Overblik: Førerløse S-tog skal køre i ukendt land
Når folketingspolitikerne tager stilling til regeringens infrastrukturplan, er et af emnerne på bordet fuldautomatisering af den københavnske S-bane. S-togene flytter over halvdelen af DSB’s passagerer på den 170 kilometer lange tosporede bybane, som er en af landets mest velfungerende.
Men passagererne siver. Og generation fire af S-togene står foran udskiftning. De har kørt siden 1990’erne og holder kun med hiv og sving ind i 2030’erne, før de bliver for dyre at holde kørende.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hvor er de 21 kilometer banestrækning, hvor størstedelen af de omkring 100 årlige kollisionsfarer på S-togsnettet sker? Og hvorfor er der ikke hegn nu?
Test nyt på nuværende S-tog Det ville være oplagt at benytte de eksisterende S-tog til test af nye systemer.
Noget af dette er på en måde igang: S-banens nye CBTC-signalsystem kan faktisk næsten køre toget automatisk. Lokomotivføren skal "bare" sørge for at starte toget ved stationerne, samt netop sørge for sikkerhed og være øjene der holder øje med, om der er forhændringer på strækningerne eller problemer på stationerne.
Test nyt på nuværende S-togDet ville være oplagt at benytte de eksisterende S-tog til test af nye systemer.
- Der er plads til at eksisterende lokofører er til stede og overvåger samt rapporterer fejl
- det er samme komplekse miljø som det fremtidige togsystem kommer til at køre i.
- man undgår at indkøbe materiel der ikke fungerer.
Prisen er selvfølgeligt at testfasen vil koste ekstra indbygningsomkostninger i det eksisterende materiel. til gengæld vil sikkerhedsgodkendelsen dels være enklere i de ombyggede tog da der stadigt er fuld redundant system - både det nuværende ZUB123 (?) med lokofører samt det nye system, eller dele af det nye system. delsystemer vil derfor også kunne færdigudvikles så idriftsættelse og godkendelse af nye tog bliver hurtigere.
Rent win-win
Der mangler lokomotivførerer, og der mangler den gruppe af håndværkerer, man traditionelt rekruterer lokomotivfører fra.Hvad er formålet med at gøre togene føreløse, og flere mennesker arbejdsløse?
Hvis der er noget som snart 30 år i vindmøllebrancen har lært mig, så er det at produkt og teknologi udvikling skal holdes adskilt. Der er ikke noget være end at bruge 2-3 år på at gå fra 3D model til 100 styk færdigbyggede tog, og at de så ikke kan bruges pga. noget teknologi ikke kan bringes til at virke inden for rigemelig tid. Hvor mange år siden er det at Elon Musk proklamerede at om 3 år var alle Teslaer autonome? Behold førepladsen i toget, og fortsæt med at gøre systemer gradvist mere autonome, baseret på et EU samarbejde med de førende rooling stock leverandører, ML/vision specialister og med nogle storbyer som med sponsore. Sørg for at reservere plads til indbygning af de nye sensor systermer i toget, samt sikkere at leverandøren vil holde control platformen åben imod de komme visions og sikkerheds systemer.
Hvad er formålet med at gøre togene føreløse, og flere mennesker arbejdsløse?
Hvad om vi gik den modsatte vej og ansatte 3-4 gange så mange til at køre tog og vedligeholde tog?
Fx give dem velbetalte jobs og en 3 dages arbejdsuge, så de har mulighed for at bruge deres penge til at understøtte lokal økonomien i deres samfund.
Istedet for at gøre flere uden jobs, og så høre på de højreorienterede skrigeballoner brokke sig over overførsels indkomster og skatte tryk.