Droner er – trods heftig debat – allerede godt i gang med at indtage vores luftrum, hvor de bruges til stadigt flere opgaver inden for opmåling, overvågning og eftersøgning.
Men vi kan roligt forberede os på også at skulle dele pladsen under loftet med flyvende droner. Blandt andre Aalborg Universitet arbejder nemlig på at trække droneteknologien ind under fabrikstaget.
Det sker i det treårige forskningsprojekt Uaworld, der er støttet med 11 mio. kr. af Højteknologifonden. Her vil AAU i samarbejde med tre virksomheder arbejde på de udfordringer, der skal løses, hvis dronerne skal kunne bruges i et produktionsmiljø – blandt andet ultrapræcis navigation, pålidelig trådløs kommunikation samt integration med resten af produktionsapparatet.
Flyvende droner vil i princippet kunne løse nogle af de samme opgaver som de mobile robotter på gulvet, det vil sige forskellige logistikopgaver. Men derudover vil de også kunne udføre kvalitetskontrol og inspektioner på svært tilgængelige områder.
Uanset hvad, er indendørs droneteknologi interessant, fordi de fleste produktionsvirksomheder som regel mangler kvadratmeter gulvplads, men til gengæld har rigeligt med kubikmeter.
Men selv om man efterhånden er langt med udendørs droner, er der stadig et stykke vej, før dronerne rykker ind under fabrikstaget, mener Esben Nielsen, adm. direktør i droneproducenten Little Smart Things.
»Droneteknologien er på et niveau, hvor vi i forhold til at udvikle droner, der kan flyve over lange afstande og måle på ting, er rimelig langt. Men når det drejer sig om indendørs droner, er der stadig mange teknologier, der skal modnes og integreres i et produktionsmiljø,« siger Esben Nielsen, som tilføjer, at der p.t. ganske enkelt er mere efterspørgsel på udendørs droneløsninger.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard