De små stykker plast, der strømmer ud i havet og stammer fra alt fra engangskrus til flamingo-kasser, viser sig nu at have en synlig og skadelig effekt på blåmuslinger.
Forskere på DTU har nemlig udsat blåmuslingelarver i laboratorieforsøg for små stykker mikroplast af polystyren, og i forsøgene opdagede forskerne, at op mod halvdelen af larverne udviklede misdannelser. Gennem mikroskoperne kunne de se effekterne:
»Nogle muslinger havde deforme eller hullede skaller, og flere havde væv hængende ud af siden. Det var tydeligt, at de var misdannede,« siger ph.d.-studerende Sinja Rist, der er hovedforfatter på undersøgelsen.
Helt afgørende er det, at forskernes koncentrationer af mikroplast i laboratorieforsøgene er virkelighedstro. De højest anvendte koncentrationer af mikroplast i forsøgene er baseret på, hvad man finder i områder med industriproduktion, havne eller udløb nær rensningsanlæg. Desuden har forskerne undersøgt effekter af, hvad der svarer til forventede fremtidige koncentrationer som et 'worst case' scenarie.
Forskerne har forsøgt sig med forskellige koncentrationer af mikroplast i vandet, og der var en klar sammenhæng mellem mængde af plast og forekomsten af misdannelser. Selv i prøver med mindre koncentrationer af mikroplast, opdagede forskerne langt flere misdannelser end i kontrolgruppen med rent vand, hvor knap en fjerdedel havde misdannelser. Typisk var misdannelserne på mellem 40 og 60 procent, når forskerne tilsatte plast til vandet.
»Det kom bag på os, at effekterne var så store. Det viser, at ikke kun enkelte organismer er ramt, men at mikroplast påvirker hele populationer,« siger Sinja Rist.
I Danmark, Norge, Skotland og Holland har man de seneste år konstateret en uforklarlig tilbagegang i muslingebestandende. I Danmark har tilbagegangen været meget markant siden 90’erne. Og mikroplast kan være en del af forklaringen, mener forskerne.
»Muslingebestandende kan være påvirket af mange faktorer som fiskeri, forurening, og havforsuring. Vores resultater tyder på, at mikroplast kan være endnu en stressfaktor, men det er for tidligt at sige, hvor stor betydningen er,« siger Nanna B. Hartmann, seniorforsker ved DTU Miljø, der også har bidraget til artiklen.
Undersøgelser af plast i havmiljøet kloden over har vist, at stort set alle dele af fødekædens dyr indeholder plaststykker. I nordiske farvande er der for eksempel fundet plast i 30 procent af alle sild og hvilling, ligesom der er fundet plast i hummere, torsk, makrel, rejer og sandorme. Fire ud af fem blåmuslinger langs den norske kyst har også vist sig at indeholde plaststykker.
Plaststykkerne er dog typisk på mellem 0,5 og 5 mm, men det hænger alene sammen med, at forskernes analysemetoder ikke kan opdage mindre partikler. Forskerne er overbeviste om, at dyrene også optager de mindre partikler, selvom man ikke kan måle det.
»Vi har hverken analyseudstyr eller indsamlingsudstyr, der egner sig til at finde plaststykker i nanostørrelse, men vi ved, at større plaststykker bliver nedbrudt til nanopartikler,« siger Nanna B. Hartmann og henviser blandt andre til forskning udført af lektor Martin Wagner fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU).
Plastpartikler i nanostørrelse er særlig interessant for forskere i muslingelarver, da det er de helt små partikler, som potentielt kan passere biologiske membraner og dermed give flest skadelige effekter. I laboratoriet tilsatte DTU-forskerne derfor indkøbte fluorescerende plastpartikler i nanostørrelse til larvernes vand, der også indeholdt alger, som er larvernes normale foder. I laboratoriet kunne forskerne se, hvordan larverne opførte sig:
»Når de spiste, så røg plastpartiklerne så og sige bare med ind i deres system sammen med resten af maden, og vi kunne desværre også konstatere, at plastpartiklerne tog længere tid at passere gennem organismen end andre partikler,« siger Sinja Rist, der også undersøgte plastpartiklernes effekter på vandlopper:
»Jo mere plast der var i vandet, desto mindre spiste vandlopperne. Måske fordi de havde spiste sig mætte i plast,« siger Sinja Rist, der dog ikke kunne konstatere, at vandloppernes reproduktion var påvirket af plast i vandet.
Flere internationale undersøgelser viser, at plastpartikler kan findes i stort set alle dele af klodens marine miljøer, men hvordan partiklerne påvirker mennesker og dyr er stadig usikkert, og partiklerne er også meget forskellige målt på alt fra kemisk sammensætning, til elektrisk ladning og massefylde.
I Danmark har forskere målt niveauer i havbunden på op til 4.000 stykker mikroplast på ned til 38 mikrometer pr. kilo sediment. Hvor mikroplasten stammer fra er også uklart, men størstedelen af mikroplast i havet menes at stamme fra bildæk. Andre kilder er udløb fra rensningsanlæg, tovværk, sko, tøj og maling.
Et dansk forskningssamarbejde mellem AAU, DTU, RUC, AU og Nationalmuseet ved navn MarinePlastic skal frem mod 2023 indsamle viden om plastforurening. Herunder pågår et projekt med at detektere plastpartikler i nanostørrelse i havmiljøet.
