Overraskende robuste gletsjere i Grønland kan gendannes på kort tid

En kombination af gamle luftfotos, satellitovervågning og feltarbejde skaffer opsigtsvækkende viden om robuste gletsjere. De kan nemlig vokse igen efter en afsmeltning.

Selv om gletsjerne i Sydøstgrønland er på hastig retræte på grund af global opvarmning, holder alarmmeldingerne om, at de grønlandske gletsjere nu trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo, ikke. Gletsjere har før været afsmeltet i højere grad end det, verden de seneste ti år har været bekymret vidne til.

Ny forskning på Københavns Universitet viser, at gletsjerne er robuste og kan gendannes i løbet af relativt kort tid, hvis klimaet bliver koldere.

Forskernes opdagelse, der bl.a. bygger på en samling danske luftfotos fra 1930'erne, kombineret med satellitovervågning, computerbearbejdning af data og feltarbejde, har vakt international opsigt og er offentliggjort som forsidehistorie i det respekterede Nature Geoscience.

Læs også: Luftfotos fra Thule-ekspeditionen kaster lys over gletsjernes udvikling

Det skyldes, at Grønland er en slags lakmusprøve på, hvordan de nordlige breddegrader har indflydelse på resten af klodens klima, inklusive ændringer i gletsjernes tilstand og dermed også vandstandsstigning.

»Studiet går 80 år tilbage. Og i 1920'erne og 1930'erne skete der en større og hurtigere opvarmning, som påvirkede gletsjernes afsmeltning, end den, vi ser nu,« fortæller forskningsleder og lektor Kurt H. Kjær fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet.

»Mange gletsjere oplevede dengang en afsmeltning på højde med og højere, end hvad vi har set de seneste 10 år. Da det i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne blev køligere i Grønland, standsede afsmeltningen, og for en stor dels vedkommende begyndte gletsjerne rent faktisk at vokse,« siger han.

Kurt H. Kjær fastslår videre, at hvis det lykkes os at skære ned på verdens CO2-udledning og ændre temperaturen, vil gletsjerne reagere relativt hurtigt.

»Det er helt sikkert. Men hvis vi fortsætter med at pumpe CO2 ud i atmosfæren, og temperaturen stiger i det tempo, som modellerne forudsiger, så er der et problem, for så smelter det jo,« siger Kurt H. Kjær.

Undersøgte 132 gletsjere

En af projektets andre hovedmænd, ph.d.-studerende Anders Bjørk, også fra Geogenetik, fortæller:

»Det meste af det videnskabelige grundlag, modeller og teorier om gletsjere i Grønland og den globale opvarmnings indvirkning på dem bygger på observationer fra satellitter gennem de seneste ti år,« siger han og fortsætter:

»Eller også har forskerne været nødt til at foretage sammenligninger mellem nutidens triste kendsgerning om afsmeltningen af gletsjerne i Grønland og situationen for tusinder af år siden, hvor klimaet også havde sine ups and downs, hvad angår temperaturforskelle og dermed ændringer i naturen.«

Men nu er det altså for første gang lykkedes at få et overblik over gletsjernes udvikling over en periode på 80 år. Forskerne har undersøgt ikke færre end 132 gletsjere på en 600 kilometer lang strækning i Sydøstgrønland:

»Vi har både undersøgt dem, som har deres udspring på land, og dem, som 'lever og kælver' i vandet. I den sammenhæng spiller de gamle luftfotos af kyststrækningerne en væsentlig rolle,« siger Kurt H. Kjær.

Ud fra disse luftfotos sammen med andre taget af amerikanerne under krigen, i 1970'erne og 1980'erne samt satellitfotos eller spionfotos fra 1960'erne under Den Kolde Krig har forskerne kunnet danne sig et klart billede af, hvordan gletsjerne har udviklet sig over en så relativ kort periode i historisk sammenhæng.

'Tipping point' er ikke nået

På den baggrund afviser Kurt H. Kjær påstanden om, at naturen har nået et 'point of no return', hvor klimaet ikke kan genoprettes:

»Med den viden, vi nu har gravet frem, vil jeg sige, at vi ikke har nået et 'tipping point'. Flere har sagt, at gletsjersmeltningen er en irreversibel proces, der er sat i gang. Men for at nå et tipping point skal man have stærke beviser for, at der længere inde på isen foregår en markant sænkning af overfladen. Det, vi ser nu, er imidlertid ikke 'out of reach',« siger Kurt H. Kjær.

Ud over at udskyde tidspunktet for det såkaldte tipping point viser studiet, at gletsjernes sensitivitet, dvs. deres evne til hurtigt at forandre sig, gør, at gletsjersmeltningen er reversibel.

»Udviklingen går ikke kun én vej, sådan at det bare bliver varmere og varmere, og gletsjerne smelter mere og mere. Sensitiviteten viser nemlig, at når det bliver koldere, reagerer de faktisk også hurtigt,« forklarer Kurt H. Kjær videre.

»Så hvis den nuværende opvarmning fortsætter, ved vi, hvad der kommer til at ske. Vi får store problemer med afsmeltningen af gletsjerne. Det ser vi allerede nu på de gletsjere, som befinder sig i vandet, hvor ændringer i temperatur og havstrømme har indflydelse.«

Men det har altså været værre, fortæller Kurt H. Kjær:

»På baggrund af studiet fra 1930'erne kan vi imidlertid se, at de gletsjere, der står med snuden på land, var smeltet mere tilbage i 1930'erne - sandsynligvis fordi de var længere nede og tættere på havet. Nu er de højere oppe, hvor det er koldere, og modtager måske også lidt mindre nedbør.«

Dokumentation

Læs mere her:

Kommentarer (16)

Fra artiklen:

»Studiet går 80 år tilbage. Og i 1920’erne og 1930’erne skete der en større og hurtigere opvarmning, som påvirkede gletsjernes afsmeltning, end den, vi ser nu,«

Overraskende. Er der nogen der har en forklaring?

Måske lidt mere interessant end oplysningen om at når klimaet bliver koldere, dannes der mere is?

  • 0
  • 0

Man savner også information om nedbør. Gletsjernes tilbagetrækning eller tilvækst må afhænge af summen af både nedbør og temperatur.
Om nogle år finder man sikkert ud af, at det er mere kompliceret end blot temperatur.
Tænk hvor meget mere viden vi havde haft, hvis ikke de sidste 20 års "klimaforskning" havde fokuseret på at eftervise hypotesen om GW og CO2.
Det har jo mere været et snævert defineret projekt med et fastlagt mål end forskning.

  • 0
  • 0

I fremtiden er det nok kun mennesker med røde ører, som bidrager med "opvarmning" af gletsjerne og CO2'en bliver lagt i "skuffen".
Afgifterne bliver næppe tilbagebetalt, fordi pengene er for længst brugt.
Men, det er under alle omstændigheder smart, at spare på kul og olie - helt klart.

  • 0
  • 0

Ja uden at være isforsker - vil jeg tro at der er en enorm effekt fra overfladens motagelighed for solvarme - om overfladen er "sort" eller hvid - Så snart der kommer en lidt længerevarende varmeperiode er overfladen mørk, mens en kort kuldeperiode hurtigt får gjort overfladen helt hvid...

  • 0
  • 0

Den med overfladen skal nok sammenholdes med Solens højde.
Godt nok er der midnatssol om sommeren, men den står meget lavt, og om vinteren er der slet ikke sol om dagen.

  • 0
  • 0

Tys !! Sådan noget kan man da ikke skrive. Det tangerer jo "blasfemi" mod CO2 religionen. Hvordan skal vi fremover bære os ad med at få fat i borgernes penge.

  • 0
  • 0

Husk at observationer i Grønland er lokale observationer som ikke skal forveksles med globale observationer. Det interessante er derfor muligheden for at de kan gendannes på relativ kort tid selv efter en afsmeltning, der er større end den nuværende.
Er der ikke nogen, der sidder med svaret på Peter Lykkes spørgsmål? Der må da findes meteorologiske observationer fra perioden.

  • 0
  • 0

Måske svar til Peter Lykke.
Omkring år 800 kunne der dyrkes græs til mindst 25 køer i igaliko i sydøstgrønland. I dag kan der ikke dyrkes græs på grund af det kolde klima.
Hvad er det lige, der er klimanormalt ??

  • 0
  • 0

Peter Lykke. Jeg kan hjælpe med at når klimaet bliver varmere dannes der mindre is da isen forhåbentlig vil smelte. Der er meget varmt i Sydgrønland i disse dage, men det har godt nok været koldt i Nordgrønland denne vinter.
Hvad skal det hele ikke ende med?

  • 0
  • 0

I artiklen er anført:

Og i 1920’erne og 1930’erne skete der en større og hurtigere opvarmning, som påvirkede gletsjernes afsmeltning, end den, vi ser nu".

Er der nogen som kan gve en forklaring? Næppe CO2 som er årsagen!

  • 0
  • 0

I artiklen er anført:

Og i 1920’erne og 1930’erne skete der en større og hurtigere opvarmning, som påvirkede gletsjernes afsmeltning, end den, vi ser nu".

Er der nogen som kan gve en forklaring? Næppe CO2 som er årsagen!

Opvarmningen i begyndelsen af det 20. århundrede skyldtes flere forskellige fænomener:
- øget stråling fra solen
- øget co2 koncentration, fra1900-1940 steg koncentrationen fra 295 til 310 ppm
- lav vulkansk aktivitet, dvs. der var en lav koncentration af vulkanske aerosoler i atmosfæren. Disse aerosoler har en afkølende effekt, og når koncentrationen af dem er lav er effekten også lav, Hvilket gav mulighed for at temperaturen kunne stige hurtigt pga. de to første effekter.

En længere gennemgang er her:
http://www.skepticalscience.com/global-war...

  • 0
  • 0

ja jeg bor i Grønland og har været på indlandsisen flere gange - jeg blev imponeret af dels, hvor beskidt isen var når den hvide sne er væk og dels hvor imponerende dybt de mørke partikler smelter ned i isen - og processen er selvforstærkende - isen bliver mørkere og mørkere af partikler efterhånden som de koncentreres...

  • 0
  • 0

Selv om gletsjerne i Sydøstgrønland er på hastig retræte på grund af global opvarmning, holder alarmmeldingerne om, at de grønlandske gletsjere nu trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo, ikke.

  • det er ikke helt rigtigt.
    Afsmeltningen af de grønlandske gletchere skyldes overvejende at en gran af Golfstrømmen - Irmingerstrømmen - skiftede retning for en del år siden. Den varme Irmingerstrøm er hovedansvarlig for den hurtigere smeltning af isen i Grønland - ikke klimaændringerne.
    Der kan sikkert findes mange eksempler på klimaændringer, men hverken afsmeltningen af is på Himalaya og Sydøstgrønland er kan bruges som eksempler.
    At der er sket en ændring i vindretningen over Grønland er også en faktor, der skal tages med i betragtning.
  • 0
  • 0