OVERBLIK: Op og ned i afgifter på spildvarme
Ét er at identificere et potentiale for udnyttelse af spildvarme fra industrien, som forskere fra DTU er i gang med. Noget andet er at hitte rede i Skats regler for den såkaldte overskudsvarmeafgift, når først man ønsker at udnytte varmen. Det kan være svært både for virksomheder, som producerer overskudsvarme, fjernvarmeværker, der kan få glæde af den, og journalister, som skriver om spildvarme. I det følgende forsøger vi at ridse reglerne op.
Læs også: Mindst 85.000 huse kan opvarmes af overskydende varme fra industrien
Med undtagelse af en fast afgift på 0,4 øre/kWh er momsregistrerede virksomheder fritaget for at betale den almindelige elafgift, der i 2017 er 91,0 øre/kWh. Det gælder, så længe elektriciteten bliver brugt til produktion.
Men så snart produktionen genererer spildvarme, som virksomheden benytter til opvarmning i stedet for ny produktion, er virksomheden ikke længere fritaget for at betale elafgiften, men bliver pålagt en overskudsvarmeafgift.
Overskudsvarmeafgiften skal dermed ses som en reduktion af den godtgørelse, som virksomhederne modtager på elafgiften.
Hvis en virksomhed således bruger spildvarme fra produktion internt til at opvarme brugsvand eller andre lokaler, end der hvor produktionen foregår, skal virksomheden betale overskudsvarmeafgift til Skat. Afgiften skal betales i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts enten i form af en pris på 10 kr. pr. opvarmet kvadratmeter eller med en takseringen på 50,70 kr./GJ udnyttet spildvarme i forhold til 2017-niveauet.
Læs også: Fjernvarmeværk slipper for at betale afgift af restvarme fra mejeri
Salg af overskudsvarme
Den samme taksering gælder hele året, hvis spildvarmen sælges videre til et forsyningsnetværk, da overskudsvarmeafgiften ifølge Energistyrelsen er indført for at sikre, at det ikke kan blive rentabelt at have ineffektive processer i sin produktion.
I de tilfælde, hvor virksomheden sælger overskudsvarmen til eksempelvis et fjernvarmeværk, skal virksomheden som sagt betale afgiften på 50,70 kr./GJ alle måneder i året. Der gælder dog, at virksomheden maksimalt skal betale 33 procent af den pris, som fjernvarmeværket betaler for varmen.
Læs også: Omsider tror Viborg på, at spildvarmen fra Apples datacenter kan varme byens bygninger
Med et fastsat maksimum opstår der en udfordring, når en virksomhed ønsker at levere overskudsvarmen gratis - som det eksempelvis er tilfældet med Apple-datacentret i Viborg.
Her har Skats praksis i tidligere tilfælde været, at virksomheden i så fald skal betale 33 procent af prisen på de investeringer, der har været nødvendige for at muliggøre en distribution af overskudsvarmen. En tolkning, de i Viborg ønsker at forhandle med Skat om.
Læs også: Viborg-formand om Apples spildvarme: Derfor tror vi på smuthul
Ønske om udbredt udnyttelse
Salg af overskudsvarme er ikke specielt udbredt i Danmark. Ifølge en opgørelse lavet af Grøn Energi, Dansk Fjernvarmes tænketank, leverede 41 virksomheder overskudsvarme til forsyningsnettet i 2015. Men både Dansk Fjernvarme og Det Økologisk Råd håber på at øge dette antal, så overskudsvarmen ikke blot forsvinder op i den blå luft.
Læs også: Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene
Ifølge Det Økologisk Råd skyldes udfordringerne med at få virksomhederne til at bruge overskudsvarmen, at det ofte er svært for virksomhederne at se de økonomiske incitamenter til at investere i udnyttelse af overskudsvarmen, på trods af at Energistyrelsen mener, at afgifterne på varme fra fossil brændsel gør det rentabelt. Af den grund foreslår de drastiske ændringer af afgiftssystemet:
»Vi vil gerne give mulighed for nedsættelse af afgiften på overskudsvarmen. Det kræver dog, at virksomhederne laver en energispareaftale med Energistyrelsen, så der ikke er risiko for et overforbrug af energi, der kan bruges til at sende overskudsvarme ud i energinettet,« siger Christian Ege, sekretariatschef ved Det Økologiske Råd.
I en pressemeddelelse peger de ligeledes på, at man bør se nærmere på overskudsvarmeafgiften i de tilfælde, hvor varmen udvindes ved hjælp af en varmepumpe.
Udfordringer med varmepumper
Så snart overskudsvarmen skal inddrives ved hjælp af en varmepumpe, gælder der nemlig andre regler for, hvilke afgifter virksomheden skal betale. Da elforbruget til varmepumper ikke går til produktion i virksomheden, er elafgiften ikke nedsat på forbruget til pumperne. Skulle virksomheden både betale elafgift og overskudsvarmeafgift, ville man ende ud i dobbelt beskatning for drift af pumpen. Derfor har man vedtaget, at overskudsvarmeafgiften kun skal betales for det varmeforbrug, der overstiger tre gange elforbruget til driften.
Det sker ud fra estimatet, at varmepumper har en virkningsgrad på tre - men med nutidige varmepumper med større virkningsgrad vil virksomhederne betale både elafgiften og en god portion overskudsvarmafgift.
Læs også: Spildevandsanlæg vil producere energi
Michael Troelsgaard, konsulent ved PwC, har beskæftiget sig med flere sager om overskudsvarme og afgiftsberegning. Han peger på, at der ligeledes kan opstå en udfordring, hvis varmepumpen er tilkoblet et køleanlæg, som eksempelvis hos fødevareproducenter og i supermarkeder:
»Vi har kendskab til, at Skat har valgt at tolke kombinerede køle- og varmeanlæg som et varmeproducerende anlæg. Dermed mister virksomheden godtgørelsen på elafgiften, der går til køleanlægget som led i en produktion og skal i stedet betale afgift for drift af varmepumpen,« forklarer Michael Troelsgaard.
Dog kan både danske fjernvarmeværker og virksomheder måske se frem til nye muligheder for brug af spildvarmen. I regeringsgrundlaget fremhæver regeringen nemlig fremme af varmepumper og bedre udnyttelse af overskudsvarme som en del af deres planer for grøn omstilling af Danmark.
Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper
