Overblik: Havareret atomkraftværk kæmper med radioaktivt vand

Sidste uge ramte endnu en skidt nyhed verden fra Fukushima-atomkraftværket. En stålvandtank var slået læk, og 300 m3 radioaktivt vand sivet ud på anlægget.

Nyheden kom oven på tidligere rapporter om, at grundvand skyllede radioaktive stoffer ud i havet fra kraftværket. Tepco, der ejer atomkraftværket, havde ingen kontrol med situationen, lød det. Tal fløj til højre og venstre i internationale medier og på sociale tjenester.

Men hvad er egentlig op og ned, og hvad er de konkrete problemer, som japanerne lige nu kæmper med på det havarerede atomkraftværk?

To problemer
Dybest set er der to vandrelaterede problemer, der ofte bliver blandet sammen. Det fortæller specialkonsulent ved Beredskabsstyrelsen Poul Erik Nystrup, som blandt andet sad med i den ekspertgruppe, som vurderede atomkraftværkerne i EU efter Fukushima.

»Tepco kæmper både med grundvand, der siver ind på kraftværket, og med overskydende radioaktivt vand fra nedkølingen af tre nedsmeltede reaktorer,« forklarer Poul Erik Nystrup.

Grundvandet først. Fukushima ligger for foden af en lille bjergkam, hvilket betyder, at grundvand naturligt strømmer ned langs skrænterne mod kraftværket og videre ud i havet. Op mod 1.000 m3 grundvand løber hver dag ned mod kraftværket, hvoraf de 300 m3 løber forbi anlægget uden at blive forurenet med radioaktive stoffer.

Det efterlader 700 m3, som i mere eller mindre grad bliver påvirket af de radioaktive materialer på og omkring kraftværket. Blandt andet løber cirka 300 m3 ind i kraftværkets bygninger på grund af det høje grundvandsspejl og bliver blandet med forurenet vand i kælderen.

»Det vand skal pumpes væk og lagres. De sidste 400 m3 bliver også forurenet, men det er svært at vide i hvilken grad. Det forurenes ved opblandingen med forurenet vand, der stammer fra tiden før, man begyndte at pumpe vand ud af kældrene, samt regnvand, der er blevet forurenet under nedsivning på sin vej ud mod havet,« forklarer Poul Erik Nystrup.

Grundvandet er nøglen til at løse problemerne på Fukushima. Så længe vandet bliver med at strømme ind, kan Tepco ikke pumpe kælderen tør, så de kan tætne lækager i reaktorsystemerne.

Derfor koncentrerer Tepco sig blandt andet om at finde på måder, så man kan lede grundvandet uden om kraftværket. Dels kigger man på at bruge spunsvægge, som det sker mellem kraftværket og havet, dels på at fryse jorden mellem kraftværket og skråningerne, fortæller Poul Erik Nystrup.

»Spunsvægge er med de lokale forhold svære at gøre tætte nok. Derfor vil Tepco nok vælge at fryse jorden, men vi taler om et stort areal, så det tager lang tid. Tepco estimerer selv op til et par år,« siger Poul Erik Nystrup.

(Klik for at forstørre) Illustration: MI Grafik

Imens giver grundvandet problemer på andre måder.

Vand sivede fra tank
For det første skal der hver eneste dag netto pumpes 300 m3 vand ud fra kældrene over i tanke. Indtil videre er der tale om over 1.000 vandtanke, og kapaciteten skal derfor udvides løbende.

Til dato er der opsamlet 250.000 m3 forurenet vand, forklarer Steen Hoe, der er chefkonsulent i Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen og sammen med Nystrup følger udviklingen på Fukushima-kraftværket.

Det er for store mængder vand til, at Tepco kan nå at rense det helt. Der er ganske enkelt ikke kapacitet nok til at følge med og rense vandet for alle radioaktive materialer, så man kunne pumpe det ud i havet. Vandet fra kælderen bliver renset for langt det meste af det langtrækkende cæsium, før vandet bliver lagret i tankene. Det er en relativt let proces, men Tepco efterlader blandt andet tritium og strontium, som er betydeligt sværere at adskille. Det gælder ikke mindst ikke mindst tritium, der er en brintisotop.

»Der findes små renseanlæg på kraftværkerne rundt om, hvor man anvender kemiske filtre. Det er meget avancerede anlæg, hvor man fjerner stoftyperne et efter et i en langvarig proces. Men med de vandmængder, vi taler om her, findes der ikke noget, der tilnærmelsesvis ligner det, Tepco står med. Det er et gigantisk miljøproblem,« siger Steen Hoe.

Vandet ligger dog godt afskærmet, så længe det ligger i ståltankene. Men sidste uge sprang én tank læk, og 300 m3 radioaktivt vand løb ud på grunden. Der er tale om kortrækkende betastråling, hvilket betyder at arbejderne er i relativ sikkerhed, hvis de befinder sig bare tre meter fra vandet.

Stadig taler vi om et strålingsniveau på 1 millisievert i timen nær vandet. Det maksimale, man som arbejder må få et helt år, er 20 millisievert.

»Jeg ville ikke have noget imod at gå igennem sådan et sted, men at arbejde i det vil være meget skadeligt, og arbejderne vil lynhurtigt nå deres maksimale grænse for hele det år,« forklarer Steen Hoe.

Tankene er boltet sammen og står i en slags opvaskebakke, der skal tømmes for vand, når det har regnet. Årsagen til lækagen er, så vidt Steen Hoe er orienteret, at personale har glemt at lukke for hanen igen efter at have tømt en bakke. Det er altså en menneskelig fejl, der ligger til grund for den lækage, der ramte medierne sidste uge. Ifølge Steen Hoe afslører det dog et mere alvorligt problem.

»Jeg kan godt være lidt bekymret over, at Tepco ikke opdager den faldende vandstand i tanken. Det tyder jo på, at deres kontrolsystemer ikke er tilstrækkelige. De burde have holdt øje med tanken,« lyder det fra Steen Hoe.

Han peger samtidig på, at de hastigt opsatte tanke betyder, at der rundt om på kraftværket ligger rørledninger, kabler og andet grej, der ikke er specielt godt beskyttet. Det kan give nye problemer med mindre, lokale forureninger, der vil gøre arbejdet besværligt, fremhæver han.

Til gengæld er der ringe akut risiko for mennesker, understreger han. Stofferne skal optages gennem mad som fisk for at have skadelig effekt, men havet ud for kraftværket har relativt lave strålingsniveauer, fortæller han.

Samtidig er der god kontrol med fødevarer. Blandt andet er der der lavere grænser for indhold et af skadelige stoffer i fisk, end man tidligere tillod i Europa, lyder det fra Steen Hoe.

Den største risiko er med andre ord for arbejderne, der i givet fald må finde andre områder at arbejde i, hvis de bliver udsat for høje strålingsniveauer. Samtidig har de betydeligt større problemer at slås med.

Sprøjter vand på reaktorerne
Et af dem er nedkølingen af de reaktorer 1, 2 og 3, hvor brændslet er nedsmeltet i en eller anden grad. Præcist hvor meget, er der ingen der ved, fordi Tepco ikke kan komme til dem på grund af de høje strålingsniveauer.

Normalt er brændslet indkaplset i forskellige lag, der beskytter omgivelserne. Da uranen smeltede, blev der frigivet store mængder radioaktive materialer. Meget af det er i dag opløst i vandet i kældrene.

Samtidig er det et problem, at man intet kan se i bygningerne. Nedsmeltning og eksplosioner har skabt et kaos, der gør det svært at styre kølevandet optimalt. Derfor sprøjter man store mængder vand ind i reaktoren for at holde reaktorerne nedkølet til 30-40 grader. Det sker gennem to rørføringer i hver reaktortank.

»Man måler temperaturen i reaktortanken, og det styrer, hvor meget vand man sprøjter ind. Det er den eneste måde, man kan styre det på. Stiger temperaturen, øger du vandmængden - falder temperaturen, sparer du på vandet,« siger Poul Erik Nystrup.

Hver dag er der op til 400 m3 vand i cirkulation i kølesystemet. Sammen med de 300 kubikmeter radioaktivt vand fra kælderen skal der altså håndteres 700 m3 vand hver dag, hvoraf de 300 m3 lagres, og de 400 m3 sende tilbage i reaktorerne efter rensning.

300 m3 om dagen svarer i runde tal til, at Tepco fylder et oplympisk svømmebassin (ca. 2.500 m3) på to meters dybde på cirka otte dage. Det begynder at sætte pres på lagerkapaciteten, og intet tyder på, at mængderne aftager. Igen er det afgørende at stande indsivning af grundvandet på selve kraftværket.

Hvis man øger pumpningen, stiger indstrømningen af grundvand næsten lige så meget. På den anden side er man nødt til at fortsætte med at pumpe så meget for at sikre, at vandstanden inde i bygningerne holdes lavere end grundvandstanden udenfor for at hindre udsivning til grundvandet.

For høj stråling - også til robotter
Selve det at fjerne brændslet ligger mindst 10 år ude i fremtiden, vurderer den danske nukleare ekspert.

Så længe der er vand i kraftværket, kan man som nævnt ikke stoppe lækager og pumpe alt vandet ud, hvilket forhindrer arbejdet. Det er det ene problem. Derudover kan man ikke komme til reaktorindeslutningerne på grund af det høje stråling i bygningerne. Ikke engang automatiseret udstyr som robotter kan operere under de forhold, i hvert fald ikke ret lang tid af gangen, fordi elektronikken går til. Det er det andet problem.

For det tredje er der ikke til at komme til i bygningerne, hvor jern, stål, murbrokker, vand og andet skrammel ligger spredt rundt omkring, og man kan ikke komme til at rydde op, så længe der er så meget vand i bygningerne.

Først når der er styr på grundvandet, og bygningerne er tømte og lappede, kan ingeniørerne komme til reaktorbygninger og til sidst reaktorindeslutningerne for at reparere dem. Først der vil Tepco også kunne stoppe med at sprøjte vand på brændslet og i stedet fylde reaktorindeslutningerne med vand, så man kan køle brændslet optimalt.

»Så har du pludselig reduceret vandforbruget til køling til meget mindre end en tiendedel,« siger Poul Erik Nystrup.

Men det ligger altså mange år ude i fremtiden. Som nævnt regner Tepco selv med, at det vil tage to år blot at lede grundvandet uden om det havarerede atomkraftværk. Alene det vil kræve en storstilet indsats med brug af ganske avanceret teknologi, stål og rå kraft.

»Når Tepco får stoppet tilstrømningen af grundvand, kan de få lappet på kraftværket,men lige nu er det fremtidsmusik. Men der er ingen vej udenom,« siger Poul Erik Nystrup.

Tepco forventer selv, at det vil tage 20-25 år at fjerne alt brændslet fra de fire ramte bygninger. Hele oprydningen - dekommissioneringen - vil vare 30-40 år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er noget som ihærdige atomkraftmodstandere har sat i værk, for atomkraft er skam sikkert nok! De få mindre uheld i Tjernobel, Three mile Island, Windscale/Sellafield er jo ikke værd at snakke om. Og selv Barsebäck fungerede jo - næsten fejlfrit til det sidste. At det nu er dyrere at rive ned er bare ærgerligt.

  • 0
  • 0

For dyr og mennesker?

Ophobes der radioaktive stoffer i spisefisk?

Kan det give genetiske forandringer i fiskene i havet omkring værket?

300 m3 om dagen er altså en meget lille mængde ifht. det lokale stillehav.

Hvordan ligger Fukushima 'katastrofen' ifht. BP-oliespildet 2010?

Dengang viste det sig, at det varme vand rimelig hurtigt kunne komme sig, da oliespisende bakterier havde gode forhold (i modsætning til de arktiske forhold, da Exxon Valdez lækkede). Der er konstante naturlige udsivninger af olie i den mexikanske golf, som sikkert har understøttet, at biologien der var klar til at håndtere olie.

Radioaktivitet er jo ikke binært; radiaktivitet = bad, ingen radioaktivitet = good. Det er til gengæld uhyre let at måle - i modsætning til nanopartikler fra forbrændingsmotorers udstødning. Bevares, stråling kan være ekstremt farligt, men der kan være to-cifrede forskelle i størrelse - på logaritmisk skala!

Jeg vil trods alt hellere have det radioaktive materiale skyllet ud i havet end spredt som pulver hen over jorden.

Men vi er da enige om, at det var bedre hvis ikke udledningen var der.

PS: Apropos genetiske forandringer: http://heltnormalt.dk/rydforsiden/2013/08/...

  • 0
  • 0

Tepco forventer selv, at det vil tage 20-25 år at fjerne alt brændslet fra de fire ramte bygninger. Hele oprydningen - dekommissioneringen - vil vare 30-40 år.

Hvordan fungerer dette med ansvar? Er der nogen i Tepco, som er personligt ansvarlige? Eller kan man bare lave en god gammeldags 'reset' med konkurs, smøre det af på skatteborgere, og så ellers køre videre i Petco?

  • 0
  • 0

Den japanske regering har være nødt til at stats subsidiere Tepco og stille en kasse til rådighed på mere end Tepco's samlede værdi. Dette er enormt mange penge, for slet ikke at tale om den manglende energiproduktion fra Fukushima og de andre kk-værker der har stået stille. Var dette sket i DK ville vi sandsynligvis gå samme vej som Island.

Om man er KK tilhænger eller ej, kan man ikke ignorere den økonomiske katastrofe dette er for Japan, som i forvejen var en presset økonomi.

  • 0
  • 0

Hvordan fungerer dette med ansvar? Er der nogen i Tepco, som er personligt ansvarlige? Eller kan man bare lave en god gammeldags 'reset' med konkurs, smøre det af på skatteborgere, og så ellers køre videre i Petco?

Tepco's øverste chef er indlagt med voldsomme stress symptomer (og tjente forøvrigt pebbernødder ift. Europæiske chefer i samme stilling), ser ud til han har taget ansvaret til sig. Tepco er nu primært eget af staten, da de ikke selv havde ressourcerne til oprydning. Dvs. regningen er røget over på skatteyderne - og der er ingen andre som har den slags penge.

Det samme kan man se med dekommissionering i vesten: der er ikke penge til det, så staten må selv punge ud.

  • 0
  • 0

Men då det gäller strålning från radioaktiva ämnen är det på sin plats att ersätta Bq med effekt: Vi människor bildar K40 i våra kroppar som sänder ut samma betastrålning som tritium men hundra gånger starkare, strålningen från vårt kalium penetrerar 1cm vävnad eller 10m luft.

Tritium strålar så svagt då det sönderfaller att man inte kan detektera det med ett GM-rör och solljuset bildar åtskilliga miljarder ton tritium då det träffar vatten.

De skadade stenåldersreaktorerna GenII (inte ens uppgraderade till GenII+ med utsläppsfilter efter TMI) vid Fukushima hade tillstånd att släppa ut 22TBq/år tritium före skadan, men inget efter, därför är utsläppen mindre efter skadan än motsvarande tid före.

När det gäller strontium 90 så avger det med betastrålning men med 546keV (tritium 18,6keV).

Strontium bör såklart avskiljas liksom C137 före vattnet släpps ut i havet, men politikerna i Japan är handlingsförlamade så inte ens den mängd tritium som släpptes ut vid normal drift får släppas ut.

Tilläggas kan att Sr90 används vid cancerterapi ex. för att bota skelettcancer.

Jag hoppas att Fukushima leder till att allmänheten ökar sin bildning vad gäller strålningsfysik, men om så blir fallet så kommer allmänheten även inse att CO2-hotet saknar vetenskaplig tyngd (docj finns andra mycket goda argument att konkurrera ut fossil energi, vilket enbart sker globalt med billigare energisystem och storskaligt är det modern kärnkraft).

Just modern kärnkraft ger ett ringa avfall då den destruerar dagens kärnavfall och de 300 år det ringa avfallet ska slutförvaras för att nå bakgrundsstrålning beror på cesium där C137 har drygt 30 års halveringstid och efter tio halveringar når bakgrundsstrålning.

Visst är det knasigt att även Skandinaviens bästa ingenjörsorgan inte är noggranna med att peka på riskskillnaden med effekt och sönderfall?

Testa effektfull gammastrålning och om ni överlever därefter betastrålning från samma sönderfallsintensitet, därefter alfastrålning, eller tvärt om och dö vid testen av gammastrålning...

Teknikutvecklingen driver samhället, ekonomi och politik följer efter som svansen efter hunden, därför är det en samhällsfara för länder med vårt styrelsesystem om väljarkåren inte har en djup teknisk förståelse, jag förfasas över att inte ens alla teknikjournalister har det.

Eller vill ni väcka uppmärksamhet genom att måla upp hotbilder?

  • 0
  • 0

Eller vill ni väcka uppmärksamhet genom att måla upp hotbilder?

Hej Gunnar

Dette håber jeg verden får i løbet af få år:

.1. maj 2013, Lockheed Martin vil have fusionsreaktor klar om fem år. Et 100 MW fusionskraftværk kan transporteres med en stor lastvogn, hævder firmaets projektleder, som dog ikke har mange tekniske oplysninger at underbygge sin påstand med: http://ing.dk/artikel/lockheed-martin-vil-...

Solve for X: Charles Chase on energy for everyone: http://www.youtube.com/watch?v=JAsRFVbcyUY

Mon det er denne Thomas McGuire?:

Improved Confinement and Collective Behavior in Inertial Electrostatic Confinement Fusion Devices. PI: Dr. Raymond Sedwick, Grad RAs: Carl Dietrich, Thomas McGuire: http://ssl.mit.edu/research/Fusion.html

Improved Lifetimes and Synchronization Behavior in Multi-grid Inertial Electrostatic Confinement Fusion Devices, by, Thomas J. McGuire: http://ssl.mit.edu/publications/theses/PhD...

  • 0
  • 0

Tænk at man opfandt og byggede Atomreaktorer, før end man vidste hvordan man kunne nedbryde affaldsproduktet derfra..! I dag lagrer man affaldet dybt under jorden, istedet for at gøre det uskadeligt. Da Solen er som en kæmpe ovn hvor alt brænder op, kunne man så ikke bare sende hele skidtet lige lukt ind i solen..? Er der nogen som ved hvornår Risø er demoleret og arealet ryddet for bestrålede Jord,beton og andet..? Tiden er løbet fra mange, for mange år siden blev jeg uddannet hvor vi skulle lære at beregne A tom bombe nedslags position samt afmærke sikre zoner med strålingsgraden Reamur -Røngten, og den gang kunne en person med en normal vægt tåle 20 Røngten i timen, nu heder det vidst nok Mikrosivert og Milisivert. De skulle nu aligevel aldrig være begyndt med A kraft, men havde forsket mere i sol,Vind,Vandkraft og alle de andre teknologier der er, så var vi nok længere fremme i dag og forbrændingsmotoren skrottet for 30 år siden.

  • 0
  • 0

Vi människor bildar K40 i våra kroppar som sänder ut samma betastrålning som tritium men hundra gånger starkare, strålningen från vårt kalium penetrerar 1cm vävnad eller 10m luft.

Tritium strålar så svagt då det sönderfaller att man inte kan detektera det med ett GM-rör och solljuset bildar åtskilliga miljarder ton tritium då det träffar vatten.

? K40 har en halveringstid paa over en milliard aar og Tritium har ~12 aar. Med samme koncentration atomer i vaevet kommer der en del mere aktivitet fra Tritium.

Hvad mener du med at sollys danner adskillige millioner tons tritium naar det rammer vandet? Det kraever voldsomt meget energi at danne to ekstra neutroner saa det har jeg svaert ved at kapere.

  • 0
  • 0

Tak til Gunnar Littmarck for de mange tal og oplysninger om de aktuelle isotoper. Jeg undrer mig over, at man ikke leder en kontrolleret mængde "radioaktivt vand" til havet - evt. gennem et rør ud til dybt vand, så der sker en fortynding til uskadelige niveauer. Husk, der er mange kubik-kilometer havvand, der hver dag strømmer forbi østkysten. Spørgsmål til GL: Hvorfor mener du, at "Strontium bör såklart avskiljas liksom C137 före vattnet släpps ut i havet ..... "? Sr 90 og Cs137 har halveringstid ca. 30 år, så det er de værste isotoper, men hvor meget ville det hæve den naturlige baggrundsstråling i havet, hvis man stille og roligt lod vandet med alle de frigivne isotoper blandes med f.eks 100 kubik-kilometer havvand? - Og på længere sigt mange tusind km3 havvand. Mit bud er, at det ville være den mest geniale løsning, men som du skriver: "politikerna i Japan är handlingsförlamade så inte ens den mängd tritium som släpptes ut vid normal drift får släppas ut" (!!!). De handler - som danske politikere ofte gør - hellere "politisk korrekt" end objektivt - ud fra fysisk viden om stråling og dens konsekvenser. Eksempel: Risø-affaldet. Det er i virkeligheden en form for ansvarsforflygtigelse: Ingen tør tage ansvar for upopulære beslutninger.

  • 0
  • 0

Lad os håbe, at det giver de nationer, der anvender atomkraft, noget at tænke på. Nu er det både fare og økonomi det drejer sig om, så mon ikke man kan øjne håb forude med hensyn til nedlæggelse af atomkraftværker.

  • 0
  • 0

Hej Oluf.

Jag försvarar inte stenåldersreaktorer av typ GenII inte ens svenska av typ GenII+ trots att de är mänsklighetens billigaste, minst miljöbelastande och säkraste energisystem / TWh och räddar ca 80.000 människoliv årligen bara genom att tränga bort lika mycket kolkraft.

När det gäller tritium så krävs extremt låg energi för bildandet, därför det inte går att hindra reaktorer med vattenångdrivna turbiner att bilda det, men det har alltid ansetts ofarligt i de koncentrationer som blir efter utsläpp.

Du har rätt i att K40 har ett lägre antal sönderfall/tidsenhet, men jag jämför BQ som just är antalet sönderfall/s.

Just lång halveringstid visar låg aktivitet, vilket är ännu en effekt som aldrig belyses av skrämselprofitörer.

Det en gång använda kärnbränslet i Svenska reaktorer, sönderfaller till uran och plutonium som faktiskt blir fysiskt hanterbart på blott 10.000 år, därför USA´s lager beräknas på den tiden.

Men skrämselhallickar satsar på miljontals år...

Hur som helst har snabba reaktorer varit i drift sedan 1946 och nu startar två stora kommersiella, den ryska ska destruera kärnvapenmaterial men kunde lika gärna destruera det som felaktigt kallas kärnavfall, den andra är Indiens första i deras andra nukleära steg.

Mest resursskapande för människor, djur och natur är snabba saltsmältreaktorer, för att destruera långlivade isotoper i det som felaktigt kallas kärnavfall.

För mänskligheten som helhet är troligen en kombination av LFTR och natriumkylda snabba reaktorer typ Indiens steg två, det mest resursskapande och därmed mest konfliktminskande och mest miljövänliga.

Ty nu kräver 5 gånger så många som vi dekadenta i OECD, lika stor energianvändning och allt fler riskerar sina liv i hopp om det.

Enbart billigare energisystem än de som drivs av fossilkol, minskar den globala utvinningen, det är en självklarhet för alla utom den gröna rörelsen som då blir av med sin hotbild att vi förbrukar större resurser än jorden tillåter.

  • 0
  • 0

@ Gunnar Littmarck

De skadade stenåldersreaktorerna GenII (inte ens uppgraderade till GenII+ med utsläppsfilter efter TMI) vid Fukushima hade tillstånd att släppa ut 22TBq/år tritium före skadan, men inget efter, därför är utsläppen mindre efter skadan än motsvarande tid före.

När det gäller strontium 90 så avger det med betastrålning men med 546keV (tritium 18,6keV).

Strontium bör såklart avskiljas liksom C137 före vattnet släpps ut i havet, men politikerna i Japan är handlingsförlamade så inte ens den mängd tritium som släpptes ut vid normal drift får släppas ut.

Hvis de japanske myndigheder havde nosser, så vil de stille nogle konkrete krav til hvor meget vandet skal renses, vurderet udfra en afvejning af den skade der vil ske ved udledning og hvad der er teknisk og økonomisk muligt. F.eks. at cæsium og strontium skal fjernes X %. Hvis tepco kan verificere at den krævede rensning er opnået, gives tilladelse til at lede det rensede vand ud i havet.

Er det ikke sådan man gør i alle andre tilfælde? Hvad er der for en forskel, der gør en forskel?

  • 0
  • 0

Hej Glenn Möller-Holst

Visst vore det drömmen om något fusionsprojekt lyckades kommersiellt.

Häftigast anser jag det vore om plasmafokusfuson lyckades kommersiellt, då kan relativt småskaligt el produceras till kostnaden 1,5öre/kWh.

Inte ens generatorer krävs då energin avges i form av alfastråling och elektroner som strålar åt diametralt olika håll med kärnenergin omvandlad till kinetisk.

General fusion och myonkatalyserad i Riken Research´s version är två till kandidater, laserkomprimerad samt den modell Robert Busard, arbetade med in till sin död är ytterligare två.

Men om vi ska debattera energisystem som visat att de fungerar, så gäller kärnkraft Gen IV som mänsklighetens ända fossilfria alternativ.

Jag skrev på uppdrag nyligen ett inlägg där jag även visade att småskaliga solugnar som tillverkar syntetiska drivmedel, ligger inom tio år för lönsamhet i regioner där regimen valt att beskatta energi högre än annan och ofta mer miljöbelastande konsumtion.

http://gunnarlittmarck.blogspot.no/2013/08...

Slutsatsen är att mänskligheten ökar sina resurser i accelererande takt och minskar sin antalsökning i retarderande takt.

Vår utmaning är att dra åt samma håll mot realistiska ljusa framtidsmål.

Märk att alla samhällen som en längre tid varit utan framtidshopp gått under och alla högkulturer före vår kännetecknas av att det skett då ledarna allt mer fjärmat sig från verkligheten.

Ingenjörer har ett samhällsansvar att peka på lösningar och sprida hoppets ljus.

Tag som exempel klimatkriget som drivs av ett påstått hot att vi i denna flermiljoneråriga istid ska få ett överhettat klimat...

Vi har 7,5 C lägre medeltemperatur än den normala de sista 600 miljoner åren och medeltemperatur säger inget om jordens energibalans då utstrålad energi ökar med temperaturen upphöjt till fyra.

Sålunda var de för 55 miljoner år sedan ett tropiskt klimat över nästan hela jorden, palmer vid ishavets stränder, krokodiler över breddgrad 80, men givetvis samtidigt även ett mer livsvänligt klimat i tropikerna.

Så nyligen som under stenåldern var Sahara skogsklätt, vilket sänkte de högsta dagstemperaturerna och kunde med dagens soleffekt ge Skandinavien ett medelhavsklimat.

Därför "Saharaforest" är bra då det bidrar till en globalt högre medeltemperatur, men den gröna rörelsen som driver det med kraftigt skattestöd har aldrig lärt sig strålningsfysik.

Alla ingenjörer bör ge barn och humanister i uppgift att beräkna månens medeltemperatur om den roterar så fort att inga ytor hinner kylas ner. Det blir högre än jorden har i dag, men delvis p.g.a. ett albedo som är 0,18 enheter lägre.

Jorden skulle åter få ett tropiskt klimat över hela sin yta om jorden roterade så fort runt två axlar att alla ytor blev lika varma.

Vidare borde ingenjörer visa att man lönsamt kan reglera jordens energibalans genom cloud seeding och då för regntunga moln som rör sig mot hav över torra landområden.

Sådan cloud seeding på morgonen ger ökad instrålning och ett globalt varmare, mer livsvänligt klimat, på kvällen, det motsatta.

Ingenjörer (och geologer) bör även påpeka att jorderosion inte höjer havsytan, då haven med sin havsbotten flyter i jämvikt med alla kontinenter på jorden flytande inre, därför höjer inte heller smältande landisar haven, men ökar odlingsbar landyta.

Yes We Can!

  • 0
  • 0

Hej Anders Juhl Jensen

Tyvärr tycks det mest handla om politik :o(

Kärnkraftsindustrin har dessutom varit urusla på säkerhetstänkande och pedagogik, de har lämnat fältet öppet för den gröna rörelsen (som borde gilla modern säker kärnkraft, men hatar den då den sänker deras retorik).

Dagens exponeringsgränser baserar sig på att just joniserande strålning har en linjär riskökning, trots att det inte gäller någon studerad riskexponering och det finns många studier som visar att människor som lever med bakgrundsstrålning långt över gränsvärden, inte är sjukare eller har kortare livslängd.

Joniserande strålning triggar immunförsvaret in till så höga doser där DNA inte hinner med och cancer ökar markant.

Kärnkraftsindustrin var så jävla självsäkra så de gick med på att en miljondel av den dos som är 100% dödlig, leder till tusen dödsfall i en population på en miljard.

Vidare har kärnkraftsindustrin vant sig vid att göra sina vinster på efterförsäljning, därför vill de inte ha vare sig en sluten bränslecykel (upp till 30 år mellan laddning) eller flytande bränsle som då konkurrerar ut dyra bränslestavar.

Slutligen har Parkinsons Lag verkat på byråkratin i länder som i huvudsak byggde sin kärnkraft under 1980:talet då en stor reaktor startade i snitt var 17:onde dag.

Detta belyses genom att Sydkorea som har samma regelverk som USA men en effektivare tillämpning (fusket med certifiering avslöjades, så systemet är effektivt och blir allt mer effektivt) numer bygger två APR-1400 för 4,7 miljarder dollar, det är just under 1,8$/We och billigare än motsvarande kolkraft, så inte ens med gratis kol är kol billigare än ny kärnkraft GenIII+ i Sydkorea.

Då har serietillverkningen av GenIII+ just startat och priset kommer sjunka som med all industriell serietillverkning.

Det faktum att nästan 6 miljarder människor (kanske 8 till 2050) får köpkraft för elektricitet och drivmedel, borgar för att denna andra kärnkraftsvåg blir minst fyra gånger kraftigare än den under 1980-talet.

Vi i väst kommer beröras under slutet av 2020-talet (tror jag) då masstillverkade högtemperatursreaktorer når marknaden

  • 0
  • 0

Hej och tack Holger Skerning (jag gillar inte skriftlig uppskattning, bättre med konstruktiv kritik) ;o)

När det gäller C137 så är det billigt att avskilja, Sr90 dyrare, men inte för dyrt.

Fick de bara släppa ut de 22TBq/år tritium som gällde före haveriet, så vore problemet löst.

Jag tycker att man ska vara överförsiktig och respektera den del av allmänheten som är skrämd, men man ska inte vara dum.

Sr90 må vara dyrt att skilja ur vattnet, med osmos får man kanske filtermängder att slutförvara i 280 år, men det är dyrare att göra som nu och dessutom mer miljöbelastande och viktigast, mindre förtroendeskapande.

Komplicerade tekniker som kärnkraft, måste ha högre säkerhetskrav än simpla som vindkraft, för att stilla den minst bildade delen av befolkningen, annars får vi ett expertsamhälle där en stor del inte känner sig delaktiga, vilket eroderar hela vårt samhälles existens.

Det duger ej att visa hur få dödsfall som skett med den kärnkraft GenII+ som drivits de senaste 30 åren i relation mot hur många TWh som omvandlats till samhällsnyttig energi.

Men givetvis ska man alltid framhålla att TMI och de skadade reaktorerna vid Fukushima är GenII, den skadade vidTjernobyl GenI utan inneslutning och driven av fulla sovjetsoldater...

Nu startas enbart byggen av GenIII+ med passiv säkerhet, än säkrare efter erfarenheter från Fukushima.

Alla tekniska olyckor i människans historia har lett till ökas säkerhet.

Hur säker vore en ångpanna om den tillverkades och drevs som i början av 1800-talet?

  • 0
  • 0

När det gäller tritium så krävs extremt låg energi för bildandet, därför det inte går att hindra reaktorer med vattenångdrivna turbiner att bilda det, men det har alltid ansetts ofarligt i de koncentrationer som blir efter utsläpp.

Jeg forstaar ikke argumentet med den lave energi.

Jeg formoder at det dannede Tritium enten kommer fra neutronindfangning og efterfoelgende henfald i Lithium eller Bor med hhv langsomme eller hurtige neutroner. Bor er vel brugt som moderator og Lithium bliver dannet som henfaldsprodukt efter neutronindfangning i Bor. At neutronindfangning med langsomme neutroner ikke kraever meget energi er rigtigt men det kraever frie neutroner og det har man kun i rigelige maengder i naerheden af en kernereaktion.

  • 0
  • 0

Kunne du ikke rette de værste sprogblomster i din artikel ?

F.eks.: "sprøjte vand på brændsler" ? For mit indre øje ser jeg en LEGO-mand med en slange. Som det inddirekte fremgår, så pumpes vand igennem eksisterende rør, hvorved køling opretholdes.

Og fordi trykbeholderen er revnet på een eller flere reaktorer, så løber kølvand ud og/eller grundvand ind/ud.

F.eks.: "fylde reaktorindeslutningen med vand" ? Se dog på en tegning. Trykbeholderen er mere eller mindre fyldt med vand - ellers kunne de ødelagte brændselsstave ikke køles.

F.eks.: "smeltet uran". Der er ikke (ren) uran i brænselselementerne, men uranoxid.

  • 0
  • 0

Anders J J: næsten enig med dig om at sætte objektive grænser for aktiviteten af det udledte vand. Men det er bedre at kræve, at det udledte vands aktivitet ligger under passende grænser.... end at kræve, hvad der skal tilbageholdes (filtreres fra). - Men det var nok også det, du mente. Og Jan H: 100% enig. Der er for mange sprogblomster! Og så lyder oplysningen om nedfrysning af jorden omkring et af kraftværkerne som et van(d)vittigt panikforslag. Lad dog det grundvand, der løber forbi kraftværkerne løbe ud i havet. Det er kun meget begrænset forurenet, så det er billigst, simplest, mest effektivt og tæt på uskadeligt. Det undrer mig, at talsmanden fra Beredskabsstyrelsen/Risø, ikke nævner denne mulighed.

  • 0
  • 0

@Holger Skjerning - Frysning af jorden: absolut realistisk teknologi; se f.eks. http://ing.dk/artikel/norreport-fryses-ned... - Grundvandet: der må nødvendigvis være et vist overtryk i reaktorbeholderen fra det cirkulerende kølevand (som minimum et hydrostatisk tryk på 4-10 meter vandsøjle) Hvis, som det forlyder, at een eller flere reaktorbeholdere er kompromiteret, så skylles vel grimme stoffer fra bristede brændselsstave ud i jorden, og dermed videre med grundvandet. Om så omfanget er acceptabelt og negligibelt ELLER uacceptabelt og kritisk, ja det er en anden sag. I sidstnævnte tilfælde er det vel fornuftigt at reducere tilstrømning af grundvand, og dermed mængden af oppumpet vand som skal renses / opbevares / udledes.

Forurening af grundvandet har vel flere kilder: - den nævnte fra kompromiterede reaktorbeholdere - udvaskning af forurening fra bygninger pga. regn og anden rensning med vand - spild fra etablerede anlæg og beholdere.

@ Holger Skjerning: Har du et overslag / estimat på den effekt som pt. genereres på grund af henfald i de lukkede reaktorer og opbevarede brændselsstave (SFP) ? Der er vel ikke længere kritikalitet - selv i det sammensmeltede brændsel. - eller hvad ? Det er sikkert ikke trivielt, men dog langt mindre end umiddelbart efter SCRAM.

  • 0
  • 0

Jan (og andre)! Hvis en typisk uran-reaktor, der har kørt længe (en måned eller mere), pludselig stoppes (Scram), udvikler brændslet store mængder varme, der skyldes henfald af de dannede isotoper. Denne varmeudvikling (effekt) aftager derfor med tiden. Det første sekund udvikles 5,8% af effekten før nedlukning. For en typisk 1000MW reaktor er effekten derfor: 58 MW, som skal fjernes med kølevandet. Derfor er køling (nødkøling) MEGET vigtig. Efter et døgn: 0,73% eller 7,3 MW. Efter en måned: 0,2% eller 2,0 MW Efter 3 måneder: 0,1% eller 1 MW. Tallene er cirka-tal, fordi de afhænger lidt af, hvor mange måneder, rektoren har kørt siden sidste brændselsskift. Med 1 MW kan du opvarme 12 liter vand pr sek 20 grader. Eller 43 m3 vand i timen. Det svarer til vandmængden i et almindeligt privat svømmebassin. Fukushimareaktorerne har nu været kølet i mere end to år, så effekten er kun ca. ½ MW, som altså kan bortledes af 10-20 m3 vand i timen. Mindre, hvis vandet må opvarmes mere end 20 grader. Så selve køleproblemet må være ret overskueligt. Men dertil kommer så, at skadet brændsel naturligvis vil forurene kølevandet, og det er denne forurening, som forskellige instanser tolker vidt forskelligt!

  • 0
  • 0

Hvis du ser nærmere på en principtegning af en reaktor mv. (PWR), så vil du se, at brændselsstavene, og eventuel nedsmeltede stave, befinder sig inde i en lukket stål-beholder (som en elektrisk vandvarmer eller bare vandkeddel). Den eneste, praktiske, måde at køle på er ved at cirkulere e.g. vand igennem beholderen og forhåbentlig nedkøle alle dele tilstrækkeligt (ingen hot-spots). Hvordan dette varme vand så nedkøles og sandsynligvis genbruges er en anden sag. På grund af beskadigelser på brændselsstavene er kølevandet givet vis radioaktivt og kan ikke bare udledes, men bør genbruges i stort omfang.

ad radiator: forestil dig du skulle køle din el-vandkeddel med en blæser / el-vifte (med eller uden vand i kedlen) ? Det ville nok ikke kunne lade sig gøre. Kedlen ville hurtigt smelte hvis der ikke var forskellige sikkerhedsanordninger. Men kunne du cirkulere / tappe+forny vandet, så kunne det køles og dermed holde kedlen under kogning.

P.S.: Tak til Holger Skjerning for gode, forståelige tal og vandberegninger.

  • 0
  • 0

Jeg svarede ovenfor på spørgsmålet: Hvor meget varme udvikles, efter at reaktoren er nedlukket? Men jeg glemte, at den termiske effekt er ca. tre gange så stor som el-effekten! Undskyld! Derfor gentager jeg her svaret med de rigtige værdier: Det første sekund udvikles 5,8% af effekten før nedlukning. For en typisk 1000 MW reaktor er den termiske effekt ca. 3000 MW, altså 174 MW, som skal fjernes med kølevandet. Derfor er køling (evt. nødkøling) MEGET vigtig. Efter et døgn: 0,73% eller ca 30 MW. Efter en måned: 0,2% eller 6,0 MW Efter 3 måneder: 0,1% eller 3 MW. Tallene er cirka-tal, fordi de afhænger lidt af, hvor mange måneder, reaktoren har kørt siden sidste brændselsskift. Med 3 MW kan du opvarme 35 liter vand pr sek fra 20-40 grader. Eller 130 m3 vand i timen. Det svarer til hver time at opvarme et almindeligt privat svømmebassin fra 20 til 80 grader! Fukushimareaktorerne har nu været kølet i mere end to år, så effekten er kun ca. 1,5 MW, som altså kan bortledes af ca. 50 m3 vand i timen. Selve denne køling er derfor ikke et problem, men det beskadigede brændsel vil naturligvis forurene kølevandet, og det er håndteringen af dette, der giver problemer. Det "bedste", billigste og mest effektive er at lede vandet ud i havet, evt. på dybt vand, så det opblandes med store vandmængder til et uskadeligt niveau, men det vil de japanske myndigheder åbenbart ikke tillade. DET er et problem!

  • 0
  • 0

Holger pekar med tydlighet på det faktum att kärnkraft inte har med ekonomi eller säkerhet att göra.

Det handlar om politik.

Tyvärr.

Allt fler klimataktivister går från den orealistiska gröna rörelsens energilösningar till masstillverkad kärnkraft GenIV.

En grupp kulturarbetare leder projektet "Pandoras ask" vilket visar vad det handlar om.

När masstillverkad Walk Away Safe, GenIV med så hög temperatur att den kan växla mellan produktion av syntetiska drivmedel och elektrisk kraft, når marknaden, slås inte bara dyr olja ut.

Subventioner till sol & vind och den gröna rörelsens argument att vi måste använda mindre energi, slås med ut.

Ryssland, Mellanöstern och flera förhoppningsfulla afrikanska ledare får med se sig om efter nya källor till en relativ maktökning.

Det behövs inga konspirationsteorier för att inse att forum GenIV som bildades 2002 av väldens ledande stater inte får det genomslag de tekniklösningar de föreslår förtjänar.

Men "gratis" energi som snarare minskar än ökar miljöbelastningen (då GenIV drivs bra av det som nu kallas kärnavfall) så faller även motivet för att beskatta energi högre än annan konsumtion som ofta bevisligen är miljöbelastande.

Hela västvärldens ledares retorik för att överföra än mer makt från medborgare och näringsliv genom extrema energiskatter faller.

När väl Pandoras ask är öppnad, går den ej att stänga...

  • 0
  • 0

Holger Skjerning:

Det "bedste", billigste og mest effektive er at lede vandet ud i havet, evt. på dybt vand, så det opblandes med store vandmængder til et uskadeligt niveau, men det vil de japanske myndigheder åbenbart ikke tillade. DET er et problem!

Det sætter London Konventionen - der forbyder at bruge havet som et affaldsdeponi - en stopper for. Den var bl.a. et resultat af, at London i årtier dumpede alt sit kloakslam i dype huller i Nordsøen.

@ Gunnar Tilsvarende konvention har man ikke til luften - hvor der laves specielle aftaler som Montreal Konventionen, der (næsten) sate en stopper for Freon.

I dagens idealiserede verden, sætter man i tiltagende grad absolutte krav - hvilket da også ofte fører til, at det bedste - selv om det ofte kun er teoretisk muligt - bliver forbedringens værste fjende. - Således f.eks. med bandlysningen af DDT efter "Det tavse forår", der kostede mange millioner børn livet af malaria - indtil Africa gjorde oprør mod Vestens ideelle fordringer og begyndte en fornuftig anvendelse af DDT som tilsætning til maling i huse og impregnering af mygnet (som Bill Gates betalte). - Dette har reduceret antal årlige dødsfald med ca. 50% til godt 500.000

  • Men både Afrika, Kina og andre optimistiske lande gør op med dette - så må vi jo prøve at følge med eller blive de nye ulande.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Tak Peter Wirstad for påmindelsen om bl.a. London-konventionen, der åbenbart gælder for havet, men ikke for atmosfæren !!! Jeg har det sådan, at hvis en regel har ufornuftige konsekvenser, så bør man politisk søge at ændre/forbedre reglen, evt. søge dispensation. Jeg mindes, at Risø vist i 80-erne hentede 5000 ton Kvanefjeld hjem fra Grønland og udvandt uran. Resterne lå i mange år på Risø, fordi det nu var "affald" og derfor ikke kunne deponeres! - Faktisk ved jeg ikke, hvor sagen nu står? Udåndingsluft er jo sådan set affald. Og det er lovligt at udånde i atmosfæren så tit, man har lyst. Men svømmer man under vand, må man altså holde sig, til man igen har hovedet ovenvande. (;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten