Overraskelse i DR: Løbet er kørt i forhold til 4G-støj
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overraskelse i DR: Løbet er kørt i forhold til 4G-støj

I slagsmålet om, hvor mange danskere der får forstyrret tv-udsendelserne på grund af mobilt bredbånd, er Erhvervsstyrelsen - tidligere Den danske Telemyndighed - urokkelig.

I et høringsnotat omkring den kommende auktion for mobilt bredbånd i 800 MHz-båndet fastholder Erhvervsstyrelsen, at det højst er 10.000 af husstandene med egen antenne, der risikerer at opleve forstyrrelser på tv-skærmen som følge af støj fra det mobile bredbånd.

Og det kommer bag på seniorkonsulent i DR Carsten Corneliussen. Han har sammen med blandt andet tv-udbyderen Boxer både under og efter høringsprocessen i forbindelse med 800 MHz-auktionen slået til lyd for, at det reelle antal husstande, som risikerer pixelering og sort skærm som følge af mobilt bredbånd, kan ende med at blive langt højere end 10.000.

Carsten Corneliussen efterlyser desuden, at høringsnotatet i højere grad forholder sig til de filtre, som tv-seerne kan installere for at afhjælpe den mobile bredbåndsstøj.

»Alle de ting, vi har gjort opmærksom på - både med hensyn til omfanget af problemet og i forhold til filtrene - er der ikke blevet kommenteret på i høringssvaret,« siger han og fortsætter:

»Både vi og broadcast-branchen generelt har været meget godt på niveau med hinanden i forhold til de problemstillinger, vi har rejst. Og det kommer da som lidt af en overraskelse, at der ikke er blevet lyttet til os i højere grad.«

Carsten Corneliussen erkender dog, at der næppe sker yderligere ændringer omkring de tekniske forudsætninger for LTE ved 800 MHz inden frekvensauktionen til maj.

»Proceduren er fulgt. Derved er løbet jo kørt, kan man sige,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har jeg brugt penge på nyt tv og antenne.
Til gengæld kan jeg ikke længere se TV2.

Hvis release af et nyt mobiltnet får min sidste rest af licensbetalt tv til at forsvinde, så jeg endnu engang skal betale ekstra, for filtre m.v., for (måske) igen at kunne se nogle få kanaler uden indhold - så tror jeg nærmere jeg går efter plan B, der involverer i at licensen IKKE bliver betalt! Og antennestikket bliver hevet ud.
Jeg ved godt at nogle så vil himle op over at jeg så kan se det via computeren - men det er jeg heller ikke interesseret i.
Så vil jeg nok overveje om de ca $15/md. det koster at få tv streamet fra USA ikke var en bedre idé.

  • 0
  • 0

Problemet er jo ikke større end at det er en multimedielicens... Jeg mener ikke det er muligt at slippe for at betale licens hvis man har en tilpas stor internetforbindelse... Og heller ikke selv om man lover ikke at gå ind på dr.dk...

Jeg betaler selv licens uden at have nogen tv-kanaler ind i min lejlighed...

  • 0
  • 0

Hvis du vil undgå at betale licens, så er der en del du skal droppe:
http://www.dr.dk/OmDR/Licens/Privat/FAQ_Pr...

Bla. skal din internetforbindelse være <256Kbit...

Du betaler ikke for noget du får, men noget du har - det er en skat, der skal betales af alle - bortset fra hjemløse ol.
Den betales fordi jeg ønsker at påtvinge dig dansk fjernsyn og radio på helt samme måde, som jeg påtvinger dine børn skolen (pedanter kan sige undervisning) og deltager i betalingen heraf.

Vi lever i et frit land, men ikke i et lovløst land. Den ultimative frihed består i at kunne rejse væk.

Lars :)

  • 0
  • 0

Jeg mener vi skal privatisere DR og gøre den til en reklamefinanceret kanal, og derved afskaffe licensen.
Herved fritstilles seerne og vil derfor kunne fravælge DR TV og kunne måske finde på at støtte andre kanaler.

  • 0
  • 0

Lars.

Mener du seriøst, at man skal rejse ud af landet for ikke at betale licens?
Er det et frit land?

DR er ikke andet end en kanal i den uendelige række af TV kanaler, og det er jo også tydeligt at de opfører sig som sådan.

Skal vi nu ikke også snart til at betale til DR for at trække vejret, når vi nu er igang?

  • 0
  • 0

Jeg mener vi skal privatisere DR og gøre den til en reklamefinanceret kanal, og derved afskaffe licensen.

Hvis man ser på indholdet af de reklamefinansierede kanaler, så beholder jeg gerne licensen. DR ligger niveauer over konkurrenternes seertals-radio/tv.

  • 0
  • 0

Jeg mener vi skal privatisere DR og gøre den til en reklamefinanceret kanal, og derved afskaffe licensen.
Herved fritstilles seerne og vil derfor kunne fravælge DR TV og kunne måske finde på at støtte andre kanaler.

Afskaffelse af licensen har man prøvet i New Zealand. Det synes jeg du skulle undersøge nærmere, så vil du nok takke dig lykkelig for at det ikke er alle dine \"gode\" ideer der bliver til virkelighed.

Noget man tit glemmer i denne debat er at marginalomkostningen ved at give adgang til \"stats\"TV er meget lav, men initial omkostningen ved at lave den høje kvalitet er meget høj. Det betyder at hvis vi laver en \"betal-for-det-du-vil-se\" model, så vil man starte med at lave alle de billige og \"populære\" programmer, så som Robinson, Big Brother, osv og det er tvivlsomt om man nogensinde ville komme hele vejen til at lave programmer som Trold-spejlet og So-ein-ding. Selv om TV avisen er relativ populær er det ikke engang sikkert at man kan få økonomi i den, da det jo ikke vil være så udbredt med seere fordi man har bevæget sig ned af en spiral hvor dårligt TV reducerer antallet af seere, og dermed underminerer det reklamegrundlag der er idag.

Jeg betaler også licens selv om jeg ikke har noget TV. Jeg synes derimod at en fast licens er noget pjat, den kunne passende være reguleret efter hvor meget man kan betale. Studerende og andre fattige der skal betale fuld pris er socialt skævt.

Så venligst fri mig for det pjat med at vi skal fjerne licensen. Hvis man skal diskutere noget der giver mening, så diskuter hvad for TV der giver mening at bruge licenspengene på. Selv ville jeg sætte pris på at man fik en langt mere \"opbyggende\", \"belærende\" og \"opdragende\" tv flade. Det behøver ikke at være kedeligt at blive klogere. Det burde være muligt at tage et skridt op fra \"how stuff is made\" og \"Søren Ryge i haven\". Synes selv det ville være en fordel at man havde et arkiv med 1000vis af videoer for hvordan man gør ting på den bedste måde i henhold til den nyeste erfaring. Det kunne passende være noget som kunne øge værdien og glæden i samfundet.

  • 0
  • 0

Lars.

Mener du seriøst, at man skal rejse ud af landet for ikke at betale licens?

Naturligvis mener jeg det, ellers ville jeg da ikke skrive det. Man skal også betale skat for at bo her - og om nødvendigt være soldat.

Man skal bidrage til samfundet efter evne ellers vil ethvert samfund gå under.
Og jeg forlanger, at vil man bo her, så skal der være public service radio og fjernsyn - og at alle skal betale.
Og jeg er heldigvis en del af et meget stort flertal.

Hvis du vil have flere penge til dig selv. så må du bare arbejde mere eller evt. finde et mere vellønnet job - så enkelt er det.

Lars :)

  • 0
  • 0

Jeg mener stadig at man bør afskaffe licensen.
Jeg elsker selvfølgelig heller ikke reklamefinanceret TV, men det kan jeg da slukke for, uden at skulle ærgre mig over at være betaler til noget jeg ikke ser. En privatisering er selvfølgelig ikke altid lykken, men DR-tv kunne jo godt alligevel blive en betalingskanal, der så måtte kæmpe for at få midlerne til driften.
Alle DR-tv´s programmer ligger jo ude på Boxer´s net både kodet og ukodet, så det vil være en let sag at omstille betalingen til dem der vil se DR-tv.

  • 0
  • 0