Overraskende målinger: Klimaforandring giver flere pesticider i grundvandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overraskende målinger: Klimaforandring giver flere pesticider i grundvandet

Voldsomme regnskyl ser ud til at øge mængden af pesticider i grundvandet. Det mest anvendte ukrudtsmiddel i Danmark, Glyphosat, blev fundet i markant højere koncentrationer i sensommeren 2008 - en årstid, hvor der almindeligvis ikke er særlig stor udvaskning af pesticider.

Det er en af konklusionerne fra den netop offentliggjorte rapport fra "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet" (VAP).

Normalt er det i efterårsperioden, hvor meget vand kommer gennem systemet, at man ser højere koncentrationer af Glyphosat. Derfor er civilingeniør og seniorrådgiver Annette Rosenbom fra GEUS, som har været med til at udarbejde den årlige rapport, særlig overrasket over resultaterne.

»Vi ser nu, at klimaet ser ud til at have en betydning i forhold til udvaskning af Glyphosat,« siger hun.

Det er flere markante regnhændelser i sensommeren 2008 på over 50 millimeter pr. dag, som ifølge Annette Rosenbom har givet den ekstra udvaskning. Det er på marker med drænet lerjord, de målte den høje koncentration af Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA.

»Der er første gang, vi i VAP har set Glyphosat udvasket ned til vores grundvandsfiltre i så forholdsvis høje koncentrationer,« siger hun.

Kan overskride grænseværdien

De mængder, der er fundet, har ikke overskredet grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, men hun forklarer, at koncentrationen kan være op mod 69 procent højere end det målte. Den interne kontrol hos VAP har nemlig vist, at den anvendte analysemetode ikke har været helt præcis.

Hvis koncentrationen er 69 procent højere, overskrider det grænseværdien for pesticider. Derfor vil VAP være ekstra opmærksom på udvaskningen af Glyphosat i fremtiden.

»Netop i år, hvor vi har haft de voldsomme regnskyl, vil vi se på, om det giver yderligere udvaskning. Det vil vi følge intenst, nu hvor dataene er begyndt at komme ind,« siger Annette Rosenbom.

VAP's rapport går fra sommeren 2008 og et år frem. Derfor er der endnu ikke resultater fra sensommeren 2009 og 2010.

Testene foregår på fem marker i Danmark, hvor VAP dyrker afgrøder med den mængde pesticider, der normalt anvendes i landbruget. To af dem er sandmarker, og tre af dem er lermarker.

Ud over de høje koncentrationer af Glyphosat, viser VAP's nye rapport, at der stadig er problemer med kartoffel-ukrudtsmidlet Rimsulfuron. Der findes stadig lige så høje mængder af pesticiden og dens nedbrydningsprodukter i jorden.

Derudover er pesticiden Metribuzin blevet forbudt af Miljøstyrelsen, og styrelsen har lagt væsentlige restriktioner på Terbuthylazin, der nu er blevet fjernet fra markedet.

Dokumentation

VAPs årlige rapport

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rimsulforon er det aktive stof i ukrudtmidlet Titus, med 250 gram rimsulforon pr. kg. Der må maksimalt bruges 30 gram Titus pr. ha pr. vækstsæson, altså 7,5 gram aktivstof. Alligevel udvaskes det til grundvandet, og her er altså ikke tale om jernbaner, men dyrkede arealer.

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke det er spor overraskende, at når det regner mere, sker der en større udvaskning - det er vel nærmest logik for regnorme.
I øvrigt er regnmængden de sidste ca. 40 år steget med ca 4%....

  • 0
  • 0

Klimaforandringer har også fået skyld for reduktion af plankton i havet på den nordlige halvkugle på 40 % siden 1950 svarende til 1 % om året (Politiken 29/7-2010), jfr. reglen om rentesrenter, men baglæns i tid. Måske er forklaringen ikke bare temperaturstigning, men øget udvaskning af pesticider.

  • 0
  • 0

En seriøs journalistik burde informere om, hvordan resultaterne er opnået - og hvad de gælder:

Folketinget vedtog, at man skulle have et objektivt grundlag for at bedømme muligheden for udvaskning til grundvand "under reelle dyrkningsforhold".

I 1999 anlagdede man da 6 forsøgsmarker på mellem 1,1 og 2,4 hektar - 2 på sandjord og 4 på intensivt drænet lerjord.

På disse jorder har man hvert år siden da spredt de 41 afprøvede pesticider i maksimal tilladt mængde pr år på de tider af året, hvor det vil ske naturligt.

Man kan med god ret diskutere, hvorvidt det er under "reelle dyrkningsforhold", da der natuligt nok ikke overhovedet er planter på markerne (de vil jo være udryddet af et eller flere af de udsprøjtede pesticider), men da der også i reel dyrkning findes tilfælde af, at der ikke er planter på nogle områder, giver forsøgene en vis indikator på, hvorvidt disse midler KAN udvaskes til 1 til 2 meters dybde, hvor man overvåger jordvæsken.

Selv om den citerede rapport er fra nu i efteråret - og påviser at der undtagelsesvis har været udvaskning af bl.a. glyphosat pga. de historiskt store regnskyld - citerer artiklen dog også, at flere pesticider er blevet forbudt.
Det skyldes selvfølgeligt ikke forholdene i høst, men derimod observationer i løbet af de 11 år, overvågningsprogrammet har kørt.

Overvågningsprogrammet viser, at man med stor ro kan drikke vand i Danmark.
Når man udsprøjter alle lovlige pesticider i maksimal dose på samme areal år efter år - og så forbyder dem, der forekommer jævnligt over 0,1 mikrogram per liter i drænvandet - da kommer der ikke meget ned ved reel dyrkning, hvor plantedækket vil omsætte det meste (ofte kommer intet middel i berøring med jorden), og vil opsuge det meste nedbør i vækstperioden, så der ikke dannes grundvand, når der sprøjtes.

Denne form for journalistik ville - hvis det havde været lignende generaliseringer mod indvandrere - være ulovlig. Den tjener ikke til andet end at give folk en unødvendig frygt for at blive forgiftet, samt (se indlægget fra Marianne Munck) en helt urealistisk opfattelse af samspillet i naturen.

Det er jo et paradoks, at fordi man anlægger så strenge kriterier for sikkerheden af pesticiderne i Danmark, så er indbyggerne blevet mere bange for pesticider!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

En seriøs journalistik burde informere om, hvordan resultaterne er opnået - og hvad de gælder:


Det er jo et paradoks, at fordi man anlægger så strenge kriterier for sikkerheden af pesticiderne i Danmark, så er indbyggerne blevet mere bange for pesticider!!

Mvh Peder Wirstad

Ja Peder,
- nu mangler vi kun at få forklaret, at det i virkeligheden slet ikke var udvaskning fra landbrugsjord eller noget, der lignede. Det var en sending, der var væltet hos byggemarkedet, eller det var noget som var skyllet væk fra private haver.

Det er i hvert fald slet ikke fra virkelige bønders marker, det kunne komme i fremtiden.

  • Søren
  • 0
  • 0

Ja Peder,
- nu mangler vi kun at få forklaret, at det i virkeligheden slet ikke var udvaskning fra landbrugsjord eller noget, der lignede. Det var en sending, der var væltet hos byggemarkedet, eller det var noget som var skyllet væk fra private haver.

Det er i hvert fald slet ikke fra virkelige bønders marker, det kunne komme i fremtiden.

  • Søren

Bare fordi disse faktaoplysninger ikke svarer til dine fordomme mod landbruget - hvilke for øvrigt skal være dig undskyldt pga. ofte fremsatte fejloplysninger om erhvervet - behøves du jo ikke at blive usaglig.

For at opnå en nærmest fuldstændig sikkerhed mod en langsigtig forurening af grundvandet, har man altså lavet dette overvågningsprogram.
Da den værst tænkelige situation er sprøjtemidler på marker uden bevoksning, er det helt i tråd med dette mål, at forsøgene udføres på den måde.

Befolkningen bør dog oplyses om, at det, at der er fundet pesticidrester i disse marker, ikke betyder, at det også forekommer jævnt over. - Det fremstilles desværre ofte sådan.

Når det i tillæg er sådan, at alle midler, der er giftige for højerestående dyr, enten er forbudt eller underlagt kraftige restriktioner, så er sikkerheden for vores helse i forhold til landbrugets brug af pesticider større end for de fleste andre farer i samfundet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

"Bare fordi disse faktaoplysninger ikke svarer til dine fordomme mod landbruget - hvilke for øvrigt skal være dig undskyldt pga. ofte fremsatte fejloplysninger om erhvervet - behøves du jo ikke at blive usaglig."

Så sandt det er skrevet.

"De mængder, der er fundet, har IKKE overskredet grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, men hun forklarer, at koncentrationen KAN være op mod 69 procent højere end det målte - HVIS koncentrationen er 69 procent højere, overskrider det grænseværdien for pesticider..

Hvis og hvis min r.. var spids. Endnu en gang står landbruget på mål for uvidenhedens tåhyler..

  • 0
  • 0

Altså Anette Rosenbom siger at klimaet (regnvejr) betyder noget for udvaskning af osv .Overraskende?
Freja Czjakowski skriver klimaforandring og indikerer (dagens sprogbrug taget til efterretning) at vi skal have flere vindmøller for at undgå gift i mad fra marker der ikke bærer afgrøder.Hønelogik

  • 0
  • 0

Danske madvarer scorer altid højt på internationale prøver for medicin- og pesticidrester i landbrugsprodukter.
- Alligevel har dansk landbrug formået at udnytte veterinærmedicinen og landbrugskemien maksimalt effektivt, så det - trods høje lønninger og høje jordpriser - er et af de mest konkurrencedygtige landbrug i verden.

En af grundene er, at der ikke har været mulighed for en politisk korruption, hvor man kunne spille dobbeltspil. I stedet har man gået åbent til værks og bl.a. etableret dette overvågningsprogram, der kan synes at være overdrevent strengt.

Jeg kom vel til at fokusere lidt for meget på, at alle pesticider sprøjtes på samme areal, uanset om der er plantevækst eller ikke.
Selv om der er plantevækst, kan man i visse situationer opnå samme forhold - nemlig når man lige har sprøjtet en mark, og der kommer en kraftig tordenbyge og vansker det meste af sprøjtemidlet af og fører det ned i jorden.

Det er en forudsætning for al brug af moderne pesticider i det åbne landskab, at de bindes og nedbrydes i jordoverfladen.
Netop, når der kommer en kraftig regnbyge efter en lang tørkeperiode, er der mulighed for, at tørkesprækker - især i lerjord, der ellers effektivt fastholder og nedbryder stofferne - kan lede regnvandet direkte til drænsrør og grundvand. - Det er disse effekter, man vidste alt for lidt om, og som man derfor prøver at få kundskab om i dette program.

Jeg synes, danske politikere og dansk landbrug bør få ros for at gå foran i dette vigtige arbejde for at undgå de negative sider af den utroligt positive udvikling for madvareforsyningen, som landbrugskemien har været.
- At programmet har bevirket, at man har forbudt en del midler, viser, at det fungerer.

Derfor synes jeg, det enten er direkte uetisk eller en handling af uvidenhed, når man fremstiller disse fund som noget negativt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er jo misvisende at binde det sammen med klimaforandringer. Hvorfor ikke bare sige at det sker ved store regnskyl, som egentlig er den reelle observation.
Klimaforandringer kan jo være hvad som helst, for den sags skyld også mindre regn eller anderledes regn.
Men så havde det måske ikke fået den samme opmærksomhed, selvom det sikkert havde været udmærket.

  • 0
  • 0

Hvis du Peder havde studeret rapporten grundigt, ville du opdage at alle VAP marker drives under reelle markforhold og ved regelret brug af godkendte pesticider, naturligvis med afgrøder. Man gør altså hvad enhver landmand også ville gøre, dog med den undtagelse at der altid udbringes den maksimalt tilladelige dose, det er netop pointen.

  • 0
  • 0

I øvrigt er regnmængden de sidste ca. 40 år steget med ca 4%....

I øvrigt er regnmængden de sidste ca. 40 år steget med ca 4%....

Nedbørsdata for årene 1874-2008 kan findes i et link i denne rapport:
http://www.dmi.dk/dmi/tr09-13.pdf

Gennemsnit 1960-1969: 714,8 mm
Gennemsnit 2000-2009: 768,8 mm

Stigning: (54mm/714.8mm) = 7.5%

Hvis man fitter en lineær funktion til hele tidsserien får man en stigning over 40 år på:
40 år * 0.9786389 mm/år = 39.14 mm
Stigning ifht. 1960-1969 gennemsnit er: 5.5%
Graf kan ses her:
http://img839.imageshack.us/img839/6263/ne...
Det lineære fit har er ikke særlig godt (R2=0.178) så sammenligningen af 10 års gennemsnit er nok bedre.

Det betyder også noget hvordan regnen er fordelt over landet og på hvor kort tid en stor mængde regn falder på et givet areal. Nedenstående artikel viser en graf over hvor stort et areal der på årsbasis har modtaget mere end 60 mm nedbør over 24 timer. Der er en svag stigning i dette areal på ca. 2% pr år.

http://www.dmi.dk/dmi/mere_-og_mere_intens-_regn_over_danmark

  • 0
  • 0

Hvis du Peder havde studeret rapporten grundigt, ville du opdage at alle VAP marker drives under reelle markforhold og ved regelret brug af godkendte pesticider, naturligvis med afgrøder. Man gør altså hvad enhver landmand også ville gøre, dog med den undtagelse at der altid udbringes den maksimalt tilladelige dose, det er netop pointen.

Da jeg for en del år tilbage var med i diskussionen om at planlægge et udvaskningsforsøg for næringsstoffer i konventionelt kontra økologisk landbrug, blev der fremmet forslag om også at få pesticider med.

Hvis man skulle afprøve alle afgrøder og kombinationer med forskellige sprøjtemidler opdagede vi, at vi måtte have et anlæg med prøvetagningsbrønde på op mod 100 ha, hvilket var helt urealistisk.
Vi indså, at vi måtte have forskellige anlæg til forsøg med pesticider hhv. gødning/dyrkningsmetoder.

Til udvaskningsforsøg med pesicider indså vi, at vi måtte indgå et kompromis, hvor man efter anlæg etablerede en græsmark, der så efterfølgende blev sprøjtet med forksskelige herbicider, så den godt nok døde, men jorden lå dog ikke helt bar, da den var dækket med dødt græs og græsrødder.

Antallet af kombinationer af avlingstyper og pesticider i Danmark er meget større end her i Norge, så antallet af forsøgsanlæg skulle være meget større end her, hvorfor de mellem en og to ha, der er anlagt i Danmark umuligt kunne opdeles i så mange felter.

Jeg vil derfor gerne have, at du angiver nøjagtigt, hvor du kan bevise, at jeg tager fejl.

  • For øvrigt sprøjtes glyphosat og glyphosinat hovedsalig enten på stubmark eller før såning om foråret.
    Insekticider og fungicider sprøjtes derimod på planter i fuld vækst og er systemiske (optages i planten og overføres derfra til skadevolderen), men ved vort kompromis syntes det at være meget nær virkeligt brug.

    Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0