Overlæge advarer: Asbest ved Limfjordstunnel kan være farligt

Illustration: Geohav

Det kan blive en helbredsmæssig farlig affære at grave ud til en tredje Limfjordsforbindelse. Sådan lyder vurderingen fra den danske overlæge og arbejdsmediciner, Jakob Hjort Bønløkke:

»Der må være asbest i jorden, og derfor kan man også tale om en helbredsmæssig risiko, hvis man ikke tager de rette forholdsregler - særligt for dem, der skal grave i området,« lyder det fra Jakob Hjort Bønløkke, der er Klinisk Lektor og Overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Udtalelsen kommer på baggrund af de oplysninger, Ingeniøren har samlet om matriklen ved Hasseris Å, og Jakob Hjort Bønløkke anbefaler Vejdirektoratet at foretage en nærmere undersøgelse af jordlaget på grunden, der har været godkendt som asbestdeponi fra 1977-1985, før anlægning af en tunnel til øen Egholm i Limfjorden sættes i gang.

Vejdirektoratet og Trafikministeriet udtalte i et høringssvar den 8. november sidste år, at man ud fra undersøgelserne til udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen ikke kunne konkludere en forventning om en sundhedsskadelig mængde asbestfibre i jorden nær tracéet til tunnelen, fordi den primære deponering er foregået uden for anlægsprojektets område.

Undersøgelserne er blandt andet lavet ud fra Aalborg Kommunes landskabskarakteranalyse fra 2019 og luftfotos, der er taget af området i perioden 1977-1985.

Overlæge: Asbest har utvivlsomt spredt sig

Men Jakob Hjort Bønløkke mener altså, at der må være tale om en potentiel sundhedsrisiko både for arbejdere og folk i området, fordi asbestdeponiet ikke har været afdækket i længere perioder - og fordi resten af grunden, som har været godkendt til asbestdeponi, ikke er blevet undersøgt nærmere ved hjælp af enten jord- eller luftprøver:

»Asbesten fra depotet har helt sikkert lagt sig i jordlagene vidt omkring. Det har vi set alle andre steder i verden, hvor det er blevet undersøgt. Asbesten spreder sig fra åbne deponier, som den ville gøre fra miner eller fra asbestholdige bjergformationer, hvor man har målt spredning over 10-15 kilometer fra kilden til asbest,« siger han og fortsætter:

»Ingen kan endnu sige noget om, hvor forurenet grunden ved Hasseris Å er, for det er desværre ikke blevet undersøgt. Og derfor kan man heller ikke sige, hvor meget der kan blive frigivet, hvis man graver op i det,« siger Jakob Hjort Bønløkke.

En landsomspændende problematik

Ifølge Jakob Hjort Bønløkke er problemet med mangelfuld viden om asbestforurening i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter ikke isoleret til grunden ved Hasseris Å, men en landsomspændende problematik:

»Vi er flere læger med arbejdsmedicinsk erfaring, der er bekymrede for, at der ikke bliver taget de rigtige forbehold for at undgå indånding af asbest, når der skal rives ned eller flyttes rundt på jord i forbindelse med anlægs- og byggeprojekter. Principielt kan selv en lille mængde asbest i lungerne forårsage fatal lungehindekræft,« siger Jakob Hjort Bønløkke.

Han forklarer, at sundhedsvæsenet kun kender til årsagen bag 80-90 % af de 120 årlige tilfælde af lungehindekræft.

»Den eneste kendte årsag til sygdommen er indånding af asbestfibre, men i 10-20 % af tilfældene kan vi ikke fastslå i hvilken forbindelse, asbestfibrene er kommet i kontakt med patientens lunger,« siger Jakob Hjort Bønløkke.

Han mener, at en del af de tilfælde kan sættes i sammenhæng med anlægsprojekter, hvor der ikke bliver undersøgt og taget arbejdsmiljømæssige forbehold for asbest.

Ingeniøren har tidligere bragt en historie om, at "glemte" asbestdeponier kan udgøre helbredsmæssige risici, fordi der i de glemte filælde ikke tages de rette arbejdsmiljømæssige forbehold.

Høringsperioden for anlægsloven endte i går den 2/1/2022, og regeringen vil fremsætte forslag til anlægsloven af den 3. Limfjordsforbindelse i februar. Planen er at anlægsarbejdet skal i gang i 2025.

Trafikministeriet afviser

Trafikminister Benny Engelbrecht(S) og Aalborg Kommune er siden februar blevet konfronteret med den forurening, der fandt sted på grunden mellem 1977-1985, men på baggrund af blandt andet luftfotos af matriklen i samme periode, har Ramböll, der udarbejdede VVM-undersøgelsen af anlægsområdet, kunne konkludere, at forureningen af grunden formentlig kun er foregået flere hundrede meter fra linjeføringen af tunnelen til Egholm.

En jordforureningsattest, Region Nordjylland har lavet på grunden, der nu ejes af Renseanlæg Vest, viser dog, at der kan være forurening længere mod vest og helt ind i linjeføringen til tunnelen fra Aalborg til Egholm. Trafikministeriet og Vejdirektoratet afviser at inddrage en videre undersøgelse af jordens forureningsgrad forud for fremsætningen af lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, men vil i stedet tage de nødvendige forbehold i detailprojekteringen af 3. Limfjordsforbindelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Projektet er en kærkommen lejlighed til at få ryddet op og sikrer depotet tilstrækkeligt så det ikke bliver værre endnu.

  • 7
  • 2

Problemet er jo ikke kun det, der er på land. Det er sandsynligvis også i fjordbunden. Asbest kan ikke renses fra vandfasen. I VVM'en anslås det, at der vil ske et spild på 10-20% af den 1 mio. kubikmeter fjordsediment, som skal graves op syd for Egholm. Så er det slut med at svømme i fjorden eller i Vestre Fjordpark.

  • 3
  • 4

Hvis man lægger en granit-sten i en sur mose vil den overtid blive opløst og ikke efterlade andet end quartz. Eller i et vådområde gennemsivet af surt vand. Som situationen er ved fjorden er der ikke mange muligheder for at generere støv fra den asbest der evt ligger og flyder. Engen, stranden og ... vandet er vådt. De finkornede sedimenter, om det så er mikro-poo, ler eller andet finkornet kender de fleste af os som noget der blævrer op mellem tæerne ... ikke som støv.

Ikke at den værst tænkelige situation ikke kan opstå, men det bliver i statistisk modvind.

Der er usikkerhed om, hvad det er der skaber lungehindebetændelsen fra asbesten. Vi kender quartz som et 3-dimensionalt krystal. Asbest er i sammenligning 1-dimensionelt (i min ordbrug). Dvs. at det fx. ved knusning kan splintre i små spidse syle, og det må være i den sammenhæng at patogenesen kan opstå. Det vil vel ikke være søgt, at lungen ikke kan håndtere sådan en størrelse.

Tilbage til den sure mose: sådanne størrelser (små syle) må forventes at være stærkt udsat for en kemisk nedbrydning mens mekanisk nedbrydning ikke giver mening, fordi de små syle bare bliver mindre og mindre. Jeg mener, at det er fiber-strukturen der er den anvendelige side af asbesten; forstået sådan at aggregeret asbest ikke skal ventes at være relevant at forholde sig til, ligesom asbest-pladerne i sig selv ikke udgør nogen fare.

wiki

"Mg3(Si2O5)(OH)4 Chrysotile has been used more than any other type and accounts for about 95% of the asbestos found in buildings in America "

Der er ingen grund til at tro, at det ikke skulle nedbryde sundt i almindelig jordudvikling - uden at det skal forstås som et køkkenhave-råd.

  • 4
  • 0

Jeg har desværre ikke adgang til ing.dk's artikel som Mikkel Bjerg Christensen linker til. Jeg har til gengæld haft selvsamme område som min legeplads med kajakken gennem de sidste 5 år. Fotoet som begge artikler linker til er selvsagt ikke fra nogen grund. Det er fjorden som den kan tage sig ud i absolut lavvande. Jeg kan ikke genkende indtrykket som billedet formidler. Grunden øst for å-udløbet er et lidt brugt deponi for rensningsanlæget. Det er et stort lavtliggende område med kul-rod, en akkumulator-plante med dybe rødder. Fjordens strand er jævnt-hen overdrysset med gamle harmløse byggematerialer og billedet ligner noget af samme skuffe. Jeg har aldrig mødt eller set andet deponi på det omtalte område end nogle læs slam, og jeg har en mistanke om, at det ikke har været brugt som sådan mht asbest, men det ved jeg ikke.

Jeg kan ikke finde de oplysninger som Lone henviser til.

@Lone skriver "Asbest kan ikke renses fra vandfasen"

Det må du lige gøre rede for (hvorfor ikke, nødvendighed af). Er der nogen grund til at tro, at den suspekte del af asbesten ikke vil reagere i vand som alle andre små partikler i lerfraktionen? Jeg har ikke nævnt, at vandets bevægelser og strømninger sorterer og sedimenterer partikler i sand, silt & ler-fraktioner og aflejrer dem efter størrelse. Fjordvandet mangler sikkert ikke Mg, og det er heller ikke surt, så asbesten her glider ikke så let ind i fødekæden som i nærheden af en jordbundsudvikling. Jordbundsudvikling kunne have været under ålegræs, hvor sedimentering af fin-pratikulært materiale især finder sted.

Det er osse uklart for mig, hvad en eventuelt svømmende asbest-partikel kan udrette som støv-problem. Jeg vil ikke underkende problemet med at svømme i fjorden, men du rammer det forkerte problem. På sydsiden er dét der ikke er selve det dybe fjord-løb et lavvandet pludder-område. Og, så er der selvsagt alt det andet som vi plejer at snakke om, her ved siden af rensningsanlæget og udløbene fra by-kanten og landbruget.

Hvis der er et tørt deponi i det området der skal rodes med skal der selvfølgelig tages tilbørlig hensyn.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten