Overblik: IC4-året 2011 sag for sag

JANUAR: 2011 begynder godt for IC4. 17. januar kører DSB for første gang med to sammenkoblede IC4-tog med passagerer på landets vigtigste fjerntogsstrækning København-Odense-Aarhus-Aalborg. Samtidig lover DSB-boss Søren Eriksen nye IC4-successer: Flere og flere sammenkoblede IC4-sæt vil blive indsat mellem de store byer, og inden 12 måneder vil også tre sammenkoblede IC4-tog komme i drift.

Læs også: IC4 endelig klar til myldretiden - men bossen er stadig ikke tilfreds

APRIL: Skandalen begynder, da Ingeniøren skaffer sig adgang til DSB's interne data over IC4-driften. Nu står det klart, at DSB dagligt døjer med aflyste IC4-afgange samt IC4-tog, som bryder sammen i drift med passagerer.

Læs også: Tidslinje: Følg IC4-købet fra 2000 til i dag

Læs også: Nye problemer for DSB: IC4-tog bryder sammen dagligt

MAJ: Ingeniørens afsløringer gør Christiansborg-politikerne vrede. Tålmodigheden er brugt op, og mange politikere føler sig dårligt informeret af DSB, som ikke har fortalt politikerne om den elendige driftspålidelighed i de kvartalsvise indberetninger til trafikudvalget. Transportminister Hans Christian Schmidt (V) finder politisk flertal for en handlingsplan, der skal undersøge mulighederne for at annullere kontrakten med Ansaldobreda. Samtidig hyrer han rådgivervirksomheden Atkins til én gang for alle at give klart svar på spørgsmålet: Kommer IC4 nogensinde til at fungere?

Læs også: Politikere vil rive IC4-aftale med italienerne i stykker

AUGUST: Ingeniøren kan dokumentere, at IC4-togene ikke blot døjer med tekniske problemer med døre, bremser, motor, varmeanlæg m.v. DSB har heller aldrig fået sammenkoblingen til at fungere. Kørslen med sammenkoblede togsæt var helt indstillet i sommerperioden.

Læs også: DSB opgiver stor satsning med IC4-toget

OKTOBER: Med flere måneders forsinkelse offentliggør Transportministeriet Atkins-eksperternes dom over IC4-togsættene.

Læs også: IC4-dommen: IC4-tog er 'sunde' - IC2 skal skrottes

Læs også: Konsulenter frikender IC4-computere: De fungerer som forventet

Læs også: Atkins advarer: IC4-producent kan ikke klare tidsplanen

OKTOBER: It-eksperter med erfaring fra IC4-projektet retter en kraftig kritik mod Atkins-rapporten. I deres øjne er der ingen reel dokumentation for eksperternes frikendelse af IC4-togets kørecomputer. Samtidig kalder en tysk professor og jernbaneekspert visse dele af Atkins-konsulenternes rapport for 'noget sludder'.

Læs også: Togprogrammører: IC4-rapport til ministeren er meningsløs og udokumenteret

Læs også: Tysk jernbaneekspert chokeret over Atkins' IC4-rapport

OKTOBER: Kritiken bliver hørt på Christiansborg, hvor trafikpolitiske ordførere fra begge sider af salen, Venstres Kristian Pihl Lorentzen og Enhedslistens Henning Hyllested, bekymrer sig om, hvorvidt rapporten kan bruges som det grundlag for en egentlig beslutning om IC4-togenes fremtid, som den var tiltænkt.

Læs også: Venstre: »Atkins-rapport om IC4 er utilstrækkelig«

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi havde på det tidspunkt en udmærket Dansk togfabrik i Randers, men på grund af EU-regler skulle vi købe toget i en statsstøttet virksomhed i Italien. Oveni skal jeg da love for, at inkompetente borgerlige ministre har forkludret sagen de sidste 10 år, så nu kan vi ikke en gang sende skidtet retur.

  • 0
  • 0

Har du læst historien om Frischs i Randers?

Fabrikken var bedre til at producere vogne end de var til at producere lokomotiver. At monopolet blev brudt i 1950erne med købet af MY lokomotiver fra GM, har kun været en fordel for Danmark. Da fagforeningerne brokkede sig over at DSB ville købe lokomotiver fra USA, fik Frichs lov til at lave 2 lokomotiver der skulle leve op til de samme krav som de bestilte lokomotiver fra USA skulle leve op til. Det resulterede i bygningen af 2 MYere nummeret 1201 og 1202 og som fik øgenavnene Marilyn Monroe og My Fair Lady. Det første der skete var at de ikke blev leveret til tiden. Da de kom ud at køre led de ofte nedbrud og efter 14 års problemer blev de endeligt skrottet. Før MY var der bygget 2 Mo serier som havde svage motorer og som var piv utætte. Så Danmarks historie om dieselbyggede motorer til jernbanerne er spændende men ret tæt på at minde om historien om IC4.

Frischs havde monopol status for leverancer af materiel til DSB fra ca. 1930 til 1955. Hvilket absolut ikke kan kaldes en succes historie for passagerne.

  • 0
  • 0

Er sikker på jeg kan lave IC4 toge, hvis jeg fik frie hænder til at gøre som jeg vil, så er jeg sikker på at med danske firmaers hjælp, at vi kan få DSB på sporet igen. Og så skal man aldrig lave så stor en aftale med udlandet igen uden at tegne en forsikring der dækker alt tænkeligt og utænkeligt, mindst de næste 5 år frem i tiden, meget dum aftale, kender et firma der gjorde det samme og det blev også dyrt bekendskab, uheldig vis også et Italiensk firma. Så jeg ville bare sige lad vær, brug danske hænder. Som arbejdsløs hænger arbejdet jo ikke ligefrem på træerne. Så jeg kunne godt bruge jobbet.

  • 0
  • 0

problemet er det samme over alt et hurtig koncept IC4, mobiltelefoner og en masse andre ting, der ikke dur til en skid og kun er til skraldespanden. det er ikke det samme som da LEGO lavede tingene i træ og det kunne sku holde. Så hvad med et LEGO tog der er nemmere at bugge og hurtigere at skilde ad. Meget bedere end IC4, men moske lige så latterlig som købet af IC4. Håber snart de får meget RØDE og rigtig LANGE ØRER på Christiansborg, kunne godt tænke mig at fyre halvdelen og spare en masse penge på politik og få mere hændelse i Hverdagen, for som det kører nu kan det kun gå galt, kunne jeg spole tiden tilbage til før skattelættelserne så gjore jeg det. det var der det gik galt så fyr de skyldige og søg erstatning. Problem de har ikke så stor en tegnebog, det samme med IC4erne de ville aldrig få pengene hjem på dem. Så hvad gør vi nu, ja lig hovederne sammen og løs problemet HELT UDEN POLITIK og med frie hænder til at løse det. så kom igang NU

  • 0
  • 0

Niels Jørgen

Her en ide! Sælg IC4 (MG) til Bombardier og skriv i kontrakten, at man er parat til at købe togene tilbage, hvis de virker som ER og MF og kan kobles elektrisk sammen med ER/MF. Dog maks 4 år efter salg.

Men ser helst man helt skrotter IC4 (MG), i det togene allerede har ældre teknologi end IC3 og ER4, der løbende er blevet opdateret!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten