Overpris på millioner: Bygherrer i København måtte punge ud for arkæologiske undersøgelser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overpris på millioner: Bygherrer i København måtte punge ud for arkæologiske undersøgelser

Byggerier som Cityringen i København har givet arkæologerne på Københavns Museum meget travlt. Men i travlheden blev der begået fejl, der samlet set kostede bygherrer i København, der betalte for udgravningerne, 13,5 mio. kr. mere end det burde have gjort. Illustration: Metroselskabet / Lene Skytthe

OPDATERET: Over ti år har Københavns Museum opkrævet 13,5 mio. kr. for meget for arkæologiske undersøgelser. Regningen er blevet betalt af virksomheder og privatpersoner, der har bygget i Københavns og Frederiksberg Kommuner mellem 2006 og 2016.

Det skriver Københavns Kommune i et notat sendt til borgerrepræsentationens økonomiudvalg.

Læs også: Metroen er adgangsbillet til byens fortid

Samlet opkrævede museet ‘over 130 mio. kr.’ i samme periode, oplyser museumschef Maria-Louise Jacobsen i en mail sendt til Ingeniøren. Så fejlen svarer til, at museet konsekvent har opkrævet omkring 10 procent for meget fra bygherrerne.

Ifølge Maria-Louise Jacobsen har museet begået fejl i den måde, man registrerede timeforbruget til de forskellige udgravninger på, og i den timesats, museet har brugt til at beregne, hvor meget de enkelte bygherrer skulle betale.

Læs også: Metrobyggeriets arkæologiske budget eksploderer

Eksempelvis er Metroselskabet blevet opkrævet 1,2 mio. kroner for meget, fordi museet også opkrævede penge for de timer, som arkæologerne brugte på interne møder. Det kunne mærkes, fordi de omfattende gravearbejder i hovedstaden krævede et stort koordineringsarbejde af arkæologerne. Men de arkæologiske museer må kun fakturere bygherrerne for de timer, der faktisk bruges på den enkelte udgravning, og ikke indregne udgifter til eksempelvis ferie, sygdom, kurser og interne møder.

Formel-fejl

Desuden begik museet som nævnt fejl i fastsættelsen af timesatsen. Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en manual for, hvordan museerne skal fakturere bygherrerne.

I manualen er der en såkaldt normtimesats. Den anvendte museet, men ifølge Marie-Louise Jacobsen var der »en formel-fejl i beregningsarket«, der betød at timesatsen blev tillagt 12,5 procent som feriepengebetaling og 2,5 procent ekstra for de ansattes sjette ferieuge. Men Slots- og Kulturstyrelsens normtimesats indeholdt allerede en feriegodtgørelse på 12,5 procent.

Læs også: Forsikring mod arkæologi-udgifter droppet

Formelfejlen betød, at museet opkrævede 12,2 mio. kroner for meget i perioden.

Bygherrer har fået penge tilbage

Fejlen blev opdaget af Københavns Museum selv, og Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning satte efterfølgende gang i en intern undersøgelse af fejlene, så i dag er de 13,5 mio. kr. blevet betalt tilbage til de forurettede bygherrer – inklusive renter. Pengene betales ud af Kultur- og Fritidsforvaltningens budget.

Ingeniøren har spurgt Slots- og Kulturstyrelsen, om der er sket lignende fejl på nogle af de 26 andre museer, der ligesom Københavns Museum udfører bygherrebetalte arkæologiske opgravninger. Men det er der ifølge arkæolog og specialkonsulent Thomas Roland fra styrelsen ikke noget, der tyder på.

»Efter sagen fra København kom frem, sendte vi et hyrdebrev ud til alle museerne for at sikre os, at de afregnede på den rigtige måde. Så hvis der havde været andre, der havde lavet fejl, ville vi have hørt om det nu,« konstaterer han.

En mindre spørgeskemaundersøgelse afslørede dog, at flere museer var i tvivl om, hvorvidt de skulle kræve ekstra for de ansattes sjette ferieuge, som de fik indført i 2004. Derfor udsendte styrelsen i marts 2016 en ny regnskabsvejledning, så den sjette ferieuge var indregnet i fakturatimelønnen.

Danske bygherrer bliver samlet opkrævet omkring 165 mio. kroner om året til bygherrebetalte arkæologiske udgravninger. Regningen ender for det meste hos statslige og kommunale bygherrer, mens private bygherrer ifølge Slots- og Kulturstyrelsen betaler omkring 36 mio. kr.

OPDATERET: I den oprindelige artikel stod der, at fejlen blev opdaget af kommunens interne revision. Men det var ikke korrekt. Fejlen blev opdaget af museet selv, hvorefter Kultur- og Fritidsforvaltningen lavede en intern undersøgelse af fejlene. Artiklen er opdateret med den korrekte information 8/2-2018 kl 12.

Jeg kan sagtens se at det kan være interessant at følge vores udvikling og hvor vi var for 1000 år siden.
Men hvis staten synes det er vigtigt så bør de betale.

Jeg tror at en mand der vil bygge nyt hus, er ret ligeglad med om der har været en køkkenmødding der hvor hans ydermur skal stå.

  • 7
  • 16

Det er først nu gået op for mig, hvor urimelige reglerne på dette område er.
Selv om ræsonnementet oprindelig var, at hvis en bygherre ved at grave i sin egen jord kunne komme til at beskadige "vores fælles kulturarv" skulle han bære ulemper og omkostninger i forbindelse med sikringen af denne "fælles" kulturarv, så ville det vel være mere rimeligt, at det store fællesskab selv betalte for det.
Hårene rejser sig næsten på hovedet, når jeg tænker på de økonomiske konsekvenser af, at f.eks. et stort butikscenter forsinkes midtvejs. Den kapital, der er allerede er lagt i projektet, skal stadig forrentes uden, at der er modsvarende indtægter fra udlejning. De involverede entreprenørers planer for bemanding og indkøb af materialer slås i stykker. De forretningsdrivende, der har disponeret m.h.t. opstart af butikkerne står på herrens mark. Listen over de affødte komplikationer er meeeget lang.
Alle står stand-by og venter på, at arkæologer med skeer og små børster skal afslutte deres arbejde. Og så skal bygherren guddødemig betale for noget, vi forhåbentlig alle har glæde af.
Jeg kan godt forstå at den, der kører gravemaskinen, får en ekstra bonus , hvis han ikke lægger mærke til alt, hvad han ser i hullet.

  • 6
  • 6

Er resultaterne indsatsen værd?
Ved det store metrobyggeri omkring Kongens Nytorv blev vi præsenteret for en sko fra 1600 tallet. Een sko.
Samtidigt blev vi oplyst om, hvordan man havde hyret arkæologer fra hele Europa for at følge med byggeriet.
Jeg tør ikke tænke på prisen for den sko.
Selvfølgelig skal vi ikke være ligeglade med vores fortid, men en eller anden form for rimelighed er vel ikke for meget at forlange.
Følger man bare blindt lovgivningen uden at overveje, om indsatsen altid står mål med resultaterne?

  • 5
  • 7

Ja det er da bare om at buldoze hele den indre bykerne, opføre en masse højhuse så bygeherrene kan score en masse penge, ud med den gamle kultur og historie. Lad os samtidig brænde rigsarkivet og det kgl. bibliotek.
Histrorien er vores allesammens og hvis en bygherre vil bygge på en grund så må den undersøges for fortidsfund og for forurening. Det kan da ikke være samfundets problem at nogen vil bygge billigst muligt og score kassen.

  • 5
  • 4

Der må kunne skabes en anden måde, f.eks. en fond, som både staten og private bygherre betaler til.

Der må kunne skabes en særlig arkæologifond, så den enkelte bygherre i en given "uheldig" situation holdes skadefri.

Hvis staten, med et klækkeligt beløb årligt, og så alle bygherre indbetalte et mindre beløb hvert år til en fælles fond, så kunne det løse en del.

Som historisk interesseret, så kunne jeg jo godt være bange for, at visse fund måske bliver ignoreret, eller fjernet i nattens mulm og mørke, fordi bygherre simpelthen ikke er interesseret i at betale, eller har råd.

Derfor synes jeg også at den nuværende ordning er en katastrofe, det bør ikke være finderen af det enkelte fund, der skal hæfte, det bør vi alle gøre i fællesskab, da det er i alles interesse, så i sidste ende kunne jeg sagtens leve med en rent statslig finansiering, og i hvertfald ikke, at det er den enkelte bygherre, som lige netop er så "uheldige" at finde noget i sin byggetomt.

  • 5
  • 0

Der er to problemer i det her. Første er at bygherren skal betale for arkæologer og andre museums folk den del kunne løses med en fælles national pulje hvor alle betaler en hvis procentdel af byggesummen til ( sørg for at staten ikke kan trække penge ud af en sådan pulje )
Andet problem er at en udgravning forsinker byggeriet hvilket nemt kan få ganske store økonomiske konsekvenser for bygherren. Eneste løsning er her at bygherren planlægger ordentligt og undersøger grunden i god tid, kaldes forberedelse.. Men da man har så for ba... travlt med alt i dag så bliver byggerierne jo planlagt alt alt for stramt og når der så dukker ting op så går det galt og i tilfælde med historiske udgravninger så råber man på kompensation( for forsinkelsen) eller lov til bare at grave det hele op uanset hvad, en forsinkelse der kunne være planlagt ud af ved ordentlig forberedelse.

Så del et er kun et spørgsmål om politikere der skal til at arbejde for føden , del to handler om bygherre der skal til at gøre deres arbejde grundigere.

  • 3
  • 0

Så vidt jeg er orienteret bliver der i første omgang lavet en forundersøgelse af byggegrunden som, staten betaler.
hvis der skulle dukke nogle fortidsminder op, kan bygherren enten vælge at bygge et andet sted, (jeg ved godt at det ikke er muligt i byerne, men det er med garanti alligevel fyldt med fortidsminder). Eller bygherren betaler for udgravningen, som sjældent er det fulde beløb.
Hvor meget bygherren skal betale afhænger af forskellige faktorer, bl.a. byggeriets totale budget.

Hvis du for eksempel bygger et parcelhus til 3 mio. vil et udgravningsbudget på 100´000 kr muligvis vurderes som et uforudset byggeomkostning, som bygherren betaler. Hvis udgravningen kommer til at koste 1 mio kr, kommer evt. staten til at betale.

Hvis du har et byggeri til 300 mio kan du være ret sikker på at du selv skal betale et udgravningsbudget på 1 mio.

Der skal også lige nævnes at udgravningsbudgettet ikke må overskrides, hvis arkæologerne skal bruge mere tid skal de selv betale, hvis de bruger mindre skal de betale tilbage.

Så de har ikke mulighed for at tjene op til interne opgaver.

Men det blive tit fremstillet i medierne at den lille fattige bygherre altid bliver drænet af de onde museer. Det større perspektiv kommer sjældent frem.

  • 4
  • 1

Han skriver: "hvis der skulle dukke nogle fortidsminder op, kan bygherren enten vælge at bygge et andet sted, .........Eller bygherren betaler for udgravningen, som sjældent er det fulde beløb."

Sikken noget vrøvl. Bygherren kan da ikke uden videre bygge et andet sted, og det er også urimeligt at han alene skal betale for fællesskabets interesse i arkæologi.

Dernæst: "Der skal også lige nævnes at udgravningsbudgettet ikke må overskrides, hvis arkæologerne skal bruge mere tid skal de selv betale, hvis de bruger mindre skal de betale tilbage."

Under alle omstændigheder bruger arkæologerne ikke af deres egne private penge, men af fællesskabets penge. Museerne figurerer altid på samfundets udgiftsside.

  • 1
  • 5

"Bygherren kan da ikke uden videre bygge et andet sted, og det er også urimeligt at han alene skal betale for fællesskabets interesse i arkæologi."

du må da næsten selv bestemme hvor du vil bygge på din grund, hvis Arkæologerne siger, "flyt dine planer for et hus én meter så undgår du at vi skal komme ud og grave", så vil jeg da gerne gøre det.

Og så har museerne ikke en banko check til "fællesskabets penge", de her et budget ligesom alle andre statslige institutioner.

Lovgivningen er nu engang som den er, og jeg ville da syntes at det er uretfærdigt jeg, som en del af fælleskabet, skal betale til at en bygherre kan få byggemodnet sin grund.

Som det er i dag deles vi om regningen, bygherre og fællesskab.
Der er ingen der klager over tilslutningsafgiften til kloaknettet, jeg ville da hellere hælde mit lor... spildevand i en nedsivning, end at betale for at komme af med det.

At man skal fundamentere sin bygning bedre end planlagt tager man også bare hen, men lige så snart man skal give lidt til fællesskabet begynder man at hyle. Alle entreprenører og bygherrer kender godt spillereglerne for at bygge på en grund, men hver gang siger de "det kommer fuldstændig bag på mig, nu går jeg konkurs"

  • 6
  • 2

For alle bygherre, så er der altid en stor risiko ved at bygge på ukendt jord (og nogen gange på kendt jord) hvor der kan gemme sig alle mulige grimme ting nede i jorden. De fleste bygherre forsøger efter bedste evne at forsikre sig eller sætte penge til under deres risiko pulje til den slags undersøgelser. Men der er sikkert mange bygherre, herunder de private, som vi måske aldrig for kendskab til har bygget henover fortidsminder, netop fordi det ved at de skal betale for en større arkæologisk udgravning, som for nogen kan vælte hele deres budget, fordi entreprenøren skal have ventepenge eller at de skal have godtgørelse for at ophæve deres kontrakt.

Som flere har skrevet tidligere, så bør der være en fond man indbetaler til, som netop skal dække denne slags. Hvis alle byggerier blev pålagt at betale mellem 5.000 - 1.mio. kroner (afhængig af projektet størrelse, så hr. og fru. larsen også kan være med) til en fond, så kunne man trække fra den. Dermed risikere man ikke at uvurderlig historie blev ødelagt, fordi man ikke ønskede at tabe flere millioner kroner på forsinkelser, ophævelse af kontrakter eller andre omkostninger.

  • 2
  • 1

Er resultaterne indsatsen værd?
Ved det store metrobyggeri omkring Kongens Nytorv blev vi præsenteret for en sko fra 1600 tallet. Een sko.
Samtidigt blev vi oplyst om, hvordan man havde hyret arkæologer fra hele Europa for at følge med byggeriet.
Jeg tør ikke tænke på prisen for den sko.
Selvfølgelig skal vi ikke være ligeglade med vores fortid, men en eller anden form for rimelighed er vel ikke for meget at forlange.
Følger man bare blindt lovgivningen uden at overveje, om indsatsen altid står mål med resultaterne?

Der var meget større resultater end blot en sko.
Der blev også fundet en unik flinteøkse, som vi nu kan lægge sammen med de 90.000 andre unikke flinteøkser.

Husk at hver gang der findes en ny flinteøkse eller sko, så kan personer med behov for bevillinger til skattefinansiering af deres arkæologi-hobby hævde, at nu må hele historien skrives om, hvilket kræver forskningsbevillinger (= løn) til yderligere et par år.

  • 0
  • 4

flere interessante resultater

Tak for linket, som jeg nu har læst lidt på (se udklip længere nede).
Jeg kan så konstatere at vi ser MEGET forskelligt på hvad man skal bruge samfundets velfærdspenge på.
Som jeg læser "de interessante resultater" så har de ikke flyttet noget som helst væsentligt - men bare været skattebetalt beskæftigelsesterapi for folk med en hobby :-( .

Udklip af de interessante resultater:

Der foreligger dog allerede væsentlige resultater, hvoraf flere var synlige for alle de mange, som kom forbi hullerne på Kongens Nytorv eller deltog i en af de daglige rundvisninger.

Mod forventning viste det sig, at det middelalderlige Østerport og den tilhørende befæstningsmur lå næsten lige under asfalten, et enkelt sted kun 60 cm under gaden, hvor de havde fået lov til at ligge i fred i mere end 600 år. At anlægget viste sig at være så velbevaret overraskede arkæologerne særdeles positivt. Men ikke nok med det, som en ekstra bonus viste det sig, at der under en del af befæstningsmuren gemte sig rester af et højmiddelalderligt palisadeværk - byens ældste befæstningsfase, der var bygget i træ. En del af det træ, der indgik i palisaden, er naturvidenskabeligt dateret til 1200-tallet.Derudover blev der fundet matrikelskel, der bekræfter, at området var beboet tilbage fra i hvert fald 1100-tallet. Det bekræfter fundene af huse, en smedje, vejforløb m.v. også.

  • 0
  • 2

Hej Jens Friis
Hvad er det for nogle "velfærdspenge" du snakker om?

Handler artiklen ikke om, at nogle timer er faktureret forkert og derfor krediteres bygherrer? I sig selv et temmelig uinteressant emne, men lad gå.

I dette kommentarspor køres der så løs med vrængende og sarkastiske kommentarer om arkæologer, altså fagpersoner inden for et afgrænset og højt specialiseret felt, der udfører et arbejde som enhver bygherre ved er nødvendigt i forbindelse med nye anlæg i eksisterende kulturlag.

Såfremt ingeniører står bag de her kommentarer, bor de da om nogen i glashus.
Med venlig hilsen.

  • 4
  • 0