Overraskede forskere finder smådyr i mudder dybt under Sydpolens is
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overraskede forskere finder smådyr i mudder dybt under Sydpolens is

Illustration: Salsa-Team

I juledagene, hvor de fleste af os nok holdt fri og spiste fed mad sammen med familien, var et hold amerikanske forskere på en helt anden mission – på Sydpolen. Her kæmpede de med at smelte sig ned til en skjult sø, Lake Mercer, gennem en 60 centimeter bred kanal. Anden juledag klokken 22.30 ramte de bunden. Dybdemåleren viste 1.084 meter.

I dagene efter sendte de instrumenter ned i dybet for at måle blandt andet temperatur, og da de trak et instrument op den 30. december, kunne forskerne fra det såkaldte SALSA-team (Subglacicial Antarctic Lakes Scientific Access) skrabe et gråbrunt lag mudder af instrumentet.

Se forskerne bore ned til søbunden

Mikropalæontologen David Harwood fra University of Nebraska-Lincoln anbragte mudderet under et mikroskop, og gennem glasset så han præcis, hvad han søgte – plus en fuldstændig overraskelse:

Mudderet indeholdt de klassiske glasagtige skaller fra kiselalger, der fandtes for millioner af år siden, dengang Antarktis var varmere, og området ved Lake Mercer var isfrit. Det var forventet. Men mellem kiselalgerne opdagede David Harwood også skallen fra et rejelignende krebsdyr, hvor benene stadig sad fast. I mudderet dukkede flere rester fra krebsdyr frem, samt de små ottebenede bjørnedyr, der er på størrelse med birkeskorn. Lige så overraskende var det, at dyrene ikke var ødelagte, men lignede, at de var meget unge.

»Det så virkelig friskt ud ... som noget, der havde levet indtil for nylig,« fortæller David Harwood til Nature.

Stolede først ikke på egne fund

Opdagelsen var så overraskende, at den straks fik forskerne til at betvivle deres egne fund. De frygtede, at dyrene kom fra 'forurenet' mudder, som forskerne selv havde medbragt på deres instrumenter. Men efter gentagne gange at have renset udstyret og undersøgt nyt mudder fra bunden, måtte forskerne sande, at den skjulte sø i sandhed gemte på smådyr.

Fundet er ganske overraskende, da tidligere boringer ned under Sydpolen kun har afsløret mikrober, som i den nærliggende Lake Whillans 50 kilometer fra Lake Mercer, men aldrig højere livsformer.

Masser af ubesvarede spørgsmål

Hvordan smådyrene er endt i Lake Mercer, er det store spørgsmål, og teorierne er mange.

Et bud lyder på, at dyrene har levet i vandhuller og floder i de transarktiske bjerge tæt på Lake Mercer i varme perioder, hvor gletsjerne har trukket sig tilbage.

Måske er de blevet skyllet derned, måske har de levet der hele tiden, eller måske er de blevet ført ind i søen fra havstrømme under isen. Men var det for 10.000 år siden? Eller for 120.000 år siden? Det prøver forskerne nu at afgøre ved kulstofdateringer, dna-sekventering og nye instrumenter til at hente mudderprøver op.

Er der mon levende bjørnedyr under isen?

En tanke kan forskere dog ikke helt slippe: Måske er der ikke kun tale om døde dyr. Måske er der stadig levende dyr dernede. Bjørnedyr er trods alt kendt for at overleve i de meste ekstreme betingelser og har overlevet stråling og ture i rummet. Bjørnedyr er også kendt for at gå i såkaldt kryptobiose, hvor dyret sætter sine livsprocesser i stå i tilfælde af ekstrem kulde eller udtørring og kan genoplives efter flere årtier.

Vandprøver fra dybet viser også rigeligt ilt til at understøtte smådyr, og vandet er også fuld af bakterier, mindst 10.000 celler per milliliter.

Uden sollys lever bakterierne alene af mineraler og organisk materiale fra dødt plankton og kiselalger, men det er dog tvivlsomt, om bakterierne vokser tilstrækkeligt til at understøtte selv de mindste former for liv. Leder af SALSA-projektet John Priscu fra Montana State University har dog ikke helt opgivet ideen endnu:

»Opdagelsen af levende dyr i Lake Mercer ville være et virkeligt wauv-øjeblik,« siger han til Nature.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når emnet nu er smådyr, får jeg lyst til at nævne Dr. Marie S. Hammer (1907-2002), der i sin kortlægning af mosmider, efterviser en sammenhæng mellem mosmiders udbredelse og kontinentaldriften.
Arbejdet resulterede i afhandlingen "A review of the world distribution of oribatid mites in relation to Continental drift" fra 1979.
Hendes erindringsbog "Forsker i fem verdensdele" fra 1981 er letlæst og kan varmt anbefales.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten