Overblik: Efter 40 år har vi stadig ikke styr på asbest
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overblik: Efter 40 år har vi stadig ikke styr på asbest

Illustration: Ingeniøren/Lasse Gorm Jensen

Siden 1980 har brug af asbest i Danmark med få undtagelser været forbudt. Alligevel får 100 danskere hvert år asbestsygdommen lungehindekræft – en sjettedel af dem uden nogensinde at have arbejdet med det berygtede stof.

Derfor retter arbejdsmedicinere nu søgelyset mod ukendte eksponeringskilder som de 1,3 millioner byggerier, der stadig har asbesttage. Selv de yngste af slagsen har rundet 30 år, og i takt med tagenes naturlige forvitring bliver løse asbestfibre frigjort til luften.

»Vi kan ikke sige, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko, og det ville være imod sund fornuft at sige, at der ikke skulle være en eksponering,« siger seniorforsker Torben Valbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

SBi medgiver dog samtidig, at vi stadig mangler meget viden om, præcis hvordan tagene forvitrer, og i hvilket omfang der frigives fibre.

Det fornyede fokus på asbest kommer, efter at en undersøgelse i sensommeren viste, at flere kommuner ikke lever op til deres ansvar i forbindelse med håndtering af asbest.

Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB) stod bag undersøgelsen, der blandt andet kortlagde kommunernes krav til bygherrer om undersøgelse for farlige stoffer i forbindelse med nedrivnings- eller renoveringsprojekter.

16 procent af kommunerne svarede, at de ikke stiller krav til, at byggerier undersøges for asbestholdige materialer, inden arbejdsprocessen begynder. Samtidig erkendte næsten halvdelen af kommunerne i undersøgelsen, at der føres »helt utilstrækkeligt« tilsyn med, at byggeaffaldet sorteres ordentligt.

Flere kommuner mente endda, at de ikke har ret til at kræve undersøgelser for skadelige stoffer ved byggeprojekter, men VHGB gjorde opmærksom på, at det er stik modsat: Kommunerne er myndighed på området, og hos Kommunernes Landsforening (KL) påpegede man i den forbindelse, at der er flere kommuner, »som hænger i bremsen«.

Farlig spredning

Der er ellers grund nok til at slippe bremsen og sætte fart på indsatsen mod asbest. Fortidens massive brug af stoffet i Danmark betyder, at asbestholdige materialer stadig findes i masser af bygninger.

En kortlægning fra SBi i 2010 pegede på, at over 70 forskellige asbest­materialer er blevet brugt i bl.a. tagbeklædninger, væg­plader og ventilationssystemer, rør og kabler.

Når den brede anvendelse kombineres med manglende krav til forundersøgelser før nedrivning og renovering samt dårlig affaldshåndtering kan det have sundhedsmæssige konsekvenser. Både for ansatte i byggebranchen og for andre menneskers sundhed på grund af risikoen for uhensigtsmæssig spredning til det frie miljø.

Illustration: Ingeniøren/Lasse Gorm Jensen

For selvom asbestmaterialerne skal deponeres, kan det ifølge affaldseksperter ikke undgås, at farligt asbestaffald bliver spredt til det frie miljø, så længe kommunerne ikke kræver forundersøgelser.

Og flere nylige fund af asbestmaterialer i både vejfyld og i jorden på børnehavelegepladser bekræfter, at problematikken endnu ikke er løst.

Et eksempel er fra Børnehuset Andedammen i Vorbasse ved Billund, hvor der i august blev slået alarm, fordi der ved udgravning til et nye legeredskab var fundet asbestholdige pladerester i jorden.

En nærmere undersøgelse viste, at der ikke var tegn på løse asbestfibre i jorden, så sundhedsfaren blev afblæst i denne omgang. Region Syddanmark udskiftede dog den forurenede jord, og der blev tilført ny, ren jord på legepladsens område.

Illustration: Ingeniøren/Lasse Gorm Jensen

»Det er aldrig smart, hvis børn kan grave rundt i asbestholdig jord. Selvom der endnu ikke var frigivet sundhedsskadelige fibre i det givne tilfælde, kan det hurtigt ske, hvis eternitstumperne ligger i et jordlag, som børnene kan komme i kontakt med og rode rundt i,« siger Peter Kjeldsen, der er docent ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

Ingen mindstegrænse

Asbest er særligt problematisk, fordi der ingen nedre grænse findes for, hvor mange asbestfibre man skal indånde, før man kan udvikle den alvorlige sygdom lungehindekræft.

»I omkring hvert sjette sygdoms­tilfælde kan man ikke finde en direkte kilde. Det svarer til ca. 200 tilfælde i løbet af et årti. Når vi samtidig ved, at asbest er den eneste kendte årsag til lungehindekræft, kan en del af tilfældene tilskrives asbestudsættelse i det frie miljø,« siger overlæge ved Aalborg Universitetshospital og klinisk professor Øyvind Omland.

Asbestsygdomme såsom lungehindekræft udvikler sig typisk flere år efter udsættelse for asbestfibre, og størstedelen af nutidens sygdomstilfælde betragtes derfor som fortidens synder. Men asbestsygdomme kan alligevel være en trussel i fremtiden:

»Så længe der er asbest i landet, kan der være en baggrundseksponering. Et pejlemærke på dette er, at antallet af kvinder, der får lungehindekræft, har været stort set uændret de seneste 20 år. Det er primært på mandsdominerede arbejdspladser, man har været udsat for asbest, og derfor kan kvindernes sygdomstilfælde være en indikator på en uændret baggrundseksponering,« siger Øyvind Omland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først