Overpris på millioner: Bygherrer i København måtte punge ud for arkæologiske undersøgelser
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overpris på millioner: Bygherrer i København måtte punge ud for arkæologiske undersøgelser

Byggerier som Cityringen i København har givet arkæologerne på Københavns Museum meget travlt. Men i travlheden blev der begået fejl, der samlet set kostede bygherrer i København, der betalte for udgravningerne, 13,5 mio. kr. mere end det burde have gjort. Illustration: Metroselskabet / Lene Skytthe

OPDATERET: Over ti år har Københavns Museum opkrævet 13,5 mio. kr. for meget for arkæologiske undersøgelser. Regningen er blevet betalt af virksomheder og privatpersoner, der har bygget i Københavns og Frederiksberg Kommuner mellem 2006 og 2016.

Det skriver Københavns Kommune i et notat sendt til borgerrepræsentationens økonomiudvalg.

Læs også: Metroen er adgangsbillet til byens fortid

Samlet opkrævede museet ‘over 130 mio. kr.’ i samme periode, oplyser museumschef Maria-Louise Jacobsen i en mail sendt til Ingeniøren. Så fejlen svarer til, at museet konsekvent har opkrævet omkring 10 procent for meget fra bygherrerne.

Ifølge Maria-Louise Jacobsen har museet begået fejl i den måde, man registrerede timeforbruget til de forskellige udgravninger på, og i den timesats, museet har brugt til at beregne, hvor meget de enkelte bygherrer skulle betale.

Læs også: Metrobyggeriets arkæologiske budget eksploderer

Eksempelvis er Metroselskabet blevet opkrævet 1,2 mio. kroner for meget, fordi museet også opkrævede penge for de timer, som arkæologerne brugte på interne møder. Det kunne mærkes, fordi de omfattende gravearbejder i hovedstaden krævede et stort koordineringsarbejde af arkæologerne. Men de arkæologiske museer må kun fakturere bygherrerne for de timer, der faktisk bruges på den enkelte udgravning, og ikke indregne udgifter til eksempelvis ferie, sygdom, kurser og interne møder.

Formel-fejl

Desuden begik museet som nævnt fejl i fastsættelsen af timesatsen. Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en manual for, hvordan museerne skal fakturere bygherrerne.

I manualen er der en såkaldt normtimesats. Den anvendte museet, men ifølge Marie-Louise Jacobsen var der »en formel-fejl i beregningsarket«, der betød at timesatsen blev tillagt 12,5 procent som feriepengebetaling og 2,5 procent ekstra for de ansattes sjette ferieuge. Men Slots- og Kulturstyrelsens normtimesats indeholdt allerede en feriegodtgørelse på 12,5 procent.

Læs også: Forsikring mod arkæologi-udgifter droppet

Formelfejlen betød, at museet opkrævede 12,2 mio. kroner for meget i perioden.

Bygherrer har fået penge tilbage

Fejlen blev opdaget af Københavns Museum selv, og Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning satte efterfølgende gang i en intern undersøgelse af fejlene, så i dag er de 13,5 mio. kr. blevet betalt tilbage til de forurettede bygherrer – inklusive renter. Pengene betales ud af Kultur- og Fritidsforvaltningens budget.

Ingeniøren har spurgt Slots- og Kulturstyrelsen, om der er sket lignende fejl på nogle af de 26 andre museer, der ligesom Københavns Museum udfører bygherrebetalte arkæologiske opgravninger. Men det er der ifølge arkæolog og specialkonsulent Thomas Roland fra styrelsen ikke noget, der tyder på.

»Efter sagen fra København kom frem, sendte vi et hyrdebrev ud til alle museerne for at sikre os, at de afregnede på den rigtige måde. Så hvis der havde været andre, der havde lavet fejl, ville vi have hørt om det nu,« konstaterer han.

En mindre spørgeskemaundersøgelse afslørede dog, at flere museer var i tvivl om, hvorvidt de skulle kræve ekstra for de ansattes sjette ferieuge, som de fik indført i 2004. Derfor udsendte styrelsen i marts 2016 en ny regnskabsvejledning, så den sjette ferieuge var indregnet i fakturatimelønnen.

Danske bygherrer bliver samlet opkrævet omkring 165 mio. kroner om året til bygherrebetalte arkæologiske udgravninger. Regningen ender for det meste hos statslige og kommunale bygherrer, mens private bygherrer ifølge Slots- og Kulturstyrelsen betaler omkring 36 mio. kr.

OPDATERET: I den oprindelige artikel stod der, at fejlen blev opdaget af kommunens interne revision. Men det var ikke korrekt. Fejlen blev opdaget af museet selv, hvorefter Kultur- og Fritidsforvaltningen lavede en intern undersøgelse af fejlene. Artiklen er opdateret med den korrekte information 8/2-2018 kl 12.

Jeg kan sagtens se at det kan være interessant at følge vores udvikling og hvor vi var for 1000 år siden.
Men hvis staten synes det er vigtigt så bør de betale.

Jeg tror at en mand der vil bygge nyt hus, er ret ligeglad med om der har været en køkkenmødding der hvor hans ydermur skal stå.

  • 7
  • 16