Overraskende robuste gletsjere i Grønland kan gendannes på kort tid

Overraskende robuste gletsjere i Grønland kan gendannes på kort tid

En kombination af gamle luftfotos, satellitovervågning og feltarbejde skaffer opsigtsvækkende viden om robuste gletsjere. De kan nemlig vokse igen efter en afsmeltning.

Selv om gletsjerne i Sydøstgrønland er på hastig retræte på grund af global opvarmning, holder alarmmeldingerne om, at de grønlandske gletsjere nu trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo, ikke. Gletsjere har før været afsmeltet i højere grad end det, verden de seneste ti år har været bekymret vidne til.

Ny forskning på Københavns Universitet viser, at gletsjerne er robuste og kan gendannes i løbet af relativt kort tid, hvis klimaet bliver koldere.

Forskernes opdagelse, der bl.a. bygger på en samling danske luftfotos fra 1930'erne, kombineret med satellitovervågning, computerbearbejdning af data og feltarbejde, har vakt international opsigt og er offentliggjort som forsidehistorie i det respekterede Nature Geoscience.

Læs også: Luftfotos fra Thule-ekspeditionen kaster lys over gletsjernes udvikling

Det skyldes, at Grønland er en slags lakmusprøve på, hvordan de nordlige breddegrader har indflydelse på resten af klodens klima, inklusive ændringer i gletsjernes tilstand og dermed også vandstandsstigning.

»Studiet går 80 år tilbage. Og i 1920'erne og 1930'erne skete der en større og hurtigere opvarmning, som påvirkede gletsjernes afsmeltning, end den, vi ser nu,« fortæller forskningsleder og lektor Kurt H. Kjær fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet.

»Mange gletsjere oplevede dengang en afsmeltning på højde med og højere, end hvad vi har set de seneste 10 år. Da det i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne blev køligere i Grønland, standsede afsmeltningen, og for en stor dels vedkommende begyndte gletsjerne rent faktisk at vokse,« siger han.

Kurt H. Kjær fastslår videre, at hvis det lykkes os at skære ned på verdens CO2-udledning og ændre temperaturen, vil gletsjerne reagere relativt hurtigt.

»Det er helt sikkert. Men hvis vi fortsætter med at pumpe CO2 ud i atmosfæren, og temperaturen stiger i det tempo, som modellerne forudsiger, så er der et problem, for så smelter det jo,« siger Kurt H. Kjær.

Undersøgte 132 gletsjere

En af projektets andre hovedmænd, ph.d.-studerende Anders Bjørk, også fra Geogenetik, fortæller:

»Det meste af det videnskabelige grundlag, modeller og teorier om gletsjere i Grønland og den globale opvarmnings indvirkning på dem bygger på observationer fra satellitter gennem de seneste ti år,« siger han og fortsætter:

»Eller også har forskerne været nødt til at foretage sammenligninger mellem nutidens triste kendsgerning om afsmeltningen af gletsjerne i Grønland og situationen for tusinder af år siden, hvor klimaet også havde sine ups and downs, hvad angår temperaturforskelle og dermed ændringer i naturen.«

Men nu er det altså for første gang lykkedes at få et overblik over gletsjernes udvikling over en periode på 80 år. Forskerne har undersøgt ikke færre end 132 gletsjere på en 600 kilometer lang strækning i Sydøstgrønland:

»Vi har både undersøgt dem, som har deres udspring på land, og dem, som 'lever og kælver' i vandet. I den sammenhæng spiller de gamle luftfotos af kyststrækningerne en væsentlig rolle,« siger Kurt H. Kjær.

Ud fra disse luftfotos sammen med andre taget af amerikanerne under krigen, i 1970'erne og 1980'erne samt satellitfotos eller spionfotos fra 1960'erne under Den Kolde Krig har forskerne kunnet danne sig et klart billede af, hvordan gletsjerne har udviklet sig over en så relativ kort periode i historisk sammenhæng.

'Tipping point' er ikke nået

På den baggrund afviser Kurt H. Kjær påstanden om, at naturen har nået et 'point of no return', hvor klimaet ikke kan genoprettes:

»Med den viden, vi nu har gravet frem, vil jeg sige, at vi ikke har nået et 'tipping point'. Flere har sagt, at gletsjersmeltningen er en irreversibel proces, der er sat i gang. Men for at nå et tipping point skal man have stærke beviser for, at der længere inde på isen foregår en markant sænkning af overfladen. Det, vi ser nu, er imidlertid ikke 'out of reach',« siger Kurt H. Kjær.

Ud over at udskyde tidspunktet for det såkaldte tipping point viser studiet, at gletsjernes sensitivitet, dvs. deres evne til hurtigt at forandre sig, gør, at gletsjersmeltningen er reversibel.

»Udviklingen går ikke kun én vej, sådan at det bare bliver varmere og varmere, og gletsjerne smelter mere og mere. Sensitiviteten viser nemlig, at når det bliver koldere, reagerer de faktisk også hurtigt,« forklarer Kurt H. Kjær videre.

»Så hvis den nuværende opvarmning fortsætter, ved vi, hvad der kommer til at ske. Vi får store problemer med afsmeltningen af gletsjerne. Det ser vi allerede nu på de gletsjere, som befinder sig i vandet, hvor ændringer i temperatur og havstrømme har indflydelse.«

Men det har altså været værre, fortæller Kurt H. Kjær:

»På baggrund af studiet fra 1930'erne kan vi imidlertid se, at de gletsjere, der står med snuden på land, var smeltet mere tilbage i 1930'erne - sandsynligvis fordi de var længere nede og tættere på havet. Nu er de højere oppe, hvor det er koldere, og modtager måske også lidt mindre nedbør.«

Dokumentation

Læs mere her:

Kommentarer (16)

Fra artiklen:

»Studiet går 80 år tilbage. Og i 1920’erne og 1930’erne skete der en større og hurtigere opvarmning, som påvirkede gletsjernes afsmeltning, end den, vi ser nu,«

Overraskende. Er der nogen der har en forklaring?

Måske lidt mere interessant end oplysningen om at når klimaet bliver koldere, dannes der mere is?

  • 0
  • 0

Man savner også information om nedbør. Gletsjernes tilbagetrækning eller tilvækst må afhænge af summen af både nedbør og temperatur.
Om nogle år finder man sikkert ud af, at det er mere kompliceret end blot temperatur.
Tænk hvor meget mere viden vi havde haft, hvis ikke de sidste 20 års "klimaforskning" havde fokuseret på at eftervise hypotesen om GW og CO2.
Det har jo mere været et snævert defineret projekt med et fastlagt mål end forskning.

  • 0
  • 0

I fremtiden er det nok kun mennesker med røde ører, som bidrager med "opvarmning" af gletsjerne og CO2'en bliver lagt i "skuffen".
Afgifterne bliver næppe tilbagebetalt, fordi pengene er for længst brugt.
Men, det er under alle omstændigheder smart, at spare på kul og olie - helt klart.

  • 0
  • 0