menu close Teknologiens Mediehus
Danmarks nye trekløverregering har ambitioner på energi- og klimaområdet - i hvert fald på papiret.
Det fremgår af kapitel 22 i den nye regerings programerklæring.
Ifølge den skal Danmark (igen) være foregangsland i grøn omstilling og energieffektivitet.
Minimum 50 pct. af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2030 – mod 27 pct. nu - og i 2050 skal vi være et såkaldt lavemissionssamfund, der er uafhængigt af fossile brændsler.
I oplægget står også. at Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil påtage sig et ambitiøst 2030 EU-mål for reduktion af drivhusgasser i sektorerne uden for kvotesystemet – altså i bygnings-, transport- og landbrugssektoren.
Det samlede EU-mål ligger på 30 procent i 2030, og Danmarks andel er tidligere blevet sat til 39 pct. set i forhold til udledningen i 2005.
Regeringen forpligtiger sig dog ikke på noget konkret tal for det ambitiøse mål, men vil inden udgangen af 2017 udarbejde en strategi for, hvordan målet skal nås.
Her står der eksplicit, at man vil inddrage anbefalinger fra Klimarådet, som har været meget kritiske over for Venstre-regeringens dispositioner.
Oplægget lover også, at man i efteråret 2017 vil komme med oplæg til en ny energiaftale efter 2020, hvor havvind skal have en central placering.
Regeringen flager samtidig en ambition om, at Danmark skal være det sted, hvor havvind først kan klare sig uden støtte og på markedsvilkår.
Den nye regering vil ligeledes udvikle elmarkedet og harmonisere støttesystemerne for vedvarende energi, og så vil regeringen fremme varmepumper og udnytte overskudsvarme for at fremme elektrificering af samfundet.
Af oplægget fremgår det videre, at regeringen vil udarbejde en handlingsplan for smart energi for at fremme samtænkning af energiformer og fleksibilitet på både udbuds-og efterspørgselssiden.
Og så vil man styrke dansk energiforskning for at gøre energisystemet til det mest innovative, effektive og fremsynede i verden – konkret ved at styrke og videreudvikle EUDP-forskningsordningen.
Regeringen erkender, at PSO-omlægningen vil øge CO2-udledningen på kort sigt, men at billig el vil fremme elektrificeringen, og at vi derfor igen får en CO2-reduktion.
Selvom der altså står mange fine ord om klima og en ny målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi inden 2030, så er de fleste miljøorganisationer dog noget forbeholdne i reaktionerne på planen.
De fleste mener, at de positive ord mangler at blive fulgt op af konkrete virkemidler:
»Regeringen lover at lave en strategi for at opfylde Danmarks klimaforpligtelse i ikke-kvotesektoren og her inddrage anbefalinger fra bl.a. Klimarådet. Men der siges intet konkret om, hvordan det skal lade sig gøre,« siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.
Han peger på, at man samtidig bygger flere motorveje og hæver hastighedsgrænser - og at begge dele alt andet lige vil øge transportens CO2-udslip.
Den grønne tænketank Concito siger ifølge Ritzau, at hvis nye regering holder, hvad den lover, så vil klimaet vinde på, at der nu er sat en ny dagsorden for den grønne omstilling.
Ifølge Jarl Krausing, der er international chef i tænketanken Concito, har regeringen dog kapituleret i forhold til at nå en 40 procents reduktion af drivhusgasudledningen i 2020.
Ligesom der heller ikke nævnt noget konkret mål for den danske CO2-udledning i 2030:
»Så der er gode takter, men nu skal varen også leveres. Derfor er det vigtigt, at regeringen næste år er ambitiøs, når grundlaget skal omsættes til handling,« siger Jarl Krausing.
Miljøorganisationen Greenpeace vurderer, at det kommer til at kræve hårdt slid fra de Konservative at sikre det nødvendige kursskifte, som det nye regeringsgrundlag giver løfter om:
»At Lunde Larsen og Lilleholt fortsat vil stå i spidsen for Danmarks miljø og klima kan frygtes at svække det grønne aftryk, Konservative ellers har formået at sætte på regeringsgrundlaget«, siger generalsekretær Mads Flarup Christensen fra Greenpeace Norden i en pressemeddelelse.
Én ting finder Greenpeace dog meget positivt, nemlig at Klimarådets anbefalinger skal inddrages i arbejdet med en ny klimastrategi.
De deciderede energiorganisationer som Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har mest ros tilovers for oplægget, som de mener skaber fornyet momentum og optimisme i et dansk energimarked.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), som slog sig op på begrebet ’grøn realisme’, har omtalt det nye regeringsgrundlag således på Twitter: 'Glæder mig til at fortsætte som energi-, forsynings- og klimaminister – nu med grøn optimisme.'
Og dermed er realisme erstattet med optimisme.
Hvor kommer de 27% fra, jeg prøvede selv af finde tallet i går og fandt følgende dokukment fra Danmarks Statistik http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/...
Her kan man se at det samlede energi forbrug for Danmark i 2015 er 1144 PJ, at vi producerer 151 PJ vedvarende energi og at vi bruger 196 PJ vedvarende energi. Jeg går ud fra at vi køber differencen fra udlandet. 151 PJ produceret til 196 PJ forbrugt.
Min hurtige udregning som sagtens kan være forkert siger at hvis vi bruger 1144 PJ i alt og 196 PJ er vedvarende så er det ca. 17% der er vedvarende. Hvis vi kun tæller hvad vi selv producerer altså de 151 PJ så bliver resultatet ca. 13 %.
Hvem kan fortælle hvor jeg tager fejl eller hvor de 27 % kommer fra.
/Nicolaj
Det er fordi nogen medregner danske skibe(hvoraf der er mange) i udenrigsfart.
Et andet billede er Danmarks energistrømme
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
hvor energi forbruget er 587 PJ og så kommer 27% snart til at passe.
Det interessante er at VE stort set udligner tab i rør , ledninger og skorstene.
"Danmark skal være det sted, hvor havvind først kan klare sig uden støtte og på markedsvilkår."
En yderst liberal model, kunne jo være at lave rod i elforsyningerne og dermed lave et tiltag der giver el producenterne meget høje avancer og priser på el.
Klip udlandsforbindelserne så bliver der plads til havvind unden støtte!
At forestille sig at noget som helst nybygget kraftværk skal kunne konkurrere frit på Nordpool og med de udlandsforbindelser vi både har og er i gang med at bygge, er ret ambitiøst.
Procentvis er der pænt langt fra sidste udbud og ned til den gennemsnitlige spotpris når vinden blæser.
Klimarådet lancerede for et års tid siden begrebet 'gen-akkumuleringstid' for den tid der går fra afbrænding af biomasse med afgivelse af CO2 til atmosfæren til et tidspunkt, hvor man kan forestille sig at en tilsvarende mængde skulle være bundet i ny biomasse. Ved halm, som tidligere var biomassen på kraftværkerne, ville denne tid være lige med et år. Men hvad med skovbiomasse, der fyres med i store og voksende mængder? Denne vækstimpuls forplanter sig ingenlunde i en pludselig tilvækst af skovbiomasse, når det drejer sig om mange millioner tons træ om året - Danmark er her heller ikke alene i verden. Se bare på kortene over de mange biomassekraftværker i U.K. på http://www.biofuelwatch.org.uk/wp-content/....
DONGs strategiplan fra 2012 giver os stadigvæk flere ombygninger fra kul eller naturgas til den såkaldte grønne fabriksproducerede træpille-biomasse. Goldman Sachs skal nok indlægge veto mod ændringer af denne planlægning. Men derfor bør Danmarks borgere være bevidste om, hvad der sker. - I hvert fald ingen bidrag til at reducere de globale CO2-udledninger i den fart er er påkrævet for at indhente den manko, vi har skabt gennem tøven og for langsomme løsninger.
Især når det nu haster med klimaet, bør vi også prioritere muligheden for stabil og jordkvalitetsforbedrende deponering af kulstof i landmændenes dyrkningslag, dvs. i form af biokoks, der kan returneres indeholdt i den typisk næringsstofrige aske fra ét-/få-årige afgrøder. Især kombineret med kulstofbinding som følge af reduceret jordbehandling, er det noget, der kan vende klimagæld til -opsparing.
Men dette og yderligere relateret "win-win-win, ..." baseret på kraftvarme på halm o.l., har jeg efterhånden fremført i mange andre nylige ing.dk-debattråde, og det nytter vist ikke at blive ved, for i den nye regerings optik er kraftvarme baseret på biomasse tilsyneladende slet ikke længere vedvarende energi.
Jeg har derimod fundet et sted i regeringsgrundlagsteksten, hvor der står, at man vil fremme hestevæddeløb, så derfor vil jeg i stedet foreslå, at der benyttes sulkier med batteri og generatorer i navene, og hvor man jo så kan tappe el fra batterierne, når det ikke blæser. Der vil nok skulle holdes skarpt øje med noget tænkeligt snyd på travbanen, men derudover ser jeg ingen problemer. For resten er det jo også bioenergi, fordi travhestene jo ikke gør det for ingenting.