Overraskende studie: Østersøen har samme mængde mikroplast som for 30 år siden

Illustration: Bastian Huwer, DTU Aqua

Mængden af mikroplast i Østersøens fisk og havvand er den samme som for 30 år siden, viser et nyt studie af forskere på DTU Aqua, Københavns Universitet og Geomar i Kiel. Deres fund peger på, at størstedelen af det mikroplast, der svømmer rundt i havet, stammer fra tekstiler.

»Det er vores hypotese, at det stammer fra tøj. Det vurderer vi på baggrund af tykkelsen af fibrene i vores studie, som matcher tykkelsen af de fibre, der kommer ud af en vaskemaskine,« siger Bastian Huwer, der er fiskeribiolog på DTU Aqua og en del af forskergruppen.

Læs også: Forskere uenige om mikroplast: For tidligt at frikende karkluden og fleecetrøjen

I studiet har forskerne undersøgt prøver af fisk og plankton i vandsøjlen, der er indsamlet fra 1987 til 2015. Resultaterne viser overraskende, at koncentrationen af mikroplast i både vand og fisk er uændret for perioden, selvom produktionen af plast er steget over de seneste årtier.

Ud af en samling på 814 sild og brislinger, blev der fundet plastik i hver femte fisk, hvoraf størstedelen kunne defineres som mikroplast, der er mindre end fem millimeter. Her kunne 93 procent af mikroplasten bestemmes til at være fibre, der indikerer, at plasten kommer fra tekstiler.

Mikroplast stammer fra tekstiler

Fibrene blev undersøgt af forskerne gennem en ’hot needle test’, hvor materialet smelter, hvis det er lavet af plast. Ud fra stykkernes størrelse og den eksisterende forskningslitteratur på området mener forskerne, at mikroplasten stammer fra syntetisk tøj.

»Tøjfibre har en speciel størrelse i diameter. Det passer præcist med den diameter, som vi finder på næsten alle fibre i fisk og plankton i vores studie. Andre studier har kigget på typen af polymerer, som tøjfibrene består af, og dem læner vi os op ad. De konkluderer, at tøjfibrene består af polymerer fra tekstiler som rayon og nylon,« fortæller Anders Garm, der er lektor i marinebiologi på Københavns Universitet.

Læs også: Mikroplast går lige gennem rensningsanlæg

De små fibre kommer højst sandsynligt fra tøjvask i husholdninger og industri, der ledes ud i havet gennem spildevand. Problemet opstår, hvis plaststykkerne er så små, at de kan passere forbi filtrene i vandsystemerne og derefter ender i havet.

Fiskesnører og tovværk kan også være en kilde til plastfibre, men undersøgelsens fund stemmer ikke overens med størrelsen på denne type af fibre.

»Mikroplasten kan også stamme fra fiskeudstyr, der også består af nylon. Men der er fibrene typisk en del tykkere på helt op til 100 – 200 mikrometer i diameter, der stammer fra tovværk. Derudover er der faktisk ikke ret mange andre kilder til fibrene,« siger Anders Garm.

Ifølge marinebiologen kan undersøgelsens fund også tyde på, at meget af det plastik, der flyder i vandsøjlen, i sidste ende havner andre steder. Derfor bør man i fremtiden se nærmere på sedimenterne i havet, der kan rumme de stykker af plast, der falder til bunds. Der er også den mulighed, at mikroplast fra bildæk nedbrydes til så små partikler, at de nuværende filtre ikke kan opfange dem. Derfor bør forskere se på mulighederne for at anvende filtre, der kan opfange partikler på fem til 10 mikrometer eller mindre.

Europæisk studie fandt også tøjfibre

Et studie af 23 europæiske strande peger også på, at syntetisk tøj er den primære kilde til mikroplast.

I undersøgelsen blev sand fra 23 strande i 13 lande analyseret. Her fandt forskerne frem til, at samtlige prøver indeholdt mikroplast, hvoraf 99 procent stammede fra fibre, der er mindre end én millimeter.

Læs også: DTU-professor: Plast er blevet en integreret del af havmiljøet

Deres analyse indikerer derfor, ligesom det danske studie, at mikroplast i havvand stammer fra syntetisk tøj. De hollandske og engelske forskere fandt yderligere, at fibrene overvejende var sorte og blå i farven. En efterfølgende analyse med Raman spektroskopi viste, at mikroplasten bestod af polyester, polyethylen og polypropylen.

Prøver fra tre danske strande var også med i den europæiske undersøgelse. De var taget fra strande ved Fyns Hoved, Kalundborg og Jammerland Bugt syd for Kalundborg, hvor der blev fundet mellem 88 og 168 stykker mikroplast per kilo sand. En strand i Venedig havde det højeste indhold af mikroplast i undersøgelsen, hvor et kilo strandsand indeholdt over 1.500 stykker plast.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der har været så meget "overdrivelse fremmer forståelsen" i denne sag. Først plasticøerne i de store have, og hvad kan vi så gøre ved dem? Dernæst at den primære kilde er bildæk. Hvordan begrænses det? Så at den langt overvejende del af forureningen kommer fra 10 store floder. Godt, det er så ikke her i nærområdet at den primære kilde er, men hvordan får vi disse lande til at gøre noget ved problemet. Så nu, at det er stof-fibre der er vores primære kilde her i området. Dette ikke for at bagatellisere problemet, men hvis man ikke får analyseret problemet ordentligt får man alt for lidt ud af de investeringer der laves, og der er kun begrænsede midler til rådighed. Tilbage er så spørgsmålet, hvad kan vi gøre ved det. Skal vi til at undgå kunststof in tøj og sko? Fint hvis ingeniøren kan følge op på det på et faktabaseret grundlag.

  • 3
  • 0

Artiklen svarer ikke helt på hvorfor Østersøen har det samme indhold plast som for 30 år siden. Hvis mængden plast er konstant over tid må der være et eller andet system der er i ligevægt med Østersøen men som kommer ikke med i målingerne. Et system som tager til sig plast når styrken er høj i havet men frigiver plast når styrken er lav i havet. Lurer på om sandet på bunden af Østersøen kan være dette system?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten