Overrasket forsker: Fedtceller bekæmper bakterier

Der er godt nyt fra videnskabens verden til alle, der har øget vægten med et kilo eller to i den seneste måneds tid. Ny forskning viser nemlig, at fedtceller under huden spiller en betragtelig rolle, når immunforsvaret skal bekæmpe infektioner.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science. Ifølge Professor Richard Gallo fra University of San Diego, der er af forskerne bag opdagelsen, er det komplet uventet, at fedtceller har antimikrobielle egenskaber.

»Det var det gængse opfattelse, at når hudbarrieren var brudt, så var det helt op til de cirkulerende hvide blodlegemer som neutrofile og makrofager at beskytte os mod sepsis,« udtaler han og påpeger, at fedtcellerne fungerer som en slags første barriere mod infektioner, indtil de hvide blodlegemer ankommer.

»Det tager tid at rekruttere blodlegemerne, og vi ser nu, at fedtcellernes opgave at beskytte os. Det var totalt uventet. Man vidste ikke, at adipocytter kunne producere antimikrobielle stoffer. Og slet ikke, at de kan producere næsten lige så meget som neutrofile.«

Læs også: Nyt antibiotikum dræber resistente bakterier

Forskerne har udsat mus for de resistente stafylokokker S. Aurerus, der er bedre kendt som gule stafylokokker og blandt andet kan give tamponsyge hos mennesker. Inden for få timer efter inficeringen kunne der måles en markant forøgelse af både antallet og størrelsen af fedtceller på ved infektionen. De mange fedtceller generererede altså tilsyneladende de antimikrobielle peptider, som immunforsvaret bruger til at bekæmpe bakterier, vira eller andre patogener.

For at styrke resultaterne gentog forskerne forsøget på mus, der ikke kunne producere tilstrækkelige mængder af fedtceller. Og i alle tilfældene fik de både flere og alvorligere infektioner.

Opdagelserne betyder dog langt fra entydigt, at jo flere fedtceller man har, des bedre bliver immunforsvaret. Meget specifikt producerer fedtcellerne antimikrobielle peptider af typen Cathelicidin.

Det er essentielt for kroppens bekæmpelse af infektioner, men samtidig er overproduktion af stofferne kædet sammen med alvorlige autoimmune sygdomme som lupus.

Læs også: Forskere: Mættet fedt finder ikke vej til blodet

Forskerne har bekræftet, at også menneskers fedtceller producerer de vigtige stoffer. Richard Gallo forklarer, at blandt andet insulinresistens kan betyde, at fedtcellerne ikke producerer tilstrækkeligt af dem, hvilket giver mening i forhold til sammenkædningen mellem overvægt og infektioner.

Nu vil han undersøge, hvordan man kan bruge den nye viden i behandlingssammenhæng:

»Det vigtige er, at vi nu forstår denne del af immun-puslespillet, og det giver fantastiske muligheder for nye studier. For eksempel kan medicin til diabetikere være gavnligt for andre mennesker, der har brug for at booste denne del af immunforsvaret. Opdagelserne kan hjælpe forskere til at forså sammenhænge mellem overvægt og sygdom og optimere behandlinger.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det her er faktisk gammel viden, men det er da fint at få den bragt frem. Blandt de "defensiner" kroppen producerer er Cathelicidin et af de væsentligste. Det produceres af alle celler og afsondres på alle kroppens overflader som slimhinder i lunger, mavetarmsystemet, nyrer, urinledere etc. som en del af kroppens immunforsvar Cellerenes produktion af Cathelicidin er proportional med blodets indhold af aktivt D-vitamin. Normalt omtaler man relationen mellem D-vitamin og dræbercellers og dæmpercellers aktivitet, men det passive immunforsvars relation til D-vitamin er mindst lige så vigtig. Det er disse sammenhænge som Fødevarestyrelsens anbefaling af 5-10 mcg D-vitamin ikke tager højde for. Derfor går danskerne (og europæerne) fortsat rundt med en forståelse af at bare man får i nærheden af 5 mcg D-vitamin/dag, så kan man opnå de sundhedseffekter som D-vitamin siges at kunne bidrage til. Et bedre bud er 50-75 mcg.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten