Overraskende rapport: Sortering af affald er billigere end forbrænding

Organisk husholdningsaffald kan sagtens indsamles, behandles, bioforgasses og derefter køres ud på markerne. Teknologierne findes, og økonomisk koster det mellem 365 og 725 kroner pr. ton, hvilket er billigere eller på højde med prisen for at brænde et ton affald.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Niras bestilt og betalt af Dansk Affaldsforening.

Konklusionerne, som baserer sig på analyser af en række anlæg og indsamlingsordninger i Norden, rokker dermed ved resultaterne fra en knap ti år gammel og meget citeret undersøgelse fra Aarhus, der slog fast, at det ikke kan betale sig at kildesortere organisk affald fra husholdningerne.

Læs også: Årsagerne til at Danmark holdt op med at sortere husholdningsaffald

Adm. direktør Jacob Simonsen fra Affald Danmark, som organiserer affaldsselskaber, forbrændingsanlæg og andre affaldsaktører, forklarer, at rapporten er blevet bestilt hos Niras, fordi de politiske udmeldinger netop går på, at den organiske del af husholdningsaffaldet skal sorteres fra og genanvendes – for eksempel i et biogasanlæg.

»Derfor vil vi gerne forberede vores medlemmer på denne udvikling gennem at indsamle og dele de bedste erfaringer med indsamlingsordninger samt sorterings- og behandlingsanlæg. Man kunne kalde det en slags inspirationskatalog,« siger han.

Han tilføjer, at der for eksempel er stor forskel på at skulle indsamle organisk affald i byen og på landet, og at det derfor har været vigtigt med rapporten at vise, at der er mange måder at gøre tingene på, og at hverken den ene eller den anden løsning nødvendigvis bare er den bedste.

»Rapportens oplysninger om økonomien i de undersøgte behandlingsmetoder er en ekstra serviceoplysning til medlemmerne og skal ikke tages for mere. Her er ikke tale om store livscyklusanalyser, og det er heller ikke meningen,« siger Jacob Simonsen.

I rapporten har Niras som nævnt analyseret forskellige eksisterende teknologier til forbehandling af bioaffaldet og har derefter inddraget erfaringer fra 11 velfungerende forbehandlingsanlæg til organisk affald fordelt på tre danske, seks svenske og to norske anlæg. Også selve indsamlingsmetoderne er inddraget i analysen.

Behov for forbehandling

Ifølge rapporten er der generelt behov for en forbehandling af kildesorteret madaffald, før det kan forgasses og anvendes som gødning på landbrugsjord. Kun én kommune kunne nemlig præstere at indsamle madaffald til forgasning med slam uden forbehandling.

Men selv med forbehandling er udbyttet af organiske materialer fra det kildesorterede affald stadig yderst afhængigt af, hvor godt borgerne sorterer deres affald. Jo dårlige sortering – des mere materiale, som ikke kan gå i biogasanlægget efter forbehandlingen.

Læs også: Nu kommer der gang i verdens største biogasanlæg

Når det gælder selve indsamlingen, så giver indsamling af bioaffaldet i papirposer de færreste problemer på forbehandlingsanlægget og mindst muligt affald, som anlægget må afvise. Ifølge rapporten varierer den indsamlede mængde organisk affald mellem 15 kg per indbygger om året (Oslo under opstart) og op til 70 kg om året (Halsnæs Kommune).

Analysen viser tillige, at forbehandlingsteknikkerne stadig er under udvikling, selv i de lande, som har længere tids erfaring end i Danmark. I Sverige er der for eksempel ikke to anlæg, som anvender præcis den samme metode til forbehandling af kildesorteret affald.

Opløser skraldet i vand

Udvikling af forbehandlingsteknikker koncentrerer sig primært omkring at opløse de organiske fraktioner i vand med en efterfølgende separation ved forskellige sigteteknikker. Det sikrer, at mindst muligt materiale afvises, og at man får et velegnet produkt til biogas med et højt gasudbytte.

Som nævnt ligger behandlingsomkostninger for kildesorteret bioaffald inklusive bioforgasning i undersøgelsen under eller på niveau med forbrændingstaksten. Billigst var to svenske anlæg på 365 kroner pr ton til 600 kroner i Norge. Tør forgasning som hos Biovækst i Kalundborg koster fra 725 kroner per ton.

Behandlingsprisen påvirkes dog af indtægten fra energiproduktionen fra biogassen, afgiftslettelser samt andelen af urenheder og rejekt efter forbehandlingen, men ifølge rapporten ligger biogasproduktionen fra madaffald på omkring 130 m3 biogas pr. ton madaffald.

Rapporten, der hedder 'Kortlægning af indsamlings- og forbehandlingsmetoder for organisk affald’, skal diskuteres på et fælles møde i Dakofa (Dansk Komité for Affald) og Dansk Affaldsforening tirsdag den 23. april 2013 i Middelfart.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har nogen regnet på hvor meget Danmark bliver højere ved at sprede organisk affald på markerne? En del komposterer og spreder det i haverne?

Befolkningstætheden nu er større end i stenalderen og jernalderen - og vi omsætter mere organisk materiale per menneske end tidligere? Usikkerhed; Dog vil (ikke-afbrændt) organisk køkkenaffald ikke efterlade store mængder materialer efter kompostering? Vil muld omsættes ligesom brændt organisk køkkenaffald?

Tell: http://en.wikipedia.org/wiki/Tell Citat: "... A tell is a hill created by many generations of people living and rebuilding on the same spot. Over time, the level rises, forming a mound. [3] The single biggest contributor to the mass of a tell are mud bricks, which disintegrate rapidly. ..."

Kültepe: http://en.wikipedia.org/wiki/K%C3%BCltepe Citat: "... The remains of the kârum form a large circular mound 500m in diameter and about 20m above the plain (a Tell). The kârum settlement is the result of several superimposed stratigraphic periods. New buildings were constructed on top of the remains of the earlier periods; thus, there is a deep stratigraphy from prehistoric times to the early Hittite period. ..."

The Conceptual History of Garbage: http://stevendbennett.wordpress.com/essays... Citat: "... An example of this evolution in thinking about waste management that began in the 1960s was the “gradual transition from dumps to sanitary landfills,” where garbage was covered “with dirt on a daily basis” rather than burned, and monitored for groundwater contamination.[22] ..."

  • 0
  • 5

Jeg har ofte spekuleret på, hvorfor man ikke i stedet for at brænde/dumpe madvarerester benytter dem til husdyrfoder (sådan som man f.eks. gjorde mange steder i DK under og efter 2. verdenskrig). Jeg tænker især på de mange madvarer, som bliver kasseret, når de når sidste salgsdag, selv om de endnu er fin stand. Det forekommer mig, at der må kunne være god økonomi i det. I Tyskland bliver en del af disse madvarer fordelt til fattige, men vi undgår forhåbentligt at blive så fattige i Danmark.

  • 0
  • 0

Priser er vanskelige at sammenligne. Prisen i Lindköping er måske lavere for husholdningsaffald, fordi de tager større priser for det som kommer fra Napoli - og ja, det er forbrænding.

Vestforbrændingen har sat prisen ned for affald afleveret til Biovækst, så det svarer til prisen på forbrænding.

Priser ryger op og ned og illustrerer kun, at kampen om ressourcerne er skærpet!

  • 1
  • 0

Det lød jo meget spændende og, ja, overraskende, at forbehandling og bioforgasning nu skulle være blevet billigere end forbrænding.

Men journalisten har vist overset, at den billigste pris på 365 kr/t i Lindköping ikke er behandlingsprisen for forbehandling og bioforgasning, men ironisk nok for... forbrænding! Citat: "Behandlingsprisen på anlægget per ton bioaffald er fra politisk hold på samme niveau som forbrændingsprisen".

Næstbedste pris på 375 kr/t bioaffald i Vejle indeholder slet ikke udgifter til separat indsamling, ekstra omlastning, transport og optisk sortering. Desuden er det uklart om anlægsafskrivninger overhovedet er medtaget. Biogassen er endda tilskrevet en høj salgsværdi som om den var opgraderet til naturgas, hvilket anlægget slet ikke kan. De næste priser er oppe på 600-800 kr ekskl. sortering og indsamling.

Rapporten fra Niras er ellers rent teknisk et lødigt og grundigt skrift, men Ingeniøren har vist læst, hvad de ønskede at læse for at lave en overskrift.

Kildesortering og bioforgasning af organisk affald er stadig en dyr fornøjelse, og man bør fortsat sikre sig at man i det mindste samlet set får positiv miljøeffekt for sine anstrengelser og penge.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten