Overraskende små skove tvinger os til opkøb af flere klimakvoter

De danske skove er mindre og har færre gamle træer, end regeringen tidligere har regnet med.

Det er det foreløbige resultat af en ny opgørelse af skovene, som Københavns Universitet har gennemført for Klima- og Energiministeriet. Resultatet indgår i den samlede opgørelse over Danmarks udslip af drivhusgasser, som udarbejdes af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.

Hidtil har vi regnet med, at de skove, som blev plantet før 1990, optog tre millioner ton CO2 om året. Kun 180.000 ton kunne vi dog regne på den positive side i vores opgørelse af, om vi lever op til Koyto-aftalen. Det svarer til cirka 1,3 procent (ikke procentpoint) af den reduktion på 14,6 millioner ton drivhusgas, som vi har forpligtet os til at reducere med.

Den nye opgørelse, som blandt andet bygger på analyse af satellitfotos og målinger i skovene, viser, at de gamle skove ikke er så store som antaget ud fra de tidligere opgørelser. De byggede blandt andet på spørgeskemaer til skovejerne.

Selv om de skove, som er plantet efter 1990, muligvis er lidt større end antaget, batter det ifølge seniorforsker Steen Gyldenkærne, DMU, ikke så meget.

»En skov gror ikke ret meget i starten,« forklarer han.

Stigende temperaturer sætter gang i markens mikrober

DMU har også selv revideret sine tal for, hvor meget kulstof der undslipper de opdyrkede, danske marker. Markerne udgør vores største kulstoflager på hele 424 megaton, mens skovene eksempelvis kun rummer 112 megaton.

Før 1990 tabte markerne ifølge DMU knap tre millioner ton kulstof årligt. Det er nu reduceret til en million ton, og forskellen bidrager positivt til vores klimaregnskab. DMU har dog måttet nedjustere den positive effekt med 100.000 ton årligt. Det skyldes ifølge Steen Gyldenkærne, at temperaturen er steget.

»Jo varmere det bliver, jo større biologisk omsætninger er der i jorden, både sommer og vinter. Den stammer fra mikroorganismer, myrer, svampe og regnorm. Summen af den biologiske omsætning går stærkere, fordi vi har haft varmere temperaturer, end vi havde troet,« forklarer han.

Steen Gyldenkærne understreger, at opgørelse af kulstofbindinger og -tab i jorde og skove, er forbundet med meget store usikkerheder, og at der kan blive behov for at justere dem igen på et senere tidspunkt.

Krisen får danskerne til at udlede en halv million ton mindre

DMU's nye opgørelse giver et hul i Danmarks plan om at leve op til Kyoto-aftalen. Skal det dækkes ved at købe os ind i klimaprojekter i ulandene, vil det koste cirka 39 millioner kroner årligt, hvis vi kan benytte samme gennemsnitspriser som hidtil.

Også mere plast i affaldet på de danske forbrændingsanlæg trækker regnskabet i den forkerte retning, med 600.000 ton. Samlet er der ifølge klima- og energiminister Lykke Friis (V) tale om, at regeringen har brug for at skære 1,5 procent af det danske udslip af klimagasser.

Krisen klarer sammen med aftalen om Grøn Vækst de første 500.000 ton for hende. Så meget mindre udleder danskerne, efter luften er gået ud af økonomien.

Dernæst bebuder hun, at hun vil bruge 225 millioner kroner, som allerede er sat af på finansloven, til nye klimaprojekter i ulandene. Netop den type klimaprojekter er ellers stærkt kritiseret.

Også skrotningsordningen for oliefyr forventes at bidrage til at nedbringe det danske udslip af drivhusgasser, og endelig vil regeringen undlade at sælge nogle CO2-kvoter, som den tidligere forventede at have i overskud.

Det samlede danske udslip af klimagasser var 69,3 millioner ton i Kyoto-aftalens basisår, 1990. Det var sidste år faldet med godt syv procent til 64,4 millioner ton. Vi har forpligtet os til at reducere med 21 procent i gennemsnit i årene fra 2008 til 2012.

Enkelte værdier justeret kl. 12.23.

Dokumentation

Lykke Friis' pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at miljøministeren vil fælde yderligere 1500 hektar skov for at få plads til et forsøgscenter til vindmøller - -

:o(

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Hvorfor kan vi ikke investerer i klimaprojekter her i danmark istedet.

Derved kan vi også investerer mere end de 39 mill kr. Nok snarer 60-80 mill uden at man kan mærke forskel. Ca halvdelen af de 39 mill vil jo komme tilbage i form af skatter, som så kan sendes retur til klimaprojekter.

Smider vi 39 mill i klimaprojekter i ulandene så er de VÆK!..

  • 0
  • 0

Hvorfor kan vi ikke investerer i klimaprojekter her i danmark istedet.

Tanken var jo, at u-landene skulle undgå at øge deres forurening i takt med at de udvikler sig i retningen af vores overforbrugssamfund. Og tanken er da god nok.

Og skal vi endelig investere i U-lande kunne vi passende opkøbe regnskov, Det ville sikre skoven for fremtiden og forhindre fældning.

Det afgøres suverænt af regeringen i det pågældende land, og i Brazilien ønsker man altså at udvide det opdyrkede landområde.

  • 0
  • 0

Kom nu videre!

Vi ved allesammen at embedsmændene fifler med tallene for at få ministrene til at se bedre ud. Det er ikke så længe siden at topembedsmand for strukturreformen kaldte alle, som troede på hans 1500 siders rapport, for naive.

Så det er da ingen overraskelse, at der også er blevet fiflet med tallene for skov.

VIL VI NOGET mht. at opmagasinere C, kunne vi lynhurtigt få gang i en god proces ved at stoppe dræningen på de lavtliggende jorder, som i forvejen ikke er rentable, og som kun er "tørre" pga. omkostningstung dræning.

Mht. Brasilien: Hvis man køber et stykke skov, så bestemmer man vel over det. Så kan der ikke ikke fældes træer og frigives C fra tørvejord, uanset om den brasilianske regering ønsker det.

  • 0
  • 0

Derved kan vi også investerer mere end de 39 mill kr. Nok snarer 60-80 mill uden at man kan mærke forskel. Ca halvdelen af de 39 mill vil jo komme tilbage i form af skatter, som så kan sendes retur til klimaprojekter.

Indtil 2001 var den danske strategi visionær, aggressiv og intelligent.

  • i dag er den ingen af delene.

Og nu skal vi defensivt gå på CO2bordel, som er et yderst tvilvsomt foretagende - målt på alle intelligente parametre.

  • og 39 mio lige ud i den tomme luft om året.

En blot lidt villet lidt intelligent strategi implementeret i disse år kunne nemt have efterladt os med et C02overskud. Umuligt?

Blot at begrænse naturgasnettet og udbygge fjernvarmen kunne elegant have løst det. Isolering blot minimalt osv&osv.

Og vi kunnje have boostet vor energiindusti og beskæftigelsen.

  • og undlade i fremtiden at importere gas fra Mr Putin.

Hvor er det dog himmelråbende dumt.

  • 0
  • 0

Mht. Brasilien: Hvis man køber et stykke skov, så bestemmer man vel over det. Så kan der ikke ikke fældes træer og frigives C fra tørvejord, uanset om den brasilianske regering ønsker det.

Det er urealistisk at købe en væsentlig del (>50%) af det brasilianske skovareal, og det er vel svært at forestille sig at Brasilien er fysisk i stand til at fælde 50% af deres skov på få år. Derfor vil et opkøb ikke gøre en forskel, man vil blot fælde forholdsvist mere af den ikke-solgte skov.

  • 0
  • 0

Mht. Brasilien: Hvis man køber et stykke skov, så bestemmer man vel over det. Så kan der ikke ikke fældes træer og frigives C fra tørvejord, uanset om den brasilianske regering ønsker det.

Hvordan reglerne er i Brasilien, kan jeg ikke gøre rede for; men heller ikke her i DK har du fuld råderet over din egen jord. Metan! Fra tørven, metan. Og det kan brænde. Det er energi. Jeg er nu mere interesseret i mængden af ilt fra atmosfærens kuldioxid, der bliver produceret af skoven - hele året.

  • 0
  • 0

Forsøget med at opkøbe og frede regnskov i Sydamerika er tidligere gjort af velmenende hjælpeorganisationer.

Resultater er, at regnskoven reelt blev gjort værdiløse for lokalbefolkningen som forstærkede de retsløse tilstande i regionen, hvor illegal hugst bare er ét af mange symptomer, fordi lokalbefolkningens grundlæggende problemer stadig er uløste.

Så længe skoven i regionen har lavere værdi end landbrug for befolkningen, vil afskovningen fortsætte med uformindsket fart. Yderligere opkøb og fredning vil kun forstærke tendensen.

  • 0
  • 0

Kære Benny og Benny!

En skov kan ikke forsvares. Korruption på alle planer forhindrer en beskyttelse. Træerne har en vis værdi, men i en overbefolket verden har en landbrugsafgrøde endnu større værdi, specielt når der spekuleres i fødevarekontrakter på Børsen. Mange har interesse i, at holde dette spil kørende, det giver et godt "afkast".

Problemet er, at man har overset skovenes - specielt de tropiske regnskoves - evne til at "trække" vanddamp ud af atmosfæren, gennem den den vanddamp som træerne køles af og som produceres af det opsugede vand. Denne vanddamp danner turbulens og skyer i 10 - 18 km´s højde under afgivelse af varme. Her dannes iskrystaller, som reflekterer solens stråler, på linie med polernes is. Ikke kun om sommeren - eller om vinteren, sådan som skiftevis Arktis og Antarktis gør det - men hele året. Turbulens i atmosfæren danner det daglige Lyn og Tordenvejr.

Med stigende temperaturer, mindre skov, mindre regn bliver den eksisterende skov Brændbar - "skovhugsten" kan ikke længere styres, hverken af den der sætter ilden i gang, regeringen eller naturen selv. Lynnedslag er den hyppigste brandårsag langs den Amerikanske vestkyst, her overvåges skoven da også konstant.

Helvede er en skovbrand.

Træerne dør overalt på kloden. Jeg ved det, har rejst ud og set det med egne øjne. Træerne har millioner af års erfaring og "klarer" klimaforandringer ved at sætte frø, dø og give plads for næste generation, der gennem fremspiringen under de nye forhold fremmer den gensammensætning som giver netop den træart de bedste betingelser for et godt liv under de nye vilkår.

Døde, døende, udtørrede - ja bare tørre grene og blade kan dræbe en eksisternede skov, en foryngelse i en eksisterende skov og en foryngelse efter en sammenstyrtet skov.

En energi der svarer til 175 ton olie pr ha. eller 17,5 l olie pr m2 brænder alt - også den jord, træerne står på, hælder det lidt, ja så løber Jorden ... hvis det regner mere.

Jeg er skovfoged og har ved flere lejligheder enten mistet kontrollen med ilden på min arbejdsplads, været medhjælper ved bekæmpelsen af skovbrande eller oparbejdet den resterende vedmasse efter brand i friske skove.

Mennesket er genetisk programeret til, at være bange for Skoven, derfor bosætter vi os altid i nærheden af vand. Nu er vi (måske - alt efter hvor uvidende og ansvarsløs man vælger at være :-) ) presset på tre fronter - vandet stiger om "fusserne" på os, solen brænder og alle skove KAN brænde.

Det er det, klimadebatten drejer sig om, for en skovmand.

Amazonregnskoven kan ifølge skovforskere, under den næste tørkeperiode - blive løvfældende.

Er I i tvivl om Skovens evne til at flytte vand ind over land og hvor let træerne forynger sig, når alle frø er væk, så kik engang på området vest for Det Indiske Ocean, den Arabiske Halvø, Pyramiderne og vestpå til Marokko.

Snotdumme, selvoptagne mennesker huggede alle træerne og byggede gravmæler i hele deres levetid - hvorfor?

De troede på det! Livet efter døden. Hvis man er en skov, er det kun gennem frøet og i selskab med andre, at man lever evigt.

Brug træ, brænd tørt træ - alt andet er for farligt! :-)

venligst men bestemt Skovfoged Claus Thomsen

  • 0
  • 0
  • og 39 mio lige ud i den tomme luft om året.

En blot lidt villet lidt intelligent strategi implementeret i disse år kunne nemt have efterladt os med et C02overskud. Umuligt?

Blot at begrænse naturgasnettet og udbygge fjernvarmen kunne elegant have løst det. Isolering blot minimalt osv&osv.

Og vi kunnje have boostet vor energiindusti og beskæftigelsen.

  • og undlade i fremtiden at importere gas fra Mr Putin.

Hvor er det dog himmelråbende dumt.

Just taget fra DR.DK:

"Operationsstuer og lys på gangene sluger masser af strøm på de danske hospitaler.

Men faktisk kan hospitalerne spare i alt 140 millioner kroner om året, hvis de bliver bedre til at nedsætte energiforbruget, viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten