Overblik: Så farligt er frygtet tilsætningsstof i popcorn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overblik: Så farligt er frygtet tilsætningsstof i popcorn

Smagsforstærkeren diacetyl fik i sidste måned skylden for uoprettelige skader på en amerikansk popcornspisers lunger. Manden, Wayne Watson, fik en erstatning på 40 millioner kroner, og fire af landets største producenter af popcorn til mikrobølgeovne fjernede stoffet fra deres produkter.

Men det er ikke kun i USA og på popcorn, aromastoffet diacetyl bliver anvendt. Også herhjemme finder man det i for eksempel kærnemælk, creme fraiche og yoghurt, hvor det giver en smør-agtig smag. Desuden findes det helt naturligt i en lang række fødevarer.

Når diacetyl i mikroovnpopcorn er skadeligt og kan forårsage en sjælden lungesygdom, der hedder obliterativ bronchiolitis, skyldes det, at diacetylen let frigives ved opvarmning og ved inhalering påvirker lungerne direkte. Desuden er koncentrationen af diacetyl i de popcorn, hvor det tilføres, høj.

Ingeniøren har bedt Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og ingrediensvirksomheden Chr. Hansen om at svare på spørgsmål om smagsforstærkeren.

Hvad anvendes diacetyl til?

Diacetyl bliver i forbindelse med popcorn brugt til at give de poppede majs en duft af smør, men optræder naturligt i en lang række fødevarer som frugt, grøntsager, bær, oste, kød, æg, mælk, hvedebrød, havre, fisk, rejer, skaldyr, kaffe, kakao, te i lave koncentrationer, og det findes også i vores kroppe.

Hvordan fremstilles diacetyl?

Ditte Marie Folkenberg, afdelingsleder for kulturer til fermenteret mælk og probiotika, Chr. Hansen: I vores mælkesyrekultur har vi en bakteriestamme, der under fermenteringen producerer nogle få ppm diacetyl. Mælkesyrebakterier producerer forskellige smagskomponenter. Når man laver en yoghurt, sørger mælkesyrebakterierne for smag, konsistens, og at der sker en syrning.

Diacetyl kan desuden fremstilles kunstigt og tilføres som pulver.

Hvornår er diacetyl farligt?

Biokemiker Vibe Meister Beltoft, DTU: Vi har ikke vurderet, at det er et problem i de koncentrationer, det optræder i som aromastof. Men i forhold til arbejdsmiljø er det påvist i USA, at popcorn-arbejderne har været udsat for skadelige koncentrationer.

Når man inhalerer diacetyl, påvirker det direkte lungerne. Når man spiser det, bliver det langsomt optaget i mave-tarmkanalen og kommer slet ikke i nærheden af lungerne. Så ved almindeligt indtag gennem munden er man ikke i risiko for at få en lungesygdom.

Chr. Hansen: Diacetyl er en flygtig forbindelse, så jo varmere, det bliver, des mere vil det dampe af. Så hvis det er i en kølig væske som en yoghurt, så forbliver det bundet i den. Men hvis man varmer produkter med højt diacetylkoncentration op, kan det være sundhedsfarligt at indånde dampen.

Kan det være skadeligt, hvis man bager brød eller kager med mælkeprodukter, der indeholder diacetyl?

DTU: I brød, kaffe og te er det ikke et problem i de koncentrationer, det optræder i.

Chr. Hansen: Diacetylniveauet i de yoghurter, vi laver kulturer til, er lavt (under 5 ppm), og i de niveauer regnes diacetyl ikke for farligt.
Hvis yoghurt indgår i en brøddej, bliver diacetyl-niveauet jo yderligere fortyndet meget, og vi er så nede i meget, meget lave doser (under 1 ppm) i brøddejen - hvoraf noget vil fordampe.

Diacetyl er flygtigt og koger ved 88° C. Hvis man bager, vil diacetylen delvis fordampe og blive en del af gasfasen i hullerne og bidrage til smagen/duften, når brødet spises/skæres. Noget vil undslippe og bidrage lidt til 'duften i bageriet'.

Kan man købe de samme popcorn herhjemme, som den amerikanske mand har spist?

Det er popcorn-producenten Gilster-Mary Lee Corp, der står bag de popcorn, den amerikanske mand har spist i årevis, og som han nu får erstatning for at have været tro mod. Glister-Mary Lee Corp.'s popcorn findes ikke på det danske marked.

Den største leverandør på det danske marked er det amerikanskejede Popz (80 pct. af markedet), og de oplyser over for Ingeniøren, at de ikke har anvendt diacetyl i deres produkt Popz Smør i fire år og aldrig har brugt det i deres andre produkter.

Kontorchef i Kemi & Fødevarekvalitet Henrik Damman Nielsen, Fødevarestyrelsen: Vi har ikke kendskab til, at popcorn fra den nævnte virksomhed udbydes på det danske marked, og popcorn med diacetyl er generelt ikke udbredt i Danmark.

Er der grænser for, hvor meget diacetyl der må være i produkter på det danske marked?

Fødevarestyrelsen: Diacetyl forekommer naturligt i en række mælkeprodukter og udgør ingen fare - heller ikke i de mængder, de normalt anvendes i som aromastof. Der er ikke en egentlig grænseværdi, og det er fødevarevirksomhedernes ansvar at lave sikre produkter. De må ikke anvende aromastoffer i mængder, der kan udgøre et sundhedsmæssigt problem.

*DTU: *Når diacetyl tilføres en fødevare som aromastof, falder det under anbefalingen for aromastoffer generelt, som hedder 2.200 mikrogram/person/dag for aromastoffer generelt.

Hvordan har de amerikanske myndigheder reageret på erstatningssagerne?

Oven på en række sager for år tilbage, hvor en række popcornproducenter skulle betale erstatninger til de folk, der arbejder på popcornfabrikker, har de amerikanske myndigheder indført skærpede krav til håndtering af diacetyl for de arbejdere, der blandt andet er med til at fremstille mikroovnspopcorn.

På EU-niveau er der nedsat en arbejdsgruppe, der vil se på diacetyl.

Hvor mange danskere spiser popcorn?

FDB lavede i 2011 en analyse af danske popcorn-spisere. Analysen viste, at 1,2 pct. af danskerne spiser popcorn dagligt.

Der bliver desuden spist flest popcorn i København, kvinder er mere til de poppede majs end mænd, og så foretrækker danskerne popcorn fra mikrobølgeovnen frem for fra posen.

Salgstal fra Coops butikker viser, at forbruget af mikrobølge-popcorn er cirka fem gange større end færdigpoppede popcorn, og at der er en tendens til, at flere skifter fra de færdigpoppede til mikrobølge-popcorn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg gik væk fra mikro-popcorn og over til at lave dem i gryde da der kom historier om at et stof fra posen (var det en flourforbindelse?) gik over i mikropopcornene. Der var ingen informationer om hvilke produkter det galt for herhjemme og om producenterne havde tænkt sig at gøre noget ved det. Så der var ikke så meget andet at gøre end at droppe mikropopcornene fuldstændigt.

  • 1
  • 0

Tilsætter man også diacetyl til økologiske micro-popcorn?
Trode man kun sku' være bekymret oveer papiret til poserne. :-/

Helt enig, Jacob, grydepoppede smager nu bedst.
Af og til ér det nu dejlig nemt med dem til micro..
- Ikke mindst når man har sat filmen i, og så én foreslår popcorn. ;-)

  • 1
  • 0

Jeg synes at debatten overser, at der er en strålingsfare ved mikrobølgeovne.

Jeg har ikke selv resultaterne af de undersøgelser, der er lavet, men har fået refereret at der er tale om ganske skræmmende store værdier.

MVH
Jan - der ikke har nogen mikrobølgeovn mere

  • 1
  • 2

Strålingsfare???
Mener du ved at opholde sig ved siden af ovnen, eller ved at indtage microbølgeopvarmet mad?

Du må altså komme med nogle links, når du fremsætter sådanne påstande, Jan!

  • 0
  • 0

"Når man spiser det [diacetyl], bliver det langsomt optaget i mave-tarmkanalen og kommer slet ikke i nærheden af lungerne. Så ved almindeligt indtag gennem munden er man ikke i risiko for at få en lungesygdom."

Her ville det nu heller ikke være lungerne, jeg var bekymret for. Det burde give sig selv. Spørgsmålet her er måske snarere, om nogle typer fødevarer er tilsat yderlige mængder diacetyl, og i så fald om det kunne være skadeligt for andre dele af kroppen.

  • 0
  • 0

Nu er der tale om et naturprodukt :

Chr. Hansen har i stedet arbejdet med diacetyl - naturligt produceret af mælkesyrebakterier - som normalt ikke er til stede i yoghurt.

Hvor der er tale om meget lave doser i forhold til omtalte mikro-popcorn.
Hvem kommer desuden Yoghurt i mikrobølgeovnen, hvor indeholdet skifter fase(fast-vædske til gas).

  • 1
  • 0

[quote]Jeg synes at debatten overser, at der er en strålingsfare ved mikrobølgeovne.

Grandervand igen?

Det må være denne undersøgelse du henviser til:
http://harthimmer.dk/2012/03/sa-er-det-ud-...
Der står "Jeg kan ikke sige at dette forsøg videnskabeligt beviser". Her kan jeg godt hjælpe lidt: det er ikke et videnskabeligt forsøg.[/quote]

Microbølgeovnen har simpelthen ændret vandets DNA. Hvorfor har man ikke forsket noget mere i det? Altså at vand ligefrem har DNA? Eller vandet hun brugte i "experimentet" beskidt, siden der er DNA i det? Meget morsom læsning.

Når det er sagt, så vil jeg også sige, at ud over til hurtig optøning, når jeg har glemt at tø et eller andet op, og så lige popcorn, så smager det meste mad der har været i nærheden af en microovn af lort. Jeg synes da helt sikkert, at man skal undersøge sådan et stof, og sætte grænseværdier, men det her ER altså sådan en amerikanerhistorie, hvor en fyr i årevis har spist og SNIFFET popcorn dagligt (han tog angiveligt et ordentlig sug direkte fra posen, når den var frisklavet, altså noget der minder om misbrug/afhængighed). Ligesom hende kvinden, der fik erstatning, fordi hun ud fra reklamer troede at Nutella var sundt, og hun derfor havde givet hendes børn det hver morgen.

Det er sådan man regulerer ting i US. Ved at give kæmpebøder til virksomheder ud fra underlige retsager.

En ting jeg ikke helt forstår ved det der smøraroma der. Er der noget i vejen for at man reelt puttede smør i popcornene i stedet? Det er vel det der er pointen - at man lavede popcorn med smør i gl. dage, og derfor gerne vil have dem til at dufte/smage sådan?

  • 1
  • 0

Ud fra artiklen kunne man tro at folk faldt døde om i biografen, når de havde konsumeret et par liter popkorn. Reelt set vides det åbenbart ikke hvor farligt det er, og amerikanske retsager ville jeg ikke bruge som mål for farligheden.
"Så farligt er et eller andet" kan jo bruges om ethvert stof, og når det så krydres med "frygtet" så skal alle alarmklokker ringe.
Må jeg advare mod at leve, du dør helt sikkert af det.

  • 1
  • 1

Hej.

Det er dejligt at se, at denne meget gamle tråd at genoplivet.

Jeg har i tidens løb lavet flere små "køkkenbords-forsøg" i mit hjem, hvor jeg ville lave en konkurrent til blandingsproduktet Kærgården, der jo består af mælkefedt og rapsolie. I nogle af disse forsøg fik jeg fat i noget smør-aroma fra en fabrik. Jeg var dog ikke i stand til at bruge denne smør-aroma på den rigtige måde. Ihvertfald gav det ikke mine forsøgs-produkter bedre smag, når jeg anvendte det.

Jeg er lige ved at tro at produktet var diacetyl. Ihvertfald har der været en del snak og skriverier om, at diacetyl kan bruges som smør-aroma. Og jeg kan forestille mig, at nogle margarine-producenter har brugt - og måske stadig bruger - diacetyl som aroma.

For snart et godt stykke tid siden var jeg i forbindelse med en producent af smør-aroma. Jeg spurgte, om det var diacetyl. Han sagde, at det var det ikke. Det var nogle andre molekyler, som de brugte til smør-aroma. Og han mente også, at diacetyl måske kan være skadeligt ved fordampning.

Venlig hilsen
Jan, Ideudvikler
Projekt Smørhul m.m.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten