Overlæge: Danske diabetikere vil snart få tilbudt ‘kunstig bugspytkirtel’

Det er ikke kun amerikanere, der får glæde af en ny revolutionerende insulinpumpe fra firmaet Med­tronic, der selv kan regulere diabetikeres blodsukker.

Læs også: Jubel blandt diabetikere: Verdens første kunstige bugspytkirtel er godkendt

Pumpen, kaldet MiniMed 670G, blev i sidste uge godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder og ventes på markedet i USA til foråret – men den vil hurtigt finde vej også til danske patienter, forventer den danske overlæge Kirsten Nørgaard, endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital:

»Jeg er overbevist om, at pumpen kommer på markedet herhjemme kort efter, den bliver lanceret i USA. Vi tager jo hele tiden de nyeste systemer i brug i Danmark, og det vil også ske her,« siger Kirsten Nørgaard, der selv har type 1-diabetes.

USA kom først

Normalt bliver ny diabetesteknologi lanceret i Europa først, fordi myndighederne her er hurtigere til sagsbehandlingen. Så selvom godkendelsen i dette tilfælde er sket i USA først, ventes en godkendelse i Europa at følge hurtigt efter – allerede i midten af 2017, lyder det fra Medtronic.

I Danmark holder regionerne udbud en gang hvert andet år, men ifølge Kirsten Nørgaard behøver lægerne ikke vente på udbuddet for at tage de nye pumper i brug, hvis prisen er den samme som eller lavere end de nuværende systemer.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

Styr på blodsukkeret

Et selvregulerende system – kendt som en ‘kunstig bugspytkirtel’, fordi det delvist kan erstatte den funktion i bugspytkirtlen, som type 1-diabetikere har mistet – har været ventet i årtier. Verdens største forskningsfond for type 1-diabetes, JDRF – der i Danmark går under navnet Børnediabetesfonden, går da også så vidt som til at sammenligne nyheden med opsendelsen af astronaut John Glenn i kredsløb om Jorden i 1962.

Det synspunkt deles af mange i diabeteskredse på trods af, at det nye system ikke er helt fuldautomatisk men et såkaldt ‘hybrid closed loop’. Det betyder, at brugeren selv skal dosere insulin til måltider og større korrektioner, hvis blodsukkeret er blevet for højt, mens systemet automatisk regulerer den såkaldte basal­insulin, der gives løbende døgnet rundt.

Netop det sidste kan dog også være et stort fremskridt for især børn med type 1-diabetes og deres forældre. De er under et stort pres, fordi de ofte er nødt til at stille vækkeuret flere gange i løbet af natten for at aflæse blodsukker samt beregne og dosere insulin på et ofte modvilligt barn.

De seneste år er selvregulerende systemer begyndt at dukke op som avancerede gør det selv-løsninger, hvor særdeles teknisk kyndige personer i diabetes-miljøet har hacket sig adgang til eksisterende sensorer og insulinpumper og skabt deres egne styringsalgoritmer.

Læs også: Hackere skaber egne kunstige bugspytkirtler

Det gælder for eksempel Ian Jørgensen fra det danske firma Line Healthcare Design (LHD).

»Men den store fordel ved Medtronic-systemet er, at det nu kan bruges af almindelige mennesker, fordi alt er tænkt sammen, og det er nemt at betjene,« siger Ian Jørgensen, der selv har svært ved at få armene ned over nyheden, som han kalder ‘et fantastisk fremskridt for diabetikere’.

Hold øje med sensoren

Hans amerikanske partner i LHD, Sara Krugman, var en af de 124 personer, der deltog i en test af Mini­Med 670G gennem fem dage på en klinik i Palo Alto, Californien.

Det nye system holdt hendes blodsukker mere stabilt end normalt, og for første gang oplevede hun i perioder at kunne slippe det evige fokus på blodsukkerkurver, som ellers kværner i hovedet på ferier, om natten, eller når hun dyrker sex – som hun beskriver det i en slags dagbogsnotat over oplevelsen, som hun har lagt på nettet.

Én oplevelse under forsøget mindede hende dog om, at systemet ikke er bedre end komponenterne bag. Blind tiltro kan være livsfarligt.

Tirsdag 10. marts tjekkede hun sin pumpe, der viste et blodsukker på 16 millimol per liter (mmol/l). Det var ret højt, og hun overvejede at nedjustere det selv. Under overvejelserne opdagede hun først én pil, så to pile og så tre pile på det lille display – som indikation af, at blodsukkeret var faldende. Indtil det stabiliserede sig på 5 mmol/l.

»Holy moly! Den virker!« var Sara Krugmans reaktion.

Ballet er åbnet

Men senere skulle det vise sig, at hun tog fejl. For hendes næste beslutning kunne have været farlig. Sara Krugman ville ud på en løbetur, og for at have nok sukker i blodet spiste hun fire stykker kage. På vej ud af døren med løbeskoene på blev hun dog stoppet af en af forsøgets læger og mindet om, at hun ifølge reglerne altid skulle dobbelttjekke sensorens blodsukkerværdi inden træning – ved hjælp af en traditionel måling på en dråbe blod. Niveauet var – til hendes store overraskelse – højt. Hele 19 mmol/l og stigende.

»Du kan ikke bygge et hus på et dårligt fundament. Fundamentet for det her system er sensoren,« konstaterer Sara Krugman.

Medtronic har været kritiseret flere gange for dårlige sensorer, men skulle have fået bedre styr på dem med de seneste udgaver. Det er også oplevelsen hos Kirsten Nørgaard på Hvidovre Hospital, der oplyser, at sensorerne hele tiden bliver bedre, og at MiniMeds nye sensor skulle være bedre end dem, som diabetikere i dag bruger.

Sara Krugmans oplevelse understreger dog behovet for løbende tjek og kalibrering af systemet, som bliver foretaget to gange i døgnet.

Eksperter, som Ingeniøren har talt med, er enige om, at MiniMed ikke er det perfekte lukkede system, men at godkendelsen ligner starten på en revolution – for nu er ballet åbnet for de selvregulerende pumper.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En glædelig nyhed. Noget der vil komme mange mennesker og familier til gode.

Dog er der lidt malurt i bægret, måske. Der er så meget snak om grådige medicinalfirmaer, der med deres patent i hånden, tager fuldstændig ublu priser. Tør man spørge hvad sådan en pumpe koster i indkøb, og hvad det koster at holde den kørende..?

  • 2
  • 0

Der er så meget snak om grådige medicinalfirmaer, der med deres patent i hånden, tager fuldstændig ublu priser.

Hvor meget kan man patentere en sammensætning af standardkomponenter, især når det allerede er lavet i forvejen af "amatører"?

Men måske kan den laves/prissættes i to udgaver: En til det amerikanske marked, og en til de, der vil acceptere "Vi har lavet dette så godt som vi kan, og vi mener det fungerer, men du er selv ansvarlig for at måle dit blodsukker og tage passende aktioner derud fra; du kan ikke sagsøge os for 10^n kroner."

  • 0
  • 0

Der er ca. 32000 diabetes 1 patienter i danmark gange 50.000 kr pr apparat: 1,6 milliarder kr.

Så nej det bliver forhåbentligt ikke indført hurtigst muligt i Danmark.

  • 2
  • 5

I norge har jeg fået oplyst at innkøpsprisen ligger på 32000 pr pumpe og 400 pr sensor. På den nuværende (640G)

Dårligt regulært blodsukker kan have en del følgesygdomme, da højt blodsukker går på de små blodkar, dvs øjne, fødder hænder mm. 32000 kr for en pumpe er en høj pris. Sammenlignet med 30 år senere, adskellige operationer og overførselsindkomst pga følgesygdomme, da blegner beløpet hurtigt.

Rigtigt mange klarer sig glimrende på pen! Men det som er min oplevelse med diabetes er ar den psykiske belastning er stor.

Det er svært men ikke umuligt og tælle kulhydrat og beregne en dose baseret på aktivitet før/ efter samt gæstimere fedtindholdet.

Det frustrerende er at du skal gøre det hver gang du tænker på at spise noget. Et stykke med slik fra skålen i receptionen, eller et æble fra frugtkurven kan have en skelsættende effekt på dit blodsukker og dermed dit humør/ overskud resten af dagen.

Pumpe med sensor tager en del af de bekymringer og håndterer dem for dig.

Far til en søn med T1

  • 5
  • 0

Tja, har Medtronic ikke kæmpet i ca. 10 år på at få denne teknologi godkendt af myndighederne? En ting er at udvikle den (og det skal nogen jo også betale!), men enhelt anden ting er at vise og dokumentere at den er sikker. Specielt når det handler om noget så farligt som en insulinpumpe. Har du overvejet hvad der sker hvis den overdoserer? Det er ikke legetøj, og det er meget imponerende at de har fået den godkendt. Tillykke med det!

  • 1
  • 0

...men enhelt anden ting er at vise og dokumentere at den er sikker. Specielt når det handler om noget så farligt som en insulinpumpe. Har du overvejet hvad der sker hvis den overdoserer? Det er ikke legetøj, og det er meget imponerende at de har fået den godkendt. Tillykke med det!

Enig!

Det største problem er, at de firmaer der er længst fremme med sensorteknologi (i flæng: ST, TI ADI, m.fl.) har absolut ingen interesse i denne type anvendelser. De underligger nemlig de USAnske myndigheders godkendelseskrav for medico-udstyr, som er afskrækkende for enhver virksomhed. Ingen af de store halvlederselskaber har lyst til at spille med der, for hvis noget går galt risikerer man erstatningskrav i multimilliardklassen.

Bent.

  • 1
  • 0

De læger som anbefaler den til danske patienter har forhåbentlig ingen interesser i firmaet. De bør følge det nøje og rapportere uvildigt. Kun sådan kan produktet forbedres/valideres. Der har været nogle kedelige eksempler, hvor det seneste er bonelock og kunstige led, og før det "det hvide snit". Udskiftning af diverse kanyler hver anden dag er vel bedre end flere gange om dagen, særligt hvis blodsukkeret kan holdes jævnt.

  • 0
  • 1

@Erik Thomsen

Sammenlignet med 30 år senere, adskellige operationer og overførselsindkomst pga følgesygdomme, da blegner beløpet hurtigt.

Det er vel et evigt problem med prissætningen. Skal den sættes efter produktions- og amortiserede udviklingsomkostninger? Eller skal den sættes efter værdien eller nødvendigheden i et marked hvor producenten har monopol?

Du synes at antyde det sidste. Da bør man beregne på potentielle sparede skadevirkninger hos de potentielle brugere. Tror du vi kommer op i 1 Mkr for en pumpe? Eller er det nærmere 10 Mkr?

-- Far til datter med T1.

  • 0
  • 0

De fleste børn med type 1 diabetes har allerede insulinpumpe af den gammeldags type der kræver at man manuelt måler blodsukker ca. 10 gange i døgnet. Jeg mener at kunne huske at en gammeldags pumpe koster ca. 25K. Andre må gerne korrigere dette hvis de har opdaterede oplysninger. Nogle voksne har også det gamle system.

De 1.6 mia for dette system til alle med type 1 diabetes i dk er ikke en ekstra udgift, da der jo i forvejen bliver brugt pæne summer på pumper, penne, måle strips mm. Alene måle strips til manuel måling af blodsukker koster næsten 10/stk. En CGM der holder i en uge må altså koste 700 uden at udgiften til behandlingen stiger. Det er dog muligt at der kommer til at være tale om at der skal bruges flere penge på området men også muligt at der kommer færre udgifter til behandling af følgesygdome i fremtiden

Det er dog sikkert, at nyheden kommer til at betyde langt bedre regulering af blodsukkeret hos brugeren og en højere livskvalitet for rigtig mange familier.

De 1.6 mia skal også spredes ud over produktets levetid. Hvor lægen holder en sådan pumpe / hvor længe er der garanti fra producenten i tilfælde af defekt? 3 - 5 år?

Vedrørende Novo Nordisk så mener jeg ikke at de arbejder på pumpesystemer men koncentrerer sig om udviklingen af insulin derivater med forskellige profil. Det kan tænkes at påvirke Novo Nordisk forretning på den måde at den insulin der bruges til pumper er af den gammeldags hurtigt virkende type. Hvis nu de fleste diabetikere i I-lande om 10 år bruger pumpe.....

Danske Zeland pharma har udviklet glukagon der kan bruges til pumpe systemer med mulighed for injektion af både insulin og glukagon.

Til slut vil jeg sige at jeg blev super glad da jeg læste denne nyhed. Det er virkeligt fantastisk!

Far til pige på 10 år med type 1.

  • 5
  • 0

Der er ca. 32000 diabetes 1 patienter i danmark gange 50.000 kr pr apparat: 1,6 milliarder kr.

Så nej det bliver forhåbentligt ikke indført hurtigst muligt i Danmark.

Det er noget snævertsynet kun at se på de direkte omkostninger til behandlingen, for at vurdere om den kan betale sig, skal man også kigge på hvad det koster på den lange bane.

En diabetiker uden komplikationer det danske samfund og sundhedsvæsen 91.189 kroner om året, mens en diabetiker med svære komplikationer koster 340.913 kroner. Plejeudgifterne til en diabetiker med senfølger af sygdommen er 33 gange højere end for dem, der lever uden komplikationer. Følgesygdomme som for eksempel blindhed og amputationer er de største udgiftsposter vil jeg tro.

Ovenstående er en blanding af type-1 (genetisk bestemt) og type-2 (livsstilsbetinget) udgifter, men størstedelen af danske diabetikere er nu om dage type-2.

Omkostningerne til insulinpumpe til type-1'ere er penge der er givet rigtig godt ud, både i forhold til direkte sundhedsomkostninger, besparelser på fremtidige følgesygdomme man undgår med velregulerede diabetikere og sidst men ikke mindst, en hulens masse livskvalitet for folk og familier ramt af diabetes!

Især for børn og deres forældre er pumpen en kæmpe forbedring i forhold til tidligere og det kan da kun blive endnu bedre med automatisk glukosesensor koblet til pumpen.

  • 1
  • 0

Kan sådan en pumpe hackes ? Vi kender historien om, at en ægtefælles gav en forhøj dosis for at komme til en solid arv!

  • 0
  • 0

Princippet har nogle indbyggede problemer: Sensoren sidder i huden, så der går 15-30 min fra blosukkeret stiger til sensoren kan registrere det. Insulinet ingives i huden, så der går 15-30 min før det begynder at virke i kroppen (og bliver så ved med at virke nogle timer). Så det er som at lave en fartpilot til en bil, hvor man f.eks. får den aktuelle hastighed med 1 min forsinkelse og reguleringen af speederen også forsinkes med 1 min. Er det et ukendt bakket landskab (man spiser, motionere på ukendte tidspunkter) virker reguleringen ikke. Kører man på en næsten flad vej (om natten når man sover), kan det virke godt omend med nogen forsinkelse.

Ydermere er det jo et apparat man skal bære på sig altid, man skal måle blodsukker på tradtionel måde mindst de to gange i døgnet (og hver gang der er et uventet resultat). Man skal stadig selv tage insulin til de kulhydrater man spiser, dvs ved hvert måltid skal man estimere mængden af kulhydrater og så tage en tilsvarende mængde insulin. Er det kulhydrater som går lansomt over i blodet, skal man tage en dosis som gives over tid, eller hvis der er er fedt med, så sinker det også optagelsen. Man skal skifte insulin hver 3. dag, man fjerner den gamle slange og lægger en ny. Det er en tynd plastik-slange med en nål indeni, nålen trækkes så ud, når slangen er lagt (som venflon til "drop"). Sensoren er en tynd "tråd", som´også sættes ind med en nål der fjernes, dette gøre hver 6. dag.

Så når insulinpumpe med sensor er en god idé, er det kun fordi alternativerne er dårligere! Jeg er vildt glad for min egen pumpe (den tidligere 640, som kun kan stoppe insulin ved for lavt, men man skal selv aktivt tage ved for højt). Den har forvandlet min sukkersyge fra et vildt uregerligt monster til en til et rovdyr i bur - man skal tænke sig rigtig godt om, men så går det også:-)

Lige en bemærkning til de økonomiske betragtninger. Anskaffelse af pumpe og sensor er selvfølgelig dyrt, men forbrugsmaterialerne overstiger hurtigt disse. Jeg har fra hospitalet fået oplyst at en sensor koster omkring 500 kr, den skal skiftes hver 6. dag. De siger at infusionssættet som skal skiftes hver 3. dag koster omkring 200 kr. Har dog set dem lidt billigere på nettet, så det er nok en gammel pris. Det giver et "driftsbudget" på 50.000 kr/år. Det er regionen som betaler disse udgifter. Ligesom behandling uden pumpe, skal der måles blodsukker to-tre gange om dagen og købes insulin (individuelt, men ca 15 kr/dag). Det første betaler kommunerne, det sidste regionen og patienten som med alt andet medicin (dvs. patienten betaler max 3600/år (500 for børn)).

  • 1
  • 0

@Morten Lind

Min kommentar gik på at skabe lidt nuance i det økonomiske argument der blev fremført først. De studier jeg har fået oplyst er at sensoren ikke giver nogen nævneværdig fald i hba1c, sammenlignet med pumpe uden sensor. Men hvor gamle de var, og om der er sket noget nyt siden de første sensorer ved jeg ikke.

Det er heller ikke sådan at pumpebrugere automatisk får et pænt langtidsblodsukker.

livet er nemmere med både pumpe og sensor.

  • 1
  • 0

De skal vel levere insulinen til pumperne? Det var nok værre for Novo, hvis patienterne ved hjælp af genterapi el. lign. kunne kureres for sukkersygen.

  • 0
  • 0

Er en overdrivelse, hvis nogen spørger mig.

Insulinpumper der kan injicere insulin og tage dit blodsukker har været der i mange år.

Alt hvad denne pumpe gør, er at kombinere de to egenskaber (som jeg læser det), og regulere vha algoritmer. At sensorerne bliver bedre, er selvfølgelig glædeligt, men det er jo også tilfældet med mere konventionel behandling.

Artiklen giver ikke indsigt i, om pumpen kan kompensere for patientens individuelle insulinbehov, og udsving o løbet af dagen, eller om den blot regulerer vha simpel måling/injektion.

Har selv haft diabetes 1, i 44 år.

  • 1
  • 0

Har heldigvis ikke selv T1 så kan kun forestille mig den psykiske belastning det vil være konstant at skulle være opmærksom på om blodsukkeret bliver for højt eller for lavt. At lave en langsom lukket sløjfe må være en markant aflastning da man så blot kan nøjes med at skulle tænke på det ved spisning eller motion, og kan lægge sig til at sove velvidende at niveauet bliver holdt på et fornuftigt niveau natten igennem. Ok, intet system er ufejlbarligt, men jeg ville hellere stole på sådan et system end mig selv, specielt når det har vist sit værd på markedet i nogle år.

Men der er stadig et langt stykke vej til at man kan kalde det en kunstig bugspytkirtel. Så skal det kunne reagere automatisk ved kulhydratindtagelse så man helt kan undgå manuel insulindosering. Det skal nok komme på et tidspunkt. Eventuelt kan det blive muligt at producere ø-celler ud fra patientens egne stamceller og på den måde genopbygge insulinproduktionen hos T1 patienter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten