Overblik: Hovedstadens Letbane gør klar til 29 nye tog

Plus27. august 2021 kl. 11:1211
Overblik: Hovedstadens Letbane gør klar til 29 nye tog
Letbanen kommer til at krydse Ring 3 ved Herlev station, hvilket vil gøre adgangen til Herlev Hospital uden bil nemmere. Illustration: Hovedstadens Letbane/Gottlieb Paludan Architects.
Kontrolcenter og værksted er overdraget til Siemens. Første station står allerede klar ved Ejby.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hidtil har uendeligt vej­arbejde været den måde, hvorpå borgerne i hovedstadens omegnskommuner først og fremmest har mærket opførelsen af deres kommende letbane.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
31. august 2021 kl. 14:47

Når letbanen har prioritet, må andre vente. Der er flere forlægninger fra midt til side og tilbage, der kræver regulering af øvrig trafik. Nogle steder overtages nuværende vejareal af tracéen og erstattes ikke (biltrafik ikke mulig på strækning)

Letbanen bliver markant hurtigere end bussen i myldretiden.

Samtidig sker der en ikke helt uvæsentlig udbygning af vejbredden (EU-standard) lige som stort set samtlige busser kommer væk. Sidstnævnte vil givetvis have en vis effekt på strækningen gennem Herlev.

Så med den nuværende myldretidskø taget i betragtning, er det mit forholdsvis ukvalificerede gæt, at det ikke har nogen effekt på tiden for de øvrige trafikanter, what so ever. Slet ikke stigningen i biltrafikken taget i betragtning.

Det er i øvrigt kun gennemkørsel på en lille del af strækningen af Klampenborgvej, som lukkes helt for andet end kollektiv trafik. Et gammelt ønske fra Lyngby Taarbæk Kommune.

10
31. august 2021 kl. 11:37

Er det nu rigtigt? Jeg færdes næsten dagligt på ring 3 især mellem Herlev og Glostrup.

Når letbanen har prioritet, må andre vente. Der er flere forlægninger fra midt til side og tilbage, der kræver regulering af øvrig trafik. Nogle steder overtages nuværende vejareal af tracéen og erstattes ikke (biltrafik ikke mulig på strækning)

Du kan se hele strækningen på disse vejtegninger:https://www.dinletbane.dk/media/1706/vejtegninger-samlet.pdf

9
31. august 2021 kl. 07:31

Ca. samme rejsetid for bus og letbane, men fremkommeligheden bliver indskrænket for andre. ;-)

Er det nu rigtigt? Jeg færdes næsten dagligt på ring 3 især mellem Herlev og Glostrup.

Jeg ser at vejens installationer fornyes og vejbannen renoveres tilbunds.

At der klimasikres med grøfter og bassiner, så vi undgår at vejen oversvømmes ved skybrud.

At vi undgår forstyrelser i trafikken når busserne skal ind og ud af buslommerne ved stoppestederne.

For cyklister ser jeg anlæg af nye cykelstier et stykke fra vejbanen.

At cykelstien føres bag om stationerne, så konflikter mellem cyklister og passagerer minimeres ved på og afstigning.

8
29. august 2021 kl. 14:00

Energi forbruget Tidsforbruget Nutidens teknologi, - letbanen er dumpet Master og køreledninger kontra batterier eller punkt opladning

Det var 3 fejl ud af 3.

  1. Energiforbruget gældende for forgængeren til de vogne, HL har købt, er i Basel og i Potsdam målt til mellem 1,5 og 1,8 kwh/km. med et gns. på 65 passagerer vedvarende [1]. Movias prøvebus BYD K9 brugte 1,7 kwh/km med et gns. på 6 passagerer. En trolleybus i Lucerne, Schweitz på 18 m, med overledning, bruger ca. 2,4 kwh/km.

  2. Tidsforbruget på letbanen bliver fra start til slut ca. 60 min hele dagen. Den bus, der kommer tættest på, er 600S. Den klarede det i 2018 - inden byggeriet startede - på ca. 1 time og 20 min. i myldretiden, hvor det betyder noget. Dvs. bussen er et par og 30 % ringere ;-)

  3. Rambøll har på vegne af Hovedstadens Letbane regnet på klimaeffekten mellem en bane drevet m. batterier og en bane med overledning. Produktionen af batterierne gør pt. at de skal forbedres med ca. 90% inden de når niveauet for overledning. Javel, det forbedres løbende, men det gør stålproduktionen (til master og ledninger) også.

PS! jeg er egentlig - og helt på linje med forskergruppen i den virksomhed, jeg pt. arbejder i - holdt helt op med at kommentere her på siderne: Den lukker sig om sig selv, hvilket gør kommentarspor ensidige. Ing bliver heller ikke inviteret med til præsentation af resultater længere - for forskergruppen kan ikke længere kommentere for evt. fejl eller mangler.

[1] https://adl.stanford.edu/aa260/Lecture_Notes_files/transport_fuel_consumption.pdf

[2] https://1.bp.blogspot.com/-J3pi0X7DR-Y/XjhH2fEyumI/AAAAAAAAADw/6lMTeV72hoAN0ZkpyBwXbaOKLUMXW6Q6ACLcBGAsYHQ/s1600/300s.png

[3] Notat fra HL.

7
28. august 2021 kl. 21:39

Meget enig. Der er så meget, der trænger til en faglig, saglig gennemgang. Energi forbruget Tidsforbruget Nutidens teknologi, - letbanen er dumpet Master og køreledninger kontra batterier eller punkt opladning Hvor stor indflydelse har letbanen på jordbunden Erstatningsforholdet til de husejere, hvis huse revner når der spunses inden for ca. 300 m. Hvorfor er linjeføringen ikke tilpasset Vagabonderende strøm - Har HL det med i risikoplanen ?

Der er hundredevis af vinkler, en dygtig journalist ville kunne få spændende artikler ud af.

6
28. august 2021 kl. 17:43

Navnet består formentlig af det gammeldanske substantiv but i betydningen »kort træstykke« med afledningsendelsen unge, der samlet kan have haft en stedsangivende betydning: »stedet med de korte træstykker«.”

Men sprog udvikler sig og ord kan ændre betydning. Så hvis Buddinge fremover associerer til et projekt på gyngende grund, så er det vel bare sådan betydningen er så længe letbanen ligger der :-)

Og det er jo ikke sikkert at den ligger der så længe - for 100 år siden havde man også travlt med at bygge jernbaner, de fleste er nedlagt igen. Jeg nåede f. eks. 1 gang at køre med tog fra Næstved til Præstø som barn før den strækning blev nedlagt.

5
28. august 2021 kl. 15:27

Buddinge har ikke fået sit navn uden grund

Navnes oprindelse er jo interessant.

“Navnet Buddinge kendes fra *1296, hvor det optræder i formen Bwdinghe. I senere kilder findes det i former som Butinghæ (1335) og Budingæ (1370‑80). Navnet består formentlig af det gammeldanske substantiv but i betydningen »kort træstykke« med afledningsendelsen unge, der samlet kan have haft en stedsangivende betydning: »stedet med de korte træstykker«.” (Trap)

Jeg er ikke sikker på at det siger meget om undergrunden i Lyngby 3 km fra Buddinge. Der må være bedre argumenter.

4
28. august 2021 kl. 12:14

I Lyngby er letbanen en ren katastrofe. - Det er sådan set ikke letbanen, der er noget i vejen med, men Lyngbys mosejord, de mange død-is huller, de snævre gader, de svagt funderede huse etc. etc. gør den tunge bane til noget nær en umulighed at gennemføre. Letbanen kunne med fordel have et knudepunkt i Gladsaxe, hvorfra der skiftes til eBRT. Det ville give projektet en chance for at blive gennemført, men som det ser ud nu, er det rent spild af penge. Lige pt. hamres spuns ned i jorden fra kl. 7 - 22 med revner i de omkringliggende huse op til 300 m væk. Helt som forudset er der nemlig både mosejord og sten reder (sten på mere end 1 m i tværmål) - Buddinge har ikke fået sit navn uden grund. De mange sten er dog kun en af rigtig mange udfordringer Når masterne skal op, skal de funderes på pæle. Der er mange meter ned til fast bund. Det betyder, at pælene skal ind under de nærmeste huse, som kun er funderet 10 cm under kældergulv. Masterne vil under det kraftige grundvandstryk, komme til at forskyde sig op og ned, hvilket er ensbettydende med lav driftssikkerhed. Letbanen i Lyngby er foreløbig forsinket med ½ - 1 år og man har endnu ikke taget hul på mere end nogle få af de udfordringer der venter dem i Lyngby. Vagabonderende strøm er et ord der først fornylig er kommet i HL´s ordbog. Det kan let blive en show-stopper. Brug dog pengene til noget mer fornuftigt!!!

1
28. august 2021 kl. 01:54

Begejstringen er båret af en bekymrede glæde ved at bruge vores penge på at reducere fremkommelighed. I dag kører der busser på ruten, med en rejsetid på ca. 60 min. Hvis der reelt var ønsker om at forkorte rejsetiden, ville det være hensigtsmæssigt at udvide ring 3 med en vognbane i hver side. En sporvogn der kører med en gennemsnitlig hastighed på 30 km/t, er et monument over politisk tåbelighed. Samtidig er det så dyrt, at det årlige tilskud til driften af sporvognene kommer til at være flere 100 millioner kroner - hvert år! Det vil klæde Ingeniøren at beskrive sådanne projekter objektivt, og ikke bare viderebringe færdigbagt propaganda.