OVERBLIK: Sådan åbner Danmark døren for olie- og gasefterforskninger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

OVERBLIK: Sådan åbner Danmark døren for olie- og gasefterforskninger

Inden for hele åben-dør-området (markeret med grønt) kan selskaber søge om og få tilladelse til at efterforske og indvinde kulbrinter uden for udbudsrunderne. Illustration: Energistyrelsen

Tilladelser til at lede efter olie og gas i den danske undergrund har fyldt den politiske debat de seneste par uger.

Det sker, efter at selskabet Nail Resources Denmark B.V. (Nail Resources) har søgt om tilladelse til at efterforske og indvinde kulbrinter og geotermisk energi fra et større område på Lolland-Falster ud fra den såkaldte åben-dør-procedure.

Åben-dør har blandt andet til sigte at fremme efterforskningsaktiviteter i de mindre attraktive områder af dansk undergrund uden for Nordsøen. Men kritik af proceduren har resulteret i, at en tilladelse til Nail Resources nu er blevet udskudt adskillige gange.

Kritiker: Skal ikke understøtte indvinding af fossil energi

Blandt kritikerne er Christian Poll fra Alternativt. Han peger på, at åben-dør-proceduren ikke bør understøtte jagt efter og indvinding af fossil energi, og derfor ønsker proceduren revideret.

På den anden side undrer direktør i Nail Resources Peter Veenhof sig over modstanden mod ansøgningen, da Nail Resources ifølge ham blot har fulgt de muligheder, der er i dansk lovgivning:

»Døren var åben, så vi er bare gået ind ad den dør,« som han beskriver det for Ingeniøren.

Men hvornår er ‘døren egentlig åben’ for de store kulbrinte-eventyr? Forstå reglerne med udgangspunkt i Nail Resources’ ansøgning.

Mindre attraktive områder - mere fleksible ansøgninger

Den 17. maj 2016 modtog Energistyrelsen en ansøgning fra selskabet Nail Resources om efterforskning og indvinding af kulbrinter i et større område på Lolland-Falster. 1. september fulgte en tilsvarende ansøgning fra selskabet blot om geotermisk energi.

Begge ansøgninger er afgivet ved hjælp af åben-dør-proceduren, der hører inde under dansk undergrundslov. Ifølge Energistyrelsen har selskaber mulighed for at søge om og få olie- og gaskoncessionen i et givent område uden for de udbudsrunder, som gælder for Nordsøen.

Det skyldes, at områderne underlagt åben-dør-proceduren endnu ikke har vist større råstoffund.

Siden procedurens indførsel i 1997 er der således givet 27 åben-dør-tilladelser, men ingen af undersøgelserne har ført til kommerciel olie- eller gasproduktion, og områderne betragtes derfor som mindre attraktive.

For alligevel at sikre en fortsat efterforskning i områderne gøres ansøgningsproceduren mere fleksibel og deraf følgende tilladelser mere tilgængelige. I første omgang ansøges om gennemførelse af en undersøgelsesperiode, som for Nail Resources er på seks år.

Ved eventuelle fund af kommerciel værdi har en virksomhed ret til at kunne indvinde ressourcerne i en 30-årig periode, mens Nordsøfonden ejer 20 procent af tilladelsen i hele perioden.

Først en redegørelse, dernæst tilladelse

Siden Nail Resources indsendte sin ansøgning til Energistyrelsen, har styrelsen vurderet selskabets sag. Her er det vurderet, hvad selskabet kan bidrage med af ny viden, og hvorvidt selskabet har de nødvendige økonomiske og tekniske ressourcer til at gennemføre undersøgelserne.

På den baggrund kunne Energistyrelsen i maj i år sende en redegørelse til Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg, hvori styrelsen siger god for en tilladelse til Nail Resources aktiviteter.

Ifølge undergrundsloven er dette tilstrækkeligt til, at ministeren på området kan give en endelig tilladelse, hvilket også var energi-, forsyning- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) hensigt i sagen om Lolland-Falster efter møde i udvalget d. 13. juni.

Men her blev tilladelsen udskudt i første omgang til et tilsvarende møde i energi-, forsynings- og klimaudvalget 21. juni og efterfølgende til et møde 29. juni.

Fra procedure til politik

Som udgangspunkt kan tilladelser, som den af Nail Resources ansøgte, altså gives af energi-, forsynings- og klimaministeren uden et større politisk forløb. Derfor har sagen om ressource-jagten på Lolland-Falster taget en historisk set usædvanlig drejning.

Ministeren vil næppe modsætte sig et politisk flertal imod en tilladelse, men det er endnu usikkert, om kritikerne, hovedsageligt oppositionspartierne, faktisk kan mønstre et flertal. Derfor tyder meget på, at en tilladelse vil blive givet inden for den nærmeste fremtid.

I så fald kan Nail Resources kaste sig over først en toårig fase med geokemiske undersøgelser, dernæst to år med seismiske 2D- og 3D-undersøgelser, mens de sidste to år af undersøgelsesperioden er afsat til efterforskningsboringer.

Mellem hver toårig fase vil Nail Resources’ tilladelse blive revurderet, ligesom boringer og indvindingsaktiviteter skal miljøgodkendes separat.