Overset fosfor-mangel truer fremtidens fødevareproduktion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overset fosfor-mangel truer fremtidens fødevareproduktion

Fosfor brugt til gødning vil med det nuværende forbrug toppe i år 2034 og ikke længere kunne udvindes i store koncentrationer fra undergrunden om 100 år.

Den afmatning er en langt større trussel mod menneskeheden end udtørrede oliefelter og de nuværende eskalerende fødevarepriser, varskor forskere fra Linköbing Universitet og University of Technology Sydney.

Fosfor-gødning er nemlig hjertet i det moderne landbrug, sammen med blandt andet kvælstof. Med omkring 85 procent af den globale udvinding af fosfor brugt til landbrugsproduktion, vil knapheden medføre en drastisk nedgang i verdensproduktionen af fødevarer.

Det synspunkt deler Peter Sørensen, seniorforsker i gylle og gødning hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

»Mine kilder siger, at produktionen af fosfor stopper inden for 100-200 år. Uanset tidspunktet vil det gøre skade. Det er der ingen tvivl om,« konstaterer han.

Forskerne fra Linköbing og Sydney har nu dannet organisationen The Global Phosphorus Research Initiative (GPRI). For ulig andre værdifulde ressourcer såsom olie, vand og kvælstof, fandtes der ingen organisation til at holde øje med forekomsten og fordelingen af grundstoffet fosfor, som tager 10-15 millioner år at danne.

»Vore kroppe har kun brug for cirka 0,4 kilo fosfor årligt, men vi udvinder i minerne årligt 22,5 kilo fosfor til brug i en persons kost. Alligevel er der næsten ingen opmærksomhed omkring, at den kommende fosformangel bliver en nøglefaktor for at kunne sikre fødevareproduktionen,« skriver ph.D-studerende ved Linköbing Universitet, Dana Cordell i et indlæg hos GPRI.

Prisen på fosfor er faret til vejrs

Efterspørgslen på fosfor er eksploderet i takt med satsningen på bioethanol og økonomisk vækst specielt i Indien og Kina. Udviklingen fører så igen til øget behov for gødning - og dermed fosfor.

Alene inden for de seneste 15 måneder er prisen per kilo fosfor steget fra 6 kroner til 30 kroner.

»Så voldsomt kan jeg ikke erindre, at det nogensinde er sket før. For landmændene betyder det, at hvor gødning førhen udgjorde 20 procent af deres bruttoudgifter, udgør gødningen nu 35 procent,« siger Jan Nielsen, produktchef hos Dansk Landbrugs Grovvareselskab, som opkøber og forsyner de danske landmænd med gødning.

Han vurderer, at hvis priserne ikke falder, så bliver landmændene nødt til at skære ned på fosforgødningen.

»På lang sigt vil det sænke fosfor-tallet i jorden, og det vil tære på produktionen. De fleste danske kornafgrøder som hvede, byg og vinterraps kan klare et enkelt år, men så bliver det ret kritisk,« siger Jan Nielsen.

Peter Sørensen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet hæfter sig ved, at der ikke findes noget syntetisk alternativ til fosforgødning, og uden fosfortilførsel vil landbruget ikke kunne opretholde sin nuværende produktion.

»I Danmark har vi meget fosfor i jorden, fordi vi gennem mange år har tilført mere, end vi har fjernet. På nogle marker ligger fosfortallene helt præcist oppe på det højest tilladte. Men vi kan ikke undgå at opleve en misvækst i landbruget,« konstaterer Peter Sørensen.

Kina er begyndt at hamstre

The Global Phosphorus Research Initiatives vurdering af, at forekomsten af fosfor topper i 2034, er blandt andet baseret på, at kvaliteten af den fosfor, vi udvinder fra minerne er støt faldende. Det skyldes, dels at koncentrationen af P205 i den udvundne fosfor bliver mindre, dels at koncentrationen af tilknyttede tungmetaller som kadmium er stigende.

Når knapheden bliver en realitet kan det medføre, at et nyt geopolitisk kort skal blive tegnet. Marokko med 32 procent af verdens kendte reserver kan spille hovedrollen. I birollerne som de største eksportører af fosfor er Vestsahara, Sydafrika, Jordan, Syrien og Rusland.

Måske er grænserne allerede ved at blive markeret. Ifølge US Geological så hamstrer Kina fosfor-reserver og er nu oppe på 13 milliard tons, og Beijing har for nyligt indført en told på eksport af fosfor, så grundstoffet forbliver i landet.

Dokumentation

The Global Phosphorus Research Initiative

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I øjeblikket tilføres jorden i DK faktisk mere P end den har brug for. Årsagen er at grise og høns ikke kan udnytte foderets fosforindhold optimalt, hvorfor man tilsætter mineralsk P og fører det ufordøjlige P tilbage på marken.
Ergo, vi frådser med en begrænset resource.
Heldigvis er der enzymatiske løsninger på problematikken. Noget jeg tilfældigvis er beskæftiget med at forske i :)

  • 0
  • 0

Det er da en nyhed der vil noget,jeg kan kun sige det bliver godt for jorden,der vil dø så mange af sult at befolkningstallet vil falde drastisk,ergo er der færrer til at (mis)bruge jordens ressourcer,der vil også blive færrer til at forurene så det kan kun være en positiv nyhed,det kan måske give jorden det pusterum den har brug for

  • 0
  • 0

En bekendt (Torkild Birkmose fra Landscentret i Århus) har for nylig fortalt mig, at problemet med overgødskning er for nedadgående, fordi prisen på fosfor er 4-doblet. Så nu er landmændene for alvor begyndt at bruge fytase i foderet.

I øvrigt a propos havalger (jf. anden tråd): Kunne man ikke forestille sig, at vi på sigt kunne opsamle fosfor og andre mineraler fra havvand? Noget skal vi jo bruge, når jord dyrkes intensivt.

  • 0
  • 0

Hej Søren
Fytaser er tilfældigvis hvad jeg arbejder med ;)
Og det er rigtigt at man allerede er kommet langt med tilsætning af industrielt fremstillet fytase. Men der er nu fortsat noget gøre. Også på forskningsfronten.

Jo. Jeg er helt enig i at høst af næringstoffer fra havmiljøet er et ualmindeligt tillokkende aspekt af den energiforsyningsmulighed vi diskuterer andetsteds (havalger til biogas).

Man kunne tænke sig biogas remenansen kørt ud på markerne som man gør med resten efter biogas produktion på gylle.
Men det kræver jo at den er tilpas fri for salt, tungmetaller og andet skidt.

Alternativt skal man bruge mere rafinerede metoder til at få næringstofferne ud.
Det vil betyde beskæftigelse til sådan nogle som os :), men sikkert gå ud over rentabiliteten.

Umiddelbart vil N nok være det letteste at isolere, hvis man kunne få det til at dampe af i form af ammoniak.
P kunne måske "isoleres" vha. fosfor akkumlerende bakterier som man kender det fra biologiske rensningsanlæg.

  • 0
  • 0

Der er ikke nogen regel der siger at vi skal kunne leve 10 mia mennesker med høj levestandard på denne planet. Vi ødelægger biotoper, udrydder arter, formerer og breder os så meget som det overhovedet er muligt. Hvorfor gider vi ingeniører egentlig ofre vores tid på at forsvare denne flodbølge menneskeheden er? Tag hellere og nyd det medens det varer i stedet for at komme med små håbløse Storm-P løsninger der alligevel ikke ændrer en tøddel på det store billede.

  • 0
  • 0

Og der er ikke nogen regel der siger at vi ikke skal kunne leve 10 mia mennesker med høj levestandard på denne planet. Nu er vi mennesker jo mest kendetegnet for at være grådige og i vores jagt på profit har vi med at lade dyr og plantearter skride i svinget... Men efterhånden som ressourcerne bliver knappere, så bliver det pludseligt rentabelt med genbrug og så er der jo ikke noget der forhindrer os i at være 10 mia mennesker her. Grådighed skaber sjovt nok mere end knaphed på ting... Det skaber også pludseligt et behov for at genbruge ting i størrere grad end det gør nu.

  • 0
  • 0

Er jeg helt gal på den, eller er der ikke kæmpe mængder fosforholdigt slam til overs fra rensningsanlæg, og at dette er et problem, fordi man ikke bare kan lukke det ud i naturen, så man deponerer det på marker med betonbund? Så er her vel en udmærket kilde til fosfor i fremtiden (selvom den nok ikke er dækkende)?

Vh Monsør Peter

  • 0
  • 0

problemet er at man overalt bruger vandopløselig fosfor. Hvis marker overgødes fjerner regnvandet den der liggende fosfor. Detn fosfor der kommer ud af bagenden på et dyr er direkte vandopløselig, og når gødningen derefter fordeles på markerne regner den væk og forurener vore vandløb.
Ændrer vi fosforen således at den ikke er vandopløselig men plantetilgængelig ligger fosforen på marken og venter kun på en sulten plante.
Dette kan let gøres, og er et kendt men ikke accepteret løsningsforslag. Minedriften ville jo så stoppe og gødningsformaerne ville ikke kunne sælge deres gødning. ORC-Scandinavia kan gøre dette, men i øjeblikket er det pga dårlig lovgivning forbudt i Danmark. UNI Rostok kan bevidne dette.

  • 0
  • 0

Er jeg helt gal på den, eller er der ikke kæmpe mængder fosforholdigt slam til overs fra rensningsanlæg

Jo. men det bruger man nu allerede. Ihvertfald i et vist omfang. Jeg har ikke lige tallene.
Man skal også være opmærksom på at meget P fra spildevandsslam er P som kommer fra markerne via vores mad.
Det er altså "genbrug" hvilket er selvfølgelig er godt, men man kan jo kun nøjes med genbrug hvis der slet ikke er svind.

Ændrer vi fosforen således at den ikke er vandopløselig men plantetilgængelig ligger fosforen på marken og venter kun på en sulten plante.

Hvordan kan planter optage uopløsligt fosfor? Er jeg gået glip af noget?

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om du er gået glip af noget, men i England har man siden 1990 brogt afbrændt fosfor som depotgødning på markern (i 2003 ca 500.000 ton om året.

Slam fra rensningsanlæg indeholder jo mange ting herunder måske også tungmwetaller, det gør rent animalsk afføring med dertilhørende strøelsesmateriale ikke. Derfor må man ikke afbrænde gødning og slam sammen eller på nogen måde blande det som f.eks i et biogasanlæg - skit for sig og lort for sig

  • 0
  • 0

Ler jorden i Danmark holder på fosfor så planterne ikke behøver fosfor gødning de næste mange hundred år

Fosfor bindes meget kraftigt i jorden, men det er ikke leret, der gør er skyld i det.
Du tænker sikkert på lerkolloider, de fastholder kationer (positive ioner som K+, Ca++ etc). Fosforforbindelsen (ortofostfat) er en anion (negativ ladet), der ikke bindes på lerkolloiderne, de bindes i en såkaldt anionbinding, hvor organiske stoffer spiller en stor rolle..
Du har ret i, at fosfor normalt bindes meget effektivt på nævnte måde - udvaskningen på 1 ha årligt ligger normalt i størrelsesordenen 40-50 gram.
På store svinebrug kan tilførselen af fosfor gennem årene have været så stor, at jorden er blevet mættet med fosfor, her kan der lokalt forekomme P-udvaskning i større stil. Det fænomen har man kendt i Hollad i mange år. Her forekommer svineholdet fortrinsvis på de lettere jorder.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Detn fosfor der kommer ud af bagenden på et dyr er direkte vandopløselig, og når gødningen derefter fordeles på markerne regner den væk og forurener vore vandløb.
Ændrer vi fosforen således at den ikke er vandopløselig men plantetilgængelig ligger fosforen på marken og venter kun på en sulten plante.

Nej - fosfor bindes meget kraftigt i jorden.
Den regner ikke væk og forurener ikke vandløbene som du mener. Hvor har du den opfattelse fra?
En vandopløselig fosfor er plantetilgængelig - derfor åbner man fosforforbindelserne med svovlsyre når man fremstiller f.eks. superfosfat (prtofosforsyre).
Jeg kender ikke nogen plantetilgængelig fosforforbindelse, der ikke er vandopløselig.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det er da muligt at du ikke kender noget til denne type fosfor, men det er så mærkeligt, at det markedsføres og sælges ca 500.000 ton heraf i England og at professor i planteavl Bettina Eichler fra UNI Rostock gennemfører videnskabelige afprøvninger på al den fosfer som ORC har og kan producere ved deres forbrænding af hønsegødning og svinegylle.

PS Bettina Eichler har tidligere forespurgt Dansk landbrug om de ville være med i denne afprøvning men svaret var desværre nej.

Forøvrigt mener jeg, at når der køres svinegylde ud på marken docerer man efter kvælstofindhold og dermed får man ca 25 % overdoceret med fosfor.

  • 0
  • 0

Og der er ikke nogen regel der siger at vi ikke skal kunne leve 10 mia mennesker med høj levestandard på denne planet. Nu er vi mennesker jo mest kendetegnet for at være grådige og i vores jagt på profit har vi med at lade dyr og plantearter skride i svinget... Men efterhånden som ressourcerne bliver knappere, så bliver det pludseligt rentabelt med genbrug og så er der jo ikke noget der forhindrer os i at være 10 mia mennesker her. Grådighed skaber sjovt nok mere end knaphed på ting... Det skaber også pludseligt et behov for at genbruge ting i størrere grad end det gør nu.

Enig....man hører næsten dagligt at en ny ressource snart peaker....så er sandheden ikke at vi nu er så mange industrialiserede mennesker at flere og flere af vores ressourcer vil peake i en nær fremtid?

Hvad er et bæredygtigt antal industrialiserede mennesker på jorden...1 mio, 1 mia eller måske 100 milliarder?

Er det ikke snart på tide at det internationale samfund sætter ind mod befolkningstilvæksten og arbejder henimod en global 1 barns politik?

  • 0
  • 0

Må jeg minde om at fosforen er et grundstof som ikke bare forsvinder på samme måde som olien, den bliver bare spredt godt og grundigt ud over jordkloden og på vejen blandet op med tungmetaller. Selvfølgelig er der problemer, men hvis prisen er høj nok finder man sikkert 117 måder at skaffe fosforgødning på.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om du er gået glip af noget, men i England har man siden 1990 brogt afbrændt fosfor som depotgødning på markern (i 2003 ca 500.000 ton om året.

Jeg vil skam ikke afvise at planteaske kan have en værdi som P gødning. Hvis altså det indeholder P forbindelser som er opløselige eller i jorden bliver omsat til opløslige forbindelser.

Men planteoptag af uopløst fosfor vil jeg gerne se et par gode referenser på før jeg tror det.

Nu vi taler om referenser vi det være en stor hjælp for os andre hvis du gav et link til evt. puplikationer du måtte kende til.

Jeg kan se prof. Bettina Eichler har en artikkel om emnet på vej i den kommende udgave "CEREAL RESEARCH COMMUNICATIONS". Jeg kunne desværre ikke finde om det emne hun har fået udgivet.

  • 0
  • 0

de fleste fosfor-miner er på tørlagt havbund, det vil sige at der må være langt flere steder at finde fosfor på havbunden, end på land. Der må være store områder med fosfor i dybterne imellem 100 og 200meters dybde, da de miner vi har i dag, tidliger har ligget i den dybde, men er tilfældigt flyttet op af havet.

  • 0
  • 0

PS Bettina Eichler har tidligere forespurgt Dansk landbrug om de ville være med i denne afprøvning men svaret var desværre nej.

Forøvrigt mener jeg, at når der køres svinegylde ud på marken docerer man efter kvælstofindhold og dermed får man ca 25 % overdoceret med fosfor.

Du undgår spørgsmålet - hvor har du fra, at vandopløseligt fosfor vaskes ud i vandløbene? Det må da være det helt essentielle. Det bør du kunne dokumentere, for man har ikke fundet denne effekt i dansk forskning (heller ikke i England, hvor Rothamsted gennem mere end 100 år har arbejdet med det spørgsmål.).
Din henvisning til en eller anden professor er ikke noget svar på dette spørgsmål.
Uanset hvem der udfører forsøg, kan planter kun optage næringsstoffer, der føres ind i planten via deres vandoptagelse. Ikke-vandopløseligt fosfor kan ikke optages (eller rettere sagt - en svag sur vandig opløsning).
Du har ret i, at der er problemer med for stor fosfortilførsel hvor der er stort svinehold, p.g.a. svinene forfor dårligt. Det kan løses ved GMO-teknik. Det var præcist den type landbrug, hvor man har konstateret forsformætning.

Hvis dansk landbrugsforskning ikke vil afprøve den specielle forforforbindelse har de naturligvis en begrundet formodning om at den ikke egner sig - eller har bedre og billigere alternativer. Der kommer gennem tidens løb en masse mirakelprodukter frem.

Men tak for henvisningen til Bettina Eichler, den kilde vil jeg gerne kigge lidt på.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Må jeg minde om at fosforen er et grundstof som ikke bare forsvinder på samme måde som olien, den bliver bare spredt godt og grundigt ud over jordkloden og på vejen blandet op med tungmetaller. Selvfølgelig er der problemer, men hvis prisen er høj nok finder man sikkert 117 måder at skaffe fosforgødning på.

Er det ikke opblandingen der er selve problemet, lige som for kulstof? Kulstof findes i mange udgaver, rent er det sort eller gennemsigtigt, hvor olie er den letteste at bruge i øjeblikket. Fosfor findes i mange udgaver, rent har det næsten flere farver end regnbuen, hvor P205 er den letteste at bruge i øjeblikket. Er der i øvrigt nogen der ved om der er nogen der har prøvet at fysisk fremstille 2-d phosphorene fra sort fosfor, lige som man fremstiller graphene ved at skrælle grafit? Når jeg leder på nettet efter phosphorene på WWW, ramler jeg ind i et virtuelt synsbedrag kaldet phosphene, hvilket måske kunne antyde et eller andet om emnet fosfor.

  • 0
  • 0

4 GeologiskNyt 4/03
Af ferskvandsbiolog Lisbeth Wiggers,Århus
Amts Natur- og Miljøkontor

Fosfor truer vandmiljøet
- husdyrgødning er et stort problem

I miljødebatten har der været meget
fokus på kvælstof fra landbruget,
men fosfor er et stigende problem
på grund af stor tilførsel med husdyrgødning.
Fosfor er et værdifuldt næringsstof, der
findes i husdyrgødning. Afgrøderne på
markerne bruger fosfor, men fosfor er også
det næringsstof, som er årsag til, at mange
søer har det dårligt. For stor tilførsel af fosfor
til søerne medfører, at der kommer
mange planktonalger i vandet, det bliver
uklart, så bundvegetationen ikke kan
vokse. Reduceres fosfortilførslen, kan søen
igen blive klarvandet og opnå en god
miljøtilstand med bundplanter, god fiskebestand
og et alsidigt dyre- og planteliv.
Også fjordenes miljøtilstand er påvirket
af fosfortilførslen. En forbedret miljøtilstand
vil i de fleste fjorde være afhængig
af, at både fosfor- og kvælstoftilførslerne
reduceres.
Sammenhængen mellem fosfor og søers
og fjordes miljøtilstand har været kendt i
mange år, og det har været baggrunden for
den massive indsats, der er gjort for at begrænse
fosfortilførslen fra byernes spildevand
og fra dambrug. Tilførslen fra disse
kilder er reduceret med 80 - 90 % siden
1980’erne, fordi der er investeret store
summer i spildevandsrensning og stillet
krav til dambrugene om at reducere fosforbelastningen.
Vi begynder nu at se effekten
af indsatsen – en del søer har fået det
bedre, og flere er på vej. I fjordene er
fosfortilførslen blevet reduceret, og fosfor
er i stigende grad blevet et begrænsende
næringsstof for algevæksten.
Kilder til fosfor
Ved starten af vandmiljøplanerne mente
man, at det kun var punktkilder som
byspildevand, industri og dambrug, der gav
et fosforproblem. Men nu ved vi, at der
også kan komme betydelige mængder fosfor
fra dyrkede marker samt noget fra naturområder.
Fosforkoncentrationen i vand
fra landbrugsarealer er i gennemsnit 2 - 3
gange større end i vand fra naturarealer
som skove og heder (se figuren i boksen
øverst på modstående side). Sammenholdes
fosfortilførslen fra punktkilder, land-
Fosfor truer vandmiljøet
- husdyrgødning er et stort problem
brugsbidraget og baggrundsbidraget (den
tilførsel, der ville være fra hele oplandet,
hvis det lå hen i naturtilstand), er bidraget
fra de tre kilder i samme størrelsesorden i
mange oplande i dag. Landbrugsbelastningen
er altså ikke ubetydelig – og hvad
værre er: Der er stor sandsynlighed for, at
den vil stige, da der i dag tilføres meget
mere fosfor, end afgrøderne kan optage.
Fosfor kan føres til vandmiljøet ved erosion
fra marker, der skråner ned mod vandløbene,
ved udskylning af fine jordpartikler
fra dræn og ved erosion i brinker og bund.
Men fosfor kan også udvaskes i form af
opløst fosfat fra en fosforberiget jord. Hidtil
har der været mest fokus på tilførslen
via erosion, men udvaskningen vil formentlig
blive et større problem, hvis ikke der
skabes en balance i landbrugets fosforregnskab.
Fosforoverskud i landbruget
På landsplan er der så stor en tilførsel af
fosfor med husdyrgødning, at dette alene
stort set svarer til den mængde, der fjernes
med afgrøderne. Hertil kommer tilførslen
med handelsgødning, der er knap halvt så
stor som tilførslen med husdyrgødning.
Selvom tilførslen med handelsgødning er
blevet mere end halveret siden 1980’erne,
er der stadig et stort fosforoverskud.
Fordelingen er ikke jævn set over landet.
På Sjælland, hvor der ikke er så mange
husdyr som i Jylland, er der et mindre
fosforoverskud, og specielt planteavlsbrug
har brug for at anvende handelsgødning for
at dække deres fosforbehov. I Jylland, hvor
de fleste husdyr findes, er der derimod et
stort fosforoverskud.
De regionale forskelle afspejles i den
årlige opgørelse af fordelingen af de såkaldte
fosfortal på de marker, hvor det er
målt. Fosfortal er et udtryk for jordens
fosforstatus i forhold til planternes behov.
Figuren i boksen (nederst på modstående
side) viser fordelingen for nogle af regionerne.
Det ses, at fosfortal gennemgående
ligger højest i Nord- og Vestjylland, lidt
lavere i Østjylland og lavest på Sjælland.
Jorden er blevet mere fosformættet
Landbrugsjorden kan binde store mængder
fosfor. Tilførsel af fosfor med gødning har
derfor ikke været anset for at være noget
problem, og der er ingen regler for, hvor
meget fosfor der må tilføres fra landbruget
i Danmark – i modsætning til i flere andre
europæiske lande. Når der gødskes med
husdyrgødning, sker det ud fra husdyrgødningens
indhold af kvælstof. Fosforindholdet
i gødningen er imidlertid større i
forhold til planternes behov, og gødskning
med husdyrgødning vil derfor som regel
medføre, at der tilføres mere fosfor, end
Gylle fra landbruget er en kilde til forurening. (Foto: Jørgen Dahlgaard)

  • 0
  • 0

Der er tidligere spurgt om internet adressen på den engelske leverandør. www.fibrophos.co.uk
De markedsfører aske fra hønsegødning som rent forfor og potaske gødning uden nogen form for kvælstof.

Jeg mener hermed at have dokumenteret min påstand om, at aske fra afbrændt hønse og svinegødning kan bruges direlkte som gødning uden nogen form for anden tilberedning.

Den fosfor der findes i denne aske kan ikke findes som vandopløselig fosfor, men kan stadig optages af planternes rødder - hvordan de gør det ved jeg ikke, det må i spørge planterne om.

Er der yderligere spørgsmål til afbrænding eller asken er i velkommen til at ringe til mig. 4059 8969

Jeg vil derfor ikke komme med flere indlæg her, da det kommer for tæt på vore detaljer i forbindelse med vort afbrændingssystem, som ikke er mulig i Danmark desværre,

Nis Krog

  • 0
  • 0

Den fosfor der findes i denne aske kan ikke findes som vandopløselig fosfor, men kan stadig optages af planternes rødder - hvordan de gør det ved jeg ikke, det må i spørge planterne om.

Det står altså forklaret i den artikkel jeg linkede til før og forholder sig i øvrigt som jeg var inde på allerede indlæget 23.07.2008 kl 23:00

Asken indeholder nogle fosfor forbindelser som bliver opløslige og dermed tilgænglige for planterne i det kemiske miljø som er i jorden.

Så kan man jo diskutere om man løst nogen problemer på den måde?
Umiddelbart kan jeg kun se en ide at brænde den faste fraktion af husdyrgødningen hvis det er en mere effektiv måde at udnytte gødningens brændværdi end ved at lave biogas af det.

  • 0
  • 0

Nis, du viger udenom, jeg tager det som et tegn på, at du ikke keder til de tal, som landbrugets forskning gennem mere end 100 år har gennemført.
Det gør din kilde heller ikke - biologer refererer til biologer - ikke til landbrugets forskning!

Tilførslen fra disse
kilder er reduceret med 80 - 90 % siden
1980’erne, fordi der er investeret store
summer i spildevandsrensning og stillet
krav til dambrugene om at reducere fosforbelastningen.

Dine referencer tilbageviser på ingen punkter mine udsagn.
Jeg har læst nogle af Bettina Eichlers forsøg - her nævnes faktisk at små mængder vandopløseligt fosfor resulterer i en stor fosforoptagelse. Men man skal huske på, at hun har en ret snæver og ensidig indgangsvinkel til næringsstofspørgsmålet, jeg vil mene den er noget holdningspræget. Mange af hendes forsøg stammer fra specielle planter i små krukker eller småparceller og kan ikke umiddelbart overføres til danske landbrugsafgrøder.
Når der nævnes bæredygtighed er der et par alarmklokker, der ringer hos mig. Hvis man vil være velorienteret må man læse forskellige kilder.
At vandmiljøplanen har haft succes skyldes alene at man fik bremset de enorme fosforudledningerne, der stammede fra især vaskemidler - ikke mindst fra den private husholdning.
Landbrugets udledninger ligger i den størrelsesorden jeg tidligere har nævnt - 40-50 gram pr. ha årligt - kun nogle få gram mere end fra naturarealer (ref. prof. Aslyng)
De mest pålidelige oplysninger er de kilder, som Claus refererer til - ikke fra DMU. I DMUs rapporter medregnes den største fosforkilde - brinkerosion - til landbrug. Hvordan man kan drive landbrug på brinker står hen i det uvisse. brinkerosion skyldes andre ting end landbrug - f.eks. færdsel langs bredderne fra fritidsfolk etc.
Ferskvandsbiologen medregner denne kilde til landbrugets udledninger og hun kan derfor konkludere at landbrugets fosforudledninger er undervurderede! Det er misvisende. Borstet fra det så står der ikke noget epokegørende nyt i hendes artikel. Der er ingen tal for udledningerne. Der er tal nok at tage af fra udledninger fra drænvand og fra vandløb.
Hun har ret i at fosfor er et stort miljøproblem i det marine miljø, men hendes konklusioner bygger på et fejlagtigt grundlag. Den store fosforpulje i det marine miljø stammer fra massive fosforudledninger for en generation siden. Hun nævner man fik sat en stopper for den udledning, men glemmer at fortælle, at fosfor ikke forsvinder fra vandmiljøet. Fosfor genbruges fra den enbe generation af alger til den næste. Kvælstof afgasser i løbet af forår/sommer og er ikke noget større problem. I øjeblikket er der f.eks. kvælstofmange i vandmiljøet, hvilket begunstiger opblomstring af de N-samlende blågrønalger, der er en større årsag til iltsvind end de grønalger, der vokser om foråret. Blågrønalgernes N-samlende virkning findes ikke i biologernes kvælstofregnskab.
Selv om al P-udledninger bliver bremset totalt, vil der gennem masser af år være et stort P-overskud i de danske farvande, som kan fortsætte med at bidrage til en økologisk ubalance i mange år endnu.
Måske er løsningen, at man finder en egnget metode på at udvinde fosfor herfra på et økonomisk grundlag.
Biologer har haft held med at ødelægge den økologiske balance i Ringkøbing Fjord, så Søsalat og krabber dominerer. Her er fosfor ikke så stort et problem som visse andre steder. Årsagen er, at okker fra oplandet binder fosfor til en uopløselig forbindelse. I oplandet findes vel nok Danmarks største koncentration af husdyrhold.

Mvh
Per A. Hansen

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

bliver det pludseligt rentabelt med genbrug og så er der jo ikke noget der forhindrer os i at være 10 mia mennesker her

Nu er genbrug af ressourcer som olie, gas, fosfor, kul og uran nok lidt mere kompliceret end du antyder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten