Overlæge: Danske diabetikere vil snart få tilbudt ‘kunstig bugspytkirtel’
Det er ikke kun amerikanere, der får glæde af en ny revolutionerende insulinpumpe fra firmaet Medtronic, der selv kan regulere diabetikeres blodsukker.
Hos patienter med type 1-diabetes har immunsystemet ødelagt de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Insulin er et livsvigtigt hormon, der sørger for, at glukose kommer fra blodet og ind i cellerne. Derfor må diabetikere have tilført insulin udefra. Får patienten for lidt insulin, bliver blodsukkeret for højt, hvilket kan medføre langsigtede skader på bl.a. nerver, nyrer og øjne. For meget insulin fører til for lavt blodsukker – hypoglykæmi eller insulinchok – hvor man kan miste bevidstheden. At tilføre præcis den rigtige mængde er en svær balance, der skal holdes 24 timer i døgnet, fordi blodsukkeret også påvirkes af fysisk aktivitet og selvfølgelig mad. En ‘kunstig bugspytkirtel’, der kan styre denne konstante balance for type 1-diabetikere, har derfor i årtier været et af de mest efterstræbte mål i diabetesforskningen.Balance mellem for lidt og for meget
Læs også: Jubel blandt diabetikere: Verdens første kunstige bugspytkirtel er godkendt
Pumpen, kaldet MiniMed 670G, blev i sidste uge godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder og ventes på markedet i USA til foråret – men den vil hurtigt finde vej også til danske patienter, forventer den danske overlæge Kirsten Nørgaard, endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital:
»Jeg er overbevist om, at pumpen kommer på markedet herhjemme kort efter, den bliver lanceret i USA. Vi tager jo hele tiden de nyeste systemer i brug i Danmark, og det vil også ske her,« siger Kirsten Nørgaard, der selv har type 1-diabetes.
USA kom først
Normalt bliver ny diabetesteknologi lanceret i Europa først, fordi myndighederne her er hurtigere til sagsbehandlingen. Så selvom godkendelsen i dette tilfælde er sket i USA først, ventes en godkendelse i Europa at følge hurtigt efter – allerede i midten af 2017, lyder det fra Medtronic.
I Danmark holder regionerne udbud en gang hvert andet år, men ifølge Kirsten Nørgaard behøver lægerne ikke vente på udbuddet for at tage de nye pumper i brug, hvis prisen er den samme som eller lavere end de nuværende systemer.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Styr på blodsukkeret
Et selvregulerende system – kendt som en ‘kunstig bugspytkirtel’, fordi det delvist kan erstatte den funktion i bugspytkirtlen, som type 1-diabetikere har mistet – har været ventet i årtier. Verdens største forskningsfond for type 1-diabetes, JDRF – der i Danmark går under navnet Børnediabetesfonden, går da også så vidt som til at sammenligne nyheden med opsendelsen af astronaut John Glenn i kredsløb om Jorden i 1962.
Det synspunkt deles af mange i diabeteskredse på trods af, at det nye system ikke er helt fuldautomatisk men et såkaldt ‘hybrid closed loop’. Det betyder, at brugeren selv skal dosere insulin til måltider og større korrektioner, hvis blodsukkeret er blevet for højt, mens systemet automatisk regulerer den såkaldte basalinsulin, der gives løbende døgnet rundt.
Stort set alle producenter af insulinpumper er på vej med systemer, der i kombination med kontinuerlig blodsukkermåling og algoritmer kan udgøre et såkaldt ‘closed loop’ eller en kunstig bugspytkirtel. Her er nogle af de mest fremtrædende. Tandem Diabetes Care Producerer insulinpumper og arbejder sammen med softwarefirmaet TypeZero Tech på lukkede systemer, der skal benytte glukosesensorer fra firmaet Dexcom. Forsøg starter i foråret 2017. Beta Bionics Tidligere kendt under navnet Bionic Pancreas og udsprunget af forskning på Boston University. Arbejder på et selvregulerende system ved navn iLet i to versioner: den ene med insulin alene, den anden med insulin i kombination med hormonet glukagon, der kan omdanne glykogen til sukker i leveren og dermed hæve blodsukkeret. Forsøg starter i midten af 2017. Godkendelse ventes i 2017 (kun insulin) og 2019 (insulin og glukagon). Bigfoot Biomedical Også på vej med et selvregulerende insulinsystem med brug af Dexcom-sensor og en pumpe udviklet af firmaet Asante, hvis teknologi Bigfoot købte efter Asantes konkurs. Systemet vil alene skulle betjenes ved en app på en mobiltelefon. Bigfoot ledes af prominente folk som en tidligere chefingeniør fra Medtronic samt den tidligere chef for type 1-forskningsfonden JDRF. Og ikke mindst den mand, der blev kendt som ‘Bigfoot’: Bryan Mazlish, der er blevet en legende i diabeteskredse som en af de første, der på privat basis hackede sig frem til et ‘closed loop’-system. Forventet godkendelse i foråret 2017 og markedsføring i 2018. Insulet Corporation Står bag insulinpumpen OmniPod, som kombineret med en glukosesensor fra Dexcom og en kontrolenhed, måske i form af en smartphone-app, skal indgå i et lukket system. Første forsøg går i gang i slutningen af 2016. Forventes klar til markedet i 2018. Animas Corporation På vej med et ‘closed loop’-system med pumpen Animas Vibe kombineret med en Dexcom-sensor og algoritmen HHM (Hypoglycemic-Hyperglycemic Minimizer). Systemet kan reagere på både høje og lave blodsukkerniveauer. Forsøg starter i 2016. Forventes klar til markedet november 2017.Flere virksomheder på vej med ‘closed loop’
Netop det sidste kan dog også være et stort fremskridt for især børn med type 1-diabetes og deres forældre. De er under et stort pres, fordi de ofte er nødt til at stille vækkeuret flere gange i løbet af natten for at aflæse blodsukker samt beregne og dosere insulin på et ofte modvilligt barn.
De seneste år er selvregulerende systemer begyndt at dukke op som avancerede gør det selv-løsninger, hvor særdeles teknisk kyndige personer i diabetes-miljøet har hacket sig adgang til eksisterende sensorer og insulinpumper og skabt deres egne styringsalgoritmer.
Læs også: Hackere skaber egne kunstige bugspytkirtler
Det gælder for eksempel Ian Jørgensen fra det danske firma Line Healthcare Design (LHD).
»Men den store fordel ved Medtronic-systemet er, at det nu kan bruges af almindelige mennesker, fordi alt er tænkt sammen, og det er nemt at betjene,« siger Ian Jørgensen, der selv har svært ved at få armene ned over nyheden, som han kalder ‘et fantastisk fremskridt for diabetikere’.
Hold øje med sensoren
Hans amerikanske partner i LHD, Sara Krugman, var en af de 124 personer, der deltog i en test af MiniMed 670G gennem fem dage på en klinik i Palo Alto, Californien.
Det nye system holdt hendes blodsukker mere stabilt end normalt, og for første gang oplevede hun i perioder at kunne slippe det evige fokus på blodsukkerkurver, som ellers kværner i hovedet på ferier, om natten, eller når hun dyrker sex – som hun beskriver det i en slags dagbogsnotat over oplevelsen, som hun har lagt på nettet.
Én oplevelse under forsøget mindede hende dog om, at systemet ikke er bedre end komponenterne bag. Blind tiltro kan være livsfarligt.
Tirsdag 10. marts tjekkede hun sin pumpe, der viste et blodsukker på 16 millimol per liter (mmol/l). Det var ret højt, og hun overvejede at nedjustere det selv. Under overvejelserne opdagede hun først én pil, så to pile og så tre pile på det lille display – som indikation af, at blodsukkeret var faldende. Indtil det stabiliserede sig på 5 mmol/l.
»Holy moly! Den virker!« var Sara Krugmans reaktion.
Ballet er åbnet
Men senere skulle det vise sig, at hun tog fejl. For hendes næste beslutning kunne have været farlig. Sara Krugman ville ud på en løbetur, og for at have nok sukker i blodet spiste hun fire stykker kage. På vej ud af døren med løbeskoene på blev hun dog stoppet af en af forsøgets læger og mindet om, at hun ifølge reglerne altid skulle dobbelttjekke sensorens blodsukkerværdi inden træning – ved hjælp af en traditionel måling på en dråbe blod. Niveauet var – til hendes store overraskelse – højt. Hele 19 mmol/l og stigende.
»Du kan ikke bygge et hus på et dårligt fundament. Fundamentet for det her system er sensoren,« konstaterer Sara Krugman.
Medtronic har været kritiseret flere gange for dårlige sensorer, men skulle have fået bedre styr på dem med de seneste udgaver. Det er også oplevelsen hos Kirsten Nørgaard på Hvidovre Hospital, der oplyser, at sensorerne hele tiden bliver bedre, og at MiniMeds nye sensor skulle være bedre end dem, som diabetikere i dag bruger.
Sara Krugmans oplevelse understreger dog behovet for løbende tjek og kalibrering af systemet, som bliver foretaget to gange i døgnet.
Eksperter, som Ingeniøren har talt med, er enige om, at MiniMed ikke er det perfekte lukkede system, men at godkendelsen ligner starten på en revolution – for nu er ballet åbnet for de selvregulerende pumper.
