OVERBLIK: Sådan kan et nyt energiforlig skrues sammen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

OVERBLIK: Sådan kan et nyt energiforlig skrues sammen

Dansk energipolitik fastlægges i brede og langsigtede forlig. Det seneste blev indgået i 2012 og indeholdt initiativer frem til 2020, og derfor har VLAK-regeringen nu varslet sit udspil til et nyt energi­forlig her først i det nye år.

Udspillet skal vise, hvordan regeringen vil nå sit mål om, at mindst 50 pct. af energiforbruget i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder. Et delmål på vej mod Danmark som lavemissionssamfund, fri for fossile brændsler i 2050.

Læs også: Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde

Brikkerne til et forlig kan kombineres på mange måder; mere eller mindre klogt og mere eller mindre dyrt, men inden det for alvor går løs, er det værd at hæfte sig ved, at opgaven denne gang skal løses på nogle markant anderledes præmisser end sidst. Præmisser, som nok kan gøre regeringens mål billigere at nå, men som ikke nødvendigvis gør det enklere at udforme en klog og fremadrettet energipolitik for de næste 10-12 år.

For det første kan finansiering af grønne initiativer nu ikke mere ske over elregningen via PSO-tariffen, som blev betalt af alle elforbrugere. Med afskaffelse af PSO-betalingen skal støtte til grøn energi nu betales over skattebilletten og primært af almindelige skatteborgere, mens virksomhederne slipper næsten gratis.

Artiklen fortsætter under grafikken

Foto: MI Grafik

Det vil sige, at udgifter til grøn omstilling nu skal dyste med udgifter til integration, motorveje, sygehusvæsen og ældrepleje. Umiddelbart ikke en nem opgave.

VE bliver markant billigere

For det andet har EU dømt vores hidtidige støtteordninger til vedvarende energiteknologier ‘ulovlige’, fordi de ikke giver virksomheder fra andre lande mulighed for at få del i støtten.

Det ramte først støtte til nye solceller og vindmøller, hvor der nu i stedet er sat gang i et helt nyt, teknologineutralt udbudskoncept for vindmøller og solceller. Om dette koncept virker efter hensigten, og hvor mange MW vi vil få realiseret for pengene, aner man i realiteten intet om endnu.

Artiklen fortsætter under grafikken

Foto: MI Grafik

For det tredje står vi i dag med – indtil videre – VE-teknologier, som i løbet af ganske få år er blevet meget billigere. En udvikling, som sikkert ikke stopper. Det betyder dels, at støtteordninger om nogle år kan afskaffes, og at udbygning med landvindmøller og solceller ikke mere kan styres ad denne vej; dels at styrkeforholdet mellem teknologier ændres, og at biomasse for eksempel nu prismæssigt – ifølge eksperter – får baghjul af solceller og landvind. En helt ny situation at manøvrere i.

For det fjerde er den lokale, folke­lige opbakning til vindmøller på land mange steder smuldret væk. Inden for det seneste års tid er flere, store vindmølleprojekter blevet droppet af byrådene midt i processen, og det må gøre spørgsmålet om, hvordan eller hvorvidt der kan skaffes ‘plads’ til de billige landvindmøller, til et centralt element i forhandlingerne.

Energiafgifter ikke til at komme udenom

Hvis man skal se på temaer i forhandlingerne, så er en reform af energiafgifterne ikke til at komme uden om, selvom det ikke kan indfri målet alene.

Venstres energipolitiske ordfører har ligefrem advaret om, at udspillet »ikke bliver lige så sexet, som det plejer at være«, fordi det handler mere om afgifter end om at etablere solceller og vindmøller. De såkaldt ‘skæve energiafgifter’, som fremmer biomasse på bekostning af en vigtig elektrificering af varme- og transportsektoren, har været problematiseret de seneste 10-15 år, og i sidste energiforlig blev det besluttet at gennemføre en række analyser af afgiftssystemet, for at politikerne kunne have et grundlag at diskutere ud fra.

Analyserne udkom sidste år med Skatteministeriet som afsender og handlede blandt andet om overskudsvarme. Rapporterne – som også har været omtalt i Ingeniøren – har været genstand for ivrig diskussion blandt aktører.

Besparelser skal også på bordet

Energibesparelser skal sikkert også på bordet. Den stærkt kritiserede aftale med energiselskaberne udløber i 2020, og man skal finde en ny måde at sikre en vis besparelse på. Også besparelser i eksisterende bygninger vil blive en del af diskussionen, ligesom det potentielt store, ekstra elforbrug fra de planlagte datacentre må indgå i beregningerne: Jo større elforbrug, desto mere vedvarende energi skal der til for at nå målet om mindst 50 pct. vedvarende energi.

Endelig kommer man ikke uden om at forholde sig til, hvordan EU’s krav om CO2-reduktioner i ikke-kvotebelagte sektorer skal spille ind i indsatsen frem til 2030, ligesom kravet om 10 pct. vedvarende energi i energiforbruget i transportsektoren i 2020 skal adresseres.

"Endelig kommer man ikke uden om at forholde sig til, hvordan EU’s krav om CO2-reduktioner i ikke-kvotebelagte sektorer skal spille ind i indsatsen frem til 2030, ligesom kravet om 10 pct. vedvarende energi i energiforbruget i transportsektoren i 2020 skal adresseres"

Så vores politikere må så arbejde på at ændre de krav, som de selv har været med til at vedtage, hvis disse krav generer. Der kunne jo være ganske fornuftige grunde til at være kommet til enighed om dette sammen med de andre medlemslande.

Træls at politikere prøver at tørre fælles vedtagne krav af som være kommende udefra. Også træls at journalister løber med på dette spin.

  • 13
  • 0

Jo, meningen med det hele var at få reduceret CO2-emissionen, men den går fuldstændig tabt i de isolerede målsætninger om mere vedvarende energi & CO2-reduktioner i "den ikke kvotebelagte sektor".
Resultatet har været at der investeres i at flytte forbrug ind i kvotesystemet, uanset om emissionerne derved stiger eller falder, samt at væksten i vedvarende produktion (møller m.m.) har kompenseret for fortsat kulkraft.

I skrivende stund er er emissionstallet for el iflg. energinet.dk over 400 g/kWh inkl. den meget el-venlige beregning af fradrag for varmeproduktion - og der har det ligget hele dagen. Det svarer til emissionen fra naturgasfyret CCGT, som energistyrelsens fremskrivninger for 15 år siden forudsatte ville have afløst kul pr. 2016.

Jeg mener at vi (fortsat) er til grin.

  • 3
  • 3