Overblik: Så langt er forskerne med kunstige bugspytkirtler

Diabetikere med type 1-sukkersyge er i disse år vidne til en voldsom udvikling inden for selvregulerende insulinsystemer, såkaldte closed loop, også kendt som kunstige bugspytkirtler.

Over 40 kliniske forsøg har været i gang siden 2010, og længst fremme i udviklingen er et amerikansk forskerhold og et dansk forskerhold.

Nyheder om, at selvregulerende insulinsystemer er på vej, er dog hverdag for mange sukkersygepatienter, der er frustrerede over, at det går langsomt med udviklingen.

Læs også: #WeAreNotWaiting: Mød patienterne der nægter at vente

Det er da også 40 år siden, de første closed loop-systemer så dagens lys på hospitaler flere steder i verden. Dengang var de tunge og klodsede apparater på størrelse med gamle billedrørs-fjernsyn, men i dag er apparaterne på størrelse med mobiltelefoner, sidder gemt under tøjet og kan måle og regulere blodsukkeret bedre end patienten selv.

Læs også: Algoritme til kunstig bugspytkirtel godkendt i Europa

Forskerhold på Boston University og danske forskere i firmaet Diacon med hjemsted på DTU og Hvidovre Hospital er blandt de førende på området. Forskerne på Boston University arbejder benhårdt efter at få et produkt godkendt af den amerikanske sundhedsstyrelse FDA i 2017. Det er nemlig det år, hvor den ledende forskers, Edward R. Damiano, søn med sukkersyge starter på college. De danske forskere er mere forsigtige med at melde en deadline ud, og har også udfordringer med at skaffe penge til projektet.

Men begge forskerhold skiller sig ud fra andre i verden ved, at de kører forsøg med både insulin og hormonet glukagon.

De fleste forsøg på at udvikle closed loop-systemer gør nemlig kun brug af insulin til at sænke blodsukkeret. De systemer kører på både Cambridge University, University of California Santa Barbara og universiteter i Padova og Virginia. De systemer har også det til fælles, at de stadig kræver, at patienten sprøjter sig med insulin før måltider. Et hold på Chicago University har dog lavet et system, som ikke kræver indgriben fra patienten ved måltider, men det er stadig kun baseret på insulin.

Testperson gik amok i mad

Problemet ved alene at bruge insulin er, at systemet i så fald ikke kan bringe blodsukkeret i balance, hvis det har indsprøjtet for meget. En skidt kombination er f.eks. en høj koncentration insulin i blodet kombineret med motion, der sænker blodsukkeret yderligere. I kroppen ville bugspytkirtlen reagerer ved at sende glukagon til leveren, der så vil omsætte det til sukker og dermed hæve blodsukkeret.

Boston University og Diacon har løst det ved at give patienten et system med to pumper. Det blev testet i blandt andet bydelen Beacon Hill i Boston, hvor flere diabetikere blev udstyret med det selvregulerende system til test over fem dage.

En af patienterne, 53-årige Scott Scolnick, satte sig for at teste systemets grænser, da han elsker at gå ud og spise, især pasta, men altid bekymrer sig.

»Der er ting, jeg ikke spiser, og tidspunkter, hvor jeg ikke spiser, fordi jeg ved, hvad det vil gøre ved mit blodsukker,« fortæller Scott Scolnick til magasinet Diabetes Forecast.

Men med den kunstige bugspytkirtel valgte Scott at gå amok ... i mad. Han spiste tallerkener fulde med pasta og pomfritter fire dage i træk, kinesermad sent om aftenen, og toppede det lige med en omgang is med smeltet chokolade. Men Boston-forskernes insulinsystem holdt blodsukkeret nede.

Glukagon i væskeform er lykken

Desværre er der et stort 'men' til Scotts oplevelse. Han var nemlig på ingen måde fri. Dagligt måtte Scott og de andre i Beacom Hill forsøget kontakte sygeplejersker for at få fyldt frisk glukagon på deres insulinsystemer. I dag findes godkendt glukagon nemlig kun i en fast form, som skal opløses før brug, men kun kan bevares i væskeform i kort tid. Ligesom det er problemet med flere proteinlægemidler, så begynder aminosyrekæderne at ændre sin struktur udenfor kroppen. Proteinet begynder at falde sammen, fordi det er ustabilt, og klumper sig sammen i såkaldte fibriller, der får det til at ligne en geleklump.

Den udfordring er identisk for de danske forskere, men der er håb på begge sider af Atlanten.

I Texas i USA har firmaet Xeris udviklet et glukagon, der kan holde sig stabilt flydende i op til tre dage, og der har været testet på grise med diabetes. I Danmark har firmaet Zealand Pharma udviklet et glukagon-præparat kaldet ZP-GA-1, der kan holde sig flydende i op til et halvt år ved stuetemperatur. Foreløbige undersøgelser viser, at det har samme virkning som naturligt menneskeligt glukagon.

Læs også: Nyt hormon kan gøre diabetes-forskernes drøm til virkelighed

De danske forskere tør ikke spå om, hvornår de har et færdigt produkt klar, men har løbende dialog med firmaer og Sundhedsstyrelsen. Diacon mangler dog penge for at komme videre.