Hidtil har uendeligt vejarbejde været den måde, hvorpå borgerne i hovedstadens omegnskommuner først og fremmest har mærket opførelsen af deres kommende letbane.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Letbanen bliver markant hurtigere end bussen i myldretiden.Når letbanen har prioritet, må andre vente. Der er flere forlægninger fra midt til side og tilbage, der kræver regulering af øvrig trafik. Nogle steder overtages nuværende vejareal af tracéen og erstattes ikke (biltrafik ikke mulig på strækning)
Samtidig sker der en ikke helt uvæsentlig udbygning af vejbredden (EU-standard) lige som stort set samtlige busser kommer væk. Sidstnævnte vil givetvis have en vis effekt på strækningen gennem Herlev.
Så med den nuværende myldretidskø taget i betragtning, er det mit forholdsvis ukvalificerede gæt, at det ikke har nogen effekt på tiden for de øvrige trafikanter, what so ever. Slet ikke stigningen i biltrafikken taget i betragtning.
Det er i øvrigt kun gennemkørsel på en lille del af strækningen af Klampenborgvej, som lukkes helt for andet end kollektiv trafik. Et gammelt ønske fra Lyngby Taarbæk Kommune.
Når letbanen har prioritet, må andre vente. Der er flere forlægninger fra midt til side og tilbage, der kræver regulering af øvrig trafik. Nogle steder overtages nuværende vejareal af tracéen og erstattes ikke (biltrafik ikke mulig på strækning)Er det nu rigtigt? Jeg færdes næsten dagligt på ring 3 især mellem Herlev og Glostrup.
Du kan se hele strækningen på disse vejtegninger:https://www.dinletbane.dk/media/1706/vejtegninger-samlet.pdf
Ca. samme rejsetid for bus og letbane, men fremkommeligheden bliver indskrænket for andre. ;-)
Er det nu rigtigt? Jeg færdes næsten dagligt på ring 3 især mellem Herlev og Glostrup.
Jeg ser at vejens installationer fornyes og vejbannen renoveres tilbunds.
At der klimasikres med grøfter og bassiner, så vi undgår at vejen oversvømmes ved skybrud.
At vi undgår forstyrelser i trafikken når busserne skal ind og ud af buslommerne ved stoppestederne.
For cyklister ser jeg anlæg af nye cykelstier et stykke fra vejbanen.
At cykelstien føres bag om stationerne, så konflikter mellem cyklister og passagerer minimeres ved på og afstigning.
Det var 3 fejl ud af 3.Energi forbruget Tidsforbruget Nutidens teknologi, - letbanen er dumpet Master og køreledninger kontra batterier eller punkt opladning
Energiforbruget gældende for forgængeren til de vogne, HL har købt, er i Basel og i Potsdam målt til mellem 1,5 og 1,8 kwh/km. med et gns. på 65 passagerer vedvarende [1]. Movias prøvebus BYD K9 brugte 1,7 kwh/km med et gns. på 6 passagerer. En trolleybus i Lucerne, Schweitz på 18 m, med overledning, bruger ca. 2,4 kwh/km.
Tidsforbruget på letbanen bliver fra start til slut ca. 60 min hele dagen. Den bus, der kommer tættest på, er 600S. Den klarede det i 2018 - inden byggeriet startede - på ca. 1 time og 20 min. i myldretiden, hvor det betyder noget. Dvs. bussen er et par og 30 % ringere ;-)
Rambøll har på vegne af Hovedstadens Letbane regnet på klimaeffekten mellem en bane drevet m. batterier og en bane med overledning. Produktionen af batterierne gør pt. at de skal forbedres med ca. 90% inden de når niveauet for overledning. Javel, det forbedres løbende, men det gør stålproduktionen (til master og ledninger) også.
PS! jeg er egentlig - og helt på linje med forskergruppen i den virksomhed, jeg pt. arbejder i - holdt helt op med at kommentere her på siderne: Den lukker sig om sig selv, hvilket gør kommentarspor ensidige. Ing bliver heller ikke inviteret med til præsentation af resultater længere - for forskergruppen kan ikke længere kommentere for evt. fejl eller mangler.
[1] https://adl.stanford.edu/aa260/Lecture_Notes_files/transport_fuel_consumption.pdf
[3] Notat fra HL.
Meget enig. Der er så meget, der trænger til en faglig, saglig gennemgang. Energi forbruget Tidsforbruget Nutidens teknologi, - letbanen er dumpet Master og køreledninger kontra batterier eller punkt opladning Hvor stor indflydelse har letbanen på jordbunden Erstatningsforholdet til de husejere, hvis huse revner når der spunses inden for ca. 300 m. Hvorfor er linjeføringen ikke tilpasset Vagabonderende strøm - Har HL det med i risikoplanen ?
Der er hundredevis af vinkler, en dygtig journalist ville kunne få spændende artikler ud af.
Men sprog udvikler sig og ord kan ændre betydning. Så hvis Buddinge fremover associerer til et projekt på gyngende grund, så er det vel bare sådan betydningen er så længe letbanen ligger der :-)Navnet består formentlig af det gammeldanske substantiv but i betydningen »kort træstykke« med afledningsendelsen unge, der samlet kan have haft en stedsangivende betydning: »stedet med de korte træstykker«.”
Og det er jo ikke sikkert at den ligger der så længe - for 100 år siden havde man også travlt med at bygge jernbaner, de fleste er nedlagt igen. Jeg nåede f. eks. 1 gang at køre med tog fra Næstved til Præstø som barn før den strækning blev nedlagt.
Navnes oprindelse er jo interessant.Buddinge har ikke fået sit navn uden grund
“Navnet Buddinge kendes fra *1296, hvor det optræder i formen Bwdinghe. I senere kilder findes det i former som Butinghæ (1335) og Budingæ (1370‑80). Navnet består formentlig af det gammeldanske substantiv but i betydningen »kort træstykke« med afledningsendelsen unge, der samlet kan have haft en stedsangivende betydning: »stedet med de korte træstykker«.” (Trap)
Jeg er ikke sikker på at det siger meget om undergrunden i Lyngby 3 km fra Buddinge. Der må være bedre argumenter.
I Lyngby er letbanen en ren katastrofe. - Det er sådan set ikke letbanen, der er noget i vejen med, men Lyngbys mosejord, de mange død-is huller, de snævre gader, de svagt funderede huse etc. etc. gør den tunge bane til noget nær en umulighed at gennemføre. Letbanen kunne med fordel have et knudepunkt i Gladsaxe, hvorfra der skiftes til eBRT. Det ville give projektet en chance for at blive gennemført, men som det ser ud nu, er det rent spild af penge. Lige pt. hamres spuns ned i jorden fra kl. 7 - 22 med revner i de omkringliggende huse op til 300 m væk. Helt som forudset er der nemlig både mosejord og sten reder (sten på mere end 1 m i tværmål) - Buddinge har ikke fået sit navn uden grund. De mange sten er dog kun en af rigtig mange udfordringer Når masterne skal op, skal de funderes på pæle. Der er mange meter ned til fast bund. Det betyder, at pælene skal ind under de nærmeste huse, som kun er funderet 10 cm under kældergulv. Masterne vil under det kraftige grundvandstryk, komme til at forskyde sig op og ned, hvilket er ensbettydende med lav driftssikkerhed. Letbanen i Lyngby er foreløbig forsinket med ½ - 1 år og man har endnu ikke taget hul på mere end nogle få af de udfordringer der venter dem i Lyngby. Vagabonderende strøm er et ord der først fornylig er kommet i HL´s ordbog. Det kan let blive en show-stopper. Brug dog pengene til noget mer fornuftigt!!!
Ca. samme rejsetid for bus og letbane, men fremkommeligheden bliver indskrænket for andre. ;-)For alle andre betyder en letbane forbedret fremkommelighed.
...for billister. For alle andre betyder en letbane forbedret fremkommelighed.Begejstringen er båret af en bekymrede glæde ved at bruge vores penge på at reducere fremkommelighed...
Begejstringen er båret af en bekymrede glæde ved at bruge vores penge på at reducere fremkommelighed. I dag kører der busser på ruten, med en rejsetid på ca. 60 min. Hvis der reelt var ønsker om at forkorte rejsetiden, ville det være hensigtsmæssigt at udvide ring 3 med en vognbane i hver side. En sporvogn der kører med en gennemsnitlig hastighed på 30 km/t, er et monument over politisk tåbelighed. Samtidig er det så dyrt, at det årlige tilskud til driften af sporvognene kommer til at være flere 100 millioner kroner - hvert år! Det vil klæde Ingeniøren at beskrive sådanne projekter objektivt, og ikke bare viderebringe færdigbagt propaganda.