OVERBLIK: Sådan kan et nyt energiforlig skrues sammen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

OVERBLIK: Sådan kan et nyt energiforlig skrues sammen

Dansk energipolitik fastlægges i brede og langsigtede forlig. Det seneste blev indgået i 2012 og indeholdt initiativer frem til 2020, og derfor har VLAK-regeringen nu varslet sit udspil til et nyt energi­forlig her først i det nye år.

Illustration: MI Grafik

Udspillet skal vise, hvordan regeringen vil nå sit mål om, at mindst 50 pct. af energiforbruget i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder. Et delmål på vej mod Danmark som lavemissionssamfund, fri for fossile brændsler i 2050.

Læs også: Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde

Brikkerne til et forlig kan kombineres på mange måder; mere eller mindre klogt og mere eller mindre dyrt, men inden det for alvor går løs, er det værd at hæfte sig ved, at opgaven denne gang skal løses på nogle markant anderledes præmisser end sidst. Præmisser, som nok kan gøre regeringens mål billigere at nå, men som ikke nødvendigvis gør det enklere at udforme en klog og fremadrettet energipolitik for de næste 10-12 år.

For det første kan finansiering af grønne initiativer nu ikke mere ske over elregningen via PSO-tariffen, som blev betalt af alle elforbrugere. Med afskaffelse af PSO-betalingen skal støtte til grøn energi nu betales over skattebilletten og primært af almindelige skatteborgere, mens virksomhederne slipper næsten gratis.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik

Det vil sige, at udgifter til grøn omstilling nu skal dyste med udgifter til integration, motorveje, sygehusvæsen og ældrepleje. Umiddelbart ikke en nem opgave.

VE bliver markant billigere

For det andet har EU dømt vores hidtidige støtteordninger til vedvarende energiteknologier ‘ulovlige’, fordi de ikke giver virksomheder fra andre lande mulighed for at få del i støtten.

Det ramte først støtte til nye solceller og vindmøller, hvor der nu i stedet er sat gang i et helt nyt, teknologineutralt udbudskoncept for vindmøller og solceller. Om dette koncept virker efter hensigten, og hvor mange MW vi vil få realiseret for pengene, aner man i realiteten intet om endnu.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik

For det tredje står vi i dag med – indtil videre – VE-teknologier, som i løbet af ganske få år er blevet meget billigere. En udvikling, som sikkert ikke stopper. Det betyder dels, at støtteordninger om nogle år kan afskaffes, og at udbygning med landvindmøller og solceller ikke mere kan styres ad denne vej; dels at styrkeforholdet mellem teknologier ændres, og at biomasse for eksempel nu prismæssigt – ifølge eksperter – får baghjul af solceller og landvind. En helt ny situation at manøvrere i.

For det fjerde er den lokale, folke­lige opbakning til vindmøller på land mange steder smuldret væk. Inden for det seneste års tid er flere, store vindmølleprojekter blevet droppet af byrådene midt i processen, og det må gøre spørgsmålet om, hvordan eller hvorvidt der kan skaffes ‘plads’ til de billige landvindmøller, til et centralt element i forhandlingerne.

Energiafgifter ikke til at komme udenom

Hvis man skal se på temaer i forhandlingerne, så er en reform af energiafgifterne ikke til at komme uden om, selvom det ikke kan indfri målet alene.

Venstres energipolitiske ordfører har ligefrem advaret om, at udspillet »ikke bliver lige så sexet, som det plejer at være«, fordi det handler mere om afgifter end om at etablere solceller og vindmøller. De såkaldt ‘skæve energiafgifter’, som fremmer biomasse på bekostning af en vigtig elektrificering af varme- og transportsektoren, har været problematiseret de seneste 10-15 år, og i sidste energiforlig blev det besluttet at gennemføre en række analyser af afgiftssystemet, for at politikerne kunne have et grundlag at diskutere ud fra.

Analyserne udkom sidste år med Skatteministeriet som afsender og handlede blandt andet om overskudsvarme. Rapporterne – som også har været omtalt i Ingeniøren – har været genstand for ivrig diskussion blandt aktører.

Besparelser skal også på bordet

Energibesparelser skal sikkert også på bordet. Den stærkt kritiserede aftale med energiselskaberne udløber i 2020, og man skal finde en ny måde at sikre en vis besparelse på. Også besparelser i eksisterende bygninger vil blive en del af diskussionen, ligesom det potentielt store, ekstra elforbrug fra de planlagte datacentre må indgå i beregningerne: Jo større elforbrug, desto mere vedvarende energi skal der til for at nå målet om mindst 50 pct. vedvarende energi.

Endelig kommer man ikke uden om at forholde sig til, hvordan EU’s krav om CO2-reduktioner i ikke-kvotebelagte sektorer skal spille ind i indsatsen frem til 2030, ligesom kravet om 10 pct. vedvarende energi i energiforbruget i transportsektoren i 2020 skal adresseres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Endelig kommer man ikke uden om at forholde sig til, hvordan EU’s krav om CO2-reduktioner i ikke-kvotebelagte sektorer skal spille ind i indsatsen frem til 2030, ligesom kravet om 10 pct. vedvarende energi i energiforbruget i transportsektoren i 2020 skal adresseres"

Så vores politikere må så arbejde på at ændre de krav, som de selv har været med til at vedtage, hvis disse krav generer. Der kunne jo være ganske fornuftige grunde til at være kommet til enighed om dette sammen med de andre medlemslande.

Træls at politikere prøver at tørre fælles vedtagne krav af som være kommende udefra. Også træls at journalister løber med på dette spin.

  • 14
  • 0

Jo, meningen med det hele var at få reduceret CO2-emissionen, men den går fuldstændig tabt i de isolerede målsætninger om mere vedvarende energi & CO2-reduktioner i "den ikke kvotebelagte sektor".
Resultatet har været at der investeres i at flytte forbrug ind i kvotesystemet, uanset om emissionerne derved stiger eller falder, samt at væksten i vedvarende produktion (møller m.m.) har kompenseret for fortsat kulkraft.

I skrivende stund er er emissionstallet for el iflg. energinet.dk over 400 g/kWh inkl. den meget el-venlige beregning af fradrag for varmeproduktion - og der har det ligget hele dagen. Det svarer til emissionen fra naturgasfyret CCGT, som energistyrelsens fremskrivninger for 15 år siden forudsatte ville have afløst kul pr. 2016.

Jeg mener at vi (fortsat) er til grin.

  • 4
  • 3

På kort sigt er det jo fint at satse på energibesparelser, varmepumper, elbiler (!!) og biomasse, men hvornår begynder man/vi at tænke mere langsigtet?
Globalt set er der kun to store, stabile *) energikilder, der ikke udsender CO2 under driften. - Det er vandkraft og kernekraft. Suppleret af biomasse, der dog kun kan levere 5-10 % af energien.
Når Danmark ikke har vandkraft og ikke vil udnytte konventionel kernekraft, har vi lige nu en fantastisk mulighed for at bidrage til den globale udvikling hen imod en "bæredygtig" fremtid:
Thorium-energi!
VKLA har i regeringsgrundlaget åbnet mulighed for at støtte thoriumforskning i Danmark, og to danske grupper udvikler lige nu thorium-reaktorer, der har flere fordele i forhold til gængse reaktortyper. - Det drejer sig om såkaldte MSR (Molten Salt Reactors).
Den ene gruppe, Seaborg Tecnologies, har modtaget støtte fra Innovationsfonden, men har behov for mere støtte, hvis forskningen skal føre til produktion af modulopbyggede reaktorer, der kan benyttes alle steder i Verden.
På lang sigt vil det være en dansk gave til hele Verden, og Danmark kunne i årtier frem bidrage til at mindske de globale klimaændringer.
*): en stabil energikilde fungerer også, når det ikke blæser, og når solen ikke skinner.

  • 7
  • 8

Energikravet til nye bygninger er pr. m2. Dvs. at det fra energiberegningens synspunkt ikke betyder noget om man bygger et nyt hus på 50 m2 eller 350 m2. Bare man holder sig under et vist energiforbrug pr. m2.
Hvis regeringen virkelig var interesseret i at spare energi lavede den et kraftigt incitament til at bygge småt - det ville både spare energi og ressourcer i selve byggeprocessen og spare en kæmpe bunke energi til opvarmning i bygningens levetid.

  • 2
  • 1

Teknikken kan nu som før levere det andre vil betale for. Men de penge vi bruger på energi kan ikke også bruges på social velfærd. Så Hvad koster det og hvor skal pengene tages i privathusholdningen og i statskassen ?

  • 2
  • 1

Teknikken kan nu som før levere det andre vil betale for. Men de penge vi bruger på energi kan ikke også bruges på social velfærd. Så Hvad koster det og hvor skal pengene tages i privathusholdningen og i statskassen ?

De penge ,der er bruges til socialt velfærd og snylt, er spild.
Hvis lokummet brænder og der er minusgrader udenfor, er overvægt og rejseminder ingen hjælp,men en nødgenerator og flaskegas kan være det.Og vindmøller

  • 1
  • 3

Dels vil jeg tilføje, at de 37,5 % af elforbruget, som påstås at komme fra vores vindmøller, er uden korrektion for eksport af strøm, når det blæser kraftigt.
Alt-i-alt eksporterer vi af størrelsesorden 1/3 af strømmen fra vind - lidt svingende fra år til år.
Så en mere korrekt vind-dækning af det danske elforbrug er ca. 25 %. Og det er jo også ganske flot.
Og grunden til, at vi kan ligge så højt, er, at vi altid kan importere ca. 2000 MW, når det ikke blæser - og komme af med ca. 2000 MW, når det blæser kraftigt.
Nogle kalder det en Wind-Wind-situation.
Det gør Syd-Australien ikke. De satsede også højt på vindkraft, men oplevede i 2016, at nettet gik i sort, når det ikke blæste. Det var fatalt for mange funktioner, der skal have stabil el-forsyning.
Så de måtte installere et stort antal dieselgeneratorer + nogle store Tesla-batterier, så forsyningssikkerheden er nogenlunde OK igen. - De har jo ikke 2-3 nabolande, der hjælper hver gang, det ikke blæser.

  • 6
  • 1

Danske Journalister har det desværre med ganske ukritisk at godtage vindindustriens brancheorganisationers misvisende tal, der sætter deres produktion lig vindenergi det danske elnet. Så nemt er det desværre ikke at holde et elnet oppe på frekvens, spænding og øjeblikskapacitet hele tiden.

Hele debatten om VE-energi ville nok vinde en hel del om danske journalister lærte sig bare en lille smule naturvidenskab, så de i det mindste var i stand til at gennemskue de værste manipulationer.

  • 5
  • 1

Globalt set er der kun to store, stabile *) energikilder, der ikke udsender CO2 under driften.

Og det er sol og vind.

*) stabilt defineres som energikilder hvor der ikke skal tilføres brændsel og som er uafhængige af nedbør.

Se hvor nemt det er. Man kan få lige det svar man vil mh.t til hvad der er stabilt, bare man får lov at lave sine egne definitioner!
Måske vi istedet bare skulle se på hvad der samfundsøkonomisk er bedst, uden hensyn til politiske idiosynkrasier.

  • 2
  • 0