Der skal måske justeres på de klimamodeller, som forudsiger hastigheden af klodens opvarming som følge af CO2-udslip.
Forskere ved University of California i Irvine har nemlig opdaget en dæmpende mekanisme i de polare skovområder, efterhånden som temperaturen stiger.
Hidtil har netop disse enorme arealer i Alaska, Canada, Nordskandinavien og det vestlige Sibirien udgjort en stigende trussel for klimabalancen, da det forventes, at store mængder af drivhusgassen vil blive frigivet, når permafrosten forsvinder fra områderne. Det skaber en selvforstærkende, ond cirkel, som accelererer klimaforandringerne.
De nordlige, boreale skovområder (tæt ved polerne, red.) er så store, at den frostbundne CO2 udgør en tredjedel af Jordens kulstof i muld, svarende til atmosfærens indhold af kulstof.
Og med udsigt til en temperaturstigning på 5-7 grader inden 2100 kunne udviklingen løbe løbsk.
Nu viser det sig altså, at der også findes en naturlig bremsemekanisme, som trækker i den modsatte retning. De svampe, som omsætter døde plantedele, tørrer nemlig ud, når temperaturen stiger. Og dermed standser stofomsætningen, hvorved CO2-frigivelsen bremses.
»Vi får ikke en ond cirkel af opvarmning fra de gamle skove. I stedet får vi det modsatte, at opvarmning bremser yderligere opvarmning. Det giver os mere tid til at implementere en bæredygtig politik,« siger Steven Allison, lektor og leder af forskningsresultatet i en kommentar til tidsskriftet Eurekalert.
Forskningsresultatet offentliggøres i dag i forskertidsskriftet Global Change Biology.
Den danske professor Jens Streibig fra Biovidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet er dog ikke overbevist:
»Det er bestemt videnskabeligt interessant, og måske har det også betydning for opvarmningen. Men det er nu ikke til at sige med bestemthed. For der er mange ukendte mekanismer, vi ikke har opdaget endnu. Hvis svampene i de boreale skove, som har vænnet sig til kulde, giver op, så kommer der bare nogen andre svampe til, som ikke har noget imod varmen. Det er gode, gamle Darwin, der arbejder.«
Forskningsartiklens abstract (fuld tekst kræver abonn.)
Artikel i Eurekalert
