Overblik: 15 års ubeslutsomhed for det danske atomaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Overblik: 15 års ubeslutsomhed for det danske atomaffald

Illustration: Jens Panduro/Polfoto

Beslutningen om, hvordan det radioaktive affald i Danmark skal opbevares, har været undervejs længe. Her bringer vi et overblik over de vigtigste politiske og historiske nedslag for de danske reaktorforsøg ved atomstation Risø og det radioaktive affald.

1956: Atomstation Risø påbegyndes

Den danske Atomenergikommissionen bliver udpeget i februar 1956. Med Niels Bohr i spidsen går den i gang med at opføre Atomstation Risø, der skal være et nationalt forskningscenter for atomkraft og nuklear forskning. Formålet med forsøgsanlæggene er ‘at fremme atomenergiens fredelige udnyttelse til samfundets tarv’.

Læs også: Bohr var den store drivkraft bag Risø

1957-1964: Forsøgsreaktorer sættes i drift

I løbet af 1957 opføres Dansk Reaktor 1, der er den første af tre danske forsøgsreaktorer. DR1 er en lille laveffektreaktor med beriget uran og en maksimal effekt på 2 kW. Reaktoren bliver startet op torsdag den 15. august 1957 klokken 14.48. Efterfølgende bliver Atomstation Risø indviet den 6. juni 1958.

DR2, DR3 og et Hot Cell-anlæg til at undersøge kernekraft sættes i drift i årene frem til 1964.

Fra 1957 til 2000 har Danmark tre atomreaktorer i drift til forskningsformål på Forskningscenter Risø. DR2 bliver lukket allerede i 1975.

1985: Dansk nej til a-kraft

Folketinget beslutter 29. marts 1985, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiplanlægning.

2000: Forsøgsanlæg slukkes

Ved årtusindskiftet tages de sidste forsøgsanlæg ud af drift på Risø. DR3 tages ud af drift i april 2000, da der er mistanke om utæthed i reaktoren, og den bliver ikke startet igen.

I november 2000 beslutter Folketinget at oprette Dansk Dekommissionering og begynder forberedelserne til at afvikle de nukleare anlæg. Året efter bliver DR1 taget ud af drift.

2003: Dansk Dekommissionering etableres

Folketinget vedtager enstemmigt den 13. marts 2003 at afvikle de nukleare anlæg ved Risø inden 2023. I samme anledning besluttes det, at der skal laves en plan for et slutdepot i Danmark.

Dansk Dekommissionering bliver etableret den 15. september 2003 som en selvstændig virksomhed under det daværende Uddannelses- og Forskningsministerium (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling).

2005: Undersøgelser for slutdepot sættes i gang

Undersøgelser af mulighederne for et slutdepot for det radioaktive affald sættes i gang.

Ud over affaldet fra nedrivningen af reaktorerne på Risø skal et kommende lager også kunne rumme lavradioaktivt affald fra industri, hospitaler og universiteter.

I 2008 er rapporten om ‘Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald’ klar og bliver præsenteret for ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K).

I 2009 bliver der efterfølgende påbegyndt studier for at finde egnede lokaliteter til et slutdepot.

2011: Lokalbefolkning protesterer mod slutdepot

I maj 2011 er forstudierne til et slutdepot klar. Der er udpeget 22 egnede og 6 særligt egnede placeringer. De 6 særligt egnede placeringer er lokaliseret ved Bornholm, Lolland, Kerteminde, Struer og to steder i Skive.

Alle steder protester lokalbefolkningen imidlertid mod, at valget er faldet på deres område.

2012: Politikere vil undersøge mellemlager

I november 2012 indgår den daværende minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag Kristensen (S), en politisk aftale med partierne om at udarbejde et beslutningsgrundlag for et mellemlager.

Sideløbende arbejder man videre med undersøgelser for et slutdepot.

2013: Lagerhal i risiko for oversvømmelse

Stormfloden efter stormen Bodil i 2013 presser havvandet ind i Roskilde Fjord fredag den 6. december 2013. Vandstanden stiger til kote 2,06, og da er det blot 40 cm fra den lagerhal, der i dag huser dele af det nukleare affald.

Flere studier af de 6 mulige lokaliteter for slutdepot offentliggøres.

Læs også: »DR3 blev absolut ikke bygget for at blive skilt ad«

2015: Slutdepot bliver droppet

I marts 2015 ændrer Folketinget kurs og beslutter i stedet at arbejde på en løsning for et mellemlager. Dermed er planerne for et slutdepot parkeret.

Politikerne har netop været på studietur til Holland i december 2014 for at besøge et mellemlager.

Læs også: Danske politikere genovervejer beslutning om atomaffald efter studietur

Ansvaret for deponering af affaldet flyttes fra Sundheds- og Ældreministeriet til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2016: Tværministeriel arbejdsgruppe undersøger mellemlager

Undersøgelser af et mellemlager udarbejdes. En tværministeriel arbejdsgruppe får til opgave at se nærmere på sagen og aflægge rapport til regeringen.

2017: Slutdepot tilbage på tegnebrættet

Den tværministerielle arbejdsgruppe fremlægger undersøgelser af en mellemlagerløsning for radioaktivt affald i Danmark.

I september 2017 annoncerer Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind (V), at regeringen vil igangsætte nye undersøgelser af undergrunden med henblik på at lave et slutdepot i 500 meters dybde.

Læs også: Regeringen vil beholde atomaffald på Risø

I december udgiver Cowi en rapport om ‘Lagerløsning til alt radioaktivt affald på Risø’, der er et forslag til et midlertidigt mellemlager med en levetid på 30-50 år.

2018: Politikere vil beholde atomaffald på Risø til 2073

Regeringen og samtlige Folketingets partier indgår en aftale om at lade Danmarks radioaktive affald blive på Risø i et midlertidigt lager frem til 2073. Sideløbende skal mulighederne for et dybtliggende slutdepot i Danmark undersøges, mens politikerne også stadig vil undersøge mulighederne for at eksportere affaldet til et slutdepot i udlandet, selvom det forsøg ikke tidligere har båret frugt.

I opposition bakker man op om forslaget:

»Vi har et ønske om, at der skal findes en permanent løsning. Det har ikke været muligt endnu, fordi vi stadig mangler at få undersøgt undergrunden. Indtil det sker, må vi gå med en midlertidig løsning. Vi må ikke gøre noget forhastet på det her område,« siger Mette Reissmann, der er uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet.

Beslutningsforslaget skal førstebehandles 23. marts 2018.

Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Dekommissionering og Sundhedsstyrelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forsvinder jo ikke uanset hvor og hvor dybt du graver det ned. Ved at beholde det på Risø kan man holde øje med det, og måske noget af det kan afregistreres som tiden går, selvom jeg ikke tror det. Det er jo radioaktivt!
Når man hører at mudder fra olieboringer er et "problem" så er barren måske sat lidt lavt.
Gad vide om kul ikke også er så radioaktive, at man burde grave dem ned igen hurtigst muligt.

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten