Overblik: Se alle detaljer på raketten Sapphire

Den nyeste raket fra Copenhagen Suborbitals hedder Sapphire. Efter planen skal raketten sendes op fra en flydende affyringsplatform ved navn Sputnik fra et område øst for Bornholm den 23. juni klokken 09.00 om morgenen.

Sapphire er raketbyggernes mest komplekse raket. Den har et indbygget styresystem, der skal gøre den i stand til at holde en lige kurs mod rummet. Det er ikke målet at flyve højt. Sapphire vil kun flyve til maksimalt 8 kilometer.

Styresystemet

Styresystemet i Sapphire består af to overordnede dele:
1. Styreflader i rakettens jetstråle, som kan bevæge sig.
2. Computersystem, som hele tiden udregner rakettens position.
På den måde er Sapphire kun styret af sit eget computersystem, ikke af mennesker.
Sapphire er resultatet af en stor gruppe af elektronikudviklere, men især Flemming Nyboe har været central i udviklingen.

Læs også: Simpelt computerspil træner dansk raket til at finde rette kurs

Læs også: Styreprogram i toppen gør dansk raket selvstyrende

Styrefladerne

Under raketten, midt i den ekstremt varme jetstråle, er der anbragt fire styreflader. Styrefladerne bliver bevæget af servoer, der får information fra computersystemet i rakettens top. Styrefladerne skal klare omkring 2.800 grader celsius, og raketbyggerne har testet blandt andet kulfiberarmeret grafit, der både bruges på rumfærgen og i bremserne på passagerfly, men materialet holdt ikke. I stedet bruger raketbyggerne kobber.

Se styrefinner blive udsat for jetstråle på 3.000 kelvin under test

Læs også: Se raketbyggerne forklare om arbejdet med Sapphire

Missionen for Copenhagen Suborbitals er at sende raketbygger Peter Madsen i rummet. Evnen til at styre en raket er afgørende for at nå det mål. Derfor kan opsendelsen af Sapphire blive afgørende for de næste års raketopsendelser.

Fejler opsendelsen af Sapphire, kan det blive nødvendigt at opsende flere mindre raketter, indtil styresystemet virker. Bliver opsendelsen af Sapphire en succes, er planen at udstyre en langt større raket med systemet. I første omgang bliver det raketten Heat 2X, der allerede ligger halvt færdig i raketværkstedet på Refshaleøen.

Heat 2X kommer til at ligne forgængeren Heat 1X, der gjorde raketbyggerne verdensberømte, da den fløj i andet forsøg i 2011. Hvor Heat 1X fløj med en hybridmotor som Sapphire, så bliver Heat 2X udstyret med en helt anden raketmotor, nemlig Tordenskjold, der minder om den tyske V2-motor og arbejder med flydende brændstof. Heat 2X bliver omkring ni meter høj.

Hvis Heat 2X er en succes, så kan det bane vejen for den endelige bemandede rumraket Heat 1600 på 20 meter. Planen er at udstyre Heat 1600 med fire motorer af typen Tordenskjold. Det vil give raketten nok kraft til at nå et godt stykke ud over rummets kant, der starter ved 100 kilometer.

Før den opsendelse bliver en realitet vil der gå adskillige år, men i øjeblikket vokser de danske raketbyggere i både mandskab og støttekroner.

Se hvordan Copenhagen Suborbitals blev til i tidslinjen herunder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er forventet tidligste affyring, hvis alt går efter planen? På copenhagensuborbitals.com står der 11:00.

Det skulle helst ikke gå ligesom sidste år, hvor der var stor forvirring om tidspunktet.

  • 2
  • 0

Vær på den sikre side og tænd computeren klokken 08 og følg med her på ing. Den seneste melding fra CS lyder: "De svenske myndigheder presser på for, at vi skal skyde inden kl 1100. Derfor agter vi at være ude midt i skydeterræn ESD 139 senest kl 10.00 og dermed afsejlning for Sputnik kl 600 og ellers kl 830 for Vostok, LP, LRB18, 903, Blå-RIB Det kan være man vælger at gå ud tidligere.."

Mvh Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren.

  • 3
  • 0

Hvordan kan normalt kobber holde til 3000 kelvin, smeltepunktet ligger da omkring 1300 K. Nogen der har en klog forklaring?

  • 0
  • 0
 

Det kan det heller ikke - men fra en af Madsens tidligere blogs: Rorene er af massiv kobber, og varmeledningen i kobber er så stor, at varmen fra strålen bliver ledt hurtig væk fra spidserne og videre ud i resten af "kobberklumpen".

Det holder temperaturen under smeltepunktet, lige indtil det hele når smeltepunktet, og så er alting væk på et øjeblik. Men raketten er brændt ud, længe inden det sker.

  • 2
  • 0

Jeg tror at legeringen var på tale efter carbon carbon failede. Jeg tror dog at man valgte at prøve almindeligt kobber først hvor det virkede.

Jeg har selv prøvet at fiske efter om det "bare" er kobber eller om man rent faktisk brugte en wolfram legering, uden held. Mit bedste gæt er, at det er alm kobber.

  • 0
  • 0

@Steffen,

Ja - fræsesporene hører til, og har en speciel historie: Da vi kunne se dem efter statisk test, vidste vi at vi havde en stabil ror løsning.

  • 6
  • 0

@"raket teamet" Hvilke servo'er er der monteret?? (De kunne umiddelbart godt ligne nogle jeg kunne bruge i min 1:6 racer ;) )

Og önsker jer held og lykke paa söndag, jeg vil helt sikkert forsöge at fölge med live via siden her ;)

  • 0
  • 0
 

@Christian, Offentliggørelse af koden er et 'TBD'. Ikke fordi vi bilder os ind at have opfundet noget man ikke kan læse sig til i forvejen, men mere i kategori med, om det er en god idé at offentliggøre kendte opskrifter på krudt. Nu kan vi starte med at se om det virker :-)

  • 3
  • 0

Nu ændres vægten ikke så meget på Sapphire, men de større vil ændre vægt ganske betydeligt. Mit spørgsmål er om/hvordan styreprogrammet tager højde for den meget ændrede dynamik på grund af brugt brændstof.

  • 0
  • 0

Vægten går fra 202.7 kg og til 144.6 kg. Udover at massen ændrer sig så ændrer CG og inertimomentet sig også. Det er altsammen kendt og beregnet på forhånd og programmeret ind i GNC enheden.

  • 1
  • 0

For rigtig mange år siden havde jeg et job hos "cykel hans" i Ullits i himmerland. Som en natrulrig del af jobbet skulle jeg rense udstødningsrør på stinkende totaktere. Puch Maxi have en lyddæmpende anordning i udstødnigsrøret (en "flojte") som altid stoppede til i kul og sovs.

En Acetylenbrænder kunne bruges til at varme den op så kul og sovs blev forbrændt og fløjten blev "ren".

Nu var jeg jo en opvakt ung mand :-) så jeg regnede ud at len smule ren ilt ville hjælpe på processen. Ikke langt fra tanke til handling, og ganske vist: Det brændte lystigt. Måske lidt for godt, for hele fløjten brændte af Al + O2 -> Satans også!

Kan det samme tænkes at ske med med kobberfinnerne? eller holdes de så kolde at det er helt utænkeligt? Hvad med andre aluminiumsdele i nærheden?

Mvh "Djævelens advokat" Bent Erik Thomsen

  • 1
  • 2

Kan det samme tænkes at ske med med kobberfinnerne? eller holdes de så kolde at det er helt utænkeligt?

Motor og jet vanes har været igennem en statisk test, hvor de modtog samme mængde termiske tæsk som de får under opsendelsen. Som skrevet tidligere, så fremstod de små fine fræselinier stadig i jet vanes efter test, så overfladen har været tæt på upåvirket. Så vi anser det for at være ganske utænkeligt at de ikke kan holde til en flyvning.

Der er ikke umiddelbart nogle aluminiumsdele i nærheden af dysen.

  • 2
  • 0

detsom er så irreterende - når man tester ikke bare til nominelle driftforhold men helt til destruktion. "Kan det holde" sprøgmålet kan lukkes på en definitiv måde. Nogen af de ting vi arbejder med - f.eks. strålerorne - er meget tidsafhængige. Naturligvis kan de ikke holde, men de når ikke at gå i stykker.

Luftkøling, som, foreslået ovenfor, er noget underligt noget når man sigter på at flyve ud af atmosfæren.

Lidt fakta:

Materialet er kobber, ren ledningskobber - og det holder kun pga. den højde termiske ledningsevne.

Vi flyver samme ror som vi testede, med samme servoer.

Ved de kræfter vi har holder lejekontruktionen, men mange af de mekaniske problemer er produktet af Sapphires ringe størrelse. Når vi flytter systemet - med kraftigere servoer og aktivt kølede rorflader over i 2X, får vi det meget nemmere med pladsen, og kan lave et bedre ophæng.

Sapphire var planlagt til at flyve i 2012, men projektet er så omfattende at det altså først nu er klar. Opgaven med at lave det samme i 2X størrelse vil være overkommelig - mange dele af elektronikken kan ( som designs ) direkte flyttes over.

Motor teknisk er 2X en helt anden kop te - og istedet for 25 -30 % drivmiddel vilæ vi ligge på 70 - 80 % af startvægten. ISP i samme skala. Med den pumpde HEAT 1600 kommer vi tættere på 90 % af strartvægten er drivmiddel - når fraregnes payload.

For st skille motorforsøg fra styringsforsøg har vi valgt at køre dette med CS ældste og mest gennemtestede motortype - HATVen.

Man skal aldrig fornægte glæden ved en arbjedsthest - heller ikke selvom den er en gammel krikke - for dem kan man stole på.

Peter Madsen

  • 5
  • 0

God morgen Vostok :-) Vi kan se jer lige ud for Rønne nu. Refleksstriben på tårnet afgjorde sagen :-) Hjertelig velkommen til jer alle - og rigtig god vind (så lidt som muligt) ved opsendelsen af Sapphire

  • 3
  • 0

Fra artiklen: "1. Styreflader i rakettens jetstråle, som kan bevæge sig." Jetstrålen kan ikke bevæge sig. Det kan styrefinnerne derimod.

MVH Jan - der glæder mig til at se det hele

  • 1
  • 0
 
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten