaring."

If there is a possibility of several things going wrong, the one that will cause the most damage will be the one to go wrong.

Vedrørende HCB foretrækker jeg, at lade andre høste erfaringerne og så læse om det bagefter.

Det er totalt volapyk det du skriver.

Jeg må bede dig udtrykke dig mere rationelt.

  • 0
  • 0

Men også derfor kommer alle de frygtstyrede - som Benny Allan Andersen - straks op fra sine huler og spreder nye frygtmyter

Denne kommentar fik 11 ups.

På én eller anden måde føles dette utroligt ubehageligt - et opgør imod værdier, som notorisk er irationelle, og en ups til det uanstændige: det indlysende fornuftigt værdliløse.

  • 0
  • 0

Og her bliver regningen for oprydning efter en fejl betydeligt mere omkostningsfyldt for befolkningen, end Kommunekemi kan tjene.

Hvis jeg skal fortolke det du skriver : Det vil koste befolkningen mere end KK tjener på at behandle affaldet.

Disse 2 ting har ingen sammenhæng. Ved et uheld er det KK forsikring der skal betale for oprydningen og de omkostninger som befolkningen måtte få betales også af forsikringen.Men det er min fortolkning af det du skriver, da den sætning du skrive er meningsløs.

@Peder Wirstad Jeg skriver blot at KK ikke ER ejet af det offentlige, At det har været, at det har samme forpligtigelser og at kontrakten er indgået før salget var jeg ikke klar over.Jeg forsøger ikke at score eller nedgøre. Det jeg forholder mig til er fakta ,hvad der sker / kan ske, ikke hvad der kunne være sket og hvorfor at det ikke er sket.

  • 0
  • 0

Hvis jeg skal fortolke det du skriver : Det vil koste befolkningen mere end KK tjener på at behandle affaldet.

Det var, hvad jeg skrev: ,,Og her bliver regningen for oprydning efter en fejl betydeligt mere omkostningsfyldt for befolkningen, end Kommunekemi kan tjene." Der er intet at tolke på. Uanset hvor meget Kommunekemi kan tjene, kan det ikke dække de omkostninger, et værste scenarium medfører for Nyborgs borgere. Man kan ikke erstatte en død, manglende førlighed og dårligt helbred med penge. Og så skriver jeg end ikke om alle de mennesker på vejen syd om Afrika, der risikerer at få lortet i hovedet.

Og har Peder Wirstad ret, bliver det det offentlige, der skal betale oprydningen efter en fejl.

  • 0
  • 0

Hændelsforløbet må få en til at spekulere på, i hvilket omfang ministeren selv har besluttet sig -eller om det hele har været styret af Sir Humphrey.

  • 0
  • 0

En 20.000km transport over havet udgør en ekstra risiko, det er bare et faktum. Derfor skal det være absolut sidste udvej.

Man er ikke en fear monger fordi man kræver af industrien og myndighederne, at de håndterer et alvorligt problem på den sikreste måde.

Vil det rent faktisk være muligt at bjærge giften, hvis et skib skulle ske at synke? Jeg har hørt en masse skeptikere stille dette spørgsmål, men jeg har endnu ikke hørt nogen svare på det.

Vh Thomas

  • 0
  • 0

[quoteVed et uheld er det KK forsikring der skal betale for oprydningen og de omkostninger som befolkningen måtte få betales også af forsikringen.[/quote] Så vidt jeg ved, er det først KKs forsikring når det ligger på kajen ved Nyborg. Indtil da, ryger regningen til det australske firmas forsikringsselskab..

  • 0
  • 0

Sikken en lettelse! Problemet er bare, at uheld med HCB nemt kan blive ubetalbare, om de så sker på havet eller, gud forbyde det, midt i Nyborg! Jeg synes alle skulle støtte op om aktionsgruppen http://www.stopgifttransporten.dk og møde op til demonstration i Nyborg på lørdag den 13/11/2010 kl.10.30 på havnen i Nyborg! Mvh Maarten Bijl

  • 0
  • 0

......hvis alle kunne opføre sig ordentligt.

Kommunekemi har intil denne dato opført sig ordentligt......ingen skandaler, som Cheminova, Grindstedværket og BT kemi.

De der er bedst til at vurdere risikoen må være KK. Så med den hastighed arbejdspladser forlader Danmark,14000 om året, må det være glædeligt at der findes virksomheder der ikke flytter......noget skal vi altså leve af ......selv om det er livsfarligt :o)

Men der er flere, der skal opføre sig ordentligt og det er dem som råber op hvergang noget bare har en hømeopatisk chance for at der skulle ske uheld, eksemplificeret ved fundamentalistiske greenpeasere og Akraftmodstandere. De vil frelse verdenen uden at efterleve deres egne forslag.

Murphys love er morsomme, men statistisk usande :o)

  • 0
  • 0

Det ville være en lettelse for alle..... ......hvis alle kunne opføre sig ordentligt.

Helt enig. Al erfaring belærer os om, at det gør alle ikke. Og jeg kunne godt forestille mig, at den oprindelige plan var, at hele lortet skulle dumpes syd for Sydafrika på 3 - 4 kilometers dybde, hvor det ville være bogstaveligt umuligt at bjærge. Så kunne ,,hottentotnegrene" prøve at leve med det, ik'. Det kunne i hvert fald ikke ændres, og affaldsproblemet ville være løst temmeligt billigt. [b] Ik'[/b]

  • 0
  • 0

Det har nu vist sig, at der er brug for at bygge KK i Australien. Der er langt mere end de 6100 tons HCB-affald. Giftlageret skønnes at være på mellem 16.000 og 22.000 ton af det høj-giftige hexaklorbenzen (HCB), og derudover er der et underjordisk depot på 70.000 tons HCB-forurenet jord under en asfalteret plads http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/art... KK i Nyborg kan og har været brugt til meget andet affald. KK i Australien må kunne det samme, og Australien har nok også en masse andet affald. Byggeriet af KK kan ikke forurene nævneværdigt i forhold til de lagre af giftaffald, der er i Australien. Transporterne kan ikke betale sig, og kan blive en gigantisk negativ forretning. Giftcontainere kan forsvinde. Under transport over hav er der altid risiko for forlis. Der er mange eksempler på skibskollisioner. Nyere eksempler er f.eks.: http://www.berlingske.dk/verden/olielaek-e... http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/07/0... Uvejr, tidevand, havstrømme og jordskælv kan forårsage såkaldte monsterbølger. De kan være omkring 20-30 m høje, altså højere end de høje blokke i Værebroparken ved Hillerød Motorvej. De seneste 20 år er mere end 150 bulk carriers forlist, hvorved 1100 mennesker er omkommet. http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/oceanogr... http://www.berlingske.dk/verden/oceanograf... Havbunden er langt de fleste steder meget dybere end i Nordsøen. Middeldybden i havet er omkring 3.800 meter. http://da.wikipedia.org/wiki/Hav Omkring Afrikas er dybhavet tæt på kysten, så havbunden er meget stejl. Shelfranden er her tæt på kysten, mens den i Nordsøen er langt udenfor UK. Dybhavets bund er fyldt med bjergkæder, revner og sprækker. De største kan skimtes på Google Earth (kan downloades gratis). Der kan være så meget jern, nikkel, aluminium og andre metaller, at skibe, containere og tønder kan være umulige at spore. Jordens indre består for det meste af jern og nikkel. Magmaen, som danner havbunden, kommer fra Jordens indre. Containere kan forsvinde i dybe sprækker på flere km's dybde og kile sig fast. Havner de ved shelfranden, kan de begraves i undersøiske stenskred og sande til. Ingen af delene kan forhindre gennemtæring og giftudsivning. De enorme tryk på bunden af dybhavet kanmase kontainere sammen, så de springe læk. Jo dybere hav, jo større kan bølgerne blive. Når de nærmer sig lavere havområder, som de gør ved kysterne, kan de tårne sig op over hinanden. Ved stejle shelfrande, som ved Afrika, kan bølgeopstuvningen blive så voldsom, at over 30 m høje bølger kan forekomme. Bølgerne kan nemt kaste rundt med skibe, containere og tønder, så de støder sammen med voldsom kraft, og smadres så indholdet vælter ud. Hvem skal betale for følgerne?

  • 0
  • 0
  1. Det er mindre giftigt end køkkensalt.

  2. Vil det så sige, at du også ønsker at forbyde alle andre transporter som har en last, der vil være skadelig for havmiljøet i tilfælde af et forlis?

  3. Men der er kun givet godkendelse til de 6100 ton.

  • 0
  • 0

Der er gået en eventyr forfatter tabt i dig. Tænk på at J.K. Rowling er blevet milliardær på sine Harry Potter historier.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten